Epagneul Bleu de Picardie

Mere om racen

Overblik

Epagneul Bleu de Picardie, på engelsk Blue Picardy Spaniel, er en fransk stående fuglehund af spaniel-typen. FCI placerer den i gruppe 7, sektion 1.2, med standardnummer 106. Hanner måler 57 til 62 cm over skulderen og tæver 55 til 60 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 19 til 21 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem. Pelsen er flad eller svagt bølget og sølvgrå til gråsort spættet, så den får et blåligt skær.

Standarden kalder den en blid hund med et jævnt temperament, der er godt tilpasset familielivet og skal fremstå rolig og aldrig aggressiv. Samtidig er den en atletisk jagthund, der nyder en daglig tur for at bruge sin energi. SKK kalder den en intensiv og energisk jagthund, der ikke passer som ren selskabshund. SKK kalder racen meget sjælden i Sverige, og kilderne er få, så flere af racefaktaene er bevidst uden vurdering.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Picardie i det nordlige Frankrig. Ifølge FCI-standarden beskrev forfattere i 1800-tallet sorte eller sort-hvide spaniels, som de kaldte nordens spaniels. Først fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte Epagneul Bleu de Picardie at løbe i en egen kategori, indtil den blev anerkendt som race. Standarden blev registreret i 1938 og beskrev dengang hunden som ret lav på benene og velbygget til arbejdet. Den største forskel på Epagneul Bleu de Picardie og Epagneul Picard, de to picardiske racer, er farven.

Den franske raceklub CEPPA fortæller, at interessen for racen en overgang blev mindre, fordi der indtil 1920 blev indført mange settere for at forbedre de lokale hundes lugtesans. Et første forslag til standard blev rettet, så alle engelske træk blev fjernet, og blev til den standard, FCI kender. Derefter arbejdede opdrætterne på at tilpasse racen til den krævende og varierede natur i regionen. SKK skriver, at ophavet ikke er kendt, men at racen sandsynligvis stammer fra forskellige spanieltyper i Frankrig. FCI anerkendte racen på definitiv basis i 1954, og den gældende standard er fra 2023.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund af middelstore proportioner, en kontinental spaniel, i fransk kaldet braque, med flad, svagt bølget pels. Hundens egenart og elegance kommer af pelsfarven. Længden fra skulderspids til sædeknude er cirka en tiendedel større end højden over skulderen, og brystet er veludviklet og når ned til albuerne. Snuden er lige så lang som kraniet. Næsen er sort og bred med åbne næsebor. Læberne er brede, tykke og hængende og giver en tydeligt firkantet snude. Der må være en let halshud. Ørerne sidder omtrent i øjenhøjde, er ret tykke og indrammer hovedet med smukt, bølget, silkeagtigt hår.

Halen går ikke langt ud over haseleddet og er sædvanligvis uden krog, med smukke silkeagtige faner. Pelsen er flad eller svagt bølget, og benene og halen er velforsynede med faner. Farven er sølvgrå til gråsort spættet, så pelsen får et blåligt skær, med eller uden sorte aftegninger. Standarden bemærker, at den elegante, blålige pels ikke går ubemærket hen på en gåtur. SKK skriver, at farven kaldes svartskimmel med store sorte pletter.

Hanner er 57 til 62 cm og tæver 55 til 60 cm. Standarden tillader 2 cm op eller ned, men kalder det uønsket. Standarden opsummerer helhedsindtrykket som en ægte fransk spaniel, ret lav på benene og velbygget til arbejdet. DKK nævner ældre, lidt lavere højdetal på 57 til 60 cm for begge køn, men standarden fra 2023 er den gældende.

Temperament

Standarden beskriver en smidig og blid hund med jævnt temperament, godt tilpasset familielivet, som skal fremstå rolig og aldrig aggressiv. Den er atletisk og har glæde af en daglig tur til at komme af med energien. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

SKK beskriver racen som i første række en arbejdsvillig jagthund, der holder meget af at apportere, og som er lærenem, energisk og udholdende. Den er social og loyal over for sin familie. CEPPA beskriver i hverdagen en føjelig følgesvend, der er særlig glad for at lege med børn og tage med på stier for at brænde dampen af.

