Sussex Spaniel

Mere om racen

Overblik

Sussex Spaniel er en lav, kraftig og sjælden engelsk jagtspaniel med gyldenleverbrun pels. FCI placerer den i gruppe 8, sektion 2 (stødende hunde), med standardnummer 127, og DKK har den i samme gruppe. Standarden beskriver en stærkt bygget, aktiv og energisk hund, hvis gang er et tydeligt rul, som ikke ligner nogen anden spaniels. Højden er 38 til 41 cm, og vægten er cirka 23 kg, så racen hører til størrelsesklassen mellem.

Racen er den eneste spaniel, der giver hals under sporarbejde. DKK og SKK nævner begge, at jægeren på stemmen kan høre, hvad hunden er på sporet af. SKK skriver, at den fungerer meget godt som selskabshund hos en aktiv familie, og DKK, at den falder fint til i en sporty familie, der kan give den aktivitet og tæt kontakt. Den vil nødigt være uden selskab for længe ad gangen.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter grevskabet Sussex og var ifølge DKK velkendt allerede i slutningen af 1700-tallet. Der er mange myter om dens udvikling, men ingen af dem har kunnet bekræftes før omkring 1866. SKK beskriver behovet dengang: en stærk og målbevidst hund, der kunne arbejde i den tætte og tornede bevoksning i området. RKC fremhæver hr. A. E. Fuller fra Rosehill Park nær Hastings som en grundpille. Han udviklede en spaniel til arbejde i tæt bevoksning, og derfor er racen lav, kraftigt bygget og har en tyk, beskyttende hud. Nogle mener, at der kan være tilført hundeblod, fordi den som den eneste spaniel giver hals under arbejdet.

Da Fuller døde i 1847, blev hans hunde solgt, og racen blev sjælden. Den har siden flere gange stået på kanten af udryddelse. DKK skriver, at der så sent som i 1929 er sket krydsninger med field spaniel, engelsk springer spaniel og cocker spaniel. Antallet er stadig meget lavt. Sussex Spaniel Club of America oplyser, at der i 2018 kun blev født 34 hvalpe i USA, og at der blev registreret 37 i Storbritannien, hvoraf tre var importeret. SKK skriver, at racen har fandtes i Sverige siden 1960’erne, men at der kun fødes få kuld, og at genpuljen derfor er meget begrænset. SKK understreger, at racens eksistens altid har hvilet på ildsjæle.

Udseende og størrelse

Standarden kalder racen stærkt bygget og beskriver en bred skalle med tydelig midterfure, rynkede bryn og et udtalt stop. Næsen er leverfarvet, og øjnene er nøddebrune, ret store og bløde i udtrykket med kun lidt eller intet synligt tredje øjenlåg. Ørerne er tykke, ret store og lappede, sat moderat lavt og tæt til hovedet. Halsen er lang, stærk og let buet med en let løs hud under halsen og en tydelig krave. Kroppen er stærk og jævn uden tegn på talje fra manke til hofte, og brystet er dybt uden at være for rundt og bredt.

Benene er ret korte og stærke med god knogle, men bagbenene må ikke virke kortere end forbenene eller overangulerede. Poterne er runde, godt polstrede og befjerede mellem tæerne. Halen blev tidligere kuperet til 13 til 18 cm, og standarden beskriver både den kuperede, tykt behårede hale og den ukuperede, der er middellang, tilspidset og moderat befjeret. Gangen er ret frem og tilbage med et karakteristisk rul. SKK bruger ordet massiv om hunden.

Pelsen er rigelig og flad uden tendens til krøller og har rigelig underuld, så den tåler vejr og vind. Ørerne er dækket af blødt, bølget hår, men ikke for meget, og for- og bagpart har moderat fane. Farven er rig gyldenleverbrun, hvor hårene skifter mod gyldent i spidsen, og guld skal dominere. Mørk lever eller puce er uønsket, og alle andre farver er uacceptable. Højden er 38 til 41 cm, og vægten er cirka 23 kg. SKK angiver de samme tal.

Temperament

Standarden beskriver en venlig natur og siger, at aggression er uacceptabel. DKK uddyber, at racen er blid og hengiven med en gennemført positiv indstilling til livet. Den er velafbalanceret og har let ved at komme ud af det med fremmede mennesker og andre hunde. Den har en del jagtinstinkt. DKK beskriver den som selvstændig, aktiv og foretagsom, men samtidig samarbejdsvillig med en god opfattelsesevne.

