Vizsla, ruhåret

Mere om racen

Overblik

Den ruhårede vizsla er en ungarsk stående jagthund, som FCI placerer i gruppe 7, sektion 1.1 blandt de kontinentale hønsehunde af braque-typen. Den er avlet som en alsidig brugshund til mark, skov og vand med en fremragende næse, en fast stand og stor glæde ved at apportere og svømme. Den er en selvstændig race med sin egen standard og må ikke blandes med den korthårede vizsla i avlen.

Forskellen på de to vizslaer ligger mest i pelsen. Den ruhårede har skæg, markerede øjenbryn og en tæt underuld, og den er lidt kraftigere bygget. Sindet skulle gerne være det samme. I Danmark er racen sjælden: Dansk Vizsla Klub anslog i 2023, at der fødes 10 til 20 ruhårede hvalpe om året, og at der findes omkring 100 ruhårede vizslaer i landet.

Historie og oprindelse

Den ruhårede vizsla bygger på den gamle ungarske vizsla, hvis forfædre er beskrevet allerede i 1300-tallet som ungarernes gule jagthund. Den moderne avl af den korthårede vizsla begyndte i 1920.

Den ruhårede variant blev skabt ved at krydse den korthårede vizsla med den tyske ruhårede hønsehund (Deutsch Drahthaar). Målet var en mere hårdfør hund, der kunne klare kulde, vand og tæt dække. Kilderne er ikke enige om, hvornår det skete. FCI-standarden og Dansk Vizsla Klub placerer krydsningen i 1930’erne og den svenske raceklub i 1920’erne, mens den britiske kennelklub skriver, at den første krydsning fandt sted i 1904, og at to hvalpe fra den blev grundstammen. FCI anerkendte racen endeligt i 1963.

Ifølge den svenske raceklub er racen stadig ikke helt genetisk ensartet, og pelskvaliteten varierer. Nogle hunde bærer anlæg for kort pels og kan komme til at ligne en korthåret vizsla.

I Danmark kom avlen med ruhårede vizslaer i gang i 1990’erne med importerede hunde, og den er stadig lille. Dansk Vizsla Klub blev stiftet i 1982 og er specialklub under DKK for begge vizslaracer.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en livlig, rødgylden jagthund med en tør og slank, men mere robust bygning end den korthåredes. Ørerne er lidt kortere end hos den korthårede.

Pelsen er racens kendetegn. Dækhårene er ru, tilliggende, kraftige, tætte og uden glans og bliver 2 til 3 cm lange. Under dem ligger en tæt, vandafvisende underuld, og pelsen må ikke skjule kroppens omrids. På underbenene og under bryst og bug er hårene kortere og blødere. Markerede øjenbryn og et kraftigt skæg på 2 til 3 cm giver hovedet et bestemt udtryk, og på begge sider af halsen danner pelsen V-formede hårbørster.

Farven er forskellige nuancer af rødlig gylden og mørk sandgylden, ensfarvet, men ørerne må være lidt mørkere. En lille hvid plet på brystet eller halsen på højst 5 cm og hvide aftegn på tæerne er tilladt.

Skulderhøjden er 58 til 64 cm for hanner og 54 til 60 cm for tæver, og en afvigelse på mere end 2 cm diskvalificerer. Standarden ønsker en mellemstørrelse. FCI-standarden angiver ingen vægt; den canadiske kennelklubs standard angiver 22 til 30 kg. Hvor halekupering er lovlig, må halen ifølge standarden afkortes med en fjerdedel for at undgå skader under jagt.

Temperament

Standarden beskriver den ruhårede vizsla som kærlig, intelligent, selvsikker og let at træne. Den holder kontakt med sin fører og er passioneret i sit søg. Standarden kalder den også “stubborn”, altså stædig, og den tåler ikke hård behandling. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Racen er livlig og energisk og mere kontaktsøgende end de fleste andre stående jagthunde. Den knytter sig så tæt til sin familie, at vizslaer kaldes velcrohunde. Over for fremmede er den som regel venlig, men den amerikanske standard beskriver den som af og til reserveret med et skarpt beskyttelsesinstinkt, og den svenske raceklub nævner en vis vagtinstinkt, der følger af den tætte binding.

Kilderne er uenige om, hvordan racen fungerer med mindre dyr. Dansk Vizsla Klub skriver, at vizslaen let lærer at omgås andre husdyr, og at flere ejere har høns, kaniner og katte sammen med den. PetMD beskriver derimod en meget høj jagtlyst og anbefaler et hjem uden smådyr.

