Til alle racer

Kort fortalt

Lille, korthåret belgisk selskabshund med meget kort snude og et næsten menneskeligt udtryk; livlig, stolt og meget vagtsom, tæt knyttet til sin ejer, men med en afdæmpet gøen. Racen beskrives som årvågen, stolt, vagtsom og livlig og har middel aktivitetsniveau og middel motionsbehov. Den kan trives i lejlighed.

Foto på vej

Petit Brabançon

Gem med hjertet, og sammenlign racer i Favoritter.

Årvågen · Stolt · Vagtsom · Livlig

  • Moderat aktiv
  • Også til lejlighed

Raceegenskaber

Sådan læses vurderingerne

Flere poter betyder mere af den nævnte egenskab. En høj score er ikke altid bedre.

Aktivitetsniveau

Hvor livlig og energisk hunden typisk er i hverdagen (temperament og tempo). Ikke det samme som motionsbehov: en hund kan være rolig indendørs og alligevel kræve lange daglige ture.

Flere poter betyder højere aktivitetsniveau. Hverken højt eller lavt er bedre i sig selv.

DKK kalder racen livlig, selvbevidst og energisk og skriver, at den elsker at løbe, lege og tumle sig. Raceportrættet i Hunden fra 2016 taler om et højt energiniveau, men skriver også, at den gerne kan være sofakartoffel en dag, bare ikke i længere perioder. Standarden kalder den ligevægtig. Over midten, men ikke ved ankeret for en hund, der har svært ved at falde til ro.

Motionsbehov

Hvor meget daglig fysisk og mental motion racen typisk har brug for for at trives.

Flere poter betyder større motionsbehov.

DKK skriver, at de daglige gåture helst ikke må være for korte, og at der også skal være tid til frihed og meningsfulde opgaver. Raceportrættet i Hunden kalder daglig motion og beskæftigelse nødvendig, for at den ikke keder sig. Mere end korte, rolige ture, men ingen kilde nævner timelang, krævende aktivitet. Derfor midt på skalaen.

Savl

Hvor meget hunden typisk savler.

Flere poter betyder mere savl.

Pelspleje

Hvor meget tid og arbejde pelsen kræver (børstning, trimning, klipning). Holdes adskilt fra fældning: en pels kan kræve meget pleje uden at fælde meget, og omvendt.

Flere poter betyder mere pelspleje.

DKK skriver, at den korthårede pels blot behøver en jævnlig gennembørstning, og raceportrættet i Hunden, at petit brabançon kun skal børstes en gang om ugen. Standarden beskriver en kort, hård og blank pels på højst 2 cm. Ingen trimning eller klipning, i modsætning til de ruhårede griffoner. Ankeret for minimal pleje.

Fældning

Hvor meget hunden fælder hår.

Flere poter betyder mere fældning.

Alene hjemme

Racens generelle tendens til at kunne tåle at være alene i kortere perioder. Det er ikke en garanti for et bestemt antal timer. Den enkelte hund, dens træning og tilvænning afgør altid, hvad der er forsvarligt.

Flere poter betyder bedre tolerance for alene-tid som generel tendens.

Raceportrættet i Hunden skriver direkte, at griffonen ikke er for ejere, der er meget væk hjemmefra, fordi den trives bedst i selskab med sine mennesker, og kalder den en velcrohund, der gerne vil være tæt på sin yndlingsperson. DKK skriver, at den har brug for nær social kontakt med familien. Begge kilder er udgivet af DKK, så vurderingen hviler på en enkelt afsender, men udsagnet er direkte. Derfor 2.

Gøen

Hvor meget racen typisk gør og giver lyd.

Flere poter betyder mere gøen.

DKK skriver, at griffonerne er yderst vagtsomme, men har en afdæmpet gøen, hvilket er en fordel i lejlighed. De melder altså, men gør ikke meget. Kun én kilde omtaler gøen direkte; de øvrige er tavse.

Familieegnet

Hvor godt racen generelt passer ind i en familie med børn, forudsat god opdragelse og socialisering. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Flere poter betyder bedre egnethed til familieliv.

