Til alle racer

Kort fortalt

Lille, ruhåret belgisk selskabshund i sort eller sort og tan med skæg, overskæg og meget kort snude; livlig, stolt og meget vagtsom, tæt knyttet til sin ejer, men med en afdæmpet gøen. Racen beskrives som årvågen, stolt, vagtsom og livlig og har middel aktivitetsniveau og middel motionsbehov. Den kan trives i lejlighed.

Foto på vej

Griffon Belge

Gem med hjertet, og sammenlign racer i Favoritter.

Årvågen · Stolt · Vagtsom · Livlig

  • Moderat aktiv
  • Også til lejlighed

Raceegenskaber

Sådan læses vurderingerne

Flere poter betyder mere af den nævnte egenskab. En høj score er ikke altid bedre.

Aktivitetsniveau

Hvor livlig og energisk hunden typisk er i hverdagen (temperament og tempo). Ikke det samme som motionsbehov: en hund kan være rolig indendørs og alligevel kræve lange daglige ture.

Flere poter betyder højere aktivitetsniveau. Hverken højt eller lavt er bedre i sig selv.

DKK kalder griffonerne livlige, selvbevidste og energiske og skriver, at de elsker at løbe, lege og tumle sig. Raceportrættet i Hunden fra 2016 taler om et højt energiniveau, men skriver også, at griffonen gerne kan være sofakartoffel en dag, bare ikke i længere perioder. Standarden kalder den ligevægtig. Over midten, men ikke ved ankeret for en hund, der har svært ved at falde til ro.

Motionsbehov

Hvor meget daglig fysisk og mental motion racen typisk har brug for for at trives.

Flere poter betyder større motionsbehov.

DKK skriver, at de daglige spadsereture helst ikke må være for korte, og at der også skal være tid til frihed og meningsfyldte opgaver. Raceportrættet i Hunden kalder daglig motion og beskæftigelse nødvendig, for at den ikke keder sig. Mere end korte, rolige ture, men ingen kilde nævner timelang, krævende aktivitet. Derfor midt på skalaen.

Savl

Hvor meget hunden typisk savler.

Flere poter betyder mere savl.

Pelspleje

Hvor meget tid og arbejde pelsen kræver (børstning, trimning, klipning). Holdes adskilt fra fældning: en pels kan kræve meget pleje uden at fælde meget, og omvendt.

Flere poter betyder mere pelspleje.

Standarden skriver, at den ruhårede pels trimmes. DKK skriver, at pelsen holdes i det daglige med karte og børste og trimmes tre til fire gange om året. Raceportrættet i Hunden nævner en til to børstninger om ugen og klipning et par gange om året, og Dogs Victoria skriver, at døde hår skal fjernes ved trimning i hånden eller klipning hos en hundefrisør efter ejerens valg. Fast børstning og trimning nogle gange om året ligger midt på skalaen. Ingen kilde kræver professionel trimning. DKK's faktaboks (pelspleje 'Højt') er ikke brugt.

Fældning

Hvor meget hunden fælder hår.

Flere poter betyder mere fældning.

Alene hjemme

Racens generelle tendens til at kunne tåle at være alene i kortere perioder. Det er ikke en garanti for et bestemt antal timer. Den enkelte hund, dens træning og tilvænning afgør altid, hvad der er forsvarligt.

Flere poter betyder bedre tolerance for alene-tid som generel tendens.

Raceportrættet i Hunden skriver direkte, at griffonen ikke er for ejere, der er meget væk hjemmefra, fordi den trives bedst i selskab med sine mennesker. DKK skriver, at den har brug for nær social kontakt med familien, og Dogs Victoria, at uønsket adfærd kan opstå, hvis den jævnligt efterlades alene i lange perioder. Derfor 2.

Gøen

Hvor meget racen typisk gør og giver lyd.

Flere poter betyder mere gøen.

DKK skriver, at griffonerne er yderst vagtsomme, men har en afdæmpet gøen, hvilket er en fordel i lejlighed. De melder altså, men gør ikke meget. Kun én kilde omtaler racens gøen direkte; de øvrige er tavse.

Familieegnet

Hvor godt racen generelt passer ind i en familie med børn, forudsat god opdragelse og socialisering. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Flere poter betyder bedre egnethed til familieliv.

