Cavalier King Charles Spaniel

Mere om racen

Overblik

Cavalier King Charles Spaniel er en lille britisk spaniel, som FCI placerer i gruppe 9 blandt selskabs- og dværghunde, i sektionen for engelske dværgspaniels. Den er først og fremmest en selskabshund: livlig, venlig og imødekommende over for både voksne, børn, fremmede og andre hunde.

Racen er udbredt i Danmark. Der registreres omkring 350 til 400 hvalpe om året i DKK, men Cavalierklubben anslår, at kun cirka en tredjedel af landets cavalierer har DKK-stamtavle.

Hjertesygdommen myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) og syringomyeli er så udbredte, at der både er avlskrav i DKK og særlige regler i dansk lovgivning. Kommende ejere bør derfor kende forældredyrenes resultater.

Historie og oprindelse

Små dværgspaniels har været kendt i mere end tusind år, og i England blev de især knyttet til hoffet. De blev almindelige ved Charles I’s og Charles II’s hof, og hertugen af Marlborough udviklede den rød og hvide blenheim-type, opkaldt efter Blenheim Palace. Racen har sit navn efter Charles II.

I 1800-tallet kom en kortnæset type på mode, og den ældre type med længere snude og fladere skalle forsvandt næsten. Fra 1926 udlovede en velhavende amerikaner præmier ved Crufts til de bedste hunde af den gamle type. Fra 1928 fik den genskabte type navnet Cavalier King Charles Spaniel, og samme år blev den første raceklub dannet. The Kennel Club anerkendte den som selvstændig race i 1945.

De første cavalierer blev registreret i Danmark i 1965, 1967 og 1971, og det første DKK-registrerede kuld kom i 1972. Cavalierklubben blev stiftet i september 2000 og trådte i kraft 1. januar 2001.

Udseende og størrelse

Cavalieren er en aktiv, yndefuld og harmonisk hund med et blidt udtryk. Skallen er næsten flad mellem ørerne, stoppet er lavt, og snuden er cirka 3,8 cm fra stop til næsespids. Øjnene er store, mørke og runde, men ikke fremstående, og de lange, højt ansatte ører har rigeligt behæng.

Pelsen er lang og silkeagtig uden krøller, og en let bølge er tilladt. Den har rigelige faner og skal ifølge standarden fremstå helt utrimmet. Der er fire farver: black and tan, ruby, som er ensfarvet dyb rød, blenheim med kastaniebrune aftegninger på perlehvid bund og tricolour. Hos blenheim er en plet midt på issen særligt eftertragtet og regnes i standarden for et unikt kendetegn for racen.

Standardens vægt er 5,4 til 8 kg, og inden for den ramme ønskes en lille, harmonisk hund. Skulderhøjde står der intet om. DKK’s raceside opgiver 31 til 33 cm og PDSA cirka 30 til 33 cm, men det er ikke tal fra standarden.

Temperament

Ifølge FCI-standarden skal cavalieren være sporty, hengiven og helt frygtløs, munter og venlig og uden tendens til aggression eller nervøsitet. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Racen er en stilfærdig og behagelig selskabshund, der knytter sig til hele familien og også passer til lidt ældre, men stadig aktive mennesker. I raceportrættet i DKK’s blad Hunden fra 2008 fremstår cavalieren gennem en erfaren opdrætters øjne som meget tillidsfuld, også over for fremmede, og som en hund, der holder sig tæt til sine mennesker. Mange cavalierer har stadig et jagtinstinkt og kan interessere sig for mus og fugle, så hold opsyn, når den er sammen med mindre kæledyr.

Motion og aktivering

Udendørs er cavalieren aktiv, elsker at bevæge sig og har bevaret noget af de større spaniels interesse for vildt, mens den er rolig og afslappet hjemme og generelt tilpasser sig familiens tempo.

PDSA anbefaler mindst en times motion om dagen, fordelt på mindst to ture, og leg og korte træningspas oveni. Raceportrættet i Hunden kalder derimod motionsbehovet moderat og foreslår næsearbejde og apportering, for eksempel ved at sprede foderet ud på græsplænen.

Mange cavalierer er gode til rally, agility og nose work. Racen har brug for mentalt stimulerende beskæftigelse og er glad for at lege, bruge næsen og apportere.

Træning og socialisering

Cavalieren sætter stor pris på ejerens opmærksomhed og samarbejder gerne, når indsatsen belønnes hurtigt og varieret. Træningen bør være venlig og kvik og foregå i korte sekvenser, og godbidderne skal doseres med omtanke for at undgå overvægt.

