Whippet

Mere om racen

Overblik

Whippet er en britisk mynde, som FCI placerer i gruppe 10, sektion 3 sammen med de øvrige korthårede mynder. Den er bygget til fart: slank, muskuløs og elegant, og den kan nå op på omkring 60 km/t.

Hjemme er billedet et helt andet. En voksen whippet er typisk rolig, stille og glad for en blød plads i sofaen tæt på familien. Den kombination af lynhurtig jæger ude og afslappet selskabshund inde er racens kendetegn. Whippet er den mest udbredte mynderace i Danmark, og der registreres over 100 hvalpe om året hos Dansk Kennel Klub. Den kræver ikke lange dagsmarcher, men den har brug for jævnligt at kunne løbe frit et sikkert sted, og den stærke jagtlyst gør indkald til en af de vigtigste træningsopgaver.

Historie og oprindelse

Hunde af whippettypen har været kendt i England i flere hundrede år, og genetiske undersøgelser peger på, at racen stammer fra greyhounden. Den moderne whippet blev formet i 1800-tallet i Nordengland og Midlands. Mine- og fabriksarbejdere havde ikke adgang til de store jagtmynder, som var forbeholdt overklassen, og krydsede derfor små greyhounds med terriere, blandt andet bedlington terrier, og med italiensk mynde. Resultatet var en hurtig hund, der kunne fange kaniner til gryden og være med i søndagens væddeløb.

De såkaldte ragraces, hvor hundene spurtede mod ejeren, der viftede med en klud, gav racen tilnavnet “den fattige mands væddeløbshest”. Navnet whippet menes at komme af det engelske “whip it”, slang for at bevæge sig hurtigt.

The Kennel Club anerkendte racen i slutningen af 1800-tallet, og The Whippet Club, verdens første whippetklub, blev stiftet i 1899. De første whippets kom til Danmark mellem 1900 og 1910, men racen voksede først for alvor fra slutningen af 1960’erne med importer fra England, Norge og Sverige. I dag er Myndeklubben specialklub for racen i Danmark.

Udseende og størrelse

Whippet er en harmonisk blanding af muskelkraft og elegance, bygget til fart og arbejde, og enhver form for overdrivelse er uønsket. Kraniet er langt og smalt, ørerne er små rosenører, og halsen er lang og elegant buet. Ryggen er bred og fast med en let bue over lænden, brystet er meget dybt, og bugen er tydeligt optrukket.

Pelsen består af fine, korte og tætsiddende hår. Alle farver og farvekombinationer er tilladt, undtagen merle. Den korte pels og det manglende fedtlag under huden betyder, at hunden ofte fryser i koldt og vådt vejr.

Den ønskede skulderhøjde er 47 til 51 cm for hanner og 44 til 47 cm for tæver. Hverken FCI-standarden eller de britiske og amerikanske standarder angiver en vægt. Racen beskrives typisk som mellemstor, og PDSA nævner en gennemsnitsvægt på 11 til 18 kg.

Temperament

FCI-standarden kalder whippet “en ideel ledsager” og beskriver den som meget tilpasningsdygtig både i hjemmet og i sportslige sammenhænge, med et blidt, hengivent og ligevægtigt sind. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Under jagt og løb kan den samme blide hund vise stor intensitet.

I hverdagen er whippet venlig, social og tæt knyttet til sine mennesker. Den hilser gerne pænt på fremmede og kommer som regel godt ud af det med andre hunde. Den er årvågen, nysgerrig og intelligent, men også følsom, og den kan være lidt reserveret over for nye mennesker, så tidlig socialisering er vigtig. Den gør meget lidt og melder højst, når der kommer gæster.

Jagtinstinktet ligger lige under overfladen. En whippet lever ofte fint med husets egne katte og kaniner, men en kat eller hare i fart vil den næsten altid jage.

Motion og aktivering

Whippet har brug for daglige gåture, men ikke for motion som en brugshund. Omkring en times daglig aktivitet fordelt på et par ture er et godt udgangspunkt. Det afgørende er, at hunden et par gange om ugen får lov at løbe i fuld fart. DKK’s pasningsvejledning for mynder anbefaler et stort, indhegnet område uden vildt og trafik, fordi en mynde i fuldt løb hurtigt kan komme langt væk.

Den mest oplagte aktivitet er lure coursing, hvor hunden jager en kunstig hare trukket gennem terrænet, og baneløb. Begge dele tilbydes af Myndeklubben og kommer tættest på racens oprindelige brug. Mange whippets trives også med agility, canicross, nosework og lydighed, især når der indgår fart.

