Petit Brabançon

Mere om racen

Overblik

Petit brabançon er en lille belgisk selskabshund med kort pels, et rundt hoved og en meget kort snude, der giver den et næsten menneskeligt udtryk. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 3, de små belgiske hunde, under standardnummer 82. Den er den korthårede af tre nært beslægtede racer: Griffon Bruxellois og Griffon Belge har ruhåret pels og adskiller sig fra hinanden ved farven, mens petit brabançon har kort pels. Mentaliteten og kropsbygningen er den samme hos alle tre, og de regnes alligevel for selvstændige racer, som kun undtagelsesvis parres med hinanden.

Racen er livlig, stolt og meget vagtsom, og den knytter sig tæt til sin ejer. Den passer bedst til en familie, der vil have hunden med i hverdagen, giver den daglige ture og opgaver og ikke er væk hjemmefra det meste af dagen.

Historie og oprindelse

Alle tre belgiske griffonracer nedstammer fra en lille ruhåret hund, smousje, som i århundreder fandtes i området omkring Bruxelles. Hunde af griffontypen ses allerede på malerier fra 1400-tallet. De små hunde var meget årvågne og blev holdt for at vogte vogne og holde stalde og lader fri for mus og rotter.

I 1800-tallet blev der tilført blodlinjer fra mops og fra den rubinrøde King Charles Spaniel. Det gav den korte, sorte pels, som kendetegner petit brabançon, og lagde den racetype fast, vi kender i dag. Samtidig fik den belgiske adel øjnene op for de kvikke hunde. De første griffoner blev registreret i den belgiske stambog i 1883, og omkring år 1900 var de blevet meget populære, ikke mindst takket være dronning Marie-Henriettes interesse. Mange hunde blev eksporteret og var med til at udbrede racerne i udlandet.

Mellem verdenskrigene nåede griffonerne deres største udbredelse i Belgien med over 5.000 registrerede tæver. Under Anden Verdenskrig var de tæt på at forsvinde, og bestanden blev bygget op igen, især med hunde fra England, som havde importeret mange griffoner før krigen. Racerne har aldrig genvundet deres tidligere popularitet. FCI anerkendte petit brabançon endeligt i 1954. I Danmark hører racen under Klubben For Små Selskabshunde.

Udseende og størrelse

Petit brabançon er en lille, næsten kvadratisk hund med god benbygning, men elegant i bevægelse og bygning. Hovedet er racens mest karakteristiske træk: det er stort i forhold til kroppen, med et bredt, rundt kranie og et meget markeret stop. Næsepartiet må inklusive næsen højst være 1,5 cm langt, og underkæben går frem foran overkæben. Øjnene er store, runde og så mørke som muligt. Fordi petit brabançon ikke har skæg og overskæg som griffonerne, ser et korrekt næseparti lidt længere ud hos den.

Ørerne er små og højt ansatte. Standarden accepterer både kuperede og ukuperede ører og både kuperet og ukuperet hale, men i Danmark er kupering forbudt, medmindre der er veterinære grunde til det. En ukuperet hale bæres opad med spidsen mod ryggen uden at krølle.

Pelsen er kort, højst 2 cm, hård, fladt tilliggende og blank. Farverne er de samme som hos griffonerne: rød eller rødlig, sort samt sort med tanfarvede aftegninger. Sort blandet med rødbrunt er tilladt. Racen har en mørk maske, og grå hår i masken hos ældre hunde er ikke en fejl. Grå, blå og tan, brun og tan, leverfarve og hvide pletter diskvalificerer.

Standarden angiver en vægt på 3,5 til 6 kg, men ingen skulderhøjde. DKK’s racebeskrivelse angiver en højde på omkring 18 til 20 cm, mens DKK’s blad Hunden i 2016 skrev 28 til 30 cm for griffonerne.

Temperament

Standarden beskriver en ligevægtig lille hund, der er årvågen, stolt, meget knyttet til sin ejer og meget vagtsom. Den må hverken være sky eller aggressiv. I hverdagen er racen livlig, selvbevidst og energisk, og den tilpasser sig let forskellige livsstile. Den søger tæt kontakt og vil helst være så nær sin yndlingsperson som muligt.

