Skye Terrier

Mere om racen

Overblik

Skye terrieren er en lille, langstrakt og lavbenet terrier fra Skotland med en lang, glat pels, der hænger ned langs siderne. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 2, blandt de små terriere, med standardnummer 75. Idealhøjden er 25 til 26 cm, og kroppen er dobbelt så lang som høj.

Racen er elegant og værdig og meget loyal over for sin familie. Den er en enmandshund, der knytter sig stærkt til én bestemt person og kan være yderst reserveret over for fremmede. Den passer til en ejer, der kan lide en reserveret og selvstændig hund, har tid til tidlig socialisering og kender racens sundhedsudfordringer. Den britiske kennelklub (RKC) opfører racen som en sårbar hjemlig race (vulnerable native breed).

Historie og oprindelse

Racen har navn efter øen Skye i Hebriderne ud for Skotlands nordvestkyst. Den regnes for en af de ældste skotske terrierracer, og standarden kalder den tidligere “Terrier of the Western Isles”. Dansk Terrier Klub skriver, at der findes beviser for racen helt tilbage til 1300-tallet, og både DKK og RKC nævner en beskrivelse fra 1570.

Oprindelsen er usikker. Dansk Terrier Klub mener, at racen er avlet frem af lokale skotske hunde og spanske skødehunde med lange, silkebløde pelse, og at vikingernes hunde muligvis også har bidraget. DKK nøjes med at sige, at racen er i familie med cairn terrier og skotsk terrier.

I århundreder blev hunden brugt til jagt på ræv, grævling, odder og væsel, og som gårdhund holdt den mus og rotter væk. Dronning Victoria erhvervede en skye terrier i 1842, og i slutningen af 1800-tallet blev racen populær som selskabshund ved det engelske hof. Hunden og pelsen blev efterhånden større og længere. Mest kendt er Greyfriars Bobby, der omkring 1858 begyndte at vogte sin herres grav i Edinburgh. I dag er racen næsten kun selskabshund, men den bruges også til udstilling, lydighed og agility.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en lang og lav hund med en tilsyneladende ubesværet gang, stærk i bagpart, krop og kæbe. Hovedet er langt og kraftigt, næsen sort, og øjnene er brune, helst mørkebrune. Ørerne kan være stående eller hængende. De fleste skye terriere har stående ører, og dropører er den sjældnere variant. Ryggen er ret, lænden kort, brystkassen dyb og oval, og benene er korte og muskuløse. Halen hænger ned med en kurve i den nederste halvdel og er fint behåret.

Pelsen er dobbelt. Underulden er kort, tæt og uldagtig, og dækhårene er hårde, rette og flade uden krøller. Håret på hovedet er kortere og blødere og dækker panden og øjnene uden at skjule synet. Farverne er sort, mørk eller lysegrå, fawn og cream, alle med sorte points. En lille hvid plet på brystet kan forekomme. Andre farver er uacceptable.

Idealhøjden er 25 til 26 cm, og længden fra næsetip til halespids er 105 cm. Tæverne er lidt mindre i samme proportioner. FCI-standarden angiver ingen vægt. Dansk Terrier Klub skriver 12 til 18 kg, mens DKK angiver 8,5 til 10,5 kg. Kilderne er uenige, så vægten bør tages som et skøn. Efter klubbens tal regnes racen for mellemstor.

Temperament

Standarden kalder racen elegant og værdig. Den er en enmandshund, der er mistroisk over for fremmede, men aldrig ond. DKK beskriver en enspændernatur, der er hengiven og loyal over for familien, men har ord for kun at knytte sig til én person. Ifølge DKK er den ikke særlig interesseret i børn, og over for fremmede kan den være yderst reserveret.

Dansk Terrier Klub tegner et lidt varmere billede. Skye terrieren er sej og hårdfør, og dens mod og trofasthed er legendarisk. Den er reserveret af natur, men knytter sig stærkt til familien og er meget værdig i sin opførsel.

Jagtlysten ligger ifølge DKK stadig lige under huden, men racen er blevet mere samarbejdsvillig med tiden. I Skye Terrier Clubs ejerundersøgelse (124 besvarelser) rapporterede 23 procent om uønsket adfærd. Reaktivitet over for andre hunde var hyppigst, derefter reaktivitet over for mennesker, generthed og territorialitet. Klubben vurderer, at det ikke er usædvanlig adfærd, men at mange ejere har brug for støtte til træning og socialisering.

