Kleiner Münsterländer

Mere om racen

Overblik

Kleiner Münsterländer er en tysk stående jagthund og den mindste af de tyske hønsehunde. FCI placerer den i gruppe 7 blandt de kontinentale stående jagthunde af spanieltypen, og den skal bestå en brugsprøve. Den er mellemstor, har en halvlang brun og hvid pels med faner og er avlet til at arbejde alsidigt: den søger efter fugle, tager stand, apporterer og følger sporet efter anskudt vildt, både på marken, i skoven og i vandet.

Racen må ikke forveksles med Grosser Münsterländer, som er en selvstændig race med sin egen standard. I Danmark varetager Dansk Münsterländer Klub begge racer. Det vigtigste at vide før køb er, at både den danske og den tyske raceklub kun formidler hvalpe til jægere. Kleiner Münsterländer kan være en god familiehund, men den er og bliver en jagthund, som har brug for at komme på jagt.

Historie og oprindelse

Avlen af racen i Münsterland i Nordtyskland er dokumenteret siden omkring 1870, og anerne går tilbage til middelalderens vagtel- og spaniellignende jagthunde. I 1890’erne begyndte brødrene Löns at opspore de sidste gamle vagtelhunde på afsides bondegårde, og Edmund Löns gav dem navnet Heidewachtel. Sammen med overlærer Heitmann, der havde bevaret en vestfalsk stamme, samlede han i 1912 de to stammer i en forening, og racen blev anerkendt i Tyskland. Den første standard kom i 1921.

De første to hunde kom til Danmark omkring 1915 og blev brugt til jagt på godset Brahetrolleborg. Racen fik dog først fodfæste herhjemme, da der fra 1950’erne blev importeret flere hunde fra Tyskland. Dansk Münsterländer Klub blev stiftet i 1968, samme år som racen blev anerkendt i Danmark. I Tyskland har den tyske raceklub ifølge VDH omkring 5.000 medlemmer, og der registreres cirka 1.100 hvalpe om året.

Udseende og størrelse

Kleiner Münsterländer er en kraftig og harmonisk bygget hund af mellemstørrelse med elegante proportioner, lidt længere end den er høj. Halen bæres vandret med en lang fane, der ender i en hvid spids, og helhedsindtrykket skal altid vise, at hunden er brugbar til jagt.

Skulderhøjden er fastsat til 54 cm for hanner og 52 cm for tæver, og en afvigelse på 2 cm til hver side er inden for standarden. I Sverige findes der hunde, som er for store, og for stor højde er den mest almindelige grund til diskvalifikation der. Hverken FCI-standarden eller de raceklubber, vi har læst, fastsætter en vægt. Derfor vises ingen vægt eller størrelsesklasse her.

Pelsen er tæt, halvlang, glat eller kun let bølget og vandafvisende. Forbenene har faner, og bagbenene har bukser. Farven er brun og hvid eller brunskimmel med brune plader, sadel eller stænk. Helfarvede hunde diskvalificeres.

Temperament

Standarden kalder Kleiner Münsterländer “intelligent og lærenem, temperamentsfuld og ligevægtig, med et stabilt væsen”, som det hedder i klubbens danske oversættelse. Over for mennesker er den opmærksom og venlig, og den holder tæt kontakt med sin fører. Samtidig har den en vedholdende jagtdrift, stærke nerver og vildtskarphed. Aggressive, meget sky og skudsky hunde diskvalificeres.

Hunden er livlig og energisk, hengiven over for familien og kan være lidt på vagt over for fremmede. Mentalbeskrivelser og prøver i Sverige viser, at racen generelt er tryg, social og venlig, men med et ret udbredt vagtinstinkt, og den slår ofte alarm, når der kommer gæster. En dansk opdrætter siger i DKK’s blad Hunden fra 2006, at hunden ikke er meget vagthund, men altid melder, når nogen står ved døren, og at den typisk er temmelig rolig indendørs.

Motion og aktivering

Racen har et stort behov for både fysisk og mental aktivitet. Hunden skal kunne løbe og bevæge sig frit og bruge næsen, og den sætter stor pris på at apportere og svømme. Den har brug for motion, lydighedstræning og mulighed for praktisk jagt og skal stimuleres mentalt hele året for at være harmonisk. Ifølge opdrætteren i Hunden kan den arbejde en hel dag i højt tempo, og han anbefaler ture på store arealer og jagtrelaterede aktiviteter flere gange om ugen.

