Grand Basset Griffon Vendéen

Mere om racen

Overblik

Grand basset griffon vendéen er en mellemstor, ruhåret fransk basset fra Vendée, der blev udviklet til jagt med bøsse i terræn af moderat størrelse. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.3, blandt de små støvere, med standardnummer 33. Standarden beskriver den som den hurtigste af alle bassetterne, udholdende, modig og lidt stædig. Stokmålet er 39 til 44 cm, og DKK angiver en vægt på 18 til 20 kg, så den hører til i størrelsesklassen mellem.

Racen er en jagthund først og fremmest. Den har stærk jagtlyst og et selvstændigt sind, men den er også hengiven over for familien, overbærende med børn og tolerant over for andre hunde. Den trives bedst i en aktiv familie, der kan give den motion, næsearbejde og selskab, og som kan leve med, at den er svær at kalde tilbage, når den har fået færten af noget.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Frankrig. Standarden skriver, at den, som alle bassetter, stammer fra større støvere, i dette tilfælde grand griffon vendéen. De første udvælgelser skete i slutningen af 1800-tallet, hvor grev d’Elva søgte hunde med rette forben. Det var dog Paul Dezamy, der især står bag at fastlægge typen. Han mente, at man skulle bruge hunde af en vis størrelse for at fange en hare, og han satte højden til omkring 43 cm.

DKK skriver, at racen formentlig er grundlaget for petit basset griffon vendéen, men har længere ben, og at den næsten var forsvundet efter den franske revolution, før den blev genopbygget. Dogs NSW nævner, at racen kom frem under den franske revolution og blev udviklet til jagt i Vendées barske landskab. Kilderne er altså ikke helt enige om, hvornår racen blev sat på fode, men de peger alle på Vendée og 1800-tallets selektion.

I dag bruges racen mest til jagt med bøsse. Ifølge standarden kan den jage alt hårvildt, fra kanin til vildsvin, og et hold grand bassets vandt den femte udgave af europamesterskabet for hare. DKK fremhæver, at den er den hurtigste af bassetracerne.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund, der er let langstrakt, med rette forben og en bassets bygning. Den må ikke ligne en lille briquet, og den skal være harmonisk og elegant. Hovedet er uden tyngde, med et hvælvet og langstrakt kranie og en kvadratisk snude, som er tydeligt længere end kraniet. Læberne er ret hængende, dækker underkæben og er godt dækket af overskæg. Øjnene er ovale, store og mørke, og udtrykket er venligt og intelligent.

Ørerne er bløde, smalle og fine, dækket af langt hår og lavt ansat, og de skal kunne række forbi næsespidsen. Ryggen er lang, bred og helt ret, lænden er solid, og halen er tyk ved roden, ret lang og bæres som en sabel eller svagt buet, aldrig over ryggen. Knoglerne er kraftige, men slanke, og bevægelsen skal give indtryk af udholdenhed og lethed.

Pelsen er hård, ikke for lang og flad, og aldrig silkeagtig eller ulden. Frynserne må ikke være for rigelige, og øjenbrynene skal være tydelige uden at skjule øjet. Standarden tillader sort med hvide aftegninger, sort med tan eller lys tan aftegninger, fauve med hvide aftegninger, fauve med sort sadel og hvide aftegninger (trefarvet) samt fauve eller lys fauve med sorte hårspidser. Helt sort eller helt hvid pels diskvalificerer.

Stokmålet er 40 til 44 cm for hanner og 39 til 43 cm for tæver, med en tolerance på 1 cm. Standarden nævner ingen vægt, men DKK angiver 18 til 20 kg. Aggressive eller meget sky hunde, hunde med overbid eller underbid, uens øjenfarve, knækket hale og krogede forben er diskvalificerende.

Temperament

Standarden beskriver en hurtig og velstemt hund, der er en passioneret jæger, modig og glad for krat og tjørn. Den kalder racen lidt stædig, men velopdragen, og understreger, at det er op til ejeren at tage føringen. Royal Kennel Club bruger næsten de samme ord: glad og udadvendt, selvstændig og lidt stædig, men rolig og villig til at behage, når den håndteres fast.

DKK beskriver en frisk og selvstændig hund med stor interesse for vildt, meget hengiven over for familien og overbærende med børn. Den er tolerant over for andre hunde, men lidt reserveret over for fremmede. Dogs NSW kalder den venlig, udadvendt og kærlig. Den tilpasser sig livet som selskabshund, når dens behov dækkes, og når den ikke lades alene for længe.

Racen er flokorienteret og trives med opmærksomhed og familieliv. Dogs NSW skriver, at den kan finde på at grave og klatre, hvis den keder sig. Den amerikanske raceklub beskriver gennem PetMD racen som stædig og selvstændig og siger, at ejeren skal være klar til at lede.

