Riesenschnauzer

Mere om racen

Overblik

Riesenschnauzeren er en stor, kraftig og ruhåret brugshund fra Tyskland. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 1, sammen med de øvrige schnauzere og pinschere, med standardnummer 181. Skulderhøjden er 60 til 70 cm, og vægten ligger ifølge standarden mellem 35 og 47 kg for både hanner og tæver.

Standarden beskriver en godmodig og ligevægtig hund med en ubestikkelig trofasthed over for sin herre. Racen er vagtsom og kræver rigeligt med motion og opgaver. Dansk Schnauzer og Pinscher Klub kalder den en dejlig hund for den aktive familie, men ikke nogen førstegangshund.

Historie og oprindelse

Oprindelig blev riesenschnauzeren brugt i Sydtyskland til at drive kvæg. Dansk Kennel Klub (DKK) skriver, at racen først var slagternes kvægdriver og senere blev vagthund for andre transporter. Omkring år 1900 opdagede opdrættere, at hundene havde fremragende arbejdsevner og værdifulde karakteregenskaber. Racen har været stambogsført siden 1913, og i 1925 blev den anerkendt som tjenestehund.

Afstamningen er ikke helt entydig. Schnauzeren regnes for racens baggrund, og både DKK og Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at den er skabt ved avl på særligt store individer. Disse blev parret med sydtyske hyrde- og bondehunde og sandsynligvis sort grand danois. The Royal Kennel Club nævner en lidt anden blanding med Rottweiler, grand danois, hyrdehunde og måske Bouvier. FCI-standarden nævner ingen krydsninger, så de er formodninger.

Racen er blevet en værdsat tjenestehund hos politi og militær, og klubben nævner, at politiet bruger den i blandt andet Tyskland og Spanien. FCI anerkendte racen endeligt i 1955, og den er underlagt en brugsprøve. I dag holdes den både som brugshund og som familiehund.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor og kraftig hund, snarere kompakt end slank, og kalder den en forstørret og kraftfuld udgave af schnauzeren. Bygningen er kvadratisk, så skulderhøjden svarer omtrent til kropslængden. Hovedet er langt med flad pande uden rynker. Næsen er altid sort, og læberne er sorte, glatte og slutter tæt til kæberne med lukket mundvig. Ørerne er højt ansatte V-formede klapører, og øjnene er mørke og ovale. Halen er naturlig.

Skulderhøjden er 60 til 70 cm for både hanner og tæver. Standarden angiver en vægt på 35 til 47 kg, mens DKK nævner 35 til 45 kg. Midtpunktet placerer racen blandt de store hunde.

Pelsen er ru, hård og tæt med tæt underuld og en dækpels, der ikke må være for kort. Den er hverken pjusket eller bølget. Typiske kendetegn er et ikke for blødt skæg og buskede øjenbryn. Standarden tillader tre farver. Rent sort har sort underuld. Peber og salt går fra mørk jerngrå til sølvgrå med grå underuld. Sort og sølv har en sort dækpels med hvide aftegn på hoved, bryst og ben. Alle farver skal have en mørk maske.

Temperament

Standarden fremhæver en godmodig og ligevægtig hund med en ubestikkelig trofasthed over for sin herre, veludviklede sanser og stor lærenemhed og udholdenhed. Selvsikkerheden gør den velegnet som ledsagehund, sportshund, brugshund og tjenestehund. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

DKK beskriver en vagtsom og modig hund, der samtidig er ligevægtig, og som er en vagtsom beskytter af alt, hvad der er den betroet. Klubben kombinerer uforfærdet gå-på-mod med ro og besindighed og kalder hunden godmodig, trofast og lærevillig. Standarden kalder den “imperturbable”, altså uforstyrrelig.

Over for andre hunde er racen ikke altid let. DKK skriver, at den er mindre tolerant over for andre hunde, og at hanhundene kan være noget stridbare i forholdet til hinanden. DKK’s pasningsvejledning for hyrde- og vagthunde, som gælder hele gruppen, nævner, at nogle voksne udviser aggression over for hunde af samme køn, mens andre er helt uinteresserede.

Motion og aktivering

Racen er kraftfuld og robust, og DKK skriver, at den kræver rigeligt med motion og mange opgaver, der stimulerer den mentalt. Dyrlægekilder er mere præcise: PDSA kalder den en stor og meget energisk hund, der ideelt har brug for mere end to timer om dagen. VCA skriver, at manglende motion kan give kedsomhed, ødelæggelser og andre uheld.

Trods den store energi er den ikke rastløs. DKK beskriver en aktiv hund, der er glad for at bevæge sig frit, og som snarere er besindig end urolig. Som voksen er den ret rolig, når man tager racens baggrund og størrelse i betragtning.

