Fox Terrier, ruhåret

Mere om racen

Overblik

Den ruhårede foxterrier er en lille britisk terrier, som FCI placerer i gruppe 3, sektion 1, blandt de store og mellemstore terriere. Den har standardnummer 169 og hedder internationalt Fox Terrier (Wire), på engelsk ofte Wire Fox Terrier. Den glathårede foxterrier er en selvstændig race med sin egen standard.

Racen er en glad, livlig og nysgerrig hund med en stride, hvid og farvet trådpels. Den er venlig over for familien og de fleste fremmede og som regel glad for børn, men den er også en ægte terrier med mod, selvstændighed og jagtlyst. Den passer bedst til aktive mennesker, der har lidt erfaring med hund, og som er klar til at få pelsen trimmet i hånden flere gange om året.

Historie og oprindelse

Terriere er nævnt i England helt tilbage i 1400-tallet, hvor en bog om jagt omtaler jordhunde med både glat og ru pels. Navnet kommer af det engelske fox, ræv, og det latinske terra, jord: en rævehund, der går i jorden. Foxterrierne fulgte med jægerne til hest og deres støvere og blev sat ind, når ræven søgte under jorden. Den hvide farve blev sandsynligvis fremavlet, fordi den gjorde hunden let at skelne fra ræven i terrænet.

Hvordan racen præcis er opstået, er uafklaret. DKK og Dansk Terrier Klub skriver, at man mener, at den sandsynligvis stammer fra krydsninger mellem bull terriers og beagles, mens den britiske kennelklub blot fører begge foxterriere tilbage til jagtterriere med glat, ru og trådhåret pels. De første ruhårede foxterriere blev udstillet i England i 1860, og omkring ti år senere fik de deres egne klasser, så krydsning mellem pelstyperne blev frarådet. I praksis blev de to varianter dog parret med hinanden helt op til midten af 1900-tallet. Den glathårede var længe den mest populære, men fra omkring århundredeskiftet voksede interessen for den ruhårede, som siden overhalede den.

Racen kom til Danmark omkring 1890, da direktøren for Zoologisk Have i København købte nogle hunde til at holde bestanden af mus og rotter nede. Den blev hurtigt en yndet selskabshund i borgerskabet. Dansk Terrier Klub blev stiftet i 1927, og bevidst avl har siden gjort temperamentet mindre skarpt og dominerende end hos de tidlige foxterriere. FCI anerkendte racen endeligt i 1955.

Udseende og størrelse

Foxterrieren skal være aktiv og livlig med knoglekraft og styrke i et lille format, aldrig klodset eller grov. Den står som en kortrygget jagthest, og skulderhøjden svarer omtrent til kroppens længde. Halen er højt ansat og bæres opret. Standarden beskriver både kuperede og ukuperede haler, fordi halen tidligere var kuperet.

Pelsen er tæt og meget strid, omkring 2 cm på skulderen og op til 4 cm på ryg, ribben og bagpart, med en kort og blødere underuld. Hvid er den dominerende farve med sorte, sort og tan eller tan aftegninger. Brindle, røde, leverbrune og skiferblå aftegninger er uønskede.

Skulderhøjden er højst 39 cm for hanner, og tæver er lidt mindre. Standarden angiver en idealvægt i udstillingsform på 8,25 kg for hanner, tæver lidt mindre. Racen hører dermed til de små hunde.

Temperament

Standarden beskriver en vågen hund med hurtige bevægelser og et skarpt udtryk, der står “on tiptoe of expectation at slightest provocation”, altså spændt af forventning ved den mindste anledning. Den skal være venlig, imødekommende og frygtløs, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

I hverdagen er den ruhårede foxterrier glad, udadvendt og nysgerrig, med charme og humor. Den er hengiven over for hele familien og de fleste fremmede og vil gerne være med i alt, hvad familien laver. Den er god til at aflæse sine mennesker og tilpasser sig ofte deres humør og tempo. Over for fremmede hunde kan den være lidt skeptisk, og tidlig socialisering hjælper med at dæmpe tilløb til skarphed.

