Bolognese

Mere om racen

Overblik

Bolognesen er en lille, hvid selskabshund fra Italien med en lang, lokket pels, der står en smule ud fra kroppen. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 1, blandt bichonerne og beslægtede racer, med standardnummer 196. Skulderhøjden er 27 til 30 cm for hanner og 25 til 28 cm for tæver, og vægten er 2,5 til 4 kg.

Racen er rolig, hengiven og lærenem og knytter sig tæt til sin familie. Den er lidt reserveret over for fremmede, indtil den har hilst, men kommer som regel godt ud af det med børn og andre hunde. Pelsen fælder minimalt, men kræver pleje flere gange om ugen. Racen passer til mennesker, der vil have en hund tæt på sig i hverdagen og har lyst til at bruge tid på pelsen.

Historie og oprindelse

Bolognesen er opkaldt efter Bologna i det nordlige Italien. Standarden knytter dens oprindelse til malteserens: de fjerne forfædre er de samme små hunde, som Aristoteles omtalte som “canes melitenses”. Racen var kendt allerede i romertiden.

I 1400- og 1500-tallet var de små hvide hunde eftertragtede gaver i de fornemste kredse. Cosimo de Medici skal have bragt otte af dem til Bruxelles som gaver til belgiske adelsmænd, og Filip 2. af Spanien fik to af hertugen af Este. Han takkede med ordene om, at det var den mest kongelige gave, man kan give en hersker.

Som mange andre racer gled bolognesen i baggrunden i en lang periode. I 1900-tallet tog italienske opdrættere racen op igen og samlede avlsmateriale i hele Europa for at bevare den. FCI anerkendte racen endeligt i 1956. Den første bolognese kom til Danmark i 1984, og i Norden bredte racen sig for alvor i begyndelsen af 1980’erne. I dag er den stadig en af de sjældnere selskabshunde, men den bliver stille og roligt mere udbredt.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en lille, firkantet og kompakt hund, hvor kroppens længde svarer til højden over skuldrene. Racen virker robust trods sin størrelse. Overlæberne er kun svagt udviklede i dybden og dækker ikke underlæberne. Halen sidder i forlængelse af kruppen og bæres krummet over ryggen. En manglende eller forkortet hale, naturlig eller kunstig, er diskvalificerende.

Pelsen er lang over hele kroppen, kortere på snuden, og den danner lange lokker med samme tekstur overalt. Den står lidt ud og falder ikke fladt og tæt ind til kroppen, og den danner aldrig frynser. Ifølge den danske specialklub er den blød og har ingen underuld. Farven er ren hvid, og helt svage nuancer af elfenben er ikke diskvalificerende. Alle andre farver samt pletter og skjolder diskvalificerer.

Standarden angiver skulderhøjden til 27 til 30 cm for hanner og 25 til 28 cm for tæver og vægten til 2,5 til 4 kg. Det placerer racen blandt de små hunde.

Temperament

Standarden beskriver en meget rolig hund, der generelt ikke er særlig aktiv, men som har gang i hverdagen og samtidig er rolig og meget trofast over for sin herre og de mennesker, der er omkring den. DKK kalder bolognesen en lille, glad og sjov hund, der elsker at være midtpunkt i familien. Den er loyal, tillidsfuld og humørfyldt og kærlig over for både voksne og børn.

Racen er en af de lidt mere selvstændige selskabshunde, og det giver den en naturlig ro og værdighed. Over for fremmede er den lettere reserveret, indtil den har hilst og set dem an, og den siger gerne til, når der kommer besøg. Den britiske raceklub tilføjer, at den ikke er pippet, men har skarpt gehør og gør ved mærkelige lyde.

Over for andre hunde og dyr er bolognesen som regel venlig. DKK skriver, at den generelt kommer godt ud af det med andre hunde og dyr og gerne leger med andre venlige hunde, især mindre.

Motion og aktivering

Bolognesen er rolig indendørs og har ikke et stort motionsbehov. En rask gåtur af passende længde er velkommen, især hvis den får lov at snuse rundt og samle nye duftindtryk. Den kan også nøjes med mindre i perioder, men kan sagtens gå en lang tur og elsker at løbe frit og lege. Den har en kort aktionsradius, men indkaldet skal stadig læres.

