Engelsk Toy Terrier

Mere om racen

Overblik

Den engelske toy terrier er en lille, elegant og kompakt terrier fra Storbritannien med kort, blank, sort og tan pels. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 4 (toyterriere), med standardnummer 13. Skulderhøjden er 25 til 30 cm, og den ideelle vægt er 2,7 til 3,6 kg, så racen hører til de små hunde.

Racen er livlig, loyal og opmærksom og knytter sig tæt til sin familie. Den er et terrierhjerte i en meget lille krop og er ikke tilfreds med at sidde i en arm. Den kræver en daglig gåtur og regelmæssig tandbørstning, men bør ikke efterlades alene i lange perioder.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra England og er avlet frem af den ratfangende Manchester terrier, som blev udviklet under den industrielle revolution. Ved at forminske den fik man en fintbenet sort og tan hund med lysende flammeformede ører. The Royal Kennel Club nævner, at der muligvis er indblandet noget italiensk mynde.

I 1800-tallet blev hundene brugt som skadedyrsbekæmpere, og standarden husker stadig rottegraven: racen skal være vågen, “remembering that historically he could acquit himself satisfactorily in the rat pit”. DKK skriver, at forfædrene fulgte med på værtshuse, hvor man væddede om, hvilken hund der kunne dræbe flest rotter på kortest tid. I slutningen af 1800-tallet gik forminskningen så langt, at hundene blev for små til at formere sig, og racen kom sig efter 1950.

I USA og Canada kaldes den Toy Manchester Terrier, og i Storbritannien har den også været kaldt den miniature black and tan. I dag er den sjælden. Racens britiske klub skriver, at The Royal Kennel Club betragter den som en sårbar hjemlig race, og at der kun registreres omkring 100 hvalpe om året. Det er klubbens tal.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en velbalanceret, elegant og kompakt hund med et glat og rent bygget udseende. Hoved og ben skal stå i det rette forhold til hinanden. Hovedet er langt, smalt og kileformet med fladt kranium, svagt stop og sort næse. Læberne er tætsiddende, og tænderne har et komplet saksebid. Øjnene er mørke til sorte, forholdsvis små, mandelformede og skråtstillede og ikke fremtrædende. Ørerne er flammeformede med let spidse ender, sat højt og forholdsvis tæt på hinanden. Fra ni måneders alderen skal de stå oprejste.

Halsen er lang, yndefuld og let buet. Kroppen er kompakt med smalt, dybt bryst og velhvælvede ribben. Standarden kalder fin benbygning “eminently desirable”, og fødderne er yndefulde og kompakte med dybsorte kløer. Halen er tyk ved roden, tilspidset, lavt sat og når ikke ned under haseleddet. Standarden nævner ingen kupering.

Pelsen er tæt, kort og blank og skal have en tæthed af korte hår. Farven er sort og tan: sorten ebonyfarvet og tanen dyb og rig som en ny kastanje. Farverne skal mødes i skarpe, tydelige linjer og ikke løbe ud i hinanden. Standarden beskriver tan plet over hvert øje og på hver kind, tynde sorte striber op ad tæerne (pencilling) og et tydeligt sort mærke midt på hver mellemhånd (thumb mark). En plet af hvide hår er uacceptabel, og det samme gælder alle andre farver.

Den ideelle skulderhøjde er 25 til 30 cm, og den ideelle vægt er 2,7 til 3,6 kg. DKK angiver de samme tal.

Temperament

Standarden kalder racen “toy with terrier characteristics”: en lille hund med terrierens vågenhed, som aldrig må være unødigt nervøs. Aggressive eller overdrevent sky hunde diskvalificeres.

DKK beskriver en livlig, loyal og som regel meget børnekær hund, der er opmærksom og hurtig og kærlig og selvsikker i familien. Den er venlig over for alle og en charmerende selskabshund, men den er også selvstændig og aktiv og vil være, hvor der sker noget. Racens britiske klub skriver, at den er intelligent, aktiv og loyal, lille af størrelse, men stor af personlighed.