DKK kalder racen meget alsidig og velegnet til alle tjenestehundeopgaver. VCA nævner lydighed, agility og terapiarbejde som muligheder for den, der vil videre end grundtræningen.

Træning og socialisering

DKK beskriver racen som intelligent, arbejdsvillig og lærenem, men den skal opdrages meget konsekvent og aldrig hårdhændet. Især skal unoder stoppes, inden de udvikler sig til dårlige vaner. Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at hunden på grund af sin størrelse er meget kraftfuld, og at familien skal tilbyde den meningsfyldt beskæftigelse og opdrage den konsekvent.

DKK’s pasningsvejledning for hyrde- og vagthunde understreger, at sådanne racer skal præges og socialiseres omhyggeligt til mennesker og dyr. Vejledningen skriver, at størrelsen og hangen til selvstændighed stiller store krav til ejerens hundekundskab, og at man bør træne samarbejde og kontakt. Man bør undgå kamp- og trækkelege og være opmærksom på hundens reaktion på andre hunde, fra den bliver kønsmoden. VCA anbefaler en selvsikker og venlig træner og positiv forstærkning, og PDSA kalder racen ret viljestærk og bedst egnet til erfarne ejere.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen generelt er tålmodig og overbærende over for børn, og at den egner sig som familiehund hos aktive mennesker med nogen hundeerfaring. Klubben kalder den en dejlig familiehund, men skriver, at den passer bedst i en familie, der kan opdrage den konsekvent. PDSA mener, at racen kan være et dejligt kæledyr for familier med større børn, hvis den er socialiseret som hvalp. VCA, som er en kommerciel kilde, skriver, at den klarer sig bedst uden små børn. Størrelsen og kraften taler for, at samvær med børn foregår under opsyn.

Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan racen klarer at være alene, hvor meget den gør, om den lever fredeligt sammen med katte og smådyr, eller om den trives i lejlighed. Det er derfor ikke vurderet her. DKK skriver blot, at den har brug for et godt socialt liv med tæt kontakt til mennesker. DKK’s gruppevejledning kalder hyrde- og vagthunde stærkt vagtsomme over for fremmede, så tidlig og grundig socialisering er vigtig.

Pelspleje

Pelsen kræver regelmæssig pleje. DKK skriver, at hunden skal børstes jævnligt og helst have friseret øjenbryn og skæg dagligt, og at pelsen trimmes to til fire gange om året. VCA nævner ugentlig børstning, daglig rengøring af skægget og professionel klipning fire gange om året, og PDSA skriver, at pelsen kræver daglig pleje og regelmæssig trimning.

Trimning betyder, at de døde hår plukkes ud, så pelsens hårde struktur bevares. Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at en schnauzerpels skal trimmes på den måde, og at en trimmet hund derfor i reglen kun fælder ubetydeligt. DKK skriver, at pelsen ikke fælder, når den trimmes. Det er altså trimningen, der holder fældningen nede. Klubben kalder pelsen en pels til al slags vejr.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Hofteledsdysplasi (HD) er den sygdom, de danske regler retter sig mod. Riesenschnauzer er nævnt i bilag 2, afsnit 1, til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så racens hunde skal undersøges for HD, før de bruges i avl. Efter bekendtgørelsen må hunde med HD D eller E ikke bruges i avl, og en hund med HD C kun, hvis partneren har A. DKK kræver, at begge forældre har en officiel HD-status registreret i DKK, før hvalpene kan stambogsføres. For de sorte og de sort og sølvfarvede skal status være A eller B, og en hund med HD C kan kun bruges, hvis partneren har A. DKK’s regler for peber og salt fra 2013 giver stadig mulighed for undtagelsesvis at bruge hunde med D eller E, men den mulighed er ikke tilladt efter bekendtgørelsen fra 2025. DKK kræver desuden dokumenterede normale testikler hos faderen og overholdelse af DKK’s etiske regler for avl. De tre farver må ikke parres sammen.

The Royal Kennel Club anbefaler, at opdrættere som minimum tester for HD og albueledsdysplasi efter de britiske ordninger og laver en DNA-test for prcd-PRA, en arvelig øjensygdom. Klubben nævner også tests for blandt andet dilateret kardiomyopati og øjenlidelser. PDSA nævner desuden mavedrejning (GDV), som er en nødsituation, samt blandt andet stofskiftesygdom, hjertemuskelsygdom og urinsten. Dogs Victoria kalder racen generelt sund og angiver en gennemsnitlig levealder på 12 til 16 år, et skøn fra en kennelklub uden statistik.

Riesenschnauzer er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Racen er ikke blandt de racer, der må halekuperes, og standarden beskriver en naturlig hale.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og andre sundhedsundersøgelser og om deres mentalitet. Sundhed varierer, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.