King Charles Spaniel

Mere om racen

Overblik

King Charles Spaniel er en lille, kompakt selskabsspaniel fra Storbritannien, i nogle lande kaldet English Toy Spaniel. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 7 (engelske dværgspaniels), med standardnummer 128. Standarden angiver en vægt på 3,6 til 6,3 kg, så racen hører til de små hunde. Den skal ikke forveksles med cavalier king charles spaniel, som er en anden og langt mere udbredt race.

DKK beskriver en rolig og stilfærdig selskabshund, blid og hengiven i familien, men noget tilbageholdende over for fremmede. Den er mindre aktiv end cavalieren og finder sig til rette i selv den mindste bolig. Racens kuplede hoved og korte, opadvendte næse gør vejrtrækning til det vigtigste sundhedsemne, og pelsen er lang og kræver flittig pleje.

Historie og oprindelse

Små legetøjsspaniels har i århundreder været kæledyr hos velhavende familier, både i England og på kontinentet. FCI-standarden skriver, at de oprindelig var små jagthunde, avlet ned i størrelse fra setterlignende hunde, men forkælet af ejerne og beundret for deres selskab. Racen har navn efter en yndlingshund hos kong Charles II. Det fortælles, at kongen var mere optaget af at lege med sine små spaniels end af at regere landet.

Standarden nævner, at hundene blev krydset med legetøjshunde fra Østen, og at det gav dem deres ansigtsform. DKK skriver, at det korte næseparti formodentlig skyldes krydsning med japanese eller mops. Det er en formodning, og kilderne siger ikke mere præcist, hvilke hunde der var tale om.

De to engelske dværgspaniels blev længe regnet for varianter af samme race. Den britiske kennelklub skriver, at avlere i begyndelsen af 1900-tallet blev mere og mere succesfulde med en type med kuplet kranie og kortere snude, mens en gruppe, der foretrak et fladere kranie og en længere snude, brød ud i 1926. Fra 1945 blev de anerkendt som to racer. King Charles Spaniel gik tilbage fra 1960’erne, da cavalieren blev populær, men har ifølge klubben oplevet en fremgang i de senere år. FCI anerkendte racen endeligt i 1955.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en raffineret, kompakt og solid hund. Hovedet er det mest karakteristiske: et stort og velkuplet kranie, fyldt over øjnene, med et tydeligt stop. Næsen er sort med store, åbne næsebor, kort og opadvendt, og snuden er firkantet, bred og dyb. Underkæben er bred, og bidet skal være let underbidt. Det er netop disse træk, der adskiller den fra cavalieren. Læberne skal mødes helt tæt, og en fremstikkende tunge er højst uønsket.

Øjnene er relativt store, mørke og sat vidt fra hinanden, og ørerne er sat lavt, hænger fladt mod kinderne og er meget lange og rigt behængte. Ryggen er kort og ret, og brystet bredt og dybt. Halen er rigt behængt og bæres ikke over ryggen. Standarden siger, at kupering tidligere var valgfri, og at både en ukuperet hale og en naturlig kort eller knækket hale tolereres. I Danmark er halekupering ikke tilladt for racen.

Pelsen er lang, silkeagtig og glat, med en let bølge tilladt, men aldrig krøller. Ben, ører og hale er rigt behængte. Der findes fire farver: sort med mahognitan aftegninger, trefarvet (perlehvid med sorte pletter og tanfarvede aftegninger), blenheim (perlehvid med kastanierøde pletter og en klar rød plet midt på issen) og ruby, som er ensfarvet kastanierød. Andre farver er uacceptable.

Standarden angiver ingen højde, men en vægt på 3,6 til 6,3 kg uden forskel på køn. DKK nævner en højde på 23 til 25 cm for begge køn.

Temperament

Standarden kalder racen glad og intelligent, men også reserveret, blid og kærlig. DKK beskriver en rolig og stilfærdig selskabshund, der er blid og hengiven i familien og noget tilbageholdende over for fremmede. Den er en udpræget selskabshund, som ikke på eget initiativ fjerner sig langt fra sine mennesker.

Den britiske kennelklub skriver, at avlen i de senere år har lagt vægt på sunde bevægelser og et mere udadvendt temperament. Standarden diskvalificerer både aggressive og alt for sky hunde.

Jagtinstinktet er svagt. DKK skriver, at hunden gerne snuser rundt og udforsker omgivelserne, men at der ikke er meget tilbage af det instinkt, der kendetegner de større spanielracer.

