Podengo Portugues

Mere om racen

Overblik

Podengo portugues er en portugisisk jagthund af urhundetype. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 7, blandt de primitive jagthunde, og den har standardnummer 94. På engelsk kaldes den Portuguese Podengo eller Portuguese Warren Hound, og navnet betyder kaninjæger. Standarden beskriver den som jagthund, vagthund og selskabshund.

Racen findes i tre størrelser, lille, mellem og stor, og hver størrelse har to pelstyper: en kort og glat og en længere og ru. DKK registrerer derfor seks varianter. I Danmark er racen sjælden, og det er næsten kun den lille variant, man møder her. Den passer bedst til en aktiv ejer, der kan lide at lave noget sammen med sin hund og kan leve med et ægte jagtinstinkt.

Historie og oprindelse

Podengoen er en gammel hundetype. Ifølge FCI-standarden stammer den sandsynligvis fra de hunde, som fønikere og romere bragte til Den Iberiske Halvø i oldtiden, og den blev senere påvirket af de hunde, maurerne havde med i 700-tallet. Fra 1400-tallet blev den lille variant brugt som rottefænger på de portugisiske opdagelsesskibe.

I Portugal er podengoen stadig en udbredt jagthund, især til kaninjagt, og den bruges også som vagthund på gårdene. De tre størrelser blev avlet til hver sin opgave: den lille til at finde kaniner i huller og klipperevner, den mellemstore til kanin og andet småvildt, alene eller i flok, og den store til storvildt som vildsvin. Hundene jager ofte i flok og bruger både syn, hørelse og lugtesans.

Den første standard blev fastlagt i 1955. Den lille ruhårede variant fandtes ikke dengang. Den svenske raceklub skriver, at den senere blev avlet frem i et projekt ved Lissabons zoo, blandt andet ved indkrydsning af cairnterrier og yorkshireterrier, og den fik sin egen standard i 1978. Den store variant er i dag sjælden.

Udseende og størrelse

Podengoen er velproportioneret, solidt bygget og muskuløs. Hovedet er tørt og formet som en firkantet pyramide med spids snude. Ørerne er spidse, trekantede og meget bevægelige, og halen bæres i en let bue i hvile og løftes som en segl i bevægelse, men må aldrig være krøllet. Den lille er lidt længere, end den er høj, mens de større er næsten kvadratiske.

Standarden angiver både højde og vægt for hver størrelse:

• Lille (pequeno): 20 til 30 cm og 4 til 6 kg
• Mellem (médio): 40 til 54 cm og 16 til 20 kg
• Stor (grande): 55 til 70 cm og 20 til 30 kg

Den lille er altså en lille hund, mens den mellemstore og den store hører til de mellemstore hunde. Begge pelstyper er af middel tykkelse og helt uden underuld. Den ruhårede har skæg på snuden. Farven er gul eller fawn i alle nuancer, med eller uden hvide aftegn, eller hvid med pletter i de farver. Hos den lille accepteres også sort og brun, men de foretrækkes ikke.

Temperament

Standarden kalder podengoen “very lively and intelligent”, altså meget livlig og intelligent, og beskriver den samtidig som nøjsom og robust. Den er glad og energisk, men også selvstændig og med en tydelig integritet. Over for sin familie er den hengiven, venlig og loyal, og den er vagtsom: der er ikke meget, der går dens opmærksomhed forbi. Den lille variant er den mest legesyge og udadvendte.

Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres efter standarden. I den svenske raceklubs ejerundersøgelse fra 2022, som mest handler om den lille variant, oplever 98 % deres hund som åben og social med familien, 80 % som åben over for fremmede og 73 % som åben over for fremmede hunde. Jagtinstinktet varierer: lidt over halvdelen oplever det som højt. Mellemstørrelsen regnes for den mest oprindelige og den med de stærkeste jagtinstinkter, mens hunde fra udstillingslinjer kan have et tydeligt dæmpet jagtinstinkt.