Terrierens baggrund fylder stadig. Klubben skriver, at racen vil jage andre dyr som kaniner, egern og katte, hvis den slippes løs, så den skal passes på, når den er uden snor. Den er ikke specielt gøende, men kan gø for at melde, at der sker noget, og klubben skriver, at gøen, hvis den bliver overdreven, som regel har en adfærdsmæssig årsag.

Motion og aktivering

Selv en lille hund skal bevæge sig, og DKK skriver, at racen elsker at løbe frit. Klubben anbefaler mindst en gåtur på 30 minutter hver dag. Terrierens udholdenhed betyder, at den også klarer længere ture i al slags vejr, så den er ikke kun en hund til korte runder om blokken.

DKK kalder overvægt racens største trussel og skriver, at daglig motion mindsker risikoen. Racen har også godt af aktivering: DKK skriver, at god kontakt og ros gør den trænbar til mange tricks, som den nyder at lære.

Da jagtlysten er til stede, bør den passes på, når den løber løs.

Træning og socialisering

DKK kalder racen forholdsvis nem, men også selvstændig. Klubben skriver, at den reagerer godt på positiv forstærkning, og at hård eller straffende træning ikke bør bruges. DKK nævner, at dens størrelse kræver hensyn.

Socialisering fra hvalpealderen er vigtig. Klubben skriver, at racen kan blande sig godt med andre hunde, hvis de introduceres kontrolleret, og at mange ejere har flere racer. Børn skal også opføre sig ordentligt over for en lille hund.

Klubben skriver, at racen ikke bør efterlades alene i lange perioder, og at det kan give kedsomhed, angst og adfærdsproblemer.

Familie og bolig

Racen er loyal og kærlig, og DKK skriver, at den som regel er meget glad for børn. Klubben skriver, at den kan være meget god med børn, hvis den er socialiseret med dem, og kalder den en dejlig familie- og selskabshund. Klubben understreger, at børn også skal opføre sig ordentligt over for en lille hund.

DKK skriver, at racen fylder lidt, og den trives, hvor der er menneskelig selskab. Størrelsen, det moderate motionsbehov og den begrænsede gøen gør den velegnet til lejlighed, hvis den får sin daglige tur. Ingen kilde taler direkte om boligform, så vurderingen bygger på de egenskaber, kilderne beskriver. Det vigtigste er, at den har selskab og ikke er alene i lange perioder.

Over for katte og smådyr skal man tænke sig om, fordi jagtlysten stadig er der. Klubben skriver, at nogle hunde bliver tyndhårede om vinteren, og at det er normalt, og at hunden indendørs bør gå uden tøj, så hud og pels kan ånde.

Pelspleje

Pelsen kræver lidt pleje. DKK skriver, at en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind opfrisker pelsen og fjerner støv og løse hår. Klubben siger, at racen ikke skal bades ofte, og at aftørring som regel er nok. Den kalder racen lavtfældende, med mere fældning om vinteren, og anbefaler en blid børstning en gang om ugen for at fjerne løse hår.

Det er især tænder og kløer, der kræver opmærksomhed. Klubben anbefaler at børste tænderne mindst to gange om ugen, og dagligt er ideelt. Den skriver, at kløerne som regel klippes hver uge og aldrig sjældnere end hver anden uge. DKK minder ligeledes om at holde øje med tandsten og kloslid, fordi små hunde ofte ikke slider kløerne nok ned.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Klubben beskriver racen som forholdsvis sund og angiver en forventet levealder på omkring 12 til 15 år. Det er klubbens skøn uden statistik, og mange hunde lever længere. De mest rapporterede problemer i klubbens seneste sundhedsundersøgelse er tandproblemer og tandkødssygdom, dårlig pelskvalitet, patellaluksation (løs knæskal), mave-tarmproblemer og fødevareintolerans samt demodexskab. Patellaluksation er arvelig, og klubben anbefaler, at køber beder om resultaterne for både far og mor.

Klubben anbefaler, at opdrættere som minimum sundhedstester begge forældre for patellaluksation, juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM) og xanthinuri. The Royal Kennel Club nævner DNA-test for JDCM og xanthinuri type II samt øjenundersøgelse efter BVA/RKC/ISDS-ordningen og råder opdrættere til at tænke på genetisk mangfoldighed.

DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet og om de nævnte undersøgelser. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.