Motion og aktivering

DKK beskriver skye terrieren som en stærk hund, der trods sine korte ben behøver meget motion og mulighed for at røre sig frit. Dansk Terrier Klub er mere afdæmpet og nævner en god gåtur hver dag i naturen. Klubben anbefaler desuden lydighed og agility, fordi racen er meget lærenem og har det sjovt med det. Jagtlysten gør, at den bør færdes i sikre områder, når den er løs.

Træning og socialisering

DKK skriver, at opdragelsen skal ske med respekt og forståelse for racens natur. Man skal begynde tidligt og træne venligt og ubetinget konsekvent i korte og varierede sekvenser. Hvalpen skal socialiseres fra den tidligste hvalpealder for at overvinde sin mistro mod fremmede.

Dansk Terrier Klub skriver, at racen ikke kræver store armbevægelser i opdragelsen, og at den ganske enkelt ikke finder sig i hårde metoder. Skye Terrier Clubs ejerundersøgelse peger på, at nye ejere kan have gavn af rådgivning om træning og socialisering.

Familie og bolig

Skye terrieren er loyal over for sin familie, men ikke en børnecentreret hund. DKK skriver, at den ikke er særlig interesseret i børn, og at den knytter sig mest til én person. Over for fremmede gæster kan den være yderst reserveret. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Kilderne siger ikke noget om, hvordan racen klarer at være alene hjemme, eller hvor meget den gør, og ingen af dem omtaler bolig direkte. Dansk Terrier Klub nævner dog, at hunden i historisk tid var en enestående vagthund ud fra sin trofasthed og sit mod.

Pelspleje

Pelsen kræver tid. DKK skriver, at hvalpens og unghundens dobbelte pels kræver betydelig pleje, og at hunden tidligt skal lære at blive børstet hver dag. Voksenpelsen er mere overkommelig. Fra 18-måneders alderen er det ifølge DKK tilstrækkeligt med en grundig ugentlig gennembørstning.

Dansk Terrier Klub anbefaler grundig børstning og kæmning hver uge og siger, at man kan vaske hunden så ofte, man orker, med en shampoo og balsam af god kvalitet. Tænder, ører og negle efterses samtidig. De gennemgåede kilder omtaler hverken trimning hos frisør eller, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

De bedste oplysninger kommer fra den britiske Skye Terrier Club, der har lavet en ejerundersøgelse i 2025 og en sundhedsrapport i 2024. Tallene bygger på frivillige indberetninger fra få ejere og siger mere om, hvad klubben kender til, end om, hvor udbredte sygdommene er.

Den hyppigst nævnte tilstand er hvalpehalten, kaldet “Skye limp”. 38 procent af ejerne rapporterede om hvalpe, der begyndte at halte, i gennemsnit som knap seks måneder gamle, og det varede ca. tre måneder. Hos 81 procent gik det over med hvile eller anden konservativ behandling, men to ejere fortalte om operation for for tidlig lukning af vækstzonerne. Klubben understreger, at sammenhængen med albueproblemer ikke er enkel, og anbefaler ensartet albuegradering af avlsdyr.

Racen kan også få en leversygdom, der kaldes Skye terrier-hepatitis. Klubben skriver, at den ikke er en almindelig leverbetændelse og sandsynligvis har flere genetiske årsager. Sværhedsgraden varierer: nogle hunde bliver syge som helt unge med væske i bugen, mens andre lever længe og tilsyneladende sunde, og leverskaden findes først ved obduktion. En gammel undersøgelse af ni beslægtede hunde fandt høje kobberniveauer i leveren (Haywood m.fl., 1988). Der findes ikke en gentest. 11 procent af ejerne rapporterede om hæmangiosarkom, en kræftform, der oftest rammer milten, og som klubben kalder altid dødelig. I undersøgelsen var gennemsnitsalderen for 24 døde hunde 9 år, men tallet trækkes ned af ti hæmangiosarkom-dødsfald og er ikke en forventet levealder.

Seks procent rapporterede om diskusprolaps (IVDD) og yderligere 10 procent om andre rygproblemer. Genet for kondrodystrofi (CDDY), som hænger sammen med IVDD-risiko, findes i racen. Renal dysplasi og hjertesygdomme er også indberettet.

Skye terrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, og standarden beskriver en naturlig hale. Skye terrier er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger, for eksempel albuegradering. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.