Vizsla, korthåret

Mere om racen

Overblik

Den korthårede vizsla er en ungarsk stående jagthund, som FCI placerer i gruppe 7, sektion 1.1 blandt de kontinentale hønsehunde af braque-typen. Den er avlet som en alsidig brugshund til mark, skov og vand, der tager stand for fuglevildt, apporterer og er god til sporarbejde. I sit hjemland regnes den for nationalhund. Den ruhårede vizsla er en selvstændig race med sin egen standard og må ikke blandes med den korthårede i avlen.

Racen er kendt for sin rødgyldne pels og sin tætte kontakt til føreren. Den passer bedst til et aktivt hjem, hvor den får motion, træning og selskab det meste af dagen. I Danmark er den stadig en forholdsvis lille race: Dansk Vizsla Klub anslog i 2023, at der fødes 50 til 60 korthårede hvalpe om året, og at der findes omkring 600 korthårede vizslaer i landet.

Historie og oprindelse

Vizslaens forfædre kom til Karpaterbækkenet med de ungarske nomadestammer, og allerede i dokumenter fra 1300-tallet er der beskrivelser og billeder af hunde af typen. De blev blandt andet brugt ved falkejagt. Under den tyrkiske besættelse blev tyrkernes gule jagthunde ifølge den danske raceklub krydset ind, og den ensfarvede, gyldne vizsla blev en favorit hos både adel og jægere.

I begyndelsen af 1700-tallet startede den første egentlige avl, og omkring år 1800 var den gule vizsla den mest udbredte jagthund i Ungarn. Da det i slutningen af 1800-tallet blev moderne at importere andre jagthunderacer, kom der fremmed blod ind fra blandt andet pointer og korthåret hønsehund, og den rene vizsla var tæt på at forsvinde. Kilderne er dog ikke enige om, hvornår og hvor meget der blev krydset ind; FCI-standarden skriver blot, at andre jagthunderacer sandsynligvis spillede en vigtig rolle.

Efter et opråb i et ungarsk jagtblad i 1916 fandt man frem til tre hanner og ni tæver af den oprindelige type, og i 1920 begyndte den moderne avl med egentlige stambøger. Ifølge standarden anerkendte FCI racen i 1936, og den endelige anerkendelse kom i 1954.

Den danske avl begyndte i 1971, da gårdejer Erik Bendsen fra Søllested hentede en tæve fra Ungarn og en fra USA. Dansk Vizsla Klub blev stiftet i 1982 og er i dag racens specialklub under DKK.

Udseende og størrelse

Vizslaen er en mellemstor, elegant jagthund med et ædelt udtryk. Bygningen er let, tør og slank, og kroppen er en anelse længere end skulderhøjden. Læberne slutter tæt, og øjnene er brune og helst så mørke som muligt.

Pelsen er kort og tæt og føles grov og hård. På hoved og ører er hårene tyndere, blødere og kortere, og der er ingen underuld. Farven er forskellige nuancer af rødlig gylden og mørk sandgylden, ensfarvet, men ørerne må være lidt mørkere. En lille hvid plet på brystet eller halsen på højst 5 cm og hvide aftegn på tæerne er tilladt.

Skulderhøjden er 58 til 64 cm for hanner og 54 til 60 cm for tæver, og standarden understreger, at en mellemstørrelse er målet. FCI-standarden angiver ingen vægt; den britiske kennelklubs standard angiver 20 til 30 kg. Hvor halekupering er lovlig, må halen ifølge standarden afkortes med en fjerdedel for at undgå skader under jagt.

Temperament

Standarden beskriver vizslaen som livlig, venlig, ligevægtig og let at træne. Dens udprægede vilje til at holde kontakt med føreren under arbejdet er et af racens væsentligste træk. Den tåler ikke hård behandling, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Racen er generelt mere kontaktsøgende end de fleste andre stående jagthunde og meget tilpasningsdygtig, og den knytter sig så tæt til sin familie, at den kaldes en velcrohund.

Over for fremmede er vizslaen som regel venlig. Den kan være lidt reserveret, og den britiske og den amerikanske standard nævner et veludviklet beskyttelsesinstinkt, men den er en vagthund uden aggressivitet.

Kilderne er uenige om, hvordan racen fungerer med mindre dyr. PDSA beskriver en høj jagtlyst og fraråder at holde den sammen med små kæledyr, mens Dansk Vizsla Klub skriver, at den let lærer at omgås andre husdyr, og at flere ejere har høns, kaniner og katte sammen med deres vizsla.

