Bedlington Terrier

Mere om racen

Overblik

Bedlington Terrier er en elegant, muskuløs og fleksibel terrier fra det nordlige England, kendt for sit lammeagtige udseende. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 1, blandt de store og mellemstore terriere, med standardnummer 9. Skulderhøjden er omkring 41 cm, og vægten er 8 til 10 kg, så den hører til størrelsesklassen lille. Pelsen er tyk, krøllet og uldagtig, og hovedet har en næsten hvid top af silkeagtigt hår.

Standarden beskriver en hund, der er mild, når den hviler, men fuld af mod, når den vækkes. DKK kalder den kærlig og hengiven i familien og tilføjer, at jagtinstinktet sidder lige under huden. Racen fælder ikke, men pelsen kræver meget pleje. Sundhedsmæssigt er kobbertoxicose racens store emne, og DKK stiller krav om DNA-test af begge forældre.

Historie og oprindelse

Standarden skriver, at Bedlington Terrier kan prale af en længere sporbar stamtavle end nogen anden terrier, og at den engang hed Rothbury Terrier. Den stammer fra de tidligere minedistrikter i det nordlige England, og en forening for racen blev startet i 1877. Oprindeligt skulle den fange kaniner til familiens gryde, og den er stadig en jagthund.

Hvordan racen opstod, er omstridt. The Royal Kennel Club kalder oprindelsen meget omdiskuteret og nævner bullterrier, odderhund og måske dandie dinmont som mulige forfædre. DKK skriver, at racen menes at stamme fra en krydsning mellem lokale terriervarianter og odderhund, og at hurtigheden, den buede ryg og de lange bagben tyder på whippet i blodet. Sigøjnere i skovene omkring Rothbury brugte hundene til vagt og krybskytteri, fordi de jager lydløst.

SKK fortæller, at minearbejdere og smede i begyndelsen af 1800-tallet avlede en terriertype med gode arbejdsegenskaber, som var dygtig til grævling, hare og rotter. Omkring forrige århundredskifte blev whippet krydset ind, så racen blev mere elegant og mildere i sindet, men beholdt sit mod. Den særlige frisure kom ifølge DKK sidst i 1800-tallet, da racen kom på udstillinger. FCI anerkendte racen endeligt i 1963. I England findes der stadig en særlig gren, working bedlington, som bruges til jagt.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en yndefuld, smidig og muskuløs hund uden tegn på svaghed eller grovhed. Hele hovedet er pære- eller kileformet, og udtrykket i hvile er mildt og blødt. Kraniet er smalt, dybt og afrundet, og der må ikke være noget stop, så linjen fra nakken til næsetippen er lige og ubrudt. Læberne sidder tæt uden hængende flaps. Øjnene er forholdsvis små og lyse, og et ideelt øje ser trekantet ud.

Ørerne er mellemstore, nøddeformede, lavt ansatte og hænger fladt mod kinden med en frynse af lyst, silkeagtigt hår yderst. Kroppen er muskuløs og meget bøjelig med en naturlig bue over lænden og et tydeligt opdrag i bugen. Halen er middellang, tyk ved roden og yndefuldt buet. Den sidder lavt og bæres aldrig over ryggen. Poterne er lange harefødder. Bevægelsen er særpræget: let og fjedrende, lidt trippende i langsommere gangarter og med et let rul i fuld fart. Standarden understreger, at hunden skal kunne galoppere i høj fart.

Pelsen er racens varemærke. Den er tyk og linty, står godt ud fra huden uden at være strithåret og har en tydelig tendens til at sno sig, især på hoved og ansigt. Farverne er blå, leverfarvet eller sandfarvet med eller uden tan. Blå og blå med tan skal have sort næse, leverfarvede og sandfarvede brun næse. Alle andre farver er uacceptable.

Højden er omkring 41 cm, lidt under for tæver og lidt over for hanner, og standarden angiver en vægt på 8 til 10 kg.

Temperament

Standarden beskriver en livlig og modig hund, fuld af selvtillid, med stærke jagtinstinkter. Den er en intelligent følgesvend, godlynet og kærlig, værdig og hverken sky eller nervøs. Mild i hvile, men fuld af mod, når den vækkes.

DKK tegner et lignende billede: venlig og meget hengiven, når den er i ro, men også vagtsom og modig, når den mener, der er grund til det. Overstrømmende kærlig over for familien og måske lidt reserveret over for fremmede. SKK kalder den en venlig selskabshund med et blødt, indbydende temperament, der skal være dristigt, og som nogle gange er reserveret over for fremmede. Den er oftest stille og gør ikke meget.