Raceportrættet i Hunden kalder griffonen velfungerende i en aktiv familie uden mindre børn og skriver, at den ikke er for familier med små børn, fordi den ikke tolererer hårdhændet behandling. DKK beskriver en hund, der indretter sig let efter enhver livsstil, og standarden en ligevægtig hund, der hverken er sky eller aggressiv. God i en familie med større børn, mindre egnet med små. Derfor midt på skalaen.

Lejlighedsegnet

Hvor godt racen typisk kan trives i en lejlighed, vurderet ud fra størrelse, aktivitetsniveau, gøen og motionsbehov, forudsat at behovene dækkes udenfor hjemmet.

Flere poter betyder bedre egnethed til lejlighed.

To kilder omtaler boligen direkte: DKK skriver, at den afdæmpede gøen er en fordel, hvis man bor i lejlighed, og raceportrættet i Hunden, at griffonen finder sig fint til rette i både lejlighed og hus. Racen vejer 3,5 til 6 kg (FCI). Ikke 6, fordi den er energisk og har brug for daglige ture og opgaver.

Egnet til førstegangsejere

Hvor godt racen typisk passer til en ejer, der ikke har haft hund før, vurderet ud fra hvad raceklubber, DKK og standarden siger om træning, temperament og krav til ejeren.

Flere poter betyder bedre egnet til en førstegangsejer.

Raceportrættet i Hunden kalder griffonen en rigtig god hund til førstegangskøbere. DKK kalder griffonerne lærenemme og som regel samarbejdsvillige, men også selvstændige og ikke altid villige til at gøre tingene, når de bliver bedt om det, og Hunden skriver, at den har brug for tidlig socialisering og hvalpetræning for ikke at blive for selvstændig. Derfor 5 og ikke 6.

Jagtlyst over for mindre dyr

Hvor stærk racens typiske trang er til at jage katte og smådyr som kaniner og fugle, og dermed hvor let den lever sammen med dem.

Flere poter betyder stærkere jagtlyst.

DKK skriver, at griffonerne oprindelig var muse- og rottejægere og stadig har en hel del jagtlyst i behold. Raceportrættet i Hunden skriver, at tidlig socialisering er ekstra vigtig, hvis der er andre husdyr, men at en velsocialiseret griffon kommer glimrende ud af det med husstandens andre dyr. Jagtlyst, men forenelig med andre dyr efter socialisering, så midt på skalaen.

Vagtsomhed

Hvor meget racen typisk holder øje med hjemmet og melder, når der kommer nogen, og hvor reserveret den er over for fremmede. Ikke det samme som gøen: en hund kan være vagtsom og stille.

Flere poter betyder mere vagtsom.

Standarden kalder racen meget vagtsom ('very watchful'), og DKK kalder griffonerne yderst vagtsomme og lidt afventende over for fremmede og andre hunde. Raceportrættet i Hunden skriver, at den gerne vil se fremmede an, men ikke har problemer med at møde nye mennesker. Standarden kræver, at den hverken er sky eller aggressiv, og gøen er afdæmpet. Over midten, men ikke en udpræget territorial vagthund.

Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveau: 4 af 6
Motionsbehov
Motionsbehov: 3 af 6
Pelspleje
Pelspleje: 1 af 6
Alene hjemme
Alene hjemme: 2 af 6
Gøen
Gøen: 2 af 6
Familieegnet
Familieegnet: 3 af 6
Lejlighedsegnet
Lejlighedsegnet: 5 af 6
Egnet til førstegangsejere
Egnet til førstegangsejere: 5 af 6
Jagtlyst over for mindre dyr
Jagtlyst over for mindre dyr: 3 af 6
Vagtsomhed
Vagtsomhed: 4 af 6
Savl
Savl: Ikke vurderet
Fældning
Fældning: Ikke vurderet

Om racen

Lille, korthåret belgisk selskabshund med meget kort snude og et næsten menneskeligt udtryk; livlig, stolt og meget vagtsom, tæt knyttet til sin ejer, men med en afdæmpet gøen.