Motion og aktivering

DKK beskriver en hurtig og adræt hund med stor jagtlyst, der kræver en del fysisk aktivitet og mentalt stimulerende opgaver, for eksempel at bruge sin lugtesans. AKC kalder den noget aktiv, men aldrig overspændt, og siger, at den ikke bliver træt let. Gennem PetMD anbefaler en AKC-ekspert kraftig motion hver dag og selskab af andre hunde og mennesker under leg. Kilderne angiver ikke et bestemt antal timer.

Racen arbejder i flok og er avlet til at følge en duft over længere tid. DKK skriver, at den er svær at kalde tilbage, når den først har fået færten af vildt, selv med tidlig og vedholdende opdragelse. Dogs NSW anbefaler en ekstremt godt indhegnet have og advarer mod at lade den løbe løs, hvor der ikke er sikkert. Både næsearbejde og lange ture i varieret terræn passer til racen.

Træning og socialisering

Standarden skriver, at racen fra tidlig alder skal vænnes til at adlyde, og at træningen kræver vilje. DKK beskriver en samarbejdsvillig og arbejdsglad hund, der er god til at koncentrere sig og huske, hvad den har lært, især når belønningerne varieres. Samtidig kræver den stor tålmodighed, venlighed og konsekvens samt skiftende indlæringsmetoder.

Dogs NSW kalder den stædig, men meget lydhør over for træning, og Purina UK anbefaler positiv forstærkning frem for hårde metoder. Indkald er det vigtigste at træne, fordi jagtlysten og næsen let tager over. Gode oplevelser med mange mennesker og hunde fra tidlig alder passer til en race, som i forvejen er åben over for dem.

Den amerikanske raceklub siger gennem PetMD, at racen ikke egner sig til førstegangsejere. Det hænger sammen med kombinationen af selvstændigt sind og stærk jagtlyst.

Familie og bolig

DKK beskriver racen som meget hengiven over for familien og overbærende med børn. Purina UK kalder den kærlig og glad for kropskontakt, men tung og livlig, så den passer måske bedst til lidt større børn. Børn skal under alle omstændigheder have opsyn sammen med en hund.

Racen må ikke være alene for længe. DKK skriver, at den trives bedst i tæt kontakt med familien og andre hunde, og Purina UK, at den ikke klarer at være alene godt. Dogs NSW anbefaler hus med have og et godt hegn, og ingen kilde taler direkte om bolig i lejlighed. Racen er mellemstor, kræver en del motion og gør temmelig meget under leg og jagt, så en lejlighed kræver en ejer, der dækker motionsbehovet konsekvent.

Jagtlysten gør, at man bør tænke sig om, hvis der bor katte eller smådyr i hjemmet. Standarden beskriver en hund, der jager alt hårvildt fra kanin til vildsvin. Purina UK kalder den derimod venlig over for andre dyr, så erfaringerne kan variere fra hund til hund.

Pelspleje

Pelsen er grov og flad, og plejen er enkel. DKK skriver, at den ikke kræver trimning, og at en grundig gennembørstning en gang om ugen er nok. Dogs NSW anbefaler i stedet at håndplukke yderpelsen og børste ugentligt, så man fjerner det meste af det døde hår og dæmper fældningen. Royal Kennel Club tillader at pynte pelsen, men siger, at overtrimning og stilisering skal straffes på udstillinger.

Ørerne er lange og hængende. DKK understreger, at de skal holdes rene og frie for hår i øregangen. Purina UK anbefaler at tjekke ører og poter dagligt, især for græsfrø, og at kigge efter filtre i ansigt, bryst, albuer og haser. Standarden siger kun, at læberne er hængende og dækket af overskæg, og ingen af kilderne angiver et fældningsniveau eller siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Sundhedsbilledet er svagt dokumenteret. Hverken DKK, standarden eller Royal Kennel Club nævner enkeltsygdomme, og det lykkedes ikke at finde en undersøgelse af racens sundhed eller en raceklubs sundhedsundersøgelse. Dogs NSW skriver, at racen er udsat for øjensygdomme, epilepsi og hofteledsdysplasi, og at man bør købe hos en opdrætter med et grundigt testprogram. Raceklubbens formand i USA siger gennem PetMD, at hofteledsdysplasi og øjenlidelser kan forekomme. Der er ingen tal for, hvor udbredte sygdommene er.

Kilderne angiver forskellige levealdre. Dogs NSW skriver, at en veloplagt avlet hund kan blive op til 15 år, Purina UK nævner 12 til 14 år, og PetMD 12 til 15 år. Det er ikke en klubundersøgelse, så siden angiver ikke et fast interval. Purina UK nævner desuden, at racens lange ryg og korte ben kan give risiko for rygproblemer, men uden en dyrlæge eller klub som afsender.

DKK stiller to krav til avl. Hvalpenes far skal have dokumenterede normale testikler, enten med dyrlægeattest eller præmiering ved en anerkendt udstilling, og DKK’s etiske avlsregler skal følges. Standarden anfører desuden, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Den er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Basset Klubben er DKK’s specialklub, men dens sider er ikke gennemgået her. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.