Fox Terrier, glathåret

Mere om racen

Overblik

Den glathårede foxterrier er en lille britisk terrier med kort, glat og hård pels, overvejende hvid med sorte eller tan aftegn. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 1, blandt de store og mellemstore terriere, med standardnummer 12, og den hedder internationalt Fox Terrier (Smooth). Den ruhårede foxterrier er en selvstændig race med sin egen standard og sin egen side her på Raceguiden.

Skulderhøjden er højst 39 cm, og en hanhund vejer omkring 7,5 til 8 kg. Racen er vågen, livlig og frygtløs og som regel glad for børn. Den er også en jagtterrier med stærk jagtlyst og brug for konsekvent opdragelse, men pelsen er let at passe. Den passer til aktive mennesker, der vil bruge tid på træning og motion.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra England og kan spores helt tilbage til 1400-tallet. Terriere blev holdt ved rævejagten som jordhunde, der skulle finde ræven i dens gang og drive den ud. De tidlige hunde var ofte brune eller sorte og tan, men man ønskede at kunne skelne dem fra ræven, og det førte til hvide hunde med små pletter. Den britiske kennelklub nævner den nu uddøde Old English White Terrier, bull terrier og beagle som racer bag dem, og DKK nævner også greyhound. Det er en formodning, og FCI-standarden skriver blot, at racen sandsynligvis skylder sin eksistens de samme hundetyper som bull terrier og black-and-tan terrier.

De første glathårede hunde blev udstillet i Birmingham i 1862, og den første standard blev skrevet i 1876. I 1884 delte den engelske kennelklub foxterrierne efter pelstype, så de siden har optrådt som to racer. Omkring år 1900 var foxterrieren Englands mest udbredte race. I Danmark nåede racen ifølge Dansk Terrier Klub over 100 registreringer årligt, men tallet er faldet. FCI anerkendte racen endeligt i 1963.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en aktiv og livlig hund med knoglekraft og styrke i lille format, aldrig klodset eller grov. Den står som en velbygget, kortrygget jagthest, der spænder langt fra for- til bagpoter. Hovedet er fladt og moderat smalt med sort næse og stærke kæber, kinderne er aldrig fyldige, øjnene er mørke og ret små, og ørerne er små, V-formede og foldet fremover tæt ind til kinden.

Halen er ret højt ansat og bæres muntert, men ikke ind over ryggen. Standarden beskriver både kuperet og ukuperet hale, fordi halen tidligere sædvanligvis var kuperet. Kupering er forbudt i Danmark.

Pelsen er lige, flad, glat, hård, tæt og rigelig, og bugen og indersiden af lårene må ikke være bare. Hvidt skal være den dominerende farve: helt hvid eller hvid med tan, sort og tan eller sorte aftegn. Brindle, røde og leverbrune aftegn er stærkt uønskede.

Skulderhøjden er højst 39 cm for hanner, og tæver er lidt mindre. Standarden angiver en vægt på 7,5 til 8 kg for hanner og 7 til 7,5 kg for tæver. DKK nævner lidt højere vægte, men den gældende FCI-standard følges. Racen hører til de små hunde.

Temperament

Standarden beskriver en hund, der er vågen, hurtig i bevægelserne og altid spændt af forventning, venlig, åben og frygtløs. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

I hverdagen er racen glad og udadvendt, robust og elegant. DKK beskriver en hund, der er hengiven over for hele familien og glad og tillidsfuld over for fremmede og andre hunde, og som holder øje med alt. DKK skriver, at temperamentet i dag er et helt andet end for 30 år siden: jagtinstinktet er der stadig, men ikke den skarphed, man tidligere så.

Over for andre hunde skal man ikke tage noget for givet. Dansk Terrier Klub skriver, at racen kommer godt ud af det med både store og små hunde, men at flere foxterriere i samme hjem kan skabe indbyrdes misundelse. En amerikansk dyrlægekilde skriver, at den kan blive krigerisk over for andre hunde og fungerer bedst sammen med hunde af det modsatte køn.

Jagtlysten er udtalt. Standarden nævner, at racen altid er klar til rotter, kaniner og ræve, og dyrlægekilder skriver, at den ikke kan lade være med at jage et egern, men at den kan leve sammen med katte, hvis den er vokset op med dem. Om gøen er kilderne uenige: DKK skriver, at det ikke er en race, der er meget gøende, mens en amerikansk dyrlægekilde beskriver en vokal hund, der melder, når nogen nærmer sig.

