Coton de Tulear

Mere om racen

Overblik

Coton de Tulear er en lille, langhåret selskabshund fra Madagaskar, som FCI placerer i gruppe 9 blandt selskabs- og dværghundene, i sektion 1.2. Frankrig står for racens standard. Navnet betyder bomuld fra Tuléar og henviser til den bløde, hvide pels, som er racens tydeligste kendetegn. På dansk kaldes den ofte bomuldshunden eller blot coton.

Racen er blevet meget populær i Danmark. I 2020 var den den sjettemest registrerede race i Dansk Kennel Klub med 666 nye hvalpe. Den danske specialklub er Klubben for Små Selskabshunde.

Cotonen er en glad, stabil og meget social hund, klog og lærenem, og den knytter sig tæt til sin familie. Størrelsen gør den let at have med overalt, men pelsen kræver meget arbejde.

Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er usikker. DKK gengiver fortællingen om små, hvide hunde, der kom til Madagaskar for flere hundrede år siden, da et skib forliste. De blev til en bestand af vildhunde, og omkring havnebyen Tuléar blev nogle indfanget og brugt som gårdhunde og enkelte til jagt. Raceklubben peger på, at racen formentlig stammer fra europæiske bichoner, der kom til øen med sejlskibe og siden blandede sig med lokale hunde.

Omkring 1950 kom de første hunde til Frankrig. Racen var i landet længe før den officielle anerkendelse i 1970 og fik hurtigt en fremtrædende plads blandt selskabshundene. Den første standard udkom i 1971, og den gældende FCI-standard er fra november 1999. I Storbritannien blev racen anerkendt i 1990.

De første to cotoner kom til Danmark i 1990. I dag findes racen over hele verden.

Udseende og størrelse

Coton de Tulear er længere end den er høj, med kort, trekantet hoved, runde mørke øjne og hængende ører. Et særpræg er den let buede ryglinje. Halen hænger i hvile og bæres i en bue over ryggen, når hunden bevæger sig.

Pelsen er racens kendemærke. Standarden kræver, at den er meget blød og smidig med bomuldens struktur, aldrig hård eller ru, og at den er tæt og rigelig og højst ganske let bølget. Grundfarven er hvid. Lette lysegrå eller rødlige skygger er tilladt på ørerne og tolereres på kroppen, så længe hunden stadig fremstår hvid. Mange hvalpe fødes med farvede pletter, som blegner, efterhånden som pelsen vokser.

Standardens mål er 26 til 28 cm for hannerne og 23 til 25 cm for tæverne, med en tolerance på 2 cm over og 1 cm under. Hannerne vejer 4 til 6 kg og tæverne 3,5 til 5 kg. Racen hører dermed til de små hunde.

Temperament

FCI-standarden kalder temperamentet et af racens vigtigste kendetegn. Hunden skal være glad, stabil og meget social over for både mennesker og andre hunde, og den skal kunne tilpasse sig alle livsformer. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres.

Væsenet er udadvendt og velafbalanceret, og cotonen er generelt tillidsfuld og knytter sig nært til familien. Den er imødekommende og glad for alle i husstanden, også andre husdyr. Fremmede bliver budt hjerteligt velkommen, men ofte med lyd, fordi racen oprindeligt er en alarmhund. I den svenske raceklubs spørgeskema fra 2012 nævnte knap en tredjedel af ejerne problemer med gøen, aggression over for andre hunde eller skudangst, men de tre problemer blev opgjort samlet.

Racen er også selvstændig, men har forholdsvis god kontakt til sin ejer.

Motion og aktivering

Selv om cotonen er en selskabshund, har den en fortid som både vagt-, hyrde- og jagthund og har brug for regelmæssig motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den er glad for at løbe frit, bruger gerne næsen og leger gerne med andre hunde af samme størrelse.

Hvor meget motion en voksen coton skal have, varierer mellem kilderne: Klubben for Små Selskabshunde regner med cirka en times motion og aktivering om dagen, raceportrættet i Hunden med 1 til 1,5 time, og PDSA anslår 30 til 40 minutter. Hunden er hurtig, adræt og udholdende, men nyder også gerne en hyggestund i sofaen.

Lydighed, agility, rally, spor og udstilling er gode aktiviteter, og racen lærer let små tricks.