Over for fremmede mennesker og hunde er den lidt afventende og vil gerne se situationen an, før den hengiver sig. Den har dog ikke problemer med at møde nye mennesker og hunde. Selvom racen er yderst vagtsom, er gøen afdæmpet. Som tidligere muse- og rottefanger har den bevaret en hel del jagtlyst, men en velsocialiseret hund kommer som regel fint ud af det med husstandens andre dyr.

Motion og aktivering

Petit brabançon er lille, men ikke en hund, der kun skal luftes. De daglige ture må helst ikke være for korte, og den har også brug for frihed, leg og opgaver, som den finder meningsfulde. Den elsker at løbe, lege og tumle sig. En dag på sofaen går fint, men ikke i længere perioder, for så keder den kvikke hund sig.

Racen kan sagtens bruges til hundesport. Lydighed, agility og rally passer den godt, og sporarbejde er en anden mulighed. Den kan godt finde på at bevæge sig et stykke væk, men holder som regel en fornuftig kontakt til ejeren. Den korte pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde, så racen er udsat på kolde dage.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og som regel samarbejdsvillig, men også selvstændig og ikke altid villig til at gøre tingene, lige når den bliver bedt om det. Den er ikke udpræget lydhør over for kommandoer. Til gengæld har den stor fornøjelse af at lære og vise forskellige færdigheder.

Det høje energiniveau og den skarpe hjerne betyder, at tidlig socialisering og hvalpetræning er vigtig, hvis hunden ikke skal blive for selvstændig og uregerlig. Træningen bør foregå uden hævet stemme og hårdhændede metoder, for racen er følsom over for ejerens tone. Ros og motivation virker bedst. Er der andre dyr i hjemmet, er tidlig tilvænning endnu vigtigere.

DKK’s blad Hunden kaldte i sit raceportræt fra 2016 griffonen en rigtig god hund til førstegangskøbere, forudsat at ejeren vil inddrage den i familiens aktiviteter.

Familie og bolig

Racen trives bedst tæt på sine mennesker og passer ikke til en ejer, der er meget væk hjemmefra. Den skal heller ikke holdes i bryggers eller hundegård. Den fungerer godt i en aktiv familie med større børn, men passer mindre godt til familier med små børn, fordi den ikke tåler hårdhændet behandling. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Petit brabançon finder sig fint til rette i både lejlighed og hus. Den lille størrelse og den afdæmpede gøen er en fordel i en lejlighed, så længe behovet for ture og aktivering bliver dækket uden for hjemmet.

Pelspleje

Den korte pels er let at holde. En jævnlig gennembørstning, typisk en gang om ugen, er nok. I modsætning til de ruhårede griffoner, som skal trimmes et par gange om året, skal petit brabançon hverken trimmes eller klippes.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Petit brabançon har en meget kort snude, og hos nogle kortsnudede hunde kan blødt væv i næse og svælg være for meget til luftvejene. Det kan give vejrtrækningsproblemer (BOAS). Hos kortsnudede hunde kan tænderne også komme til at stå for tæt og give problemer med tænder og tandkød. Den britiske kennelklub, hvor de tre belgiske racer er én race med ru og glat pels, anbefaler øjenundersøgelse og test af vejrtrækningen før avl.

Griffonerne kan rammes af Chiari-lignende misdannelse, hvor der er for lidt plads til hjernen bagerst i kraniet, og syringomyeli, hvor der dannes væskefyldte hulrum, cyster, i rygmarven. I en britisk undersøgelse af 56 udvalgte griffoner med MR-scanning havde 61 procent misdannelsen, og syringomyeli fandtes hos 46 procent. Hofteledsdysplasi nævnes også som en risiko. Hunden skrev i 2016, at griffonerne ellers er sunde og bliver 12 til 15 år; tallet er et skøn uden statistik bag.

Dansk lov stiller ingen særlige krav til avl med petit brabançon. Racen er ikke nævnt i bilag 2 og 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er intet lovkrav om røntgen før avl, og lovens krav om BOAS-graduering gælder kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. Hale- og ørekupering er kun tilladt af veterinære grunde, selvom standarden tillader kuperede hunde. DKK kræver kun, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt.

Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, vejrtrækning og eventuelle scanninger, også selvom de ikke er et krav. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.