Russisk Toy

Mere om racen

Overblik

Russisk Toy, på russisk Russkiy Toy og på engelsk Russian Toy, er en meget lille selskabshund fra Rusland. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 9, under standardnummer 352. Racen findes i to pelsvarianter, korthåret og langhåret, som DKK registrerer under hver sit racenummer, men som efter FCI-standarden er én race med samme regler.

Den vejer højst 3 kg og måler 22 til 27 cm, men er alligevel en aktiv og meget glad hund med lange ben og lette bevægelser. Den er nysgerrig på verden omkring sig og knytter sig stærkt til sin ejer. Racen passer til en ejer, der vil have en lille, kontaktsøgende hund tæt på sig i hverdagen og har tid til at træne den, så gøen ikke tager overhånd.

Historie og oprindelse

Racens oprindelse er svær at fastslå, og den svenske raceklub skriver, at meget af historien bygger på hørensagn. I zartiden blev små hunde holdt af den russiske adel, både som elegante selskabshunde, der blev båret rundt ved selskabelige begivenheder, og som rotte- og musefangere på de store godser. Her fungerede de også som levende dørklokker, der slog alarm, når fremmede nærmede sig.

I begyndelsen af 1900-tallet var engelsk toy terrier en af de mest populære dværghunde i Rusland. Fra 1920 til 1950 gik opdrættet næsten i stå, og antallet af hunde faldt til et kritisk niveau. Først i midten af 1950’erne begyndte russiske opdrættere at genopbygge racen. Næsten ingen af avlshundene havde stamtavle, og mange var ikke racerene. Den nye standard adskilte sig på flere punkter fra den engelske toy terriers, og derfra gik racen sin egen vej. Hvilke racer der indgik, er omstridt: nogle nævner chihuahua, yorkshire terrier, dværgpinscher og lokale små hunde, mens andre mener, at der slet ikke fandtes udenlandske racer i landet på det tidspunkt.

Indtil 1958 fandtes kun den korthårede variant. Den 12. oktober det år fik to korthårede hunde, hvoraf den ene havde lidt længere hår, en hvalp, som voksede op med iøjnefaldende frynser på ørerne og benene. Opdrætterne besluttede at bevare trækket, og en opdrætter fra Moskva spillede en vigtig rolle i arbejdet. Varianten holdt sig længe omkring Moskva og blev kaldt Moskva-langhåret toy terrier. Den første standard blev skrevet i 1966.

I 1980’erne og igen i begyndelsen af 1990’erne faldt bestanden, da importerede racer tog interessen fra de russiske. FCI anerkendte racen foreløbigt i februar 2006 og endeligt i november 2017. Bestanden uden for Rusland er stadig lille.

Udseende og størrelse

Russisk Toy er lille, elegant og højbenet med fin knoglebygning og tørre muskler. Kroppen er lige så lang, som hunden er høj. Forskellen mellem hanner og tæver er kun svagt markeret. Hovedet er lille og kileformet med tydeligt stop, og ørerne er store, tynde, højt ansatte og opretstående. De store ører er racens kendetegn. Halen er mellemlang og formet som en segl eller sabel.

Hanner og tæver måler 22 til 27 cm i skulderhøjde, og den foretrukne højde er 25 cm. Vægten må højst være 3 kg, og den foretrukne vægt er 2,3 kg. En hund over 29 cm eller under 18 cm diskvalificeres, og det samme gør en hund over 3 kg eller under 1,5 kg. Den svenske raceklub understreger, at hundene ikke må blive for små og spinkle.

Den korthårede pels er kort, tætsiddende og blank uden underuld. Den langhårede har 3 til 5 cm lang, glat eller let bølget pels på kroppen, faner bag på benene og på halen og lange frynser, der hos voksne hunde helt skjuler ørernes kanter og spidser. Standarden godkender sort, brun, blå og lilla med tan-aftegn, rød med sort, blå, brun eller lilla, ren rød, fawn og creme.

Temperament

Standarden beskriver en aktiv og meget glad hund, der hverken er kujonagtig eller aggressiv. Den er altid nysgerrig på omverdenen og stærkt knyttet til sin ejer. Racen er en udpræget selskabshund: social, kontaktsøgende og opmærksomhedskrævende, med et tydeligt kropssprog. Den kommer let overens med andre hunde og ligger gerne på ejerens skød.

