Pudelpointer

Mere om racen

Overblik

Pudelpointer er en stor, ruhåret tysk jagthund, som er skabt ved at krydse pudel og pointer. FCI placerer den i gruppe 7, sektion 1.1, med standardnummer 216. Hanner måler 60 til 68 cm over skulderen, tæver 55 til 63 cm, og DKK oplyser en vægt på 20 til 30 kg, så racen hører til i størrelsesklassen mellem. Pelsen er hård og tæt i brunt, vissent løv eller sort, og hovedet har skæg og en pandelok.

Standarden kalder den en alsidig brugsjagthund til alt arbejde på mark, i skov og i vand. DKK skriver, at racen er sjælden og næsten udelukkende holdes af aktive jægere, men at den kan finde sig til rette som familiehund hos hundeerfarne mennesker med et aktivt udendørsliv. SKK skriver det samme på sin måde: Den er en jagthund og trives ikke kun som selskabshund. Racen har ingen egen specialklub i Danmark og hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

Standarden skriver, at Pudelpointer genetisk stammer fra to racer, pudel og pointer, og at den er opstået helt adskilt fra de andre stående racer. Pudlen blev kun brugt til grundlaget, men dens egenskaber er bevaret. Sammen med pointerens fremragende arbejde på marken, fine næse, hurtige og vidtrækkende søg og faste stand er der kommet en alsidig, sund brugsjagthund ud af det. Oprindelseslandet lægger ifølge standarden særlig vægt på racens sundhed, især forebyggelse af hofteledsdysplasi og epilepsi.

Den tyske raceklub fører racen tilbage til jægere som Hegewald, friherre von Zedlitz, og Oberländer, som omkring 1880 ville skabe en helt ny jagthund. Det første planlagte kuld faldt i 1881 efter den sorte pudelhund Molly og den hvidbrune, tunge pointer Tell. Den nordamerikanske klub nævner det samme første krydsningsår og skriver, at man de første 30 år brugte 11 pudler og langt over 80 pointere. DKK beskriver forløbet lidt anderledes og skriver, at man krydsede franske og engelske pointere med jagtpudler og antagelig også ruhårede hønsehunde, og at målet var at øge lysten til at apportere fra vand. Kilderne er altså ikke helt enige om, hvilke racer der indgik. DKK tilføjer, at racen aldrig har opnået nogen bred popularitet. FCI anerkendte den definitivt i 1959, og UKC anerkendte den i 2006.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en pointer af tung type med en ikke for lang, ru pels, der beskytter hele kroppen. Kroppen er længere end den er høj i forholdet 10 til 9, og kraniet er lige så langt som snuden. Hovedet er velafbalanceret med et fladt, moderat bredt kranie, markante øjenbrynsbuer og en tydelig overgang mellem pande og snude. Læberne sidder tæt og hænger ikke over, og standarden tilføjer, at hunden aldrig må savle. Øjnene er store, mørkt ravfarvede og livlige, og ørerne er middelstore, højt ansat og flade.

Pelsen er tætsiddende, flad, hård og ru, af middel længde, med tæt underuld, og den er 4 til 6 cm lang ved manken. Hovedet har skæg og en pandelok, der minder om høvlspåner. Pelsen skal beskytte så godt som muligt mod vejr og skader. Farven er ensfarvet brun, vissent løv eller sort, og små hvide aftegn er tilladt. Kort pels, manglende skæg, andre farver og aftegn i en anden farve diskvalificerer.

Halen sidder i en jævn linje med kruppen og skal ikke bæres stejlt. Standarden skriver, at den kuperes til jagtbrug, hvor loven tillader det, og at den ellers kan lades naturlig og så rækker til haserne. Hanner er 60 til 68 cm og tæver 55 til 63 cm. DKK gengiver en anden højde, 60 til 65 cm for begge køn, men vi følger standarden. Standarden angiver ingen vægt. DKK oplyser 20 til 30 kg uden at nævne kilden, og den nordamerikanske klub 45 til 70 pund, svarende til cirka 20 til 32 kg, så de to tal peger i samme retning.

Temperament

Standarden beskriver en hund, der hverken er sky eller aggressiv. Den er rolig, beherset og jævn i temperamentet med et tydeligt jagtinstinkt og uden skud- eller vildtskyhed. SKK beskriver det samme: Racen har et roligt, stabilt og balanceret temperament og et udpræget jagtinstinkt. DKK kalder den kraftfuld, opmærksom og lærevillig og siger, at den er kun lidt mere afdæmpet af væsen end den ruhårede hønsehund.

