Ruhåret Hønsehund

Mere om racen

Overblik

Ruhåret Hønsehund, på tysk Deutsch Drahthaar, er en tysk stående jagthund, som FCI placerer i gruppe 7, sektion 1.1 blandt de kontinentale stående jagthunde. Racen skal bestå en brugsprøve. Den er en alsidig brugshund, der skal kunne arbejde på marken, i skoven og i vandet, både før og efter skuddet. Den finder og står for vildt, apporterer fra land og vand og følger spor efter anskudt vildt.

I Danmark holdes racen især af jægere. Den er en af de mest populære alsidige jagthunde, og i DKK’s raceportræt fra 2004 blev den omtalt som Danmarks mest udbredte stående jagthund. Racen er energisk, selvsikker og arbejdsom og knytter sig tæt til sin familie, men den egner sig ikke som ren selskabshund. Den passer bedst til en aktiv ejer, der vil bruge tid på træning og helst på jagt eller jagtlignende opgaver.

Historie og oprindelse

Avlen begyndte i slutningen af 1800-tallet, og fra begyndelsen af 1900-tallet blev racen avlet systematisk efter de idéer, som Sigismund Freiherr von Zedlitz und Neukirch, kendt under navnet Hegewald, stod for. Målet var en effektiv tysk jagthund med ruhåret pels. Man byggede på de bedste ruhårede typer, blandt andre pudelpointer, griffon korthals og den tyske stichelhaar, og brugte desuden korthåret hønsehund. Princippet var, at brugsevnen skulle bestemme typen.

Foreningen Verein Deutsch Drahthaar blev først optaget i den tyske kennelklub i 1928, 26 år efter at den var stiftet. I Tyskland er racen den mest udbredte af de store jagthunderacer, og den er udbredt i mange andre lande.

Til Danmark kom racen i 1920’erne. Dansk Ruhår Klub blev stiftet i 1928, er specialklub under DKK og har i dag omkring 950 medlemmer. Klubben er DKK’s sagkyndige i avlsarbejdet med racen.

Udseende og størrelse

Ruhåret Hønsehund er en stående jagthund med et ædelt udtryk, en hård pels, der dækker huden helt, og et opmærksomt og energisk blik. Kroppen må højst være 3 cm længere, end hunden er høj. Bevægelsen skal være kraftfuld og dække meget terræn.

Hanner er 61 til 68 cm og tæver 57 til 64 cm i skulderhøjde. FCI-standarden har ingen vægt med. Den britiske standard fra The Royal Kennel Club sætter 25 til 34 kg for hanner og 20,5 til 29 kg for tæver, og i DKK’s racebeskrivelse står der 27 til 32 kg. Med den vægt hører racen til de store hunde.

Pelsen er hård og tætsiddende med dækhår på cirka 2 til 4 cm over en tæt, vandafvisende underuld. Tydelige øjenbryn og et kraftigt skæg giver racen dens karakteristiske udtryk. Tilladte farver er brunskimlet eller sortskimlet med eller uden plader, brun med eller uden hvid brystplet samt lysskimlet. Standarden tillader kuperet hale til jagtbrug og en naturlig hale i lande, hvor kupering er forbudt.

Temperament

Temperamentet er fast, behersket og velafbalanceret. Hunden må ikke være bange for vildt eller skud og må hverken være sky eller aggressiv. Den løser let en opgave selv, men vil gerne arbejde sammen med sine mennesker, og den er til tider reserveret over for fremmede, men ikke uvenlig.

I DKK’s raceportræt fortæller en erfaren opdrætter, at racen oprindeligt var ret skarp, men at det er avlet ud, så nutidens hunde er venlige, mens den modige og robuste mentalitet er bevaret. Ifølge ham er den trofast, kælen og vagtsom, men ikke altid den mest venlige over for andre hunde. Den svenske raceklub kalder de fleste sociale og venlige. Racen er intelligent og noget selvstændig og har ofte en naturlig trang til at beskytte hjem og familie.

Motion og aktivering

Ruhåret Hønsehund er en arbejdende jagthund med stor jagtlyst. Den har en stor aktionsradius og søger gerne langt ud, men søger også kontakt. Den kræver kontakt, aktivering og træning og skal have et aktivt liv med de opgaver, den er avlet til, året rundt.

