Sort Russisk Terrier

Mere om racen

Overblik

Sort russisk terrier er en meget stor, kraftigt bygget tjenestehund fra Rusland med massiv benbygning, store muskler og en ru, sort pels med skæg og øjenbryn. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 1, blandt pinscher- og schnauzertyperne, med standardnummer 327. Hanner måler helst 72 til 76 cm og vejer 50 til 60 kg, tæver måler helst 68 til 72 cm og vejer 45 til 50 kg.

Trods navnet er racen ingen rigtig terrier. Den blev skabt som militær vagt- og tjenestehund og er selvsikker, modig, udholdende og meget loyal over for sin fører, men reserveret over for fremmede. DKK skriver, at den er arbejdskrævende og ikke primært egnet som selskabshund eller til uerfarne hundeejere. Den hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde, da den ikke har sin egen specialklub i Danmark.

Historie og oprindelse

Racen blev skabt i Sovjetunionen i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne. Krig og revolution havde tømt landet for gode brugshunde, og hærens kennel Røde Stjerne (Krasnaja Zvezda) uden for Moskva fik til opgave at fremavle en stor, modig, stærk og styrbar tjenestehund med udpræget vagtinstinkt, der kunne arbejde i alt fra stepper til sibirisk kulde.

Riesenschnauzeren regnes for racens vigtigste stamfar. Desuden indgik blandt andre rottweiler, airedale terrier og newfoundlandshund, den sidste via den såkaldte moskva-retriever, en lokal krydsning af newfoundland og schæferhund. DKK skriver, at rottweileren blev tilført for at øge tyngden og forsvarsviljen. AKC skriver, at over 17 racer og krydsninger blev brugt undervejs. Kilderne er ikke enige om tidspunktet: DKK og AKC placerer begyndelsen før eller omkring anden verdenskrig, mens FCI nævner 1940’erne og 1950’erne.

Afkom af første og anden generation blev vist under navnet Sort Terrier på en landbrugsudstilling i 1955, og efterhånden solgte kennelen hvalpe til private opdrættere. Racen regnes for etableret i begyndelsen af 1970’erne og bruges stadig af militær og politi i Rusland. FCI anerkendte den i 1983, og AKC fulgte i 2004. Den kom til Sverige i 1973, og bestanden dér er stadig lille.

Udseende og størrelse

Sort russisk terrier er stor, atletisk og robust med et lidt langt, dybt og voluminøst bryst og et stort, massivt hoved. Hovedet er mindst 40 procent af skulderhøjden, og overskæg og skæg giver snuden et firkantet, butt udtryk. Ørerne er trekantede og hængende. Kønnene skal være tydeligt forskellige, og hannerne har mere udtalt manke. Racen bevæger sig i et energisk trav med lange skridt.

Pelsen er en ru, tyk dobbeltpels med grov, let bølget dækpels og en blød, tæt underuld. Uklippet er den 5 til 15 cm lang med kraftige øjenbryn, overskæg, skæg og lange benbehæng. Standarden kræver, at pelsen klippes, så den fremhæver en stærk og sikker hund uden at være overdrevent dekorativ. Farven er sort; spredte grå hår er tilladt på højst en tredjedel af kroppen, mens hvide aftegn diskvalificerer.

Den ønskede skulderhøjde er 72 til 76 cm for hanner og 68 til 72 cm for tæver, med grænser på 70 til 78 cm og 66 til 74 cm. Hanner vejer 50 til 60 kg og tæver 45 til 50 kg, så racen hører til de meget store hunde. Halen var traditionelt kuperet i hjemlandet, men kupering er forbudt i Danmark, og en naturlig hale trækker ikke ned i bedømmelsen.

Temperament

Standarden beskriver en værdig og selvsikker hund, der har styr på sig selv i alle situationer. Når situationen kræver det, indtager den straks en aktiv forsvarsposition, men den falder hurtigt til ro igen, når truslen er væk. Den er venlig, udholdende, nøjsom og klog. DKK beskriver den som særdeles aktiv og dristig med en stærk, til tider skarp forsvarsreaktion, mens AKC-standarden fremhæver en rolig, modig og selvsikker hund.

Racen er meget loyal over for sin familie og nært knyttet til sin fører, hvis anvisninger den gerne følger, men den tager ikke gerne imod ordrer fra andre. Over for fremmede er den reserveret og bryder sig ikke om, at de trænger ind på den. Den vil helst være tæt på familien og følger gerne sine mennesker som en sort skygge. SKK skriver, at racen ikke har noget udpræget jagtinstinkt, mens Vetstreet beskriver en høj byttedrift, som dog kan styres hos hunde, der vokser op med katte.