En hund uden nok stimulering kan finde på at jage på egen hånd. Racen egner sig ikke til et liv udelukkende som selskabshund. Uden for jagtsæsonen kan den bruges til prøver, lydighed eller agility.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og samarbejdsvillig. Især unge hunde er glade for at lære, så opdragelsen sjældent giver problemer. Træningen bør foregå i et kvikt tempo, gerne med hunden løs, og den skal være venlig og konsekvent, med hurtig og varieret belønning og uden hårdhed. Jagtlysten er meget stærk, så det kræver vedholdende træning at have kontrol over den løse hund.

Nerverne er gode: hunden kan holde koncentrationen, også blandt mange andre hunde. Mentalt voksen er racen først omkring toårsalderen. Den tyske raceklub skriver, at den, der vælger racen, skal have glæde af jagtligt arbejde, konsekvent føring og god uddannelse.

Familie og bolig

Standarden betegner racen som egnet til familieliv. Den fungerer fint som familiehund, forudsat at den får den nødvendige motion, og at dens naturlige anlæg bliver stimuleret. Hunden er en glimrende familiehund, der knytter sig meget til familien, og den er normalt god med børn og tåler deres uforudsigelige adfærd. Som med alle hunde skal børn og hund have opsyn.

Klubberne er dog meget tydelige om, hvem hunden er til. Dansk Münsterländer Klub anviser kun hvalpe til købere, der vil bruge hunden til jagt, og i Tyskland afleveres hvalpe fra raceklubbens opdræt ifølge VDH kun til jægere, der vil føre hunden på prøver og bruge den på jagt. En familie uden jagttegn skal derfor regne med, at det er svært at få en hvalp gennem klubberne, og bør overveje, om en anden race passer bedre.

Hunden har det godt både inde og i løbegård og kan holdes i hundegård og i huset. Ingen kilde omtaler lejlighed eller alene-tid i hjemmet. Den har brug for meget tid sammen med familien og skal helst vokse op i huset, og en hund, der efterlades alene i en hundegård, kan kede sig.

Pelspleje

DKK anbefaler en grundig gennembørstning og frisering en gang om ugen, så pelsen holdes fri for snavs, løse hår og filtre. Hårene mellem trædepuderne bør holdes korte, især om vinteren. Plejen er ikke særlig arbejdskrævende, selv om pelsen er halvlang, og den tætte pels beskytter godt mod torne, vand og kulde.

Om fældning er kilderne ikke helt enige: DKK skriver, at en velplejet pels kun fælder ubetydeligt, mens AKC kalder racen sæsonfælder, der skal plejes oftere sidst på foråret og tidligt på efteråret.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er generelt robust og sund, men nogle sygdomme forekommer. Hofteledsdysplasi (HD) er den vigtigste. Racen står i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, og hunde skal derfor ifølge loven røntgenundersøges for HD, før de bruges i avl. DKK kræver HD-status A eller B hos begge forældre (en hund med C kan bruges, hvis partneren har A), og for Basis+ stambøger kræves desuden et samlet HD-indeks på mindst 180, mindst Very Good på udstilling og en bestået jagtlig prøve med skud. Dansk Münsterländer Klub kræver, at hunde, der er røntget for albueledsdysplasi (AD) eller OCD, har AD 0 eller 1 og ingen påvist OCD.

Klubben arbejder også med halefejl, altså korte eller knækkede haler. Ifølge klubbens avlsvejledning (oktober 2025) er der fundet halefejl i kuld hvert år siden 2017, oftest hos en enkelt hvalp, og der findes endnu ingen DNA-test. I lav forekomst ses også allergi, nedsat stofskifte, ektopisk urinleder og epilepsi, og i USA enkelte tilfælde af HD, nedsat stofskifte og krampeanfald. Standarden diskvalificerer hunde med øjenlågsfejl som ektropion og entropion og med dobbelte øjenhårsrækker.

Der findes ingen målte tal for racens levealder i de kilder, vi har læst. AKC skriver, at racen kan blive 12 til 14 år, mens den svenske raceklub regner med en levetid på cirka 10 år i sin avlsplanlægning. Den enkelte hunds sundhed afhænger af arv, opdræt og levevis, og spørgsmål om helbred hører hjemme hos en dyrlæge.