Griffon Bruxellois

Mere om racen

Overblik

Griffon bruxellois er en lille, rød og ruhåret selskabshund fra Belgien. Det runde hoved med skæg, overskæg og en meget kort snude giver den et kækt og næsten menneskeligt udtryk. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 3, de små belgiske hunde, under standardnummer 80. Den er en af tre nært beslægtede racer. Griffon belge har samme ruhårede pels, men er sort eller sort og tan, mens petit brabançon har kort pels. De regnes for selvstændige racer, men har samme kropsbygning og mentalitet. I Storbritannien og Australien regnes ru og glat pels derimod som én race, og i USA kaldes racen Brussels Griffon.

Racen er livlig, stolt og meget vagtsom og knytter sig tæt til sin ejer. Den passer til en familie, der vil have den med i hverdagen og ikke er væk det meste af dagen. Pelsen kræver mere arbejde end hos den korthårede søsterrace.

Historie og oprindelse

De tre belgiske griffoner stammer fra en lille ruhåret hund, smousje, som gennem århundreder fandtes omkring Bruxelles. Hunde af griffontypen kan ses på malerier helt tilbage fra 1400-tallet. De små, årvågne hunde blev holdt af kuskene for at vogte vognene og for at holde stalde og lader fri for mus og rotter.

I 1800-tallet blev der tilført blod fra mops og fra den rubinrøde King Charles Spaniel, og det lagde den nuværende racetype fast. Den røde farve forbindes med spanielen. Affenpinscheren nævnes også blandt forfædrene, men det er usikkert, og hverken FCI eller DKK nævner den.

I 1883 blev de første griffon bruxellois, Topsy og Foxine, optaget i den belgiske stambog, og omkring år 1900 var racen meget populær, ikke mindst fordi dronning Marie-Henriette interesserede sig for den. Mellem verdenskrigene var der over 5.000 registrerede tæver i Belgien, men under Anden Verdenskrig var griffonerne tæt på at forsvinde. Bestanden blev genopbygget, især med hunde fra England. FCI anerkendte den endeligt i 1954. I Danmark hører den under Klubben For Små Selskabshunde.

Udseende og størrelse

Griffon bruxellois er en lille, robust og næsten kvadratisk hund med god benbygning, men elegant i sine bevægelser. Hovedet er stort i forhold til kroppen og racens mest markante træk. Kraniet er bredt og rundt, stoppet meget markeret, og næsepartiet må inklusive næsen højst være 1,5 cm. Underkæben går frem foran overkæben. Øjnene er store, runde og så mørke som muligt. Skæg, overskæg og øjenbryn rammer ansigtet ind.

Ørerne er små og højt ansatte, og halen bæres højt. Standarden accepterer både kuperede og ukuperede ører og både kuperet og ukuperet hale, men i Danmark er kupering kun tilladt af veterinære grunde.

Pelsen er ruhåret med underuld. Håret er naturligt hårdt, let bølget og ikke krøllet, men ikke så langt, at omridset forsvinder. Silkeagtig eller uldagtig pels er en alvorlig fejl. Farven er rød eller rødlig, og lidt sort i skæg og overskæg er tilladt. Grå, blå og tan, brun og tan, leverfarve og hvide pletter diskvalificerer.

Standarden angiver en vægt på 3,5 til 6 kg, men ingen skulderhøjde. DKK’s racebeskrivelse siger omkring 18 til 20 cm, mens DKK’s blad Hunden i 2016 skrev 28 til 30 cm for griffonerne.

Temperament

Griffon bruxellois er ligevægtig, årvågen, stolt, meget knyttet til sin ejer og meget vagtsom, og den må hverken være sky eller aggressiv. I hverdagen er den livlig, selvbevidst og energisk, og den indretter sig let efter forskellige livsstile. Under det lidt arrogante udtryk gemmer sig en kærlig og venlig hund, der gerne følger sin yndlingsperson fra rum til rum.

Over for fremmede og andre hunde er den lidt afventende og vil se situationen an, før den åbner sig, men den har ikke problemer med at møde nye mennesker. Selvom den er yderst vagtsom, er gøen afdæmpet. Som tidligere rottefanger har den bevaret en del jagtlyst og en terriers foretagsomhed, men en velsocialiseret griffon kommer som regel godt ud af det med husstandens andre dyr.

Motion og aktivering

Griffon bruxellois har brug for daglige ture, der ikke er for korte, og for tid til frihed, leg og opgaver, den finder meningsfulde. Den elsker at løbe, lege og tumle sig. En dag på sofaen går fint, men ikke i længere perioder, for så keder den sig.