Motion og aktivering

Racen har brug for masser af aktivitet og bevægelse. Helst skal den kunne løbe frit mindst en gang om dagen, i en stor have, en hundeskov eller et andet indhegnet område, for den kan godt finde på at gå sine egne veje, hvis der er noget spændende at jage. Den springer højt, så et hegn skal være solidt og højt nok.

Podengoen elsker at arbejde og er god til hundesport som rally og agility. Lure coursing, hvor hundene jagter et kunstigt bytte, tilfredsstiller ofte racen særlig godt, fordi den får lov at løbe. Nogle ejere vælger at have to podengoer, så de kan underholde hinanden. Til trods for det høje aktivitetsniveau er den også et hyggedyr, der gerne kryber ind i en hule af dyner og tæpper, når behovet for motion er dækket.

Træning og socialisering

Podengoen lærer lynhurtigt, men fordi den ofte jager langt fra jægeren, er den vant til at træffe sine egne beslutninger. Den bestemmer derfor gerne selv, om og hvornår den vil lystre, og er fuldt fokuseret, når den har fået vildt op. Portugiserne har et ordsprog om, at en retriever er en soldat, mens en podengo er en pirat.

Opdragelsen skal være mild og bygge på ros og positiv træning; en hård, traditionel jagthundeopdragelse passer ikke til racen. Indkald og andre grundøvelser bør trænes fra starten, så de hurtigt bliver rutine. Alligevel er det svært at få en podengo, der lystrer i alle situationer, og den bør altid gå i snor i naturen, især hvis den kommer fra jagtlinjer. Tidlig socialisering med mennesker, hunde og andre dyr er vigtig, også fordi den kan være reserveret over for fremmede.

Familie og bolig

Podengoen er en god familiehund og følgesvend, når dens aktivitetsbehov er dækket. Den trives bedst sammen med mennesker eller andre hunde, er nysgerrig over for nye ting og som regel god sammen med børn. Som med alle hunde bør samværet mellem hund og børn foregå under opsyn, og en hund, der er vokset op med børn, har de bedste forudsætninger.

Små kæledyr kan blive set som bytte. Med tidlig socialisering kan mange leve med katte, men det kan ikke tages for givet. Kilderne siger ikke noget direkte om livet i lejlighed eller om, hvor længe racen kan være alene. Nogle ejere i den svenske undersøgelse fortæller dog, at deres hund har svært ved at blive ladt alene.

Pelspleje

Pelsplejen er minimal, uanset pelstype. Pelsen har ingen underuld og ingen frynser ud over halens underside, og en ugentlig børstning er nok. Den korte pels kan plejes med en gummibørste eller en handske, den ru med en børste med stifter. Den ru pels skal ikke trimmes, og racen skal sjældent i bad. Kløerne skal klippes jævnligt, og tænderne har godt af at blive børstet.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Podengoen regnes for en sund og robust race uden overdrivelser, og The Royal Kennel Club har ingen særlige bekymringspunkter for den. Den svenske raceklub kalder den sund og langlivet, og raceportrættet i Hunden fra 2015 nævner, at den sagtens kan blive 15 år; ingen af kilderne bygger det på tal. Klubbens ejerundersøgelse peger dog på nogle forhold: knæskalsluksation (patellaluksation) ses især hos den lille variant, og cirka 7 % havde hudproblemer som allergi eller eksem, mens næsten 10 % havde en følsom mave. Omkring 6 % af de DNA-testede hunde var bærere af anlæg for arvelig nethindesvind (PRA). Klubben følger også krampesygdommen CECS. Racen er så sjælden, at der vides lidt om arvelige sygdomme, og overvægt og skader ved løb nævnes som de mest almindelige problemer.

Den svenske raceklub anbefaler, at opdrættere af den lille variant får deres avlsdyr undersøgt for patellaluksation. I Danmark var der ifølge Hunden kun omkring 50 stambogsførte podengoer i 2015, og racen hører under Myndeklubben.

Podengo portugues er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ikke krav om røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være bedømt mindst Very Good på udstilling eller godkendt ved en eksteriørbedømmelse. Den lille variant må ikke parres med de større størrelser, mens mellem og stor må parres med hinanden. Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhedsresultater, især knæstatus hos den lille variant. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.