Motion og aktivering

Den ruhårede vizsla er avlet til udholdende arbejde i vanskeligt terræn og i al slags vejr. Den har meget energi og har brug for daglig motion, hvor den kan løbe frit, gerne i skov eller åbent land.

Motionen skal kombineres med opgaver til næse og hoved. Jagt og jagtlig træning ligger naturligt for den. Racen trives også med sporarbejde, apportering, rallylydighed, agility, nose work og canicross, og den er meget glad for vand. En hund, der keder sig og er meget alene, kan til gengæld udvikle uønsket adfærd.

Den ru pels med underuld gør den ruhårede vizsla mere robust i vind og vejr end den korthårede.

Træning og socialisering

Vizslaen er samarbejdsvillig, lærer hurtigt og husker godt, så opdragelsen forløber som regel let. Den lærer bedst med venlig, varieret og belønningsbaseret træning. Hård behandling kan få den til at gå helt i baglås og trække sig fra føreren. En ejer af ruhårede vizslaer peger i klubbens raceportræt på det bløde sind som den største udfordring i samarbejdet. Samtidig har racen brug for en konsekvent opdragelse med tydelige grænser.

Tidlig socialisering og mange positive oplevelser giver den et godt udgangspunkt.

Ingen af de gennemgåede kilder fraråder racen til førstegangsejere, men motionsbehovet og følsomheden kræver en ejer, der har tid og lyst til at træne positivt og aktivere hunden hver dag.

Familie og bolig

Når behovene er dækket, er den ruhårede vizsla en hengiven familiehund, der elsker at være tæt på familien og være med i det, der sker. Den kan omgås både voksne, børn og andre hunde, og ruhårede vizslaer er brugt i DKK’s Barn & Hund-undervisning på skoler. Dansk Vizsla Klub understreger, at den passer bedst hos mennesker, der forstår, at de deler hverdagen med en jagthund. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Ingen af kilderne omtaler boligen direkte. Racen er en aktiv jagthund med jagtinstinkt, og leg uden snor bør foregå i et sikkert indhegnet område. Den tætte binding til familien betyder, at den ikke bør være alene i lange perioder.

Pelspleje

Ifølge Dansk Vizsla Klub skal den ruhårede vizsla trimmes en til to gange om året, og den har derfor mere pelspleje end den korthårede. Trimningen fjerner de døde hår, så den ru pels kan vokse frem. Kilderne siger ikke, om det skal gøres af en professionel trimmer. Pelsen skal ikke klippes; den amerikanske standard kalder en klippet pels en fejl og ønsker hunden vist i en næsten naturlig pels.

Mellem trimningerne skal pelsen børstes jævnligt, gerne et par gange om ugen, og øjenbrynene kan trænge til en let tilretning. Racen fælder moderat, mest to gange om året, og underulden er normalt kraftigere om vinteren.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes ingen publiceret forskning om racen, så den bedste viden kommer fra britiske ejerundersøgelser i den britiske kennelklubs sundhedsplan. Her peger racens repræsentanter på allergi, epilepsi og kræft som de vigtigste problemer. I en stor ejerundersøgelse fra 2021 med knap 2.400 hunde havde 45 procent haft en øresygdom, oftest gentagne øreinfektioner. Miljøallergi var den hyppigste hudsygdom, og epilepsi den hyppigste neurologiske sygdom. Den britiske raceklub nævner desuden urinsten, hyperurikosuri og den muskelbetændelse, der kaldes vizsla inflammatory polymyopathy, som sjældne fund.

For hyperurikosuri (HUU), der kan give urinsten, findes en DNA-test. Den britiske raceklub anbefaler, at mindst den ene forælder er testet fri, og at begge forældre er HD-fotograferet.

Ejerundersøgelserne giver kun medianer for alder ved død: i undersøgelsen fra 2021 var medianen 9 år og 3 måneder ud fra 215 indberetninger, og i en mindre undersøgelse fra 2004 med 15 dødsfald 9 år og 10 måneder. Kræft var den hyppigste dødsårsag.

Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en vizsla røntgenundersøges for HD, før den bruges i avl. Hunde med HD D eller E må ikke avles på, og en hund med HD C kun med en partner med HD A. DKK kræver, at begge forældre har en officiel HD-status registreret i DKK, og at faderens testikler er dokumenteret normale, og anbefaler HD A eller B og en udstillingspræmie til begge forældre. Dansk Vizsla Klub stiller samme krav til kuld på klubbens hvalpeliste og kræver desuden en bestået jagtlig prøve for mindst den ene forælder.

Halekupering af vizslaer er tilladt i Danmark, når forældrene er stambogsført. Indgrebet skal foretages af en dyrlæge under bedøvelse, og hvalpen må højst være 4 dage gammel.

Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.