Racen sætter stor pris på mental stimulation. DKK foreslår tricks samt samarbejds- og hverdagslydighedsøvelser, fordi hunden både får tæt kontakt med ejeren og bruger hovedet. Den er desuden let at have med på rejser, campingferie eller i sommerhuset, fordi den knytter sig mere til sine mennesker end til stedet.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og vil gerne gøre sine mennesker glade, og klubben kalder den usædvanligt intelligent. Alligevel er den ikke altid let at motivere. DKK anbefaler at belønne med kontakt, ros og leg og at begrænse godbidderne, for en lille hund bliver hurtigt mæt og overvægtig. Den britiske raceklub skriver, at mange bologneser slet ikke er madmotiverede og heller ikke altid optaget af legetøj, så ejeren må gøre sig selv interessant. Racen er ifølge klubben ikke særlig stædig, men den er følsom og opdrages bedst positivt og uden voldsomme metoder.

Tidlig socialisering med børn og voksne mindsker reservationen over for fremmede, og hvalpen skal vænnes til andre dyr gennem opvæksten. Pelsplejen skal indlæres tidligt, så den bliver en hyggestund.

Familie og bolig

Bolognesen er en rendyrket selskabshund, der har brug for et godt socialt liv med tæt kontakt til familien. Den er kærlig og hengiven over for børn og beskrives som både blid og tålmodig, når den er socialiseret fra hvalpealderen. Børnene skal lære at omgås en lille og kvik hund med respekt for dens størrelse.

Størrelsen, den rolige adfærd indendørs og det beskedne motionsbehov gør racen velegnet til bolig i by, hvis dens behov for ture og samvær bliver dækket. DKK skriver, at den lærer fint at være alene, netop fordi den også er selvstændig af natur. Det kræver stadig tilvænning, og den har brug for tæt kontakt med sin familie. DKK fremhæver, at den sætter stor pris på at kunne bevæge sig frit både i have og på ture.

Pelspleje

Pelsen er hvid, blød og lokket og går fra hoved til hale og fra ryg til poter. Den har ikke underuld og fælder derfor minimalt. Løse hår bliver for det meste hængende i pelsen og fjernes ved børstning, så der kommer sjældent fnuller på tøj og møbler. Astma-Allergi Danmark skriver, at der ikke findes allergisikre pelsdyr, fordi allergenerne også findes i hudskæl, spyt og urin. Allergikere bør derfor tilbringe tid med racen, før de beslutter sig.

Til gengæld kræver pelsen jævnlig pleje. Den voksne hund skal børstes og kæmmes fra en gang til flere gange om ugen alt efter pelstype og kvalitet, og klubben anbefaler vask hver anden til tredje uge, fordi det letter arbejdet. Under skiftet fra hvalpepels til voksenpels, når hunden er ung, skal pelsen tjekkes for filtre flere gange om ugen.

Familiehunden kan klippes kort, men selv en klippet pels filtrer uden jævnlig pleje. Til udstilling skal pelsen holdes naturligt lang og må kun klippes under poterne, mellem øjnene og af hensyn til hygiejnen bagtil.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racens klubber beskriver bolognesen som en generelt sund og langlivet race. Den britiske raceklub nævner en forventet levetid på omkring 14 til 15 år, men det er klubbens eget skøn og ikke en målt gennemsnitsalder.

Den mest nævnte lidelse er patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af leddet, som er et kendt problem hos mange små racer. Den britiske klub skriver, at det findes i racen, men endnu ikke er stort, og anbefaler, at avlsdyr undersøges regelmæssigt hos dyrlægen. En anden lidelse er progressiv retinal atrofi (PRA), en arvelig øjensygdom. Den amerikanske klub anbefaler årlig øjenundersøgelse og en DNA-test for PRA/prcd, og den britiske klub omtaler en DNA-test, der har været tilgængelig siden 2017. Den britiske kennelklub nævner øjenundersøgelse efter BVA/KC/ISDS-ordningen for racen. Derudover danner tænderne let tandsten, så tandpleje og et årligt tjek hos dyrlægen anbefales.

I Danmark kræver DKK, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger anbefaler DKK fra 1. januar 2026, at begge forældre er præmieret med mindst Very Good eller eksteriørgodkendt, har patellastatus 0 eller 1 og er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt. Status 1 må kun parres med status 0. Bolognese er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.