Schiller Støver

Mere om racen

Overblik

Schiller Støveren er en svensk drivende jagthund, tan med en sort mantel over ryggen. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 131 og brugsprøve. Hanner er 53 til 61 cm høje og tæver 49 til 57 cm. Ingen af de gennemgåede kilder angiver en vægt, så racen er ikke indplaceret i en størrelsesklasse.

Svenska Kennelklubben (SKK) beskriver racen som en skalddrivende hund, der bruges til jagt på hare og ræv, og som ikke egner sig som ren selskabshund. Den er en af de svenske nationalracer, og Svenska Stövarklubbens avlsstrategi kalder den den ældste svenske støver. SKK skriver, at racen fungerer meget godt som familiehund, men at den bør kombineres med jagtmuligheder, og at et stort jagtinteresse hos ejeren er et must.

Historie og oprindelse

Racen er opkaldt efter landmanden Per Schiller fra Stenungsund. På Sveriges første hundeudstilling i 1886 viste han søskendeparret Tamburini og Ralla I, der stammede fra hunde på godset Kavlås. Standarden skriver, at de sandsynligvis havde sydtysk oprindelse, og at de var forholdsvis små, tanfarvede med sort mantel og små hvide aftegn. Til stammen kom senere schweiziske støvere og en betydelig indblanding af britiske hunde, især harriers.

Avlsstrategien fra Svenska Schillerstövareföreningen supplerer billedet. Schweiziske støvere af forskellige typer blev importeret i 1870’erne, og en tredje bestanddel var engelske hunde, blandt andre harrieren Crossy. Da Per Schiller parrede hundene i 1880’erne, gjorde han noget usædvanligt for tiden: Han byggede racen på afkom efter to søskendeparringer. Målet var hunde, der kunne jage blandt Bohusläns bare eller lyngklædte klipper, som sætter både næse og udholdenhed på prøve. Han døde pludseligt nytårsnat 1892, kun 34 år gammel, og andre dygtige opdrættere førte arbejdet videre.

I 1907 blev Schillerstövare indført i stambogen som underrubrik, og fra 1913 hed racen Schillerstövare. Standarden skriver, at den hurtigt blev ensartet, med de kontinentale træk som de dominerende. Avlsstrategien nævner, at racen har sine stærkeste fæstninger i Dalarna og Vestsverige, og at den på grund af sin evne til at drive ræv har været populær blandt rævejægere på Gotland.

I 1970’erne og 1980’erne fik nogle få hanner for stor indflydelse i avlen. Avlsbasen blev smallere, og blandt andet hofteledsdysplasi blev bemærket. Fra midten af 1990’erne krydsede man derfor luzernerstøver ind i racen, og senere også finsk støver med blandet resultat og serbisk støver, der gav gode resultater. Mange af nutidens schillerstøvere har en af disse hunde bag sig. Klubbens avlsstrategi fra 2025 oplyser, at foreningen i 2024 havde en han og en tæve fra Serbien til at udvide avlen.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en velproportioneret, let rektangulær og senet hund, der giver indtryk af fart og styrke. Hovedet er lidt langstrakt, set forfra og fra siden trekantet uden at snuden bliver spids. Læber og mundvige skal være stramme og tætsluttende, og ørerne er bløde, flade og trekantede. Halen når til haserne og bæres ikke over rygliniens højde i bevægelse.

Pelsen er hård, ikke for kort og ligger tæt ind til kroppen, kort og glat på hoved, ører og forbenenes forside. Farven er tan med en veldefineret sort mantel, som dækker nakken, ryggen, skuldrenes overside, kroppens sider, lænden og halens overside. Tan kan variere fra gyldent til dyb tan. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, men sorte hår i den tanfarvede del er ikke tilladt hos en voksen hund. Sorte tegninger på kinderne accepteres.

Idealhøjden er 57 cm for hanner og 53 cm for tæver. Avlsstrategien opfordrer dommerne til at være opmærksomme på, at mankehøjden ikke stiger. DKK har endnu ingen racetekst eller vægt for racen, og SKK og FCI angiver heller ingen.

Temperament

Standarden kalder racen livlig og opmærksom. SKK og avlsstrategien beskriver en livlig hund med vågent temperament, og SKK tilføjer, at den er føjelig og stabil. Standarden diskvalificerer aggressive eller overdrevent sky hunde og hunde, der er utilnærmelige.

Jagtlysten er udpræget. Avlsstrategien fremhæver jagtlyst, tidlig jagtmodenhed og et klangfuldt skald, og SKK nævner det sporsikre drevsæt, som er en fordel under vanskelige forhold. Racen har ifølge SKK godt skald og stærke poter. Omkring 80 % af dem, der jager med schillerstøver, jager ræv og andre rovdyr, skriver avlsstrategien. Det er klubbens egen opgørelse. Ingen af kilderne siger noget om vagtsomhed, om omgang med andre hunde eller om, hvor meget racen giver lyd i hverdagen ud over jagtstemmen.

Motion og aktivering

Ingen kilde angiver et motionsbehov i timer. SKK kalder racen en udpræget jagthund og skriver, at den bør kombineres med jagtmuligheder. Svenska Schillerstövareföreningen arrangerer jagtprøver, og avlsstrategien nævner, at racen ofte klarer sig godt i startfeltet på prøver, og at en schillerstøver vandt ræve-SM i 2023.

Den, der ikke jager, bør spørge sig selv, hvordan hunden kan få en reel opgave