SKK kalder racen aktiv, energisk og venlig, ofte rolig indendørs og energisk udendørs. Den er social og trives sammen med sin familie. Ingen af kilderne siger noget om, hvordan den reagerer på hunde af samme køn eller på katte og smådyr, og ingen nævner børn direkte.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen altid er parat til fysisk motion og har et stort behov for at bruge næsen. Den noget tunge hund holder et behersket tempo, men er glad for at bevæge sig og meget udholdende. Den holder god kontakt og begiver sig sjældent ud på stor afstand. SKK skriver, at racen har interesse for jagt og har brug for daglige meningsfulde aktiviteter for at have det godt. Hvis den kun er selskabshund, skal den aktiveres både mentalt og fysisk.

Ingen af kilderne angiver et bestemt antal timer om dagen. Det passer til beskrivelsen, at spor, apportering og andet næsearbejde er en naturlig del af hverdagen. DKK nævner apportering som en af de belønninger, du kan veksle med i træningen.

Træning og socialisering

DKK anbefaler at begynde tidligt og træne venligt og konsekvent i et tempo, der passer til hunden. Skift mellem forskellige træningsmiljøer og belønninger, for eksempel apportering. Racen er ifølge DKK selvstændig, aktiv og foretagsom, men også samarbejdsvillig, så den kan lære, hvis træningen er varieret.

Fordi racen er meget knyttet til familien, er det en god idé at øve at være alene i små trin, allerede fra hvalpetiden. Det er vores vurdering, ikke en anbefaling fra en raceklub. DKK siger, at racen let kommer ud af det med fremmede og andre hunde, men tidlig og bred socialisering er stadig en god investering i en hund med jagtinstinkt.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen er meget knyttet til familien og nødigt vil være uden selskab for længe ad gangen. Det passer til SKK’s beskrivelse af en social hund, der trives sammen med sin familie. Racen passer derfor bedst til et hjem, hvor der ofte er nogen hjemme. DKK nævner, at den kan være en selskabshund i en sporty familie, der er indstillet på at tilfredsstille dens krav til aktivitet og nær kontakt.

Ingen kilde siger noget om, hvordan racen klarer at bo i lejlighed, eller hvor meget den gør i hjemmet, og vi sætter derfor ikke et tal på lejlighedsegnethed eller gøen. Både DKK og SKK nævner kun, at den giver hals under sporarbejde. SKK nævner dog, at den ofte er rolig indendørs.

Pelspleje

DKK beskriver en pels, der er tæt, rigelig og glat tilliggende med passende underuld, og siger, at pelsplejen består af en grundig ugentlig gennembørstning og frisering. Ører, øjenrande og læbefolder skal holdes rene. DKK tilføjer, at pelsens struktur gør hunden mindre egnet til at arbejde i vand. SKK skriver, at pelsen ellers ikke er særligt krævende.

Ifølge SKK skal ørerne efter standarden være tætsiddende, tykke og lavt ansat, og det kræver ekstra omsorg og opmærksomhed for at forebygge ørebesvær. Ingen kilde siger noget om, hvor meget racen fælder eller savler.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Sussex Spaniel Club of America skriver, at racen grundlæggende er sund, når hvalpen er kommet over de første to uger. De tidlige problemer handler om fødsel og drægtighed. Klubben anbefaler to undersøgelser. Den ene er en DNA-test for pyruvatdehydrogenase-mangel (PDP1), som kan give alt fra markant udmattelse ved anstrengelse til pludselig død og nedarves recessivt. Hunde, der tester som ramte, bør aldrig bruges i avl, og bærere bør ikke parres med hinanden. Den anden er et hjertetjek af hvalpen omkring otte uger, og om nødvendigt en ekkokardiografi. SKK skriver, at hofteledsdysplasi forekommer, men at røntgenresultaterne bygger på få hunde. SKK nævner også, at inavlsgraden har varieret meget, og at der arbejdes på at bevare racens genetiske bredde.

RKC anbefaler hofte- og øjenundersøgelse før avl og placerer racen i Breed Watch kategori 1. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have HD-status A, B eller C, være øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt og have mindst Very Good på en udstilling eller være eksteriørgodkendt. Sussex Spaniel er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen bestemte undersøgelser før avl.

Sussex Spaniel er ikke blandt de 13 racer, der er forbudt efter hundelovens § 1 a. Spørg opdrætteren om PDP1-status og hjerteundersøgelse, hofteresultater og øjenundersøgelse hos begge forældre, og bed om en dyrlægeattest på hvalpen. Spørgsmål om din egen hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.