Motion og aktivering

Racen er skabt som tjenestehund, og DKK kalder behovet for motion og arbejdsopgaver meget stort. AKC nævner mindst 30 til 40 minutters motion om dagen, for eksempel raske gåture, løbeture, cykelture, svømning og vandreture, og Vetstreet anbefaler to raske gåture om dagen plus en opgave. Uden nok motion og selskab kan den blive ulykkelig og destruktiv.

Racen er alsidig og egner sig til alle brugshundediscipliner og til lydighed, agility, rallylydighed, sporarbejde og beskyttelsesarbejde. Den er robust over for vejr og vind.

Træning og socialisering

For den erfarne hundefører er racen som regel positiv over for indlæring og let at opdrage. Den er intelligent og lærer hurtigt, men den tænker selv og kan være stædig. Træningen skal være målrettet, konsekvent og belønningsbaseret uden hårde metoder. DKK anbefaler varieret træning med tempo i forskellige miljøer og rigelig belønning, og korte træningspas holder hunden interesseret.

Socialisering til mennesker og hunde skal begynde i hvalpealderen og fortsætte hele livet, så vagtinstinktet ikke tager over. Det er vigtigt at begynde opdragelsen, mens hvalpen endnu er til at håndtere. AKC skriver, at den, der ikke vil eller kan træne et kraftfuldt og viljestærkt dyr, ikke bør få racen.

Familie og bolig

Kilderne vurderer racen forskelligt som familiehund. DKK skriver, at den ikke primært egner sig som selskabshund, mens Vetstreet beskriver en hund, der er mild og tålmodig med børn, den vokser op med. Den er så stor, at den let kan vælte små børn, og hund og børn skal altid have opsyn.

Racen har stort behov for at være tæt på familien og skal bo inde hos den. Den bør ikke holdes ude i haven uden kontakt, og alene-tid skal øves gradvist. Vetstreet anbefaler et hjem med en stor have og et solidt hegn på mindst 1,5 til 1,8 meter. Skægget drypper vand efter drikning, pelsen tager snavs med ind, og den snorker ofte højt.

Pelspleje

Pelsen kræver en del arbejde. Den skal kæmmes eller børstes grundigt mindst en gang om ugen, så den ikke filtrer, og den skal bades og klippes flere gange om året. VCA og Vetstreet anbefaler klipning hos en trimmer hver sjette til ottende uge, mens DKK mener, at let trimning et par gange om året er nok. Mange ejere lærer selv at klippe. Pelsen fælder noget i overgangsperioderne. Ørerne skal holdes rene, og skæg og overskæg tørres efter måltiderne. Standarderne beskriver tykke, men stramme læber.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes generelt for sund, men den svenske raceklub skriver, at der forekommer en del hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD). Blandt de røntgede svenske hunde født 2015 til 2019 havde 51 procent HD og 30 procent AD. Som andre store racer kan den få vækstforstyrrelser som osteochondrose (OCD) og fragmenteret processus coronoideus (FCP).

To arvelige sygdomme kan undgås med DNA-test af forældrene: hyperurikosuri (HUU), der giver smertefulde sten i blære og nyrer, og juvenil larynxparalyse og polyneuropati (JLPP), en dødelig nervesygdom, der viser sig hos hvalpe omkring tre måneder. AKC og VCA nævner også progressiv retinal atrofi (PRA), der kan føre til blindhed. I svenske forsikringsdata er allergi, hudtumorer og problemer i bevægeapparatet relativt almindelige.

Racen står i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så loven kræver, at hunden er HD-røntgenfotograferet, før den bruges i avl. DKK kræver, at begge forældre har HD-status A eller B, eller C parret med A, og at faderen har normale testikler. Siden 1. juli 2025 kræver Basis+ stambøger desuden DKK’s mentalbeskrivelse og mindst Very Good på udstilling. Halekupering er forbudt i Danmark.

Racen er ikke forbudt i Danmark. AKC nævner russisk ovtcharka blandt de mange racer i det oprindelige avlsprogram, men sort russisk terrier er en selvstændig FCI-anerkendt race og står ikke på hundelovens liste. Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og AD-resultater og DNA-tests, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.