Raceportrættet i Hunden kalder griffonen velfungerende i en aktiv familie uden mindre børn og skriver, at den ikke er for familier med små børn, fordi den ikke tolererer hårdhændet behandling. Dogs Victoria er mere positiv: i en familie med børn nyder den deres løjer, men små børn og hunde skal altid være under opsyn. Standarden beskriver en ligevægtig hund, der hverken er sky eller aggressiv. God med større børn, mindre egnet med små. Derfor midt på skalaen.

Lejlighedsegnet

Hvor godt racen typisk kan trives i en lejlighed, vurderet ud fra størrelse, aktivitetsniveau, gøen og motionsbehov, forudsat at behovene dækkes udenfor hjemmet.

Flere poter betyder bedre egnethed til lejlighed.

To kilder omtaler boligen direkte: DKK skriver, at den afdæmpede gøen er en fordel, hvis man bor i lejlighed, og raceportrættet i Hunden, at griffonen finder sig fint til rette i både lejlighed og hus. Racen vejer 3,5 til 6 kg (FCI). Ikke 6, fordi den er energisk og har brug for daglige ture og opgaver.

Egnet til førstegangsejere

Hvor godt racen typisk passer til en ejer, der ikke har haft hund før, vurderet ud fra hvad raceklubber, DKK og standarden siger om træning, temperament og krav til ejeren.

Flere poter betyder bedre egnet til en førstegangsejer.

Raceportrættet i Hunden kalder griffonen en rigtig god hund til førstegangskøbere, og Dogs Victoria skriver, at den stærke tilknytning gør den let at træne. DKK kalder griffonerne lærenemme og som regel samarbejdsvillige, men også selvstændige og ikke altid villige til at gøre tingene, når de bliver bedt om det, og Hunden skriver, at den har brug for tidlig socialisering og hvalpetræning for ikke at blive for selvstændig. Derfor 5 og ikke 6.

Jagtlyst over for mindre dyr

Hvor stærk racens typiske trang er til at jage katte og smådyr som kaniner og fugle, og dermed hvor let den lever sammen med dem.

Flere poter betyder stærkere jagtlyst.

DKK skriver, at griffonerne oprindelig var muse- og rottejægere og stadig har en hel del jagtlyst i behold. Raceportrættet i Hunden skriver, at tidlig socialisering er ekstra vigtig, hvis der er andre husdyr, men at en velsocialiseret griffon kommer glimrende ud af det med husstandens andre dyr. Jagtlyst, men forenelig med andre dyr efter socialisering, så midt på skalaen.

Vagtsomhed

Hvor meget racen typisk holder øje med hjemmet og melder, når der kommer nogen, og hvor reserveret den er over for fremmede. Ikke det samme som gøen: en hund kan være vagtsom og stille.

Flere poter betyder mere vagtsom.

Standarden kalder racen meget vagtsom ('very watchful'), og DKK kalder griffonerne yderst vagtsomme og lidt afventende over for fremmede og andre hunde. Raceportrættet i Hunden skriver, at den gerne vil se fremmede an, men ikke har problemer med at møde nye mennesker. Standarden kræver, at den hverken er sky eller aggressiv, og gøen er afdæmpet. Over midten, men ikke en udpræget territorial vagthund.

Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveau: 4 af 6
Motionsbehov
Motionsbehov: 3 af 6
Pelspleje
Pelspleje: 3 af 6
Alene hjemme
Alene hjemme: 2 af 6
Gøen
Gøen: 2 af 6
Familieegnet
Familieegnet: 3 af 6
Lejlighedsegnet
Lejlighedsegnet: 5 af 6
Egnet til førstegangsejere
Egnet til førstegangsejere: 5 af 6
Jagtlyst over for mindre dyr
Jagtlyst over for mindre dyr: 3 af 6
Vagtsomhed
Vagtsomhed: 4 af 6
Savl

Standarden beskriver sorte, tætsluttende læber, hvor overlæben ikke danner læbeflige eller overlapper underlæben.

Hvor meget en hund savler, varierer fra hund til hund.

Fældning
Fældning: Ikke vurderet

Om racen

Lille, ruhåret belgisk selskabshund i sort eller sort og tan med skæg, overskæg og meget kort snude; livlig, stolt og meget vagtsom, tæt knyttet til sin ejer, men med en afdæmpet gøen.

Tag racetesten

Racefakta

Oprindelse
Belgien
Størrelse
Lille
Vægt
3,5 til 6 kg (fra FCI-standarden, ens for hanner og tæver)
Levetid
Ingen pålidelig kilde endnu
Pels
Ruhåret, hård, med underuld
Udgift pr. måned
Ca. 700 kr. om måneden (9.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
Popularitet i Danmark
Nr. 119 i Danmark i 2025 (registreringer i DKK)
Anerkendelse
FCI gruppe 9: Selskabshunde, sektion 3: Små belgiske hunde. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper

Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?

FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.

Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.

Kilder:

Mere om racen

Overblik

Griffon belge er en lille, ruhåret selskabshund fra Belgien i sort eller sort og tan. Skægget og den meget korte snude giver den et næsten menneskeligt udtryk. FCI fører den i gruppe 9, sektion 3, de små belgiske hunde, under standardnummer 81. Dens nærmeste slægtninge er den røde griffon bruxellois og den korthårede petit brabançon. De tre racer har samme bygning og mentalitet og parres kun undtagelsesvis med hinanden. I Storbritannien og Australien findes griffon belge ikke som selvstændig race; dér er den sorte, ruhårede hund en farvevariant af Griffon Bruxellois.

Racen er livlig, stolt og meget vagtsom, men gør ikke meget. Den knytter sig tæt til sin ejer og passer bedst hos mennesker, der har den med i hverdagen.

Historie og oprindelse

Alle tre belgiske griffoner går tilbage til smousje, en lille ruhåret hund, der i århundreder levede i og omkring Bruxelles. Hunde af griffontypen optræder allerede på malerier fra 1400-tallet. De små, opmærksomme hunde vogtede kuskenes vogne og holdt staldene fri for mus og rotter.

I 1800-tallet blev der krydset mops og rubinrød King Charles Spaniel ind. Ifølge standarden gav det en sort, korthåret pels og lagde den racetype fast, man ser i dag. Hunden og Dogs Victoria regner også affenpinscheren blandt forfædrene, men Royal Kennel Club skriver kun, at de to racer menes at have fælles aner, og FCI og DKK nævner den ikke.

Den belgiske adel tog griffonerne til sig i 1800-tallet. De første griffon bruxellois blev optaget i den belgiske stambog i 1883, og omkring år 1900 var de populære, ikke mindst fordi dronning Marie-Henriette viste dem interesse. Mellem verdenskrigene var over 5.000 tæver registreret i Belgien, men Anden Verdenskrig var nær ved at udrydde griffonerne. Bestanden blev bygget op igen, især med hunde fra England. FCI anerkendte griffon belge endeligt i 1954. I Danmark hører racen under Klubben For Små Selskabshunde.

Udseende og størrelse

Griffon belge er lille, robust og næsten kvadratisk, med god benbygning og samtidig elegante bevægelser. Hovedet er stort i forhold til kroppen og racens mest karakteristiske del. Kraniet er bredt og rundt med et meget markeret stop, og næsepartiet inklusive næsen må højst være 1,5 cm. Underkæben skyder frem foran overkæben. Skæg, overskæg og øjenbryn rammer de store, mørke øjne ind.

Ørerne er små og sidder højt, og halen er højt ansat. Standarden godkender både kuperede og ukuperede ører og hale, men i Danmark må hunde kun kuperes, når det er påkrævet af veterinære grunde.

Pelsen er ruhåret med underuld. Håret er naturligt hårdt, let bølget og ikke krøllet, men må ikke være så langt, at hundens omrids forsvinder. Silkeagtig eller uldagtig pels er en alvorlig fejl. Farven er det, der adskiller racen fra griffon bruxellois: sort eller sort og tan. Tanfarven skal være ren og mættet og sidder blandt andet på benene, brystet og kinderne og over øjnene. Sort blandet med rødbrunt er tilladt, men helt sort og sort og tan foretrækkes. Enkelte hvide hår på brystet tolereres, mens hvide pletter, grå, blå og tan, brun og tan og leverfarve diskvalificerer.

Vægten er 3,5 til 6 kg for begge køn. Standarden angiver ingen skulderhøjde. DKK’s racebeskrivelse siger omkring 18 til 20 cm, mens DKK’s blad Hunden i 2016 skrev 28 til 30 cm for griffonerne.

Temperament

Standarden beskriver en ligevægtig lille hund, der er årvågen, stolt, meget knyttet til sin ejer og “very watchful”, meget vagtsom. Den må hverken være sky eller aggressiv. I det daglige er griffonen livlig, selvsikker og fuld af energi, og den tilpasser sig let familiens livsform. Mange følger deres yndlingsperson fra rum til rum.

Fremmede mennesker og hunde ser den gerne an, før den åbner sig, men nye møder er normalt ikke et problem. Den holder godt øje med alt, der sker, og melder, men gøen er afdæmpet. Fra tiden som rottefanger har racen bevaret en del jagtlyst og en terriers foretagsomhed.