Tag racetesten

Hurtige fakta

Oprindelse
Belgien
Størrelse
Lille
Vægt
3,5 til 6 kg (fra FCI-standarden, ens for hanner og tæver)
Udgifter
Ca. 700 kr. om måneden (9.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
Popularitet
Nr. 86 i Danmark i 2025 (registreringer i DKK)
Anerkendelse
FCI gruppe 9: Selskabshunde, sektion 3: Små belgiske hunde. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper

Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?

FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.

Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.

Kilder:

Mere om racen

Overblik

Petit brabançon er en lille belgisk selskabshund med kort pels, et rundt hoved og en meget kort snude, der giver den et næsten menneskeligt udtryk. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 3, de små belgiske hunde, under standardnummer 82. Den er den korthårede af tre nært beslægtede racer: Griffon Bruxellois og Griffon Belge har ruhåret pels og adskiller sig fra hinanden ved farven, mens petit brabançon har kort pels. Mentaliteten og kropsbygningen er den samme hos alle tre, og de regnes alligevel for selvstændige racer, som kun undtagelsesvis parres med hinanden.

Racen er livlig, stolt og meget vagtsom, og den knytter sig tæt til sin ejer. Den passer bedst til en familie, der vil have hunden med i hverdagen, giver den daglige ture og opgaver og ikke er væk hjemmefra det meste af dagen.

Historie og oprindelse

Alle tre belgiske griffonracer nedstammer fra en lille ruhåret hund, smousje, som i århundreder fandtes i området omkring Bruxelles. Hunde af griffontypen ses allerede på malerier fra 1400-tallet. De små hunde var meget årvågne og blev holdt for at vogte vogne og holde stalde og lader fri for mus og rotter.

I 1800-tallet blev der tilført blodlinjer fra mops og fra den rubinrøde King Charles Spaniel. Det gav den korte, sorte pels, som kendetegner petit brabançon, og lagde den racetype fast, vi kender i dag. Samtidig fik den belgiske adel øjnene op for de kvikke hunde. De første griffoner blev registreret i den belgiske stambog i 1883, og omkring år 1900 var de blevet meget populære, ikke mindst takket være dronning Marie-Henriettes interesse. Mange hunde blev eksporteret og var med til at udbrede racerne i udlandet.

Mellem verdenskrigene nåede griffonerne deres største udbredelse i Belgien med over 5.000 registrerede tæver. Under Anden Verdenskrig var de tæt på at forsvinde, og bestanden blev bygget op igen, især med hunde fra England, som havde importeret mange griffoner før krigen. Racerne har aldrig genvundet deres tidligere popularitet. FCI anerkendte petit brabançon endeligt i 1954. I Danmark hører racen under Klubben For Små Selskabshunde.

Udseende og størrelse

Petit brabançon er en lille, næsten kvadratisk hund med god benbygning, men elegant i bevægelse og bygning. Hovedet er racens mest karakteristiske træk: det er stort i forhold til kroppen, med et bredt, rundt kranie og et meget markeret stop. Næsepartiet må inklusive næsen højst være 1,5 cm langt, og underkæben går frem foran overkæben. Øjnene er store, runde og så mørke som muligt. Fordi petit brabançon ikke har skæg og overskæg som griffonerne, ser et korrekt næseparti lidt længere ud hos den.

Ørerne er små og højt ansatte. Standarden accepterer både kuperede og ukuperede ører og både kuperet og ukuperet hale, men i Danmark er kupering forbudt, medmindre der er veterinære grunde til det. En ukuperet hale bæres opad med spidsen mod ryggen uden at krølle.

Pelsen er kort, højst 2 cm, hård, fladt tilliggende og blank. Farverne er de samme som hos griffonerne: rød eller rødlig, sort samt sort med tanfarvede aftegninger. Sort blandet med rødbrunt er tilladt. Racen har en mørk maske, og grå hår i masken hos ældre hunde er ikke en fejl. Grå, blå og tan, brun og tan, leverfarve og hvide pletter diskvalificerer.

Standarden angiver en vægt på 3,5 til 6 kg, men ingen skulderhøjde. DKK’s racebeskrivelse angiver en højde på omkring 18 til 20 cm, mens DKK’s blad Hunden i 2016 skrev 28 til 30 cm for griffonerne.

