Norwich Terrier

Mere om racen

Overblik

Norwich terrieren er en af de mindste terriere: en lav, kompakt og robust hund med stående ører og hård pels fra det østlige England. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 2, blandt de små terriere, med standardnummer 72. Idealhøjden er 25 cm. Vægten er omkring 5 kg ifølge UKC’s standard, mens DKK angiver 6 til 7,5 kg.

Racen er energisk og elskelig, kærlig over for familien og glad for alt og alle. Standarden kalder den glad og frygtløs, men ikke stridbar. Den passer til mennesker, der kan lide at have en hund tæt på sig hele dagen, og som vil sætte sig ind i racens luftvejsproblemer. Svenske Norwichterrierklubben skriver, at den normale levetid er 13 til 15 år.

Historie og oprindelse

Norwich terrieren hører hjemme i East Anglia. Området var kendt for sin opdræt af sportsheste, og i staldene var der brug for hurtige hunde, der kunne tage rotter og mus. Standarden fortæller, at der i begyndelsen af 1800-tallet ikke var forskel på Norwich og Norfolk: det var blot en almindelig gårdhund. Glen of Imaal, røde cairn terriere og dandie dinmont terriere var blandt racerne bag, og den blev brugt mod ræv og grævling og ikke mindst rotter. UKC og den svenske klub nævner, at små irske terriere sandsynligvis indgik, men det er en formodning.

Studenterne i Cambridge gjorde racen populær. De kunne kun have små og venlige hunde på kollegierne.

Den britiske kennelklub optog racen i 1932 som Norwich Terrier med to typer ører, stående og hængende. I 1964 blev de adskilt, og varianten med hængende ører fik navnet norfolk terrier. I DKK’s beskrivelse er det kun ørerne, der adskiller de to racer. FCI anerkendte racen endeligt i 1954. I Danmark har den ifølge Hunden fra 2006 aldrig været udbredt.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en lav, opmærksom og kompakt hund med god benstomme. Hovedet har en bred skal og en kilformet, kraftig snude med tætsluttende læber, ørerne er opretstående, og kroppen er kompakt med korte, kraftige ben. Halen blev tidligere kuperet til middel længde, og en ukuperet hale skal være af moderat længde, tyk ved roden og så ret som mulig.

Pelsen er hård, trådet og lige og ligger tæt til kroppen med tyk underuld. På halsen er den længere og grovere og danner en krave om ansigtet, mens håret på hoved og ører er kort og glat bortset fra lidt skæg og øjenbryn. Standarden tillader alle nuancer af rød, hvedefarvet, sort og tan eller grizzle. Hvide aftegn tolereres, mens alle andre farver er uacceptable.

Idealhøjden er 25 cm over skulderen, og DKK nævner 25 til 26 cm. Standarden angiver ingen vægt. UKC’s standard giver en idealvægt på omkring 12 pund, svarende til 5,4 kg, mens DKK angiver 6 til 7,5 kg.

Temperament

Standarden beskriver et elskeligt sind, en hund der ikke er stridbar, men umådelig aktiv med robust konstitution og et glad og frygtløst væsen. UKC lægger til, at den er kærlig og loyal og aldrig aggressiv. FCI skriver, at den er helt frygtløs, men ikke starter et slagsmål.

DKK beskriver en energisk hund, der hilser alle, den møder, med højlydt begejstring. I familien er den kærlig, trofast og ikke særlig gøende, og den er meget socialt indstillet. Opdrætteren i Hunden kalder den den blideste af terrierracerne og siger, at den altid har været brugt som indehund. Den er mere interesseret i mennesker end i andre hunde og søger gerne direkte øjenkontakt. Den er også følsom over for stemningen i huset og kan blive ked af det og gå sig usynlig, hvis familien råber af hinanden.

DKK skriver, at racen tolererer fremmede hunde og andre dyr, når den er vænnet til dem. Den er meget selvstændig, men har en stærk flokfornemmelse og bevæger sig sjældent langt væk fra sine mennesker.