Racen kan godt holdes uden jagt. Mange har den som familiehund, og det går, hvis den får lov at løbe frit og strække ud ind imellem. Indendørs er den meget rolig, og den forstår let forskel på arbejde og hvile. Dansk Ruhår Klub tilbyder lokal træning i lydighed, apportering, sporarbejde, marktræning og schweiss, og der findes prøver for både jægere og ikke-jægere, blandt andet markprøver, apporteringsprøver, ræveslæb og schweissprøver.

Træning og socialisering

DKK anbefaler tidlig socialisering og kontakttræning som grundlag for samarbejdet. På grund af det stærke jagtinstinkt er det en god idé at træne impulskontrol, så hunden bliver mere lydhør, også på jagt. Racen har medfødte anlæg for spontan apportering, sporfasthed og den karakteristiske stand, og de udvikles bedst gennem gentagne succesoplevelser og belønningsbaseret træning.

Racen kan være stædig og vil helst gøre tingene på sin egen måde, så ejeren skal være vedholdende. Kilderne er ikke enige om, hvor let den er: Svenska Kennelklubben kalder den lærenem, men til en erfaren ejer, mens opdrætteren i DKK’s raceportræt synes, at den er nem at opdrage. Han advarer dog om, at en hund uden opdragelse let vil strejfe på grund af jagtinstinktet.

Familie og bolig

Racen er godmodig over for familiens mindste, elsker at lege med børn og trives i aktive familier, som færdes meget udendørs. Børn og hund fungerer godt sammen under opsyn. Den stærke byttedrift betyder, at mange opdrættere fraråder katte og andre smådyr i hjemmet. Som med alle hunde skal børn og hund have opsyn.

Racen har brug for at være tæt på sine mennesker. Den trives ikke i hundegård og kan blive uvenlig af det, og den klarer sig dårligt med lidt menneskelig kontakt. Den bør lære at være alene som hvalp, men man skal ikke regne med, at den har det godt med lange perioder alene. Lejlighed er ikke omtalt i kilderne, men hundens størrelse og motionsbehov taler for et hjem med god adgang til natur.

Pelspleje

Den hårde pels er næsten vandtæt og afviser snavs. DKK anbefaler karte og børste i hverdagen og trimning et par gange om året, mens Svenska Kennelklubben skriver, at pelsen egentlig ikke behøver trimning, men at skæg, kønsområde og om vinteren poter kan studses efter behov. Racen fælder to gange om året, og i de perioder hjælper en børste eller gummikarte, der når ned i underulden.

Skægget kræver lidt ekstra opmærksomhed, fordi det tager vand, mad og snavs med sig, som ofte havner på gulv og møbler. Anlægget for ruhårspels kan testes, fordi to hunde med kun ét anlæg kan få hvalpe med atypisk kort pels.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er generelt sund. Hofteledsdysplasi (HD) forekommer, og efter BEK nr. 607 af 26. maj 2025 skal Ruhåret Hønsehund røntgenfotograferes for HD før avl. DKK kræver, at begge forældre har HD-status A eller B, eller C hvis partneren har A. Dansk Ruhår Klub belønner siden 2025 kuld, hvor mindst halvdelen af hvalpene røntgenfotograferes, gerne også for OCD og albueledsdysplasi (AD).

Racen har en arvelig blødersygdom, von Willebrands sygdom type II, hvor blodet har svært ved at størkne, så selv små sår kan bløde faretruende. Den nedarves recessivt, og der findes en DNA-test. DKK stambogsfører kun hvalpe, hvis begge forældre er testet fri eller fri via forfædrenes test. Desuden ses osteochondrose og, i lav forekomst, epilepsi og øjenlågsfejlen entropion, og FCI-standarden diskvalificerer hunde med entropion og ektropion. Den amerikanske raceklub anbefaler test af hofter, albuer, skjoldbruskkirtel, øjne og hjerte. Der er ikke fundet et pålideligt levetidsinterval fra en raceklub eller VetCompass.

Ruhåret Hønsehund er en af fem racer, der i Danmark stadig må halekuperes. Efter bekendtgørelsen må det kun ske på hvalpe efter stambogsførte forældre, af en dyrlæge og senest når hvalpen er 4 dage gammel. Den svenske raceklubs avlsstrategi oplyser, at en tredjedel af de ukuperede svenske hunde født 1996 til 1998 havde haft tilbagevendende haleskader. DKK har også et parringsforbud for farver: sortskimlede hunde må kun parres med brunskimlede eller lysskimlede. Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud. Den enkelte hunds sundhed afhænger af arv, opdræt og levevis, og spørgsmål om helbred hører hjemme hos en dyrlæge.