Motion og aktivering

Griffon belge har brug for daglige ture af en vis længde og for tid til at bevæge sig frit og løse opgaver, den finder meningsfulde. Den elsker at løbe, lege og tumle. En stille dag på sofaen kan den sagtens klare, men ikke i længere perioder, for så begynder den at kede sig.

Lydighed, agility, rally og sporarbejde er gode aktiviteter for racen, når den motiveres og roses. Griffoner er nysgerrige og kan grave sig ud under hegn og låger, så de bør ikke være alene i haven. Den korte snude betyder, at man skal tage hensyn i varmt og fugtigt vejr, og den korte pels gør den sårbar, når det er koldt.

Træning og socialisering

Griffonen lærer hurtigt og vil som regel gerne samarbejde, men den er også selvstændig og ikke altid lige villig, når den bliver bedt om noget. Den stærke tilknytning til ejeren gør den alligevel let at træne.

Energien og den kvikke hjerne gør tidlig socialisering og hvalpetræning vigtig, så hunden ikke bliver for egenrådig. Den reagerer på ejerens stemmeføring, og hævet stemme eller hårde metoder virker mod hensigten, mens ros og motivation virker. Bor der andre dyr i hjemmet, er tilvænningen i de første hvalpemåneder ekstra vigtig, men en velsocialiseret griffon kommer som regel fint ud af det med dem.

Hunden kaldte i 2016 griffonen en rigtig god hund til førstegangskøbere, forudsat at ejeren vil lade den deltage i familiens aktiviteter.

Familie og bolig

Griffon belge trives bedst sammen med sine mennesker og passer ikke til en ejer, der er meget væk hjemmefra. Efterlades den jævnligt alene i lange perioder, kan der opstå uønsket adfærd.

Om børn er kilderne ikke enige. Hunden skrev, at griffonen fungerer godt i en aktiv familie uden mindre børn, fordi den ikke tåler hårdhændet behandling. Dogs Victoria skriver derimod, at den nyder børns leg og løjer. Små børn og hund bør under alle omstændigheder være under opsyn.

Racen klarer sig fint i både lejlighed og hus. Den lille størrelse og den dæmpede gøen er en fordel i en lejlighed, så længe den får sine daglige ture og opgaver.

Pelspleje

Den ruhårede pels er ret kort, tæt og let pjusket. Standarden skriver blot, at den trimmes, uden at sige hvor tit eller af hvem. DKK anbefaler at holde pelsen med karte og børste i det daglige og trimme den tre til fire gange om året. Hunden nævnte i 2016 en til to børstninger om ugen og klipning et par gange om året.

Trimningen fjerner de døde hår, så ny pels kan vokse frem. Ifølge Dogs Victoria kan ejeren selv trimme hunden i hånden eller vælge at få den klippet hos en hundefrisør. Ingen af kilderne kræver professionel trimning. Mange små selskabshunde har dårlige tænder, så tandplejen fortjener opmærksomhed.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Griffon belge har en meget kort snude. Hos nogle kortsnudede hunde er der mere blødt væv i næse og svælg, end luftvejene kan rumme, og det kan give besværet vejrtrækning (BOAS). Den korte kæbe kan også give tætsiddende tænder og problemer med tandkødet. Den britiske kennelklub anbefaler øjenundersøgelse og en test af vejrtrækningen før avl. I Storbritannien er griffon belge en del af Griffon Bruxellois, så de britiske råd gælder også for den sorte, ruhårede hund.

Griffonerne kan få Chiari-lignende misdannelse, hvor der er for lidt plads til hjernen bagerst i kraniet, og syringomyeli, hvor der dannes væskefyldte hulrum i rygmarven. En britisk undersøgelse med MR-scanning af 56 udvalgte griffoner fandt misdannelsen hos 61 procent og syringomyeli hos 46 procent. Hundene var udvalgt, så tallene siger ikke, hvor udbredte sygdommene er i racen. Hofteledsdysplasi nævnes også som en risiko, og hjerteproblemer, grå stær og knæskalsluksation ses af og til. Hunden skrev i 2016, at griffonerne ellers er sunde og bliver 12 til 15 år, mens Dogs Victoria angiver en gennemsnitlig levetid på 12 til 14 år. Ingen af tallene bygger på offentliggjort statistik.