Motion og aktivering

Standarden kalder racen i stand til at klare enhver mængde motion. PDSA anbefaler omkring en times motion om dagen til foxterriere, og det er et godt udgangspunkt. En amerikansk dyrlægekilde beskriver en hund, der elsker at løbe rundt, vandre og udforske, og som skal have rigelig opmærksomhed og motion. Når den har fået det, bliver den rolig indendørs.

DKK råder til at gå til aktiviteter som sportstræning og agility, og klubben kalder racen meget anvendelig til agility, fordi den er sportslig, lille og hurtig. Den elsker at lege og hente bolde, og den bryder sig ikke om at tabe i en tovtrækning. Jagtlysten betyder, at den bør holdes i snor eller være i indhegnede områder, til indkaldet er helt sikkert.

Træning og socialisering

Racen er klog, men let at kede. En amerikansk dyrlægekilde beskriver en hund, der er ivrig efter at behage, men som kan virke stædig, hvis træningen bliver ensformig. Træningen skal derfor være et spil med mange belønninger og udfordringer og varieres.

DKK skriver, at racen kræver god socialisering hos opdrætteren og en venlig og konsekvent opdragelse hos den nye ejer, og at indkald bør trænes tidligt. Dansk Terrier Klub kræver en fast og konsekvent leder og skriver, at lydighed tager mere tid end hos for eksempel en labrador. For en førstegangsejer anbefaler DKK hvalpehold og et lydighedskursus. Ingen kilder kræver en erfaren ejer, men kravet om konsekvens er tydeligt.

Familie og bolig

Racen er hengiven over for hele familien. DKK skriver, at den som udgangspunkt er glad for børn og for aktivitet i hjemmet, og Dansk Terrier Klub, at den elsker børn, især hvis den er vokset op med dem. PDSA kalder foxterriere fremragende familiedyr. En amerikansk dyrlægekilde skriver, at børnene skal lære at være rare, fordi hunden kan nappe, hvis den presses for hårdt.

Ingen kilde siger noget direkte om, hvordan racen klarer at bo i lejlighed, eller hvor længe den kan være alene. Racen er lille, men aktivitet, motionsbehov og jagtlyst taler for, at den skal ud hver dag. Jagtlysten gør også, at man skal tænke sig om, før en foxterrier skal bo sammen med kaniner, marsvin eller andre gnavere.

Pelspleje

Pelsen er kort, glat og hård. DKK skriver, at hårene er bløde og nemme at støvsuge op, og Dansk Terrier Klub, at racen kræver minimal pelspleje og ikke skal trimmes. En amerikansk dyrlægekilde anbefaler børstning en gang om ugen for at fjerne løse hår samt jævnlig klipning af kløer, tandbørstning og rengøring af ørerne. Hvor meget racen fælder, siger kilderne ikke noget om. PDSA nævner, at foxterriere generelt kan have brug for at få pelsen formet med få måneders mellemrum, men siden skelner ikke mellem de to varianter.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Dansk Terrier Klub skriver, at racen generelt er sund med få helbredsproblemer. I sjældne tilfælde kan der forekomme knæledsfejl, hjertefejl, brok og døvhed. Døvhed hænger sammen med den hvide farve, så helt hvide hunde og hunde med kun få pletter på hovedet har størst risiko. Klubben siger, at en hund på 12 til 13 år stadig kan være frisk, men at hørelsen eller synet kan svækkes med alderen. Der findes ingen sikre tal for racens levetid i de gennemgåede kilder.

PDSA nævner en række tilstande hos foxterriere generelt: linseluksation, grå stær, grøn stær, Legg-Perthes sygdom i hofteleddet og allergisk hudlidelse (atopi). En amerikansk dyrlægekilde skriver, at øjen-, hofte- og skulderproblemer er de hyppigste, men også sjældne. Den britiske kennelklub har racen i den laveste kategori i sin Breed Watch-ordning og anbefaler øjenundersøgelse af avlsdyr.

Foxterrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, øjenundersøgelser og hørelse, især hvis hvalpen er næsten helt hvid. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.