Deutsche Bracke

Mere om racen

Overblik

Deutsche Bracke, på engelsk German Hound, er en let, højbenet og elegant, men kraftigt bygget tysk drivende jagthund. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.3, blandt de små drivende hunde, med standardnummer 299 og brugsprøve. Standarden angiver en højde på 40 til 53 cm for begge køn, og DKK angiver en vægt på 15 til 20 kg, så racen er en mellemstor hund.

DKK skriver, at hundene udendørs er passionerede jægere med fremragende lugtesans og absolut sporsikkerhed, mens de indendørs generelt er rolige og venlige over for både voksne og børn. SKK kalder racen energisk, hengiven, lyhør og stabil. Begge kilder understreger, at den ikke er egnet som ren selskabshund. SKK kalder racen ovanlig i Sverige, og DKK har ingen specialklub for den, så den hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at den westfalske bracke var den eneste af de tidligere talrige brackevarianter, der overlevede i Tyskland. Dens vigtigste lokale variant var den trefarvede Sauerländer Holzbracke. Ved at blande denne type med lokale stenbracker opstod en fast type, som siden 1900 har heddet Deutsche Bracke. UKC skriver det samme, og SKK nævner den westfalske dachsbracke som grundlag for racen. FCI godkendte racen på definitivt grundlag den 28. januar 1964.

SKK skriver, at racen er en langsomt drivende jagthund, som bruges især til småvildt som hare, ræv og kanin. DKK tilføjer, at den fine lugtesans også gør god gavn til at opspore for eksempel vildsvin ved klapjagt og til at efterspore såret klovbærende vildt.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en let, højbenet, elegant men kraftigt bygget jagthund med et ædelt, forholdsvis fint hoved, gode ører og en velbåret, men bemærkelsesværdigt tyk hale. Maven er let opskåret. Hovedet er fint, rent og aflangt. Set forfra virker det smalt og langt med kun lidt bredere kranium end de ikke stærkt fremtrædende kinder. Hovedlængden er omkring 21 cm hos hunde af middel størrelse. Næsen har en lys, næsten kødfarvet stribe midt på, mens næsevingerne har mere eller mindre mørk pigment. Næseryggen er meget let buet, og læberne er moderat hængende med små mundvige. Øjnene er mørke og klare med et venligt udtryk. Ørerne er cirka 14 cm lange og 9 cm brede, tætsiddende og afrundede.

Brystet er dybt og når ned under albuerne, og ryggen er let buet. Forbenene er høje, meget velbyggede, magre, finknoklede og senede. Halen er lang og bruges som beskyttelse mod stød mod træstammer og grene, så den har busket, langt hår og er forholdsvis tyk, men løber spids til som en børste. Den bæres hængende eller opadrettet i en blød kurve. Pelsen er lang for en korthåret hund, meget tæt, hård og næsten børsteagtig. Den er tæt på bugen, lidt længere på undersiden af halen med en moderat børste, og låret er velbehåret. Farven er rød til gul med sort sadel eller tæppe og de hvide brackeaftegn: gennemgående blis, hvid snude med halsring, hvidt bryst, ben og halespids.

Højden er 40 til 53 cm for begge køn, og moderate afvigelser er tilladt. Standarden angiver ingen vægt. DKK nævner 15 til 20 kg. Standarden regner en lang, lav krop, et hoved som hos en gravhund, segl- eller ringhale og chokoladefarve eller flerfarvet pels for fejl, og den diskvalificerer aggressive og overdrevent sky hunde.

Temperament

Standarden har ikke et afsnit om adfærd, men nævner et venligt udtryk i øjnene. DKK skriver, at hundene udendørs er passionerede jægere, der udmærker sig ved en fremragende lugtesans, absolut sporsikkerhed og god orienteringsevne. Indendørs er de generelt rolige og venlige over for både voksne og børn. SKK kalder racen energisk, hengiven, lyhør og stabil i sin karakter. Under arbejdet er den en ihærdig sporhund både før og efter skuddet og kendt for sin veludviklede lugtesans, udprægede sporlyst og højlydte drevskæl med god lokaliseringsevne.

DKK skriver også, at hundene er udholdende og glade for at bevæge sig over lange afstande i et tempo, der passer til de korte ben. De arbejder selvstændigt og uforfærdet også langt væk fra føreren, som de som regel holder kontakt til. Ingen kilde siger noget om, hvor meget hunden giver lyd i hverdagen ud over jagtstemmen.

Motion og aktivering

DKK skriver, at hundene har behov for meget motion og for udfordringer, som giver dem lov til at bruge næsen, og som stimulerer dem mentalt. De har desuden brug for et godt socialt liv og nær kontakt. Racen er skabt til støverjagt på hare, ræv og kanin i skovområder og bjergrigt terræn. SKK skriver, at du bør have adgang til jagtmarker, fordi racen har et udpræget jagtinteresse.

Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen.

Træning og socialisering

DKK skriver, at hundene er samarbejdsvillige, men ikke nemme at gøre lydige. Når jagtlysten griber dem, kommer de næppe tilbage, før de selv vælger at opgive jagten, så man skal ikke forvente at kunne slippe dem løs uden træning. Opdragelsen skal følge det generelle mønster med venlig konsekvens og varierede træningssekvenser med motiverende belønninger.

Ingen kilde beskriver socialisering af racen i detaljer. SKK siger, at racen har en stor lyst til at spore og drive vildt, og at den ikke passer som ren selskabshund. Det er en jagthund, og træningen bør tage udgangspunkt i det.

Familie og bolig

DKK skriver, at hundene indendørs generelt er rolige og venlige over for både voksne og børn, og at de kan tilpasse sig et liv i en aktiv familie, men at de aktive hunde ikke er egnede som udelukkende selskabshunde. SKK siger det samme om selskabshunde og tilføjer, at racen er hengiven og lyhør. Ingen kilde siger noget om samvær med katte eller andre små dyr.

Ingen kilde taler direkte om at bo i lejlighed eller om at være alene hjemme. DKK nævner, at hundene har brug for et godt socialt liv og nær kontakt, og SKK anbefaler adgang til jagtmarker. Det taler imod en bolig uden mulighed for lange ture og for meget alenetid.

Pelspleje

DKK skriver, at hårlaget består af en meget tæt yderpels, kaldet stokhåret, over en kraftig og tilliggende underuld. Pelsen beskytter effektivt i al slags vejr og kræver normalt kun ubetydelig pleje. Den fælder dog en del forår og efterår og kræver i disse perioder en grundig ugentlig gennembørstning. SKK skriver, at pelsen er lidt længere end en almindelig korthårspels, og at underulden er kort, blød og tæt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at antallet af hunde i Sverige er så lille, at racens helbredstilstand ikke kan vurderes med sikkerhed. Vi har ikke fundet data fra klubber, dyrlæger eller forsikringsselskaber, der nævner bestemte sygdomme hos racen, og vi har ikke fundet en levealder fra en troværdig kilde. Vi nævner derfor ingen sygdomme. Standarden skriver kun, at hanner skal have to tilsyneladende normale testikler, og at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avlen.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et hvalpekuld har dokumenterede normale testikler på normal plads, og at DKKs etiske regler for avl overholdes. DKK stiller ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Den, der overvejer en Deutsche Bracke, bør spørge opdrætteren om forældrenes helbred og om, hvordan hvalpene er brugt til jagt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.