Löwchen

Mere om racen

Overblik

Löwchen er en lille selskabshund fra Frankrig, som FCI placerer i gruppe 9 blandt bichonerne og beslægtede racer. Den har standardnummer 233, og det franske navn Petit Chien Lion betyder “den lille løvehund”. Navnet kommer fra den traditionelle løveklipning, hvor bagkroppen klippes kort, mens hunden beholder en lang manke over hals og skuldre og en kvast for enden af halen.

Bag frisuren gemmer sig en robust, kvadratisk hund på omkring 6 kg. Den er livlig, meget hengiven og lærenem, vagtsom, men venlig over for fremmede, og den falder nemt til i de fleste hjem. Den passer til en familie, der vil have en lille, munter hund med i hverdagen og ikke har noget imod en ugentlig pelspleje.

Historie og oprindelse

Den præcise oprindelse kendes ikke. Löwchen hører til bichonfamilien og har ifølge DKK aner rundt om i Middelhavslandene, selv om Frankrig står som oprindelsesland i standarden. Navnet löwchen er tysk, og det er også det navn, DKK bruger.

Racen er gammel og godt dokumenteret i kunsten. I katedralen i Amiens, der blev bygget i 1200-tallet, er to små løvehunde hugget i sten, og i 1400-tallet dukker silhuetten ofte op på gobeliner. Hunden var afholdt af hofdamerne i Bourgogne, og i 1600-tallet optræder den på mange malerier. Goyas portræt af hertuginden af Alba fra 1795 viser også en löwchen. Naturforskeren Buffon beskrev racen præcist og fremhævede, at den var sjælden, og Linné nævnte den også. Racen har tidligere heddet “Bichon Petit Chien Lion”.

Løveklipningen er en gammel tradition, som gennem afbildninger kan følges tilbage til 1300-tallet. Ifølge den britiske kennelklub findes der teorier om, at den nøgne bagdel varmede de fornemme damer, og at løveudseendet gav hunden løvens symbolske kraft som beskytter.

I det 20. århundrede gik det tilbage. Efter verdenskrigene var bestanden så lille, at racen var tæt på at uddø, og i 1960’erne var den næsten forsvundet. En belgisk opdrætter samlede nogle få hunde og avlede videre på dem, og senere overtog en tysk dyrlæge arbejdet. Alle nutidens löwchen kan spores tilbage til denne kennel. Den franske raceklub blev stiftet i 1947, og FCI anerkendte racen endeligt i 1961. De første löwchen kom til Danmark fra Tyskland og England i 1975, og omkring 1980 begyndte syv opdrættere at importere og avle. I 2005 blev der kun registreret omkring 20 nye hvalpe om året i DKK.

Udseende og størrelse

Löwchen er lille, men robust, med god knoglebygning, kort og velproportioneret krop og tydeligt optrukken bug. Kroppen er lige så lang som hunden er høj, så omridset er kvadratisk. Hovedet er forholdsvis kort og bredt og bæres højt. Øjnene er store, runde, meget mørke og vender lige fremad. Ørerne er hængende og har lange frynser. Halen bæres i en yndefuld bue over ryggen uden at røre den; kun kvasten må ligge på ryggen.

Pelsen er silkeagtig, lang, bølget og tæt uden underuld. Krøllet, for kort eller ikke bølget pels er diskvalificerende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt, og de mange farver adskiller racen fra de andre bichoner, sammen med de lidt længere ben.

Standarden angiver en skulderhøjde på 26 til 32 cm med en tolerance på en centimeter til hver side og en vægt omkring 6 kg. DKK’s raceside nævner 4 til 8 kg. Racen hører til de små hunde.

Temperament

Standarden beskriver en “very affectionate and obedient” hund, altså meget hengiven og lydig over for sin ejer. Den er opmærksom og lydhør, veltilpas under alle forhold og i stand til at være rolig og stilfærdig, når det kræves. Med sit åbne og bløde blik prøver den at forstå, hvad der forventes af den.

I hverdagen er den glad, livlig og legesyg, og jo mere der sker omkring den, jo bedre trives den. Den er nysgerrig og tillidsfuld, søger kontakt og nyder at blive klappet og komme op på skødet. Over for gæster er den vagtsom, men fordragelig, og den omgås som regel både fremmede og andre hunde uden problemer. Den melder altid, når der kommer nogen, men er ellers en stille hund.

