Cao da Serra da Estrela

Mere om racen

Overblik

Cao da Serra da Estrela, på engelsk Estrela Mountain Dog, er en stor portugisisk hyrde- og vagthund fra bjergene i det nordlige Portugal. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.2 (molossere af bjergtypen), med standardnummer 173, og DKK har den i gruppe 2. Racen findes i en langhåret og en korthåret variant. Hanner vejer 45 til 60 kg og tæver 35 til 45 kg, så den hører til de meget store hunde.

Estrelaen er trofast og overbærende over for familien, men udpræget vagtsom og mistroisk over for fremmede. Den er selvstændig, slår alarm ved enhver usædvanlig lyd og er ikke en hund for en førstegangsejer. Den passer til en erfaren ejer med hus og have og tid til at træne og socialisere den. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Historie og oprindelse

Racen har udviklet sig i Serra da Estrela, og dens egentlige oprindelse er tabt i tiden. Standarden regner den for en af de ældste racer på den iberiske halvø. Om sommeren fulgte hundene hjorderne fra bjergets fod og op til omkring 2.000 meters højde, når sneen var smeltet.

DKK skriver, at racen efter al sandsynlighed stammer fra de gamle asiatiske mastiffer og er i nær familie med den spanske mastiff, og at den i århundreder beskyttede flokke mod ulve og vogtede gårdene. Den svenske racklub nævner et portugisisk epos fra 1600-tallet som den første omtale. Fra 1908 til 1919 blev der holdt udstillinger, concursos, hvor hundene også blev prøvet som flokvogtere. Den første officielle standard kom i 1933, og FCI anerkendte racen endeligt i 1955. Interessen faldt i 1970’erne, men vendte efter revolutionen i 1974. Storbritannien var i 1972 det første land, der etablerede racen uden for Portugal. DKK nævner et uheldigt forsøg på at krydse den med schæferhund i begyndelsen af 1900-tallet.

FCI’s anvendelseslinje nævner også trækarbejde. Den svenske racklub kalder det en skrøne og skriver, at racen aldrig har været brugt som trækdyr i Portugal.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor, rustik og substansfuld mastifflignende hund med raske bevægelser og et livligt, roligt og udtryksfuldt blik. Hovedet er kraftigt og langt med et kun svagt markeret stop. Læberne er veludviklede, men ikke tykke, overlapper godt og hænger ikke. Øjnene er ovale og helst mørk ravfarvede, og de små trekantede ører bæres tilbage og ned langs hovedet. Halen er lang og sabelformet med en krog yderst. Standarden regner kuperede ører og en kuperet eller rudimentær hale for alvorlige fejl. I Danmark må hunde kun hale- eller ørekuperes af veterinære hensyn, og racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes.

Pelsen er kraftig, meget rigelig og lidt grov med en struktur som gedehår og fin, filtret underuld. Den langhårede variant har ret eller let bølget dækhår med rige fanér på hale, hals og baglår. Den korthårede har kort hår, jævnt fordelt over kroppen og uden fanér. Farverne er ensfarvet gul, fawn og grå, ulvegrå og brindle, og en mørk maske i ansigtet er typisk.

Skulderhøjden er 65 til 73 cm for hanner og 62 til 69 cm for tæver, med 2 cm tolerance opad. DKK’s racetekst angiver 30 til 50 kg og lidt lavere højder, men standarden er den officielle. I en britisk undersøgelse af 59 estrelaer hos dyrlæger var den mediane voksenvægt 43,2 kg. Ifølge den svenske racklub er en estrela først fuldt moden ved 4 til 5 års alderen.

Temperament

Standarden beskriver hyrdens uadskillelige følgesvend og en trofast vogter, der modigt beskytter flokken mod rovdyr og tyve. Den er en vidunderlig gårds- og husvagt, mistroisk over for fremmede og typisk føjelig over for sin herre. DKK kalder den vågen og opmærksom, men meget trofast og hengiven over for familien og især overbærende over for børn.

Vagtinstinktet er en del af racens karakter. Den svenske racklub understreger, at det ikke må forveksles med nervøsitet, og standarden diskvalificerer både aggressive og overdrevent sky hunde. AKC beskriver en stærk, dominerende streak, som kræver tidlig socialisering. Unge hunde er meget aktive, og DKK skriver, at de især om natten slår alarm ved enhver usædvanlig lyd. Som voksen tilpasser hunden sig omgivelserne. DKK’s pasningsvejledning for hyrde- og vagthunde, der gælder hele gruppen, nævner, at nogle voksne hunde viser aggression over for hunde af samme køn.