Temperament

Standarden beskriver en ligevægtig lille hund, der er årvågen, stolt, meget knyttet til sin ejer og meget vagtsom. Den må hverken være sky eller aggressiv. I hverdagen er racen livlig, selvbevidst og energisk, og den tilpasser sig let forskellige livsstile. Den søger tæt kontakt og vil helst være så nær sin yndlingsperson som muligt.

Over for fremmede mennesker og hunde er den lidt afventende og vil gerne se situationen an, før den hengiver sig. Den har dog ikke problemer med at møde nye mennesker og hunde. Selvom racen er yderst vagtsom, er gøen afdæmpet. Som tidligere muse- og rottefanger har den bevaret en hel del jagtlyst, men en velsocialiseret hund kommer som regel fint ud af det med husstandens andre dyr.

Motion og aktivering

Petit brabançon er lille, men ikke en hund, der kun skal luftes. De daglige ture må helst ikke være for korte, og den har også brug for frihed, leg og opgaver, som den finder meningsfulde. Den elsker at løbe, lege og tumle sig. En dag på sofaen går fint, men ikke i længere perioder, for så keder den kvikke hund sig.

Racen kan sagtens bruges til hundesport. Lydighed, agility og rally passer den godt, og sporarbejde er en anden mulighed. Den kan godt finde på at bevæge sig et stykke væk, men holder som regel en fornuftig kontakt til ejeren. Den korte pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde, så racen er udsat på kolde dage.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og som regel samarbejdsvillig, men også selvstændig og ikke altid villig til at gøre tingene, lige når den bliver bedt om det. Den er ikke udpræget lydhør over for kommandoer. Til gengæld har den stor fornøjelse af at lære og vise forskellige færdigheder.

Det høje energiniveau og den skarpe hjerne betyder, at tidlig socialisering og hvalpetræning er vigtig, hvis hunden ikke skal blive for selvstændig og uregerlig. Træningen bør foregå uden hævet stemme og hårdhændede metoder, for racen er følsom over for ejerens tone. Ros og motivation virker bedst. Er der andre dyr i hjemmet, er tidlig tilvænning endnu vigtigere.

DKK’s blad Hunden kaldte i sit raceportræt fra 2016 griffonen en rigtig god hund til førstegangskøbere, forudsat at ejeren vil inddrage den i familiens aktiviteter.

Familie og bolig

Racen trives bedst tæt på sine mennesker og passer ikke til en ejer, der er meget væk hjemmefra. Den skal heller ikke holdes i bryggers eller hundegård. Den fungerer godt i en aktiv familie med større børn, men passer mindre godt til familier med små børn, fordi den ikke tåler hårdhændet behandling. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Petit brabançon finder sig fint til rette i både lejlighed og hus. Den lille størrelse og den afdæmpede gøen er en fordel i en lejlighed, så længe behovet for ture og aktivering bliver dækket uden for hjemmet.

Pelspleje

Den korte pels er let at holde. En jævnlig gennembørstning, typisk en gang om ugen, er nok. I modsætning til de ruhårede griffoner, som skal trimmes et par gange om året, skal petit brabançon hverken trimmes eller klippes.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Petit brabançon har en meget kort snude, og hos nogle kortsnudede hunde kan blødt væv i næse og svælg være for meget til luftvejene. Det kan give vejrtrækningsproblemer (BOAS). Hos kortsnudede hunde kan tænderne også komme til at stå for tæt og give problemer med tænder og tandkød. Den britiske kennelklub, hvor de tre belgiske racer er én race med ru og glat pels, anbefaler øjenundersøgelse og test af vejrtrækningen før avl.

Griffonerne kan rammes af Chiari-lignende misdannelse, hvor der er for lidt plads til hjernen bagerst i kraniet, og syringomyeli, hvor der dannes væskefyldte hulrum, cyster, i rygmarven. I en britisk undersøgelse af 56 udvalgte griffoner med MR-scanning havde 61 procent misdannelsen, og syringomyeli fandtes hos 46 procent. Hofteledsdysplasi nævnes også som en risiko. Hunden skrev i 2016, at griffonerne ellers er sunde og bliver 12 til 15 år; tallet er et skøn uden statistik bag.