Lydighed, agility, rally og sporarbejde passer racen godt. Den kan finde på at bevæge sig et stykke væk, men holder som regel en fornuftig kontakt. Racen er nysgerrig og kan grave sig ud under hegn og låger, så den bør ikke efterlades alene i haven. Med den meget korte snude skal man passe på den i varmt og fugtigt vejr.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og som regel samarbejdsvillig, men også selvstændig og ikke altid villig til at gøre tingene, lige når den bliver bedt om det. Den knytter sig stærkt til sin ejer, og det gør den let at træne.

Det høje energiniveau og den skarpe hjerne gør tidlig socialisering og hvalpetræning vigtig, så hunden ikke bliver for selvstændig og uregerlig. Den er følsom over for ejerens tone, så hævet stemme og hårdhændede metoder virker mod hensigten. Ros og motivation virker bedst. Tidlig tilvænning er ekstra vigtig, hvis der er andre dyr i hjemmet. Som hos mange små racer kan renlighedstræningen tage lidt længere tid.

DKK’s blad Hunden kaldte i 2016 griffonen en rigtig god hund til førstegangskøbere, forudsat at ejeren vil inddrage den i familiens aktiviteter.

Familie og bolig

Griffon bruxellois trives bedst tæt på sine mennesker og passer ikke til en ejer, der er meget væk hjemmefra. Bliver den jævnligt efterladt alene i lange perioder, kan der opstå uønsket adfærd.

Kilderne vurderer børnefamilier forskelligt. Hunden skrev, at griffonen fungerer godt i en aktiv familie uden mindre børn og ikke tåler hårdhændet behandling, mens den australske kennelorganisation Dogs Victoria skriver, at den nyder børns leg. Små børn og hund bør altid være under opsyn.

Racen finder sig fint til rette i både lejlighed og hus. Størrelsen og den afdæmpede gøen er en fordel i en lejlighed, så længe behovet for ture og aktivering bliver dækket.

Pelspleje

Den ruhårede pels kræver mere end petit brabançons korte pels. Standarden skriver kun, at pelsen trimmes, men ikke hvor ofte eller af hvem. DKK anbefaler, at pelsen holdes i det daglige med karte og børste og trimmes tre til fire gange om året. Hunden skrev i 2016 om en til to børstninger om ugen og klipning et par gange om året.

Ved trimningen fjernes de døde hår, så ny pels kan vokse frem. Dogs Victoria skriver, at ejeren selv kan trimme hunden i hånden eller lade en hundefrisør klippe den. Ingen af kilderne kræver, at trimningen foretages af en professionel. Ifølge DKK’s generelle pasningsvejledning for selskabshunde har mange små racer dårlige tænder, så mundhygiejnen kræver opmærksomhed.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Griffon bruxellois har en meget kort snude. Hos nogle kortsnudede hunde kan blødt væv i næse og svælg være for meget til luftvejene, og det kan give vejrtrækningsproblemer (BOAS). Den korte kæbe kan også give for tætsiddende tænder og problemer med tænder og tandkød. Den britiske kennelklub anbefaler øjenundersøgelse og test af vejrtrækningen før avl.

Racen kan rammes af Chiari-lignende misdannelse, hvor der er for lidt plads til hjernen bagerst i kraniet, og syringomyeli, hvor der dannes væskefyldte hulrum, cyster, i rygmarven. I en britisk undersøgelse af 56 udvalgte griffoner med MR-scanning havde 61 procent misdannelsen, og syringomyeli fandtes hos 46 procent. Gruppen var udvalgt, så tallene siger ikke, hvor udbredt sygdommene er i hele racen. Hofteledsdysplasi nævnes også som en risiko, og hjerteproblemer, grå stær og knæskalsluksation forekommer af og til. Hunden skrev i 2016, at griffonerne ellers er sunde og bliver 12 til 15 år, og Dogs Victoria angiver en gennemsnitlig levetid på 12 til 14 år. Ingen af tallene bygger på offentliggjort statistik.

Dansk lov stiller ingen særlige krav til avl med griffon bruxellois. Racen er ikke nævnt i bilag 2 og 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er intet lovkrav om røntgen før avl, og lovens krav om BOAS-graduering gælder kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. Hale- og ørekupering er kun tilladt af veterinære grunde. DKK kræver kun, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt.

Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, vejrtrækning og eventuelle scanninger, også selvom de ikke er et krav. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.