Før du køber hund: spørgsmål, opdrætter og papirer

Spørg dig selv først

En hund er en del af dit liv i mange år, så de største spørgsmål kommer, før du har set en eneste hvalp. Fødevarestyrelsen peger på, at du skal forvente at have hunden i cirka 10 til 15 år.

Brug listen som en ærlig samtale med dig selv og resten af familien.

• Er alle i husstanden klar til hund? Ansvaret ligger hos de voksne.
• Har du tid til flere daglige gåture, også når det regner og når arbejdet kalder? Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunden ikke er alene mere end 8 timer i døgnet.
• Kan du betale foder, vaccinationer, forsikring, træning, pasning og dyrlæge i hele hundens levetid?
• Tillader din bolig eller boligforening hund, og er der plads nok?
• Passer racens behov til din hverdag? Prøv Racetesten, eller læs om de enkelte racer.

Se også Hvad koster en hund for udgifterne og Gør klar til hunden for forberedelserne derhjemme.

Vælg opdrætter med omtanke

Der findes ikke en liste over gode og dårlige steder at købe hund. Fødevarestyrelsen beskriver, at stueopdræt ofte betyder, at kuldet er vokset op midt i en familie, og at hvalpen dermed kan være godt socialiseret. Erhvervsmæssige opdrættere indgår i hundesmiley-ordningen, hvor du kan se virksomhederne og deres smiley på findhundesmiley.dk.

Hvis du vil have en hund med stambog, kan du finde opdrættere gennem Dansk Kennel Klub (DKK). Her gælder det, at en god opdrætter gerne viser dig hjemmet, hvor hvalpene vokser op, og alle papirer og sundhedsresultater. Opdrætteren må også gerne sige nej til at sælge til dig, og du har ikke krav på en hvalp, før depositum er betalt og aftalen er indgået.

Spørg om forældredyrenes sundhed, adfærd og trivsel. For nogle racer gælder der krav om undersøgelser før parring, og dem skal du bede om dokumentation for.

Tjekliste: advarselstegn

Ét enkelt punkt behøver ikke betyde noget, men flere sammen er et godt signal om at stoppe op.

• Du kan ikke se hvalpene sammen med moren.
• Overdragelsen sker et sted, hvor hunden ikke holdes til dagligt, fx en parkeringsplads eller rasteplads. Fødevarestyrelsen skriver, at du så har svært ved at vurdere, om hvalpen er socialiseret til at leve som familiehund.
• Opdrætteren vil ikke vise hjemmet, papirerne eller sundhedsresultaterne.
• Hvalpen har ikke stambog, selvom den sælges som racehund.
• Sælgeren spørger ikke, om du er klar til hund. Ifølge Fødevarestyrelsen gør en seriøs sælger det.
• Du føler dig presset til at beslutte dig eller betale hurtigt.
• Du overvejer at købe, fordi du synes synd for hvalpen. Både Fødevarestyrelsen og DKK siger: køb aldrig af medlidenhed.

Er du i tvivl, så køb ikke. DKK minder om, at der ikke findes en generel fortrydelsesret.

Tjekliste: besøget hos opdrætteren

• Se hvalpene sammen med deres mor. DKK skriver, at både tæven og hvalpene skal virke nysgerrige, trygge og tillidsfulde.
• Se stedet, hvor kuldet bor: er det rent, roligt og med plads til at bevæge sig?
• Er hvalpene aktive og imødekommende?
• Spørg til morens og farens sundhed, temperament og tidligere sygdomme, og bed om at se dokumentationen.
• Spørg, hvordan hvalpene er blevet vænnet til lyde, mennesker og hverdagen.
• Hør, hvad opdrætteren forventer af dig, og om der er aftaler om kontakt efter købet.
• Besøg gerne mere end én gang, og tag dig tid til at tænke over det bagefter.

Hvornår må hvalpen flytte?

Ifølge Fødevarestyrelsen skal hvalpen være 8 uger, før den må fjernes fra moderen. Det er en vigtig grænse at kende, hvis nogen tilbyder dig en yngre hvalp. Sig nej, og overvej, hvorfor sælgeren har travlt.

DKK anbefaler, at hvalpen er sundhedsundersøgt og ID-mærket, før den flytter. Bed om at se sundhedsbog og stamtavle, før du indgår en aftale.

Papirer: det skal du have med hjem

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kun accepterer originale dokumenter med underskrift og stempel, og at chipnummeret står på hundens dokumenter.

• Chip og registrering: Tjek, at chipnummeret passer til hunden og står i dokumenterne. Hunden skal registreres i Dansk Hunderegister.
• Sundhedsbog eller vaccinationsdokumentation fra en dyrlæge.
• Stamtavle (stambog), hvis hvalpen sælges som racehund med papirer. Læs, hvad den viser og ikke viser, i Stamtavle. DKK skriver, at du altid bør købe en hvalp med DKK-stambog.
• Købsaftale: DKK’s købsaftale er obligatorisk ved handel med DKK-stambogsførte hunde, og der gælder forbrugerkøbsregler, medmindre der er tale om et handelskøb. Bed om et udkast, første gang du kontakter opdrætteren.
• Ejerskifte: Sørg for, at opdrætteren ejerskifter hvalpen til dig i DKK, så du står som ejer.
• Forældredyrenes dokumentation for de undersøgelser, racen kræver.

Læs aftalen i ro og mag. DKK anbefaler, at aftaler med særlige forpligtelser for køber er få og overskuelige, og at du er forsigtig med særkrav, fx krav om et kuld hvalpe til opdrætteren.

Hvis hvalpen kommer fra udlandet

Importerede hvalpe kræver mere af dig. Fødevarestyrelsen skriver, at hunden skal være chippet og have enten et gyldigt EU-pas eller en dyrlægeattest, og at den skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejse til Danmark.

Styrelsen advarer mod at overtage en hund, du ikke har set på forhånd. Ved hvalpefabrikker kan hvalpene være taget for tidligt fra moren og dårligt socialiserede, og de kan have arvelige eller almindelige sundhedsproblemer. Hunde fra Øst- og Sydeuropa kan desuden bære på alvorlige smitsomme sygdomme.

Pris og løbende udgifter

Hvalpens pris er kun begyndelsen. Foder, forsikring, dyrlæge, træning og pasning kommer til hvert år i hundens liv. Vi har samlet overblikket i Hvad koster en hund, så du kan lægge et budget, der holder hele vejen.

Efter købet skal hunden ansvarsforsikres, og du kan læse om forsikring, hundetegn og registrering i Gør klar til hunden. Fødevarestyrelsen anbefaler også et besøg hos dyrlægen kort efter, hvor chip og vaccination kontrolleres, og hvalpen får en rolig start.