Racen er lærenem, men mentalt blød: den bliver ked af skæld ud og arbejder bedst, når den får opmærksomhed. Opdrætteren bag Hundens raceportræt ser netop det som grunden til, at racen er en god nybegynderhund. Træn med belønning fra hvalpealderen, og sørg for en bred socialisering med andre hunde, mennesker og nye oplevelser, så hunden bliver tryg.

Familie og bolig

Cavalierklubben kalder cavalieren en ideel og børneglad familiehund, der fungerer godt i børnefamilier, hos enlige og hos ældre, så længe den får opmærksomhed og motion. Også som god familiehund skal den dog altid have opsyn med børn og et roligt sted, hvor den kan trække sig tilbage.

At være alene er racens svage punkt. Cavalieren har brug for selskab, bliver meget ked af at være alene og kan udvikle separationsangst. Alene-tid skal derfor trænes, og PDSA anbefaler aldrig at lade hunden være alene i mere end fire timer. Behovet for at være sammen med mennesker er meget stort, og DKK’s generelle pasningsvejledning for selskabshunde gør det samme gældende for hele gruppen.

Racen kan være lidt gøende, men de fleste ejere oplever, at den ikke gør overdrevent, men typisk gør, når den er glad og ophidset, eller når der kommer nogen. Den trives både i by og på landet, når den får nok motion og stimulation. Med sin lille størrelse og rolige adfærd indendørs kan den derfor fungere i en lejlighed, når behovet for selskab og motion er dækket.

Pelspleje

Pelsen skal jævnligt gennembørstes grundigt, og fanerne på bryst, ben, ører og hale bør helst friseres dagligt. Daglig børstning forebygger sammenfiltring, og nogle ejere får hunden professionelt plejet et par gange om året. Håret under poterne skal desuden klippes jævnligt, som det også fremgår af raceportrættet fra 2008.

Cavalieren fælder. Pelsen taber hele tiden lidt hår og har ifølge raceportrættet en egentlig fældeperiode, typisk sidst på sommeren, mens PDSA nævner mest fældning forår og efterår. Ingen af kilderne omtaler savl. Ørebetændelse og tandsygdom hørte til de hyppigste registrerede lidelser i en britisk undersøgelse, så ører og tænder bør tjekkes jævnligt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

MMVD er en sygdom, hvor hjerteklappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer bliver fortykket og utæt. Sygdommen er almindelig hos ældre hunde af alle racer, men debuterer tidligere hos cavalieren. I en britisk VetCompass-undersøgelse af 1.749 cavalierer i almindelig dyrlægepraksis (Summers og kolleger, 2015) var hjertemislyd den hyppigst registrerede lidelse med 30,9 procent. Danmark har haft obligatorisk hjerteundersøgelse af avlsdyr siden 2001, og en dansk undersøgelse af 997 hunde (Birkegård og kolleger, 2015) fandt, at hunde avlet efter ordningen havde 73 procent lavere odds for mislyd i 2010 til 2011 end i 2002 til 2003.

Syringomyeli er væskefyldte hulrum i rygmarven. DKK-forældredyr er også undersøgt for Chiari-lignende malformation (CM), som nævnes sammen med syringomyeli. Nogle hunde klør i luften ved halsen og kan få smerter og neurologiske problemer, mens andre har få eller ingen symptomer. I en hollandsk og dansk undersøgelse af 2.125 MR-scannede cavalierer (Limpens og kolleger, 2024) faldt forekomsten fra 38 til 27 procent mellem to fødselsperioder, og to påvirkede forældre øgede risikoen for påvirkede hvalpe. Andre problemer i racen er Curly Coat Syndrom (CCS), Episodic Falling Syndrom (EFS), øjensygdomme, knæskaller, der glider ud af leje, og tandproblemer.

DKK stambogsfører kun hvalpe, hvis begge forældre er godkendt ved hjerteundersøgelse og MR-scanning for syringomyeli og er DNA-testet for CCS og EFS. Hjertet undersøges tidligst ved 18 måneder og igen, hvis hunden bruges i avl efter 4 og 6 år, og MR-scanning kan tidligst ske ved 12 måneder. Cavalierklubben anbefaler også øjenlysning og undersøgelse for patellaluksation. Racen står ikke i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 26. maj 2025, men § 21 kræver MR-scanning og hjerteundersøgelse før første parring for alle cavalierer og krydsninger med mindst 50 procent cavalier, uanset stamtavle.

En britisk livstabel fra VetCompass (Teng og kolleger, 2022) anslår en forventet levealder ved fødslen på 10,45 år. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, som kan ses på Hundeweb. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.