Motion og aktivering

Standarden siger, at en daglig tur er nødvendig for at holde hunden i form og hjælpe den med at slappe af. SKK skriver, at racen kræver en aktiv ejer, som kan give den meget motion og mental stimulans. Det er en jagthund, og den passer ikke som ren selskabshund. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer.

Racens arbejde er kontaktjagt inden for skudhold, hvor den tilpasser sig alle former for jagt på småvildt og er særlig dygtig til skovsneppe. CEPPA fremhæver en naturlig søgende bevægelse inden for skudhold uden evige tilsigelser, en god næse og et fast stand, og at hunden er en dygtig apportør, også af and, der falder i vandet. DKK beskriver franske spanielracer som glade for at svømme og som aktive hunde, der ikke trives som udelukkende selskabshunde.

Træning og socialisering

SKK kalder racen lærenem og arbejdsvillig og påpeger, at den holder af at apportere. CEPPA beskriver en hund med en medfødt apportering uden hårdt bid og en let opdragelse. DKK skriver i en tekst, der gælder alle de franske spanielracer, at opdragelsen sjældent volder problemer, og at tempofyldt og varieret træning virker godt, gerne med apporteringsøvelser som ekstra belønning. Den samme tekst nævner, at det kræver tidlig og vedholdende opdragelse at holde jagtlysten på et acceptabelt niveau.

Kilderne siger ikke noget særligt om socialisering. For en blid og social hund er almindelig tilvænning til mennesker, andre hunde og forskellige miljøer en fornuftig start, og det er vores vurdering, ikke en anbefaling fra en racekyndig.

Familie og bolig

Standarden beskriver racen som godt tilpasset familielivet. CEPPA kalder den i hverdagen en føjelig følgesvend, der er særlig glad for at lege med børn. SKK skriver, at den er social og loyal over for sin familie. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Kilderne siger ikke, hvordan racen klarer at være alene hjemme, hvor meget den gør, eller om den passer til lejlighed. Den er en middelstor jagthund med et behov for daglig motion og en ejer, der er aktiv udendørs. Alene det taler for et hjem med adgang til gåture og til naturen, men en egentlig boligvurdering har vi ikke grundlag for.

Pelspleje

Pelsen er flad eller svagt bølget med rigelige faner på ben og hale. SKK skriver, at den er let at holde, men skal børstes regelmæssigt igennem og kan bades efter behov. DKK skriver i en tekst, der gælder de franske spanielracer, at plejen er meget overkommelig, og at jævnlig gennembørstning er nok til at fjerne snavs og løse hår.

Ingen kilde siger, hvor meget racen fælder, eller hvor meget den savler. Standarden beskriver brede, tykke og hængende læber. Ørerne er tykke og dækket af silkeagtigt hår, og som hos andre hunde med hængeører er det fornuftigt at se dem efter jævnligt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at man ikke med sikkerhed kan bedømme racens helbredstilstand. Raceklubben CEPPA nævner kun hofteledsdysplasi som en arvelig sygdom hos de picardiske spaniels. Den kan ikke testes med en DNA-prøve, men afsløres ved røntgen fra 12 måneders alderen. CEPPA skriver, at de picardiske spaniels i januar 2023 var fri for alle sygdomme, der kan testes for. Klubbens tekst omtaler Epagneul Picard og Epagneul Bleu de Picardie under et, så oplysningen er en svagere kilde for denne race.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer. Epagneul Bleu de Picardie er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er heller ikke blandt de fem racer, hvor halekupering af hvalpe er tilladt.

Epagneul Bleu de Picardie er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Hundelovens § 1 a forbyder 13 racer og krydsninger af dem, og racen er ikke blandt dem. Spørg opdrætteren, om forældrene er hofteundersøgte, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.