Der er ingen særlige lovkrav til avl med griffon belge. Racen står ikke i bilag 2 og 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er intet krav om røntgen før avl, og bekendtgørelsens krav om BOAS-graduering gælder kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. DKK kræver kun dokumentation for, at hvalpenes far har normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt.

Griffon belge er ikke omfattet af hundelovens forbud. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og vejrtrækning. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.

Slægtskab

Historiske forbindelser fra kilderne. Stiplede pile er usikre. Rul i diagrammet for at se alle navne.

MopsIndkrydsetKing Charles SpanielIndkrydsetAffenpinscherIndkrydset, usikkertGriffon BelgeDenne race

Griffon Belge stammer fra

  • Indkrydset: Mops Blodlinjer fra mops blev tilført i 1800-tallet og var med til at lægge racetypen fast.
  • Indkrydset: King Charles Spaniel Blodlinjer fra den rubinrøde King Charles Spaniel blev tilført i 1800-tallet sammen med mops.
  • Indkrydset: Affenpinscher (usikkert) Dogs Victoria og Hunden nævner affenpinscheren blandt griffonernes forfædre, mens Royal Kennel Club kun skriver, at racerne menes at have fælles aner. FCI og DKK nævner den ikke.

Se alle racers slægtskab

Hvad koster en Griffon Belge?

Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 700 kr. om måneden eller 9.000 kr. om året.

Ikke medregnet: købspris, hvalpetid, træning, pasning og sygdom ud over forsikringen.

Beregnet for en hund på ca. 4,8 kg
Foder (ca. 350 kcal om dagen)1.100 kr. om året
Ansvarsforsikring (lovpligtig)600 kr. om året
Sygeforsikring3.100 kr. om året
Sundhedstjek, vaccination og ormekur1.100 kr. om året
Middel mod flåter og lopper (9 måneder om året)500 kr. om året
Dyrlæge ved sygdom (under selvrisikoen) (ét besøg om året)1.300 kr. om året
Udstyr, godbidder og legetøj1.300 kr. om året
I alt9.000 kr. om året, ca. 700 kr. om måneden

Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet

Allergi

Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.

Raceguiden har endnu ikke vurderet, hvor meget Griffon Belge fælder. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.

Læs mere om hunde og allergi

Ofte stillede spørgsmål om Griffon Belge

Hvor stor bliver en Griffon Belge?

En voksen Griffon Belge bliver vejer 3,5 til 6 kg (fra FCI-standarden, ens for hanner og tæver) efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: lille.

Hvor meget motion skal en Griffon Belge have?

Griffon Belge har middel motionsbehov: 3 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.

Er Griffon Belge god til børn?

Griffon Belge ligger midt på Raceguidens skala for familieegnethed (3 ud af 6 poter).

Hvad koster en Griffon Belge om måneden?

En voksen Griffon Belge koster anslået ca. 700 kr. om måneden eller 9.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.

Er Griffon Belge forbudt i Danmark?

Nej. Griffon Belge er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).

Kilder (18)
  1. FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
  2. Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
  3. FCI-Standard N° 80, 81 and 82: Griffon Bruxellois, Griffon Belge, Petit Brabançon, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  4. FCI breeds nomenclature: Griffon Belge (81), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  5. Griffon Belge (racebeskrivelse), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-16)
  6. Racerestriktioner og sundhedsoplysninger, Griffon Belge, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-16)
  7. Pasningsvejledning, hund. Kategori 2, Selskabshunde, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-16)
  8. Raceportræt: Griffonen, lille væsen, stor personlighed, Dansk Kennel Klub, bladet Hunden nr. 10, oktober 2016 (set 2026-10-16)
  9. Griffon Bruxellois, Breeds A to Z, The Royal Kennel Club (set 2026-10-16)
  10. Griffon Bruxellois, Browse all breeds, Dogs Victoria (state member body of the Australian National Kennel Council) (set 2026-10-16)
  11. Chiari-like malformation in the Griffon Bruxellois, Journal of Small Animal Practice 50(8):386-393 (2009), Rusbridge C, Knowler SP, Pieterse L, McFadyen AK (set 2026-10-16)
  12. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-16)
  13. Bekendtgørelse af lov om hunde (LBK nr. 329 af 2. marts 2021), § 1 a, Retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (set 2026-10-16)
  14. Racestatistik 2025 (registrerede hvalpe og importer pr. race), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-15)
  15. Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
  16. Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
  17. Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
  18. Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)

Senest gennemgået 2026-10-16.

Fejl eller mangler på siden? Skriv til info@raceguiden.dk