Motion og aktivering

Racen fungerer stadig som arbejdende hyrdehund i hjemlandet. DKK skriver derfor, at den som familiehund har brug for meget motion og en del beskæftigelse, som stimulerer den mentalt. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer. DKK’s gruppevejledning minder om, at en tur i haven ikke er nok, og at en hund kun må gå løs, hvis ejeren har fuld kontrol over den.

Træning og socialisering

DKK kalder racen selvstændig og handlekraftig, så den kan være noget af en udfordring at opdrage. Træningen bør begynde tidligt og være venlig, men konsekvent, varieret og tempofyldt med mange belønninger. Den svenske racklub skriver, at racen er avlet til vagtegenskaber og selvstændighed og kræver en tydelig leder, og Dogs NSW, at den kræver fast og vedholdende træning.

DKK’s gruppevejledning anbefaler omhyggelig socialisering til både mennesker og dyr, vægt på samarbejde og kontakt og ingen kamp- og trækkeleg. Ejeren skal være meget opmærksom på, hvordan hunden reagerer på andre hunde, fra den bliver kønsmoden i 1 til 1,5 års alderen. Alene på grund af størrelsen og selvstændigheden stiller sådanne racer store krav til ejerens hundekundskab. Dogs NSW skriver, at estrelaen skal socialiseres tidligt og løbende for at være pålidelig over for smådyr og andre hunde.

Familie og bolig

I familien er racen trofast og beskyttende. DKK og den svenske racklub fremhæver, at den er hengiven over for familien og især overbærende over for børn, og Dogs NSW, at den af instinkt beskytter børnene i sin familie. Det er dog en meget stor og stærk hund, og DKK’s vejledning understreger, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund. Fremmede børn og gæster møder en hund, der er mistroisk over for dem.

Ingen kilde siger noget direkte om bolig. Størrelsen, motionsbehovet og tendensen til at gø ved ukendte lyde, ikke mindst om natten, gør efter en samlet vurdering en lejlighed til et dårligt match. Om at være alene hjemme findes ingen racespecifik oplysning. DKK’s vejledning skriver for hunde i almindelighed, at man ikke bør anskaffe hund, hvis den må være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet.

Pelspleje

DKK skriver, at pelsen skal børstes grundigt igennem en gang om ugen for ikke at fælde for meget, og det gælder begge varianter. Kilderne siger ikke, hvor meget racen fælder, og nævner hverken trimning eller klipning. Standarden regner både tynd og fed for en fejl, så den rigelige pels kan skjule, om hunden har den rette form. Racen er ikke vurderet som allergivenlig, og ingen hunderace er allergifri.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske racklub skriver, at hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) forekommer i racen, men at den overordnet er relativt sund. Den britiske kennelklub anbefaler som minimum planlægning af den genetiske variation og screening for hofteledsdysplasi og kalder det en betydelig bekymring. En portugisisk fællesside nævner desuden hjertemuskelsygdom (DCM) og mavedrejning, men uden tal. Der findes ingen anerkendt levetidsundersøgelse, så racens levealder er ikke angivet.

Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så den lovpligtige røntgenundersøgelse for HD og AD før avl gælder ikke for den. DKK kræver heller ikke HD- eller AD-fotografering. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambog skal begge forældre være præmieret med mindst Very Good på udstilling. Den svenske racklub kræver i sine retningslinjer HD fri, eller højst C og kun mod en fri partner, og tilsvarende for AD med højst grad 1. Det er ikke et dansk krav, men et godt pejlemærke.

Racen er ikke på listen over de 13 forbudte racer i hundelovens § 1 a, hvor flere andre vogterhunde står: kangal, de tre ovtcharka-racer, tornjak og sarplaninac. Ingen gennemgået kilde behandler estrelaen som en race tæt på en af dem. Forbuddet omfatter også krydsninger, og politiet kan kræve dokumentation for en hunds race eller type, hvis der er tvivl, så en stamtavle er en fordel.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og AD-status, mentalitet og eksteriør. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.