Mops

Mere om racen

Overblik

Mops er en lille, kvadratisk selskabshund med rødder i Kina. FCI placerer den i gruppe 9 blandt selskabshundene, i sektionen for små molosser. Den kendes på det runde hoved, de store mørke øjne, den sorte maske og den stramt krøllede hale.

Racen er avlet som ren selskabshund. Den er charmerende, ligevægtig og livlig, knytter sig tæt til sine mennesker og har et behersket motionsbehov.

Den korte snude har store konsekvenser for sundheden: mopser har markant øget risiko for BOAS, et syndrom med forsnævrede øvre luftveje, og for hornhindesår og hudfoldsbetændelse. Siden 1. juli 2025 kræver dansk lov, at en mops BOAS-gradueres af en dyrlæge, før den bruges i avl, uanset om den har stamtavle.

Historie og oprindelse

Kinesiske skrifter, der er mere end 2.000 år gamle, omtaler små, kortsnudede og korthårede hunde, som formentlig er mopsens forfædre. Fra Kina kom de med handelsfolk fra Det Hollandske Ostindiske Kompagni til Nederlandene, hvor racen allerede i 1500-tallet var højt værdsat. Den blev et symbol for kongehuset Oranien og fulgte med til England, da Vilhelm 3. besteg tronen.

I England blev mopsen populær hos aristokratiet, og indtil 1877 kendte man den kun i fawn. Navnet mops kommer fra hollandsk og hentyder til det bekymrede ansigtsudtryk.

Klubben for Små Selskabshunde, der i dag varetager racen under Dansk Kennel Klub, fortæller, at Christian 4.’s dronning Anna Cathrine havde mopser, og at en af dem i 1598 hed Türck.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en udpræget kvadratisk og kompakt hund, “multum in parvo”, altså meget hund i et lille format, med fast muskulatur. Fylde må ikke forveksles med fedme, som standarden kalder uacceptabel.

Hovedet er forholdsvis stort og rundt med tydelige rynker i panden. Snuden er kort og firkantet med et let underbid. Standarden kræver store, åbne næsebor: knebne næsebor og en tung fold over næsen er uacceptable. Øjnene er store og runde, men må ikke være udstående. Ørerne er rosenører eller knapører, og halen er stramt krøllet, gerne med dobbelt krølle.

Idealvægten er 6,3 til 8,1 kg. Standarden angiver ingen højde, men DKK oplyser omkring 25 til 28 cm for begge køn. Mopser i britisk dyrlægepraksis havde i 2016 en medianvægt på knap 9 kg, altså over standardens idealvægt.

Pelsen er fin, glat, blød, kort og blank. Tilladte farver er sølv, abrikos, fawn og sort, og maske, ører og stribe langs ryggen skal være så sorte som muligt.

Temperament

Standarden bruger ordene charme, værdighed og intelligens og beskriver et ligevægtigt, glad og livligt sind. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Mopsen er hengiven og omgængelig over for fremmede mennesker og andre hunde. Den knytter sig usædvanlig meget til sin ejer og følger en i hælene. Den har noget af en klovn i sig.

Den er også viljestærk. Den kan være drillesyg og vælger gerne selv, hvilke anvisninger den vil følge, men holder altid tæt kontakt. Racen gør kun lidt, og nogle mopser fnyser hellere end gør. I britiske dyrlægedata havde mopser lavere risiko for aggression end andre hunde.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er forholdsvis lavt. En voksen mops har det godt med rolige gåture, korte lege og opgaver, der stimulerer den mentalt, i alt op til omkring en time om dagen fordelt på flere ture. Som hvalp og unghund er den meget mere livlig.

Motion er samtidig vigtig for vægten. Overvægt var den hyppigste diagnose hos mopser i en britisk undersøgelse fra 2013, og i 2016 var 17,4 % af mopserne registreret som overvægtige mod 6,9 % af andre hunde.

Varme er en reel risiko, fordi mopsen med sine forkortede luftveje har svært ved at komme af med varmen. Begræns aktiviteten i varmt vejr, og læg turene tidligt eller sent på dagen. Stop med det samme, hvis hunden får svært ved at trække vejret.

Træning og socialisering

En mops er generelt positiv over for indlæring og sætter pris på opmærksomheden, men den er opfindsom og beslutsom, så træningen kan tage lidt tid. Det giver bedst resultat at være konsekvent, venlig og motiverende og at bruge belønning.