Racen er fysisk og mentalt mere robust og energisk, end den ser ud til, og den har brug for varierede opgaver for ikke at kede sig. Når behovet er dækket, er den til gengæld en meget stille hund indendørs. Den tynde hud skæres let på torne og grene, så det er en god idé at vælge løbeområder uden skarpe genstande og ujævnt terræn.

Træning og socialisering

Whippet lærer bedst med korte, varierede og positive træningspas. Mange gentagelser keder den hurtigt, og hård tone virker mod hensigten på en så følsom hund. Belønning med godbidder eller leg virker godt, og hurtig belønning ved indkald og kontakt er særlig vigtig. Racen kan være lidt langsom til at lære nye ting, så tålmodighed betaler sig.

Indkald er den store udfordring. En whippet ser byttedyr på lang afstand og accelererer meget hurtigt, så frit løb skal trænes i mange forskellige situationer fra hvalpealderen. Kilderne er her uenige: den britiske raceklub skriver, at en whippet altid kommer tilbage, når den bliver kaldt, mens danske og veterinære kilder understreger, at det kræver vedholdende træning, og at mange ejere må holde hunden i snor uden for indhegnede områder. Nogle hundeejere vælger mundkurv i hundeskoven, fordi meget små hunde kan blive opfattet som bytte.

Familie og bolig

Whippet er en populær familiehund. Den er blid og rolig over for børn og leger gerne med dem, både tovtrækning og apportering. Fordi racen er følsom og har tynd hud, passer den bedst i en familie med lidt større børn, som forstår at give hunden ro.

Små kæledyr som marsvin og kaniner er en risiko på grund af jagtlysten, medmindre hunden er vokset op med dem, og samvær bør altid foregå under opsyn. En sikkert indhegnet have er en stor fordel. Kilderne forholder sig ikke direkte til liv i lejlighed, men racens stille væsen indendørs taler for, at boligformen betyder mindre end muligheden for frit løb.

Whippet vil gerne være tæt på familien, i sofaen og gerne i sengen. Den knytter sig stærkt og kan blive stresset og få separationsangst, hvis den ofte er alene i længere tid. PDSA anbefaler kun racen, hvis nogen er hjemme det meste af dagen. Alene hjemme bør derfor trænes gradvist fra hvalpealderen.

Pelspleje

Pelsen er nem at holde. En daglig aftørring med et opvredet vaskeskind eller en fugtig klud fjerner støv og løse hår, og en ugentlig børstning med en blød børste er rigeligt. Huden er sart, så hårde børster bør undgås. Whippet fælder lidt, mest forår og efterår, og har ikke den typiske “hundelugt”.

Kløerne skal klippes jævnligt, cirka hver anden uge. Fordi pelsen næsten ikke beskytter mod kulde og regn, har de fleste whippets brug for et dækken om vinteren og en tyk, blød hundeseng, så de fremstående knogler ikke får tryksår.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Whippet regnes generelt for en sund race, men der findes kun få systematiske sundhedsundersøgelser. Blandt de tilstande, der er beskrevet hos racen, er progressiv retinal atrofi (PRA), mitralklapsygdom og immunmedierede sygdomme. I Danmark er kun få hunde undersøgt for øjensygdomme, HD og patellaluksation, og resultaterne har overvejende været fine. Der ses også en bemærkelsesværdig andel af kejsersnit ved fødsler.

Mynder har intet fedtlag under huden og kan derfor reagere anderledes på bedøvelse. Spørg dyrlægen, hvis din whippet skal i narkose. Whippets har let til at blive overfodret; ribbenene skal kunne mærkes uden at være meget synlige.

Om levealderen er tallene uenige. En stor britisk undersøgelse med data fra blandt andet stambogsregistre, dyrlæger og forsikringsselskaber (McMillan og kolleger, 2024) fandt en medianlevealder på 13,4 år for whippets. En mindre spørgeskemaundersøgelse blandt ejere af Kennel Club-registrerede hunde fra 2014 fandt kun 9,8 år, men forfatterne påpeger selv, at stigende popularitet kan trække tallet ned.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+-stambog skal begge forældre være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller godkendt ved klubbens eksteriørbedømmelse, og indavlsgraden må ikke overstige 6,25 % over tre generationer. Racen er ikke omfattet af lovkravet om HD-røntgen før avl. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhedsundersøgelser, og overlad spørgsmål om den enkelte hunds helbred til en dyrlæge.