Steirische Rauhhaarbracke

Mere om racen

Overblik

Steirische Rauhhaarbracke (på engelsk Coarse-Haired Styrian Hound) er en mellemstor østrigsk drivende jagthund og sporhund med ru, hård pels i rød eller falbfarvet. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 62 og brugsprøve. Hanner er 47 til 53 cm høje og tæver 45 til 51 cm. Ingen kilde, vi har fundet, oplyser en vægt, så racen står uden vægt og størrelsesklasse.

Kilderne er få. Vi har FCI-standarden, UKC’s standard og SKK’s racebeskrivelse. DKK’s side om racen har endnu ingen tekst, men venter på racens specialklub, og der er ingen specialklub i Danmark. Racen hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub. Artiklen er derfor kortere end for mere almindelige racer, og vi har kun taget vurderinger med, som har en kilde.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at industrimanden Carl Peintinger i Steiermark i 1870 begyndte at avle ved at parre en hannoveransk schweisshundetæve, Hela 1, med en ruhåret istrisk støver, som udmærkede sig ved sine jagtegenskaber og sit udseende. De bedste hvalpe fra kuldet blev opdrættet, og avlen fortsatte med dem. De ru pelse gav hundene modstandskraft mod dårligt vejr. SKK skriver, at Peintinger ville skabe en sporhund, som kunne tåle vanskelige vejrforhold, og UKC nævner de samme to racer. UKC anerkendte racen i 2006, og FCI havde allerede anerkendt den endeligt den 31. august 1954.

Racen blev altså til ved kontrolleret krydsning og senere udvælgelse, og den er forholdsvis ung. Den første hund blev registreret hos SKK i 2014, og SKK kalder racen ualmindelig i Sverige. Vi har ikke fundet tal for, hvor mange hunde der findes i Danmark.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor hund med kraftig muskulatur og et alvorligt, men ikke ondskabsfuldt udtryk. Skallen er let rundet, snuden stærk og lige, næsen sort og læberne ikke hængende. Øjnene har brun iris, og ørerne er ikke for store, ligger fladt og er dækket af fint hår. Halen er middellang, stærk ved roden og kraftigt behåret, aldrig krøllet men båret opad i en let seglform med en børste uden fane på undersiden. Ryggen er lige og bred, brystet dybt og bredt, og bevægelsen er jordvindende og elastisk.

Pelsen er ru, men ikke pjusket, uden glans og hård og grov. Håret på hovedet er kortere end på kroppen og danner overskæg. Farven er rød og falbfarvet, og en hvid plet på brystet er tilladt. Alle andre farver er diskvalificerende. UKC angiver rød eller falb, og SKK kalder pelsen mat, ru, grov og hård.

Standarden angiver 47 til 53 cm for hanner og 45 til 51 cm for tæver, og SKK siger det samme. UKC angiver 18 til 21 tommer, svarende til cirka 46 til 53 cm. Ingen kilde oplyser en vægt.

Temperament

Standarden beskriver racen som en passioneret, sej jagthund, der uophørligt giver tunge, og som er en fast og målrettet sporhund. UKC bruger næsten de samme ord. SKK kalder den en passioneret, sej, drivende jagthund, der ofte sporer med en høj og vedholdende stemme, og siger, at den er aktiv, robust og udholdende og er avlet frem til jagt. Hunde, der er aggressive eller meget sky, diskvalificeres, og standarden regner generthed som en fejl.

Vi har ingen kilde, der beskriver racens adfærd i hjemmet, over for børn, fremmede eller andre hunde. Det er et hul i grundlaget, og derfor har vi ingen vurdering af, hvor familievenlig racen er.

Motion og aktivering

Standarden skriver, at racens arbejde ikke kun består i at jage med stemmen, men meget ofte i at spore såret vildt alene i vanskeligt bjergterræn. SKK skriver, at racen kræver meget motion, træning og stimulans, og at en stor jagtinteresse hos ejeren er et must. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen.

DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde minder om, at racer af denne type har stor vildtinteresse og selvstændighed, så haven bør hegnes sikkert ind, og at man bør spørge racens specialklub til råds, hvis man ikke vil bruge hunden til jagt. Vejledningen gælder hele gruppen og ikke kun denne race.

Træning og socialisering

Vi har ingen kilde, der beskriver, hvordan racen trænes eller socialiseres. Standarden kalder den en fast og målrettet sporhund, og SKK nævner træning som en del af behovet, men der er ingen tekst om lydighed, indkaldelse eller hvalpetræning. En drivende jagthund, der sporer målrettet og udholdende, kan ikke forventes at være pålidelig i indkaldelse, hvor der er vildt eller trafik. Det følger af racens art og af DKK’s generelle råd for gruppen og ikke af en kilde om denne race.

Familie og bolig

SKK skriver, at racen er en udpræget jagthund, som ikke trives som udelukkende selskabs- eller familiehund. Ingen kilde taler direkte om børn, bolig eller om at være alene hjemme. En hund med så stort behov for motion og jagt passer bedst til en ejer, som har brug for en jagthund, og som kan give den et hegnet område og meget tid. Det er vores vurdering og ikke et direkte udsagn om lejlighedsliv. Den høje, vedholdende stemme under sporarbejde kan også volde problemer i tæt bebyggelse. Som alle hunde bør den ikke efterlades uden opsyn sammen med små børn.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er mat, ru, grov og hård og ikke kræver nogen særlig pleje. Ingen kilde siger noget om, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK skriver, at antallet af hunde i Sverige er så lille, at racens helbredstilstand ikke kan vurderes med sikkerhed. Vi har ikke fundet dyrlægeundersøgelser, spørgeskemaer eller racedokumenter fra Østrig eller Norden.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, enten med dyrlægeattest eller en placering på en anerkendt udstilling, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Siden viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Steirische Rauhhaarbracke er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred og jagtbrug, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.