Den er generelt venligt indstillet, men kan være lidt afventende i en situation, den ikke kender. Med de store ører hører den den mindste lyd, og den melder, når fremmede nærmer sig. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres, og frygtsom adfærd regnes som en fejl. Den svenske raceklub har set hunde blive trukket ned på udstillinger for frygt og usikkerhed.

Motion og aktivering

Russisk Toy har brug for daglige gåture, men ikke for overdreven motion. Den er kvik og passer til lydighed, agility, freestyle og sporarbejde, hvis ejeren har lyst.

Den lille størrelse kræver omtanke. Leg med større hunde skal ske varsomt, fordi uheld let sker. Kilderne siger ikke, hvor stærk jagtlysten er i dag, eller hvordan racen lever med katte og smådyr.

Træning og socialisering

Racen er meget lærenem og kvik, og det gør træningen sjov. Den bør trænes i ikke at gø overdrevent meget, for gøen ligger naturligt i den. Kilderne siger ikke, om den egner sig til en førstegangsejer.

Socialisering er vigtig, fordi racen kan være lidt afventende i nye situationer. En hvalp, der møder mange mennesker, lyde og steder, får lettere ved at bevare sin nysgerrighed.

Familie og bolig

Russisk Toy er stærkt knyttet til sin familie. Kilderne siger ikke noget om, hvordan den fungerer med børn. Med en vægt på højst 3 kg og fine knogler er den skrøbelig, og i den svenske raceklubs ejerundersøgelse fra 2015 havde 8 af 97 hunde brækket et ben. Små børn skal lære at behandle den blidt, og hold altid opsyn, når børn og hund er sammen.

Racens størrelse og beskedne motionsbehov gør den let at have i en lejlighed, men tendensen til at melde og gø kræver træning, hvis der er naboer tæt på. Kilderne siger ikke noget om, hvordan den klarer at være alene.

Pelspleje

Pelsplejen er minimal for begge varianter. Den langhårede pels kan have brug for at blive redt igennem en gang imellem, og den kan bades med mild shampoo, når den er snavset. Racen trimmes ikke, og standarden diskvalificerer trimmet pels på begge varianter.

Hos korthårede hunde kan pelsen være lidt tyndere på brystet og ved tindingerne, hvilket accepteres, men ikke er ønsket. Mange skaldede pletter er en diskvalificerende fejl.

Tænderne kræver opmærksomhed. Hold øje med tandsten, og tjek, at hvalpen taber alle mælketænderne. Den svenske raceklub kalder tidligt tandtab et typisk småhundeproblem, der hænger sammen med dårlig mundhygiejne.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes som sund, og SKK angiver en levetid på omkring 15 år. Det er et enkelt tal uden statistisk grundlag, og den svenske raceklubs avlsstrategi fra 2018 har ingen levetidstal, fordi den svenske bestand dengang var ung.

Knæskalsluksation er det største kendte problem. I de svenske avlsdata viste 78 af 437 undersøgte hunde en grad af luxation, og SKK har siden 2007 krævet registreret knæstatus hos begge forældre, før hvalpe kan registreres. Øjnene undersøges også: til udgangen af 2017 havde 41 af 250 øjenlyste hunde, omkring 16 %, fået en øjendiagnose, og den svenske klub kræver øjenlysning af begge forældre for at formidle hvalpe.

Tænderne er den anden svaghed. I klubbens sundhedsundersøgelse fra 2015, en ejerundersøgelse med 97 svar og en svarprocent på omkring 10, havde over halvdelen af hundene haft mælketænder, der ikke faldt ud af sig selv, og flere manglede fortænder eller kindtænder eller havde meget tandsten. Samme undersøgelse nævner kejsersnit og dødfødte hvalpe, især i tævens første kuld. Enkelte hunde er diagnosticeret med PRA, Legg-Calvé-Perthes, epilepsi, portosystemisk shunt, hjertefejl og syringomyeli. En åben fontanel hos en hund over 9 måneder er en diskvalificerende fejl i standarden.

Russisk Toy er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ikke undersøgelse for HD eller AD før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For stambøger med Basis+ anbefaler DKK desuden, at begge forældre har mindst Very Good på en udstilling eller er godkendt ved en eksteriørbedømmelse, og at de er knæundersøgt med status 0 eller 1, hvor en hund med status 1 kun parres med en hund med status 0. FCI-standarden tillader en kuperet hale, men i Danmark må racen hverken hale- eller ørekuperes. Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud.

Spørg opdrætteren, om forældrene er knæundersøgt og øjenlyst, og hvordan deres tænder har det. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.