Jagtlysten er veludviklet, og racen er stadig en glimrende mus- og rottefanger. Den holder som regel nogenlunde kontakt med sin ejer, men går gerne sine egne veje, hvis den får færten af noget spændende, og nogle elsker at grave. Den holder øje med alt omkring sig og melder gerne gæster med gøen, men nysgerrigheden tager hurtigt over, når gæsten er kommet indenfor. Racen kan være lidt gøende, og uden nok opmærksomhed kan den blive støjende.

Motion og aktivering

Den ruhårede foxterrier er aktiv, livlig og robust og har brug for en del motion i form af gåture og anden beskæftigelse. Omkring en times motion om dagen er et godt udgangspunkt, og racen deltager gerne i lege. Den skal aktiveres meningsfuldt, ellers finder den selv på noget.

Agility er en god måde at aktivere racen på, fordi det passer til dens legesyge sind og styrker kontakten mellem hund og ejer. Dansk Terrier Klub tilbyder også jagttræning i kunstige rævegrave, hvor hund og ræv holdes adskilt, så det kun er hundens evne til at finde ræven, der trænes. Racen har tidligere været brugt som cirkushund, og den elsker at lære noget nyt.

Træning og socialisering

En ruhåret foxterrier kan alt, hvis den vil. Den elsker nye udfordringer, men den er selvstændig og let at distrahere, så træningen kræver tålmodighed, humor og godbidder. Træningen skal være sjov, ellers lukker hunden af. Opdragelsen bør være kærlig og meget konsekvent: en foxterrier husker, hvad den én gang har fået lov til.

DKK anbefaler at lægge hovedvægten på indkald og på øvelser, der styrker samarbejdet med ejeren, og at træne varieret, i rask tempo og med mange belønninger. Tidlig socialisering med andre hunde er vigtig. Indkaldet bør være sikkert, før hunden går løs, fordi jagtlysten kan tage over.

Familie og bolig

Racen er en udpræget familiehund. Den er glad for børn, og dens opfindsomme og legesyge væsen gør den velegnet til børnefamilier, der gerne vil have en hund med i det hele. Som altid bør små børn og hund ikke være alene sammen, og børnene skal lære at respektere hunden.

Med sin størrelse er den nem at tage med i bilen og på båden. Den kan fungere i en lejlighed, hvis motion og beskæftigelse er dækket, men gøen kan genere naboerne i en etageejendom. Den er meget social og vil gerne være tæt på sin familie. Med jagtlysten over for smådyr bør man tænke sig godt om, før den skal bo sammen med kaniner, marsvin og andre gnavere. Ingen af kilderne siger noget direkte om katte.

Pelspleje

Pelsen består af en blød underuld og en strid dækpels, der tilsammen gør den vandtæt, varm og smudsafvisende. Den skal trimmes, det vil sige at de døde dækhår rykkes af i hånden, cirka tre til fire gange om året og oftere, hvis hunden skal udstilles. Mange får det gjort hos en hundefrisør. Dansk Terrier Klub råder til at sikre sig, at salonen trimmer og ikke klipper, fordi en klippet pels bliver blød, krøllet og grå og mister evnen til at sky snavs.

Mellem trimningerne børstes pelsen grundigt en gang om ugen, også for at give underulden luft. Det er en god idé at lære hvalpen at stå på et bord og gennemgå mund, ører og poter hver uge, og neglene skal klippes jævnligt. Man bør generelt undlade at vaske den, fordi det ødelægger pelsens naturlige balance. Når pelsen passes korrekt, fælder den stort set ikke.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes generelt for sund, og den britiske kennelklub har den i den laveste kategori i sin Breed Watch-ordning. Udenlandske dyrlægekilder nævner dog en række tilstande hos foxterriere: forskudt øjenlinse (linseluksation), grå stær, grøn stær, arvelig nethindesvind (PRA), Legg-Perthes sygdom i hofteleddet, knæskalsluksation, allergisk hudlidelse (atopi), epilepsi og hjertefejl. Den britiske kennelklub anbefaler, at avlsdyr får undersøgt øjnene. Der findes ingen sikre tal for racens levetid i de gennemgåede kilder.

Foxterrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og øjenundersøgelser, og vælg en opdrætter, der kan vise, hvordan pelsen skal trimmes. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.