Motion og aktivering

Racen er mindre aktiv end cavalieren, og motionsbehovet er beskedent. DKK skriver, at den gerne går en rask tur, men også befinder sig udmærket i sofahjørnet på en regnvejrsdag. Den britiske kennelklub skriver om legetøjsracerne generelt, at de ikke har brug for en stor mængde motion.

Det betyder ikke, at motion er ligegyldig. DKK understreger, at passende motion mindsker risikoen for overvægt,. Korte, rolige ture med tid til at snuse og lidt leg hjemme passer til racen, og vægten bør holdes under opsyn.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen er selvstændig og ikke altid parat til umiddelbart at rette sig efter anvisninger. Opdragelsen kræver derfor tålmodighed, motivation og vedholdende konsekvens. DKK anbefaler at være venlig og opfindsom med belønninger og at bruge legetøj frem for godbidder.

Racen er reserveret over for fremmede. Det taler for, at en hvalp bliver vænnet til mange forskellige mennesker, steder og lyde i de første måneder, og at man ikke presser en genert hund. Standarden diskvalificerer overdrevent sky hunde, så mentaliteten er en del af racens avlsmål. Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan racen omgås andre hunde.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen finder sig til rette i selv den mindste bolig, uanset ejerens alder og tidligere hundeerfaring. Det er en lille hund med et lavt aktivitetsniveau, så den passer til lejlighed, hvis dens behov for selskab og korte ture bliver dækket. Den er selskabelig og trives bedst med nær kontakt.

Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan racen klarer at være alene, om den gør meget, eller hvordan den er sammen med børn. Det er derfor ikke vurderet her. Kilderne beskriver en blid og hengiven hund, men som ved alle hunde bør voksne altid have opsyn, når børn og hund er sammen.

Cavalier king charles spaniel har en fælles historie med racen, men de to har forskellige hoveder, forskellige krav i dansk lov og forskellige sundhedsprofiler. Man bør derfor ikke overføre oplysninger fra den ene til den anden.

Pelspleje

Pelsen er lang, silkeblød og glat med fyldige behæng på bryst, ben, ører og hale. DKK skriver, at den kræver flittig brug af børste og kam. Ørerne bør holdes rene, og tænderne skal jævnligt renses for tandsten. DKK skriver, at hunden nyder børstningen, hvis den er vant til den fra hvalp.

Ingen af de gennemgåede kilder angiver, hvor ofte pelsen skal børstes, eller om den skal trimmes. Standarden beskriver pelsen som lang og silkeagtig med rigelige faner. Hvor meget racen fælder, siger kilderne heller ikke noget om.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racens vigtigste sundhedsemne er BOAS, en forkortelse for brachycephalic obstructive airway syndrome. Det er et syndrom, hvor kort snude og forsnævrede luftveje gør det svært at trække vejret. I et studie fra University of Cambridge (Tomlinson m.fl., 2026) blev 83 King Charles Spaniels undersøgt med en gradueret vejrtrækningstest. Kun 39,8 % af dem var uden tegn på BOAS, og racen blev placeret i gruppen med moderat risiko. Til sammenligning blev cavalier king charles spaniel placeret i gruppen med mild risiko.

Den britiske kennelklub anbefaler, at opdrættere lader deres hunde undersøge efter klubbens vejrtrækningsgradering og efter den fælles øjenordning for hunde, og at BOAS-testen formelt kommer ind i klubbens sundhedsstandard fra januar 2027. Klubben har ingen racespecifik DNA-pakke til racen og nævner, at den kan være berørt af anatomiske problemer, hvis træk bliver overdrevne. Standarden slår fast, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl, og at fejl skal vurderes efter deres betydning for hundens sundhed og velfærd.

Dansk lov kræver ikke BOAS-graduering for racen. Efter BEK nr. 607 af 26. maj 2025 § 18 skal kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops gradueres før avl, og King Charles Spaniel er ikke nævnt andre steder i bekendtgørelsen. De særlige krav til cavalier king charles spaniel gælder kun for den race. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Der er ingen krav om røntgen-, hjerte- eller øjenundersøgelse. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, og den er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren, om forældrene er vejrtrækningsgraderet og øjenundersøgt, og hvordan de trækker vejret i hverdagen. Sundhed varierer, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge. Specialklubben er Klubben For Små Selskabshunde.