Dansk lov stiller ingen særlige krav til avl med petit brabançon. Racen er ikke nævnt i bilag 2 og 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er intet lovkrav om røntgen før avl, og lovens krav om BOAS-graduering gælder kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. Hale- og ørekupering er kun tilladt af veterinære grunde, selvom standarden tillader kuperede hunde. DKK kræver kun, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt.

Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, vejrtrækning og eventuelle scanninger, også selvom de ikke er et krav. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.

Slægtskab

Historiske forbindelser fra kilderne. Stiplede pile er usikre. Rul i diagrammet for at se alle navne.

MopsIndkrydsetKing Charles SpanielIndkrydsetPetit BrabançonDenne race

Petit Brabançon stammer fra

  • Indkrydset: Mops Blodlinjer fra mops blev tilført i 1800-tallet og gav den korte, sorte pels.
  • Indkrydset: King Charles Spaniel Blodlinjer fra den rubinrøde King Charles Spaniel blev tilført i 1800-tallet.

Se alle racers slægtskab

Hvad koster en Petit Brabançon?

Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 700 kr. om måneden eller 9.000 kr. om året.

Ikke medregnet: købspris, hvalpetid, træning, pasning og sygdom ud over forsikringen.

Beregnet for en hund på ca. 4,8 kg
Foder (ca. 350 kcal om dagen)1.100 kr. om året
Ansvarsforsikring (lovpligtig)600 kr. om året
Sygeforsikring3.100 kr. om året
Sundhedstjek, vaccination og ormekur1.100 kr. om året
Middel mod flåter og lopper (9 måneder om året)500 kr. om året
Dyrlæge ved sygdom (under selvrisikoen) (ét besøg om året)1.300 kr. om året
Udstyr, godbidder og legetøj1.300 kr. om året
I alt9.000 kr. om året, ca. 700 kr. om måneden

Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet

Allergi

Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.

Raceguiden har endnu ikke vurderet, hvor meget Petit Brabançon fælder. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.

Læs mere om hunde og allergi

Ofte stillede spørgsmål om Petit Brabançon

Hvor stor bliver en Petit Brabançon?

En voksen Petit Brabançon bliver vejer 3,5 til 6 kg (fra FCI-standarden, ens for hanner og tæver) efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: lille.

Hvor meget motion skal en Petit Brabançon have?

Petit Brabançon har middel motionsbehov: 3 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.

Er Petit Brabançon god til børn?

Petit Brabançon ligger midt på Raceguidens skala for familieegnethed (3 ud af 6 poter).

Hvad koster en Petit Brabançon om måneden?

En voksen Petit Brabançon koster anslået ca. 700 kr. om måneden eller 9.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.

Er Petit Brabançon forbudt i Danmark?

Nej. Petit Brabançon er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).

Kilder (16)
  1. FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
  2. Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
  3. FCI-Standard N° 80, 81 and 82: Griffon Bruxellois, Griffon Belge, Petit Brabançon, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  4. FCI breeds nomenclature: Petit Brabançon (82), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  5. Petit Brabançon (racebeskrivelse), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-16)
  6. Racerestriktioner og sundhedsoplysninger, Petit Brabançon, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-16)
  7. Raceportræt: Griffonen, lille væsen, stor personlighed, Dansk Kennel Klub, bladet Hunden nr. 10, oktober 2016 (set 2026-10-16)
  8. Griffon Bruxellois, Breeds A to Z, The Royal Kennel Club (set 2026-10-16)
  9. Chiari-like malformation in the Griffon Bruxellois, Journal of Small Animal Practice 50(8):386-393 (2009), Rusbridge C, Knowler SP, Pieterse L, McFadyen AK (set 2026-10-16)
  10. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-16)
  11. Bekendtgørelse af lov om hunde (LBK nr. 329 af 2. marts 2021), § 1 a, Retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (set 2026-10-16)
  12. Racestatistik 2025 (registrerede hvalpe og importer pr. race), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-15)
  13. Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
  14. Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
  15. Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
  16. Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)

Senest gennemgået 2026-10-16.

Fejl eller mangler på siden? Skriv til info@raceguiden.dk