Træning og socialisering

Cotonen er klog og lærenem og forholdsvis let at træne, fordi den gerne vil lære. Opdragelsen bør bygge på motivation, konsekvens, variation og belønning. Fordi hunden er så lille, er det klogt at holde igen med godbidderne og i stedet belønne med kontakt, ros og leg, så den ikke bliver overvægtig.

Klubben anbefaler at børste hvalpen et par minutter hver dag, før pelsen kræver det, så den lærer at slappe af under plejen, og at den besøger en hundefrisør som 4 til 5 måneder gammel, hvis den senere skal klippes.

Racen er en af de få selskabshunderacer med en ønskeprofil til DKK’s mentalbeskrivelse, som klubben bruger i avlsarbejdet.

Familie og bolig

Cotonen er en dejlig familiehund, loyal og kærlig og god til at omgås mennesker og andre hunde, og PDSA kalder den ligefrem fremragende i den rolle. Samvær med små børn er ikke direkte omtalt i kilderne, og en hund på 4 til 6 kg kan let komme til skade, så leg med børn bør altid foregå under opsyn.

Racen tilpasser sig ifølge standarden alle livsformer. Liv i lejlighed er ikke direkte omtalt i kilderne, men størrelsen og det moderate motionsbehov taler ikke imod det. Tilbøjeligheden til at give lyd ved besøg kan være værd at træne på, hvis man har naboer tæt på.

Racen har brug for nær kontakt til mennesker. Hvordan den klarer at være alene, står der ikke direkte noget om i kilderne, så alene-tid bør tilvænnes gradvist.

Pelspleje

Pelsen er den del af racen, der kræver mest arbejde, og den bør helst børstes hver dag. For en hund i fuld pels, der kan blive 8 til 10 cm lang, går der to til fem timer om ugen, og den mest krævende periode er skiftet fra hvalpepels til voksenpels, som ligger et sted mellem 6 og 18 måneders alderen.

Cotonen har ingen egentlige fældeperioder og ingen underuld. Den taber i stedet hår jævnt hen over året, ligesom et menneske. De løse hår bliver for det meste siddende i pelsen og danner filt, som skal redes ud helt ind til huden, ellers bliver det smertefuldt for hunden. Klubben anbefaler at børste lag for lag med lidt udredningsspray, at bade hunden hver 2. til 6. uge og at føntørre pelsen helt tør bagefter.

Hvis man ikke har tid til en lang pels, kan hunden klippes kort tre til seks gange om året, men også en kort pels skal børstes og vaskes. Daglig rengøring omkring øjnene er en god vane, fordi løbende øjne kan farve pelsen brun.

Racen omtales ofte som allergivenlig, men raceklubben understreger, at det ikke er videnskabeligt bevist, og råder allergikere til at besøge et hjem med cotoner flere gange før køb.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er robust, og de fleste hunde lever længe uden større sundhedsproblemer. En stor britisk undersøgelse (McMillan og kolleger, 2024) fandt en medianlevealder på 14,2 år for racen, men tallet bygger på kun 44 døde hunde.

Den sygdom, raceklubben er mest opmærksom på, er en arvelig form for diskusprolaps, Hansen type 1, som også rammer gravhunde og andre kortbenede racer. Siden 2021 har danske cotoner kunnet røntgenfotograferes for forkalkede diske i ryggen, og ifølge klubbens foreløbige opgørelse havde omkring hver femte af de godt 100 undersøgte hunde mere end fire forkalkninger. Klubben bruger desuden DNA-test for blandt andet nethindesygdommene CMR2 og prcd-PRA, primær hyperoxaluri, von Willebrands sygdom type 1 og Banderas neonatale ataksi. Knæskalsluksation forekommer også: i Sverige havde 16,7 procent af de undersøgte hunde fra 2014 til 2021 en eller anden grad af det. Hofteledsdysplasi og von Willebrands sygdom hører ligeledes til racens kendte lidelser.

DKK kræver kun, at faderen har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl overholdes. Til Basis+-stambog anbefaler DKK desuden præmiering eller eksteriørbedømmelse, PL-status 0 eller 1, øjenundersøgelse uden tegn på PRA, en registreret prcd-PRA-status og røntgen af ryggen for forkalkninger mellem 24 og 48 måneders alderen. En DNA-test for IVDD/CDDY er frivillig og påvirker ikke, om hunden må bruges i avl.

Raceklubben advarer mod ulovligt importerede hunde, som ofte er blandingshunde med vanskelige pelse, sygdomme og et sind, der ikke ligner racens. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og tal med en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.