Omgangen med andre hunde er ikke helt problemfri. Ifølge DKK er racen som udgangspunkt social, men den kan have en tilbøjelighed til at udfordre artsfæller, når den bliver kønsmoden.

Motion og aktivering

SKK beskriver racen som en allround hund, der elsker at røre sig. Den vil gerne løbe i fuld galop på store marker, følge med i skoven og på fjeldture, men den nøjes også med almindelige gåture. Den passer til agility og vildtspor. The Royal Kennel Club angiver op til en time om dagen. DKK kalder racen glad for motion og selskab.

Jagtinstinktet fylder meget i hverdagen. DKK skriver, at man skal være forberedt på, at hunden jager alt, hvad der rører sig, og at den reagerer lynhurtigt, når den får færten af bytte. I den situation er den ellers kontaktsøgende hund svær at kalde ind. Fri løb kræver derfor sikre omgivelser eller et meget grundigt trænet indkald. SKK skriver, at racen har godt af at blive aktiveret.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen som regel er opmærksom og lærenem, men at den mister interessen, hvis træningen er kedelig og langtrukken med mange gentagelser. Den melder fra, hvis træningen ikke bygger på venlighed og tillid. DKK anbefaler at belønne samarbejde, også på afstand. SKK siger, at hvalpen har brug for en tydelig og konsekvent opdragelse.

Ingen af kilderne siger direkte, om racen egner sig til en førstegangsejer, og derfor har vi ikke sat et tal på det.

Familie og bolig

DKK beskriver en hund, der er overstrømmende kærlig over for familien, og SKK kalder den en venlig selskabshund. Ingen af kilderne omtaler børn direkte. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. DKK skriver, at kontaktbehovet næsten kan nærme sig det påtrængende, og det taler for, at racen ikke er en hund, der gerne er alene i mange timer.

DKK skriver også, at racen har stor tilpasningsevne og gerne indretter sig efter de forhold, den tilbydes. The Royal Kennel Club vurderer, at den passer til et lille hus med en lille til mellemstor have, i by eller på land. Den er lille, gør ikke meget og er rolig indendørs, så en lejlighed kan fungere, hvis motionen og jagtinstinktet bliver håndteret udendørs.

Pelspleje

Pelsen er uldagtig og uden underuld. DKK og SKK skriver begge, at racen ikke fælder, og DKK tilføjer, at mange allergikere tåler den. Det er ikke en garanti, og ingen race er allergivenlig.

Til gengæld er plejen omfattende. DKK skriver, at hårene har tendens til at sno sig sammen, så hunden skal friseres igennem ofte og bades jævnligt, og at pelsen klippes i facon fire til fem gange om året. SKK siger, at pelsen bør børstes og redes mindst en gang om ugen og klippes hver sjette til ottende uge, og oftere hvis hunden skal på udstilling. Ørerne kræver ekstra opmærksomhed og skal renses ofte. Ingen kilde omtaler savl, og standarden beskriver kun tætsiddende læber uden flaps.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racens kendte arvelige sygdom er kobbertoxicose, hvor der ophobes for meget kobber i leveren. SKK skriver, at man med godt opdrætterarbejde i dag har god kontrol over sygdommen, og at forældredyrene bør være DNA-testet, gerne også hvalpen. The Royal Kennel Club kalder en DNA-test for kobbertoxicose (COMMD1) en god praksis, som kraftigt anbefales før avl, og skriver, at tilstanden er en betydelig bekymring i racen. The Royal Kennel Club anbefaler desuden øjenundersøgelse, men nævner ikke, hvilke øjensygdomme det drejer sig om, og nævner, at racen kan have konformationsproblemer.

DKK kræver, at begge forældre er DNA-testet for kobbertoxicose før parring, for at afkommet kan stambogsføres. Raske hunde og anlægsbærere kan bruges, men en anlægsbærer må kun parres med en rask partner. Hvis begge forældre er kendt raske ved en DNA-test, bortfalder kravet for afkommet. DKK kræver også, at faderen har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre være præmieret med mindst Very Good eller eksteriørgodkendt. Der er ingen krav om røntgen af hofter eller albuer.

Bedlington Terrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. The Royal Kennel Club skriver, at racen lever over 10 år. Spørg opdrætteren om testresultater for begge forældre og for hvalpen, og lad en dyrlæge vurdere den enkelte hunds helbred.