Racen er ikke en brugshund, men den lærer let de vigtigste ting i hverdagen: at være renlig, gå pænt i snor og lade tingene være. Den er til gengæld dygtig til at charmere sig til privilegier, for eksempel en plads i sofaen, så træningen skal være fast, men fair.

Som hvalp skal den vænnes til den daglige håndtering, racen kræver: at man kigger den i munden, børster tænder, renser folderne og klipper kløerne, gerne lidt ad gangen og ofte.

Familie og bolig

Mopsen er robust nok til at klare familiens børn med ro og overbærenhed og er ofte legesyg og blid over for dem. Den siger dog sjældent fra, og et ældre raceportræt i DKK’s blad Hunden nævner, at nogle opdrættere derfor ikke sælger hvalpe til familier med små børn. Alle hunde skal have opsyn sammen med børn.

Racen har brug for sine mennesker omkring sig og egner sig ikke til at være alene hjemme i mange timer; den kan udvikle separationsangst, og PDSA fraråder mere end fire timer ad gangen. Den trives bedst, hvor der er nogen hjemme det meste af dagen.

Lille størrelse, behersket motionsbehov og lidt gøen gør, at vi vurderer racen som velegnet til lejlighed, så længe den får sine daglige ture og sit selskab.

Pelspleje

Pelsen er kort og glat og må ikke trimmes. En gennembørstning med en gummibørste en gang om ugen er nok til at holde den pæn, men racen fælder mere, end den korte pels antyder. DKK anbefaler derfor helst daglig børstning.

Folderne i ansigtet kræver daglig pleje. Folden over næsen og folderne under øjnene skal tørres rene og holdes tørre, også efter bad, fordi fugt kan give betændelse og svamp.

Tænderne sidder tæt i den korte kæbe, og racen får let tandsten. De store øjne er udsatte, for eksempel for grene: misser hunden med et øje, eller er øjet rødt, skal den til dyrlæge med det samme, fordi en øjenskade kan udvikle sig hurtigt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Mopsen er en brachycefal race, altså en race med kort kranie og kort snude. Den største sundhedsudfordring er BOAS (brachycefalt obstruktivt luftvejssyndrom), hvor blødt væv i næse og svælg spærrer for luften. Tegnene er blandt andet støjende vejrtrækning, snorken, snævre næsebor, søvnproblemer, varmeintolerance og nedsat lyst til at bevæge sig. Det er ikke normalt for racen og bør undersøges af en dyrlæge.

Et britisk VetCompass-studie (O’Neill m.fl., 2022) med over 4.000 mopser fandt højere risiko end hos andre hunde for 23 af 40 almindelige diagnoser og lavere risiko for 7. Størst var forskellen for BOAS og snævre næsebor, efterfulgt af hornhindesår, hudfoldsbetændelse, udflåd fra ørerne, allergisk hudsygdom, demodikose og overvægt. Rygmarvslidelser var også hyppigere. Rygmisdannelser som hemivertebrae (kilehvirvler) er almindelige hos skruehalede, kortsnudede racer, og hos mops ser de oftere ud til at give neurologiske symptomer. Andre kendte problemer er øjenlågsproblemer, knæskalsluksation og hjernebetændelsen Pug Dog Encephalitis (PDE), som der findes en DNA-test for.

Efter BEK nr. 607 af 26. maj 2025 § 18 skal en mops BOAS-gradueres af en dyrlæge, før den parres første gang. Hunden skal være mindst 12 måneder, resultatet gælder i to år, og hunde med grad 2 eller 3 eller hunde, der er opereret for BOAS, må ikke bruges i avl. Kravet gælder også krydsninger, der udelukkende består af mops, fransk bulldog og engelsk bulldog. Det har betydning, fordi kun cirka hver femte mops registreret i Dansk Hunderegister i 2024 også var stambogsført i DKK.

DKK stambogsfører kun hvalpe, hvis begge forældre har BOAS-grad 0 eller I registreret før parring. Ved gradueringen vurderes hunden i hvile, traver i tre minutter og vurderes igen. Blandt 76 graduerede DKK-mopser blev 6,6 % ikke godkendt til avl, mens tallet i Norge var 27,1 %. Spørg altid opdrætteren om forældrenes BOAS-status.

Levetiden er usikker. Et stort britisk studie fandt en medianlevealder på 11,6 år (McMillan m.fl., 2024), mens et andet fandt en forventet levetid ved fødslen på 7,7 år og nævner BOAS, rygsygdom og fødselsvanskeligheder som årsager til tidlige dødsfald (Teng m.fl., 2022). Hold hunden slank, og sundhed varierer altid fra hund til hund.