Racen har en stor appetit og stjæler gerne mad fra bordet. Ifølge raceportrættet i DKK’s blad Hunden fra 2005 kom der tidligere hunde, især fra Tyskland, med et nervøst temperament, og nogle blev angstbidere. Det var der rettet meget op på i årene før 2005, men det er stadig en god idé at møde forældredyrene.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er beskedent. Hunden skal ud og boltre sig hver dag, men behøver ikke lange gåture hver dag, og leg i haven kan være nok til at brænde krudtet af. Den er alligevel aktiv, uforfærdet og ivrig efter at bevæge sig frit, og den er stor nok til at gå lange ture. Den nøjes bestemt ikke med at blive båret rundt på armen.

Den er nem at have med på skovtur og har ikke for vane at stikke af. Racen elsker fart og springer gerne over og igennem forhindringer, og i de senere år har den gjort sig bemærket i både agility og lydighed.

Træning og socialisering

Löwchen er robust, lærenem og glad for opmærksomhed, og den lærer hurtigt nye øvelser og tricks. DKK skriver, at den kan blive overraskende lydig, hvis ejeren er tålmodig, venlig og konsekvent, og anbefaler at skifte mellem forskellige træningssteder og variere belønningerne mellem godbidder, ros og leg.

Racen er glad for nye indtryk, og den skal være tryg i alle situationer: standarden diskvalificerer aggressive eller meget sky hunde.

Familie og bolig

Löwchen er en udpræget selskabshund, der trives bedst i nær kontakt med sine mennesker og er tæt knyttet til familien. Den er glad for at lege, også med familiens børn, så længe de ikke er for voldsomme, og opdrættere beskriver den som meget glad for børn. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Den falder nemt til i ethvert miljø og er lille nok til at komme med overalt. Størrelsen, det beskedne motionsbehov og den stille natur gør den velegnet til et liv i lejlighed, når den kommer ud hver dag. Ingen af kilderne siger noget om, hvordan den klarer at være alene hjemme, og hvordan den fungerer sammen med katte eller smådyr.

Pelspleje

Pelsen er lang og bølget, men plejen er enklere end for de andre bichoner. En grundig gennembørstning en gang om ugen er normalt nok.

Løveklipningen er obligatorisk til udstilling. Den klippes efter et fast mønster: kroppen fra sidste ribben og bagud, bagbenene til haseleddet og forbenene fra albuen og ned klippes kort, så der efterlades manchetter af hår på alle fire ben, halen klippes halvvejs, så der bliver en kvast for enden, og poterne klippes helt. Resten af pelsen skal være helt naturlig og må ikke formes eller trimmes.

Uden for udstillingsringen er klipningen et valg. Mange ejere foretrækker en mere moderat frisure, og nogle undlader løveklipningen helt. Hvalpe får ofte deres første løveklip hos opdrætteren omkring otte ugers alderen, og derefter kan ejeren følge mønsteret selv. Man behøver ikke være uddannet hundefrisør. Holder man løveklipningen, skal hunden klippes cirka hver anden til tredje måned, og den lange pels redes igennem en gang om ugen.

Kilderne siger ikke, hvor meget racen fælder. At pelsen mangler underuld, er en beskrivelse af pelsen og ikke et løfte om, at hunden passer til allergikere.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen beskrives som sund. Den britiske kennelklub har ingen særlige punkter til bekymring for racen (Breed Watch kategori 1) og ingen særlige avlsrestriktioner. Knæskalsluksation (patellaluksation) er den tilstand, som DKK’s avlsanbefalinger retter sig mod. Standarden diskvalificerer desuden ind- og udadrullede øjenlåg (entropion og ektropion). Vi har ikke fundet en veterinær raceguide eller sundhedsundersøgelse, der dækker racen.

Den amerikanske raceklub angiver en levealder på 13 til 15 år. I raceportrættet i Hunden fra 2005 fortalte en opdrætter, at hundene typisk bliver 12 til 14 år, men det bygger ikke på statistik.

Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ikke krav om HD-røntgen før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret på udstilling og være undersøgt for knæskalsluksation med status 0 eller 1. En hund med status 1 må kun parres med en hund med status 0, og undersøgelsen foretages én gang, tidligst ved 12 måneder.

Löwchen er ikke omfattet af forbuddet i hundelovens § 1 a.

Spørg opdrætteren om forældrenes resultater for knæskaller og om deres temperament. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.