Motion og aktivering

Standarden kalder racen umådelig aktiv, og DKK beskriver en livlig, stærk og udholdende hund. Alligevel er motionsbehovet moderat. DKK skriver, at den skal have regelmæssig motion for ikke at blive overvægtig, og at en rask spadseretur et par gange om dagen ikke er for meget. Opdrætteren i Hunden siger, at behovet ikke er stort, men at racen holder af en tur i skov eller over marken, og at de korte ben ikke skal narre: den bliver ikke let træt.

Aktiviteterne må gerne have fart over sig. Tricks og agility er ofte et hit, og roligere aktiviteter går også, bare de har noget med mennesker at gøre.

Træning og socialisering

DKK beskriver racen som opmærksom, lærenem og samarbejdsvillig. Som alle terriere skal den opdrages konsekvent og venligt, med kvik og varieret træning på forskellige steder og skiftende belønninger, så kontakten bevares, og hunden ikke keder sig.

Opdrætteren i Hunden siger, at det er forholdsvis enkelt at opdrage en norwich terrier. Den vil gøre alt for en godbid, opfatter hurtigt, hvad man vil have, og vil gerne gøre ejeren glad. Til gengæld keder den sig hurtigt, så gentagelser er ikke sagen.

Jagtlysten er der stadig. Den svenske klub skriver, at evnen til at jage gnavere er svær at vurdere i dag, og opdrætteren, at de fleste har instinktet i behold og snupper en mus eller rotte, hvis den kommer forbi, men sjældent går på jagt af sig selv.

Familie og bolig

Racen er kærlig, trofast og meget socialt indstillet. Opdrætteren i Hunden advarer om, at den kræver sin ejer: man skal kunne lide at have en hund omkring sig hele tiden og være til stede for den. Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor længe en norwich terrier kan være alene hjemme, så det må vurderes for den enkelte hund og indøves gradvist.

Kilderne taler heller ikke direkte om børn eller bolig. Racen er lille, motionsbehovet er moderat, og den er glad for alt og alle, men opdrætterens beskrivelse af en følsom hund, der bliver ked af højlydt skænderi, taler for et roligt hjem. DKK’s pasningsvejledning for terriere understreger, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år ikke er alene med en hund.

Pelspleje

Den hårde pels med tyk underuld beskytter mod al slags vejr og skal trimmes. DKK nævner to til tre gange om året og skriver, at man udmærket kan lære det selv. DKK’s pasningsvejledning for terriere nævner tre til fire gange om året hos en hundefrisør, og opdrætteren i Hunden samme tal og kun et minimum af pleje i hverdagen. UKC skriver, at hunden vises med en så naturlig pels som muligt, og at kraftig formning straffes hårdt.

Med jævnlig gennembørstning fælder pelsen ifølge DKK kun, når den trænger til at blive trimmet, og DKK’s pasningsvejledning siger, at de ruhårede terriere, der trimmes, stort set ikke fælder. Det er ingen garanti mod allergi: Astma-Allergi Danmark skriver, at der ikke findes allergisikre pelsdyr, og at man, hvis man er allergisk over for hund, normalt er allergisk over for alle racer.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske klub kalder racen robust og skriver, at den normale levetid er 13 til 15 år. Det er en klubudtalelse uden tal bag.

Det bedst beskrevne problem er Norwich Terrier Upper Airway Syndrome (NTUAS), øvre luftvejssyndrom, med ekstra åndedrætslyde og anstrengt vejrtrækning. Den svenske klub skriver, at problemet har været i racen siden 1980’erne, og at racen står på kennelklubbens særlige dommerhenvisninger med åndedræt, bevægelser og tendens til dværgvækst. I 2019 undersøgte et forskerhold 401 norwich terriere med laryngoskopi og fandt en genvariant i ADAMTS3, der følger sygdommen i racen (Marchant m.fl.). Paroksystisk dyskinesi, en bevægelsesforstyrrelse, er ifølge Canine Genetics Centre udbredt i den lille race; årsagen er ikke fastlagt. Den svenske klub nævner også, at tæver historisk har haft svært ved at føde.

Den britiske kennelklub har racen i Breed Watch kategori 2 og ingen racespecifik DNA-test eller avlsbegrænsning. Norwich terrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt. Racen er ikke blandt de fem, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældredyrenes vejrtrækning, sundhed og mentalitet. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.