Den tyske klub fremhæver, at racens ordsproglige intelligens skyldes pudlearven, og at den er let at føre og lærevillig. Det er en jagtklub, og den kalder også racen ideel for førstegangsførere. Det er et synspunkt, vi nævner, men vi vægter det lavere end DKK’s krav om hundeerfaring, fordi klubben taler om jagtførere.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen behøver meget fysisk motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den har et stort behov for at bruge næsen, og jagtlysten tændes let og skal holdes under kontrol gennem tidlig og vedholdende træning, hvis hunden ikke skal gå sine egne veje. SKK skriver, at racen er en aktiv hunderace, der kræver meget motion, træning og stimulans, og at ejeren bør have adgang til jagtterræn. Vi har sat motionsbehovet til 5 af 6.

Standarden nævner arbejde på mark, i skov og i vand, og DKK skriver, at racen både bruges som allround jagthund og er fremragende til eftersøgning af skadet vildt. Aktivitetsniveauet i hverdagen er sat til 4 af 6: Standarden kalder hunden rolig og beherset, mens SKK kalder den energisk. Der er ingen timetal i kilderne, så vi kan ikke sige, hvor mange timer en voksen hund skal have hver dag.

Træning og socialisering

DKK anbefaler at begynde træningen tidligt, være venlig og meget konsekvent og lægge hovedvægten på øvelser, der styrker samarbejdet. Apporteringsøvelser kan bruges som afveksling for andre belønninger. Racen bør også socialiseres tidligt med andre mennesker og hunde og have et godt socialt liv.

Den tyske klubs krav til avlsdyr viser, hvad racen er bygget til: Hundene skal bestå flere jagtlige prøver, blandt andet på hare, næse, stand og søg efter and i vand, og de skal have bevist skudfasthed og været uden vildtskyhed. DKK nævner apportering og næsearbejde som oplagte opgaver, og racen er ifølge DKK meget glad for vand.

Familie og bolig

DKK skriver, at Pudelpointer sjældent holdes af andre end aktive jægere, men at den kan trives som familiehund hos hundeerfarne mennesker med et aktivt udendørsliv. SKK skriver, at den er en jagthund og ikke trives kun som selskabshund. Ingen af kilderne omtaler børn direkte, så vi har givet familievenlighed 3 af 6, og den bør som alle hunde have opsyn sammen med børn.

Ingen kilde omtaler bolig, gøen eller alene-hjemme-tid, og derfor har vi ikke sat tal på de tre skalaer. Spørg opdrætteren om, hvordan hundene lever til hverdag.

Pelspleje

DKK skriver, at den middellange pels er grov, tæt og strid, og at underulden gør den næsten vandtæt. Pelsen beskytter godt mod fugt og kulde og mod skader fra tæt vegetation. En grundig ugentlig gennembørstning bevarer robustheden, mens skæg og øjenbryn helst skal friseres dagligt. SKK kalder den strittende dobbelte pels let at passe. Vi har givet pelsplejen 3 af 6, fordi den hårde pels er let, men skægget kræver daglig opmærksomhed.

Ingen af kilderne siger noget om fældning, så den er ikke vurderet. Standarden kræver tætsluttende læber og siger, at hunden aldrig må savle. Vi har sat savl til 1 af 6 som et skøn, men det er et ideal i standarden og ikke en måling af, hvordan hundene opfører sig i praksis.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

FCI-standarden nævner, at oprindelseslandet lægger særlig vægt på at forebygge hofteledsdysplasi og epilepsi hos racen. Den tyske klub kræver, at avlsdyr er mindst 18 måneder, har bestået flere prøver og har HD-resultat A1 eller A2 eller B1 eller B2, hvor den ene forælder helst skal have A, samt ED-0 og OCD-0. Det er den tyske klubs regler og ikke danske krav. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at man ikke kan bedømme racens sundhed med sikkerhed. Vi har ikke fundet dyrlægeundersøgelser af, hvor udbredt epilepsi er i racen.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Der er ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer og for OCD. Pudelpointer er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, selv om bilag 2 nævner den ruhårede hønsehund, som DKK sammenligner den med. Dansk lov kræver derfor ingen røntgenundersøgelse før avl. Spørg opdrætteren, om forældrene er hofte- og albuerøntgede.

Standarden og den tyske klub tillader kupering af halen til jagtbrug. I Danmark må man kun halekupere hvalpe af fem bestemte racer, og Pudelpointer er ikke en af dem. Kuperede hunde må ikke udstilles. Pudelpointer er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og ligger ikke tæt på nogen forbudt race.