Motion og aktivering

Vizslaen er skabt til jagt og fysisk udfoldelse og har meget energi. PDSA anbefaler mindst to timers motion om dagen, delt på flere ture med fri løb i et sikkert område. Racen vil gerne løbe stærkt og er en af de hurtigste hunderacer efter mynderne.

Motionen skal kombineres med opgaver til næse og hoved. Jagt og jagtlig træning er det mest naturlige, men racen trives også med sporarbejde, apportering, rallylydighed, agility og nose work. Får den dækket sine behov, er den en rolig og nem hund i hjemmet. En vizsla, der keder sig, kan blive overaktiv og ødelægge ting.

Den britiske raceklub anbefaler, at en hvalp højst motioneres fem til seks minutter pr. levemåned, indtil den er 10 til 12 måneder gammel. Den korte pels uden underuld beskytter ikke meget mod fugt og kulde, så racen har det bedst i tørt og varmt vejr.

Træning og socialisering

Vizslaen lærer hurtigt, husker godt og vil gerne gøre det rigtige, så opdragelsen forløber som regel let. Den lærer bedst med venlig og varieret træning med belønning. Hård opdragelse kan få den til at gå helt i baglås og trække sig fra føreren, og flere ejere peger på det bløde og følsomme sind som racens største udfordring. Samtidig har den brug for en konsekvent opdragelse med tydelige grænser.

Tidlig socialisering, mange positive oplevelser og masser af menneskelig kontakt giver den et godt udgangspunkt. Dansk Vizsla Klub holder markprøver og apporteringsprøver sammen med de andre klubber for stående jagthunde.

PDSA og den britiske raceklub anbefaler ikke racen til førstegangsejere på grund af energien og behovet for konsekvent træning. Den danske klub fremhæver derimod, hvor samarbejdsvillig den er.

Familie og bolig

Når behovene er dækket, er vizslaen en kærlig familiehund, der elsker at være tæt på familien og være med i det, der sker. Den kan omgås både voksne, børn og andre hunde. Racen er dog livlig, og PDSA anbefaler den ikke til familier med meget små børn. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Racen trives bedst i et hus med en godt indhegnet have og let adgang til skov eller åbent land. En lejlighed i byen er sjældent et godt match.

Vizslaen klarer sig dårligt alene. Den britiske raceklub skriver, at den ikke tåler at være alene i længere perioder, og fraråder racen, hvis hunden skal være alene hele dagen. Den passer derfor bedst til et hjem, hvor der er nogen hjemme det meste af tiden.

Pelspleje

Den korte pels er nem at holde. Ifølge Dansk Vizsla Klub kræver den korthårede vizsla ikke egentlig pelspleje ud over en børstning i fældeperioden, og en børstning eller en tur med en plejehandske en gang om ugen holder pelsen glat og fjerner løse hår. Den skal hverken trimmes eller klippes. Racen fælder moderat, og regelmæssig støvsugning holder hårene nede.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

En stor britisk undersøgelse fra 2024 (McMillan og kolleger), der omfattede godt 3.000 vizslaer af begge pelsvarianter, fandt en medianlevealder på 13,5 år. To mindre britiske ejerundersøgelser fra 2004 og 2014 fandt medianer på knap 13 og 11 år, og kræft var den hyppigste dødsårsag.

Den britiske kennelklubs sundhedsplan for racen fra 2021 peger på autoimmune sygdomme, kræft og epilepsi som de vigtigste problemer. Blandt de autoimmune sygdomme er en muskelbetændelse, der giver synkeproblemer (vizsla inflammatory polymyopathy), og en form for blodmangel. Allergisk hudsygdom forekommer også, ligesom hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi og arvelig misdannelse i øjets kammervinkel, som kan føre til grøn stær. PDSA nævner desuden entropion, altså indadvendte øjenlåg. For den arvelige sygdom cerebellar ataksi findes der en DNA-test.

Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en vizsla røntgenundersøges for HD, før den bruges i avl, og hunde med HD D eller E må ikke avles på. DKK kræver, at begge forældre har HD A eller B, mens en hund med HD C kun må parres med en hund med HD A, og faderens testikler skal være dokumenteret normale. Dansk Vizsla Klub stiller ekstra krav til kuld på klubbens hvalpeliste, blandt andet en udstillingspræmie til begge forældre og en bestået jagtlig prøve for mindst den ene. Den britiske kennelklub anbefaler undersøgelse af hofter, albuer og øjne.

Halekupering af vizslaer er tilladt i Danmark, når forældrene er stambogsført. Indgrebet skal foretages af en dyrlæge under bedøvelse, og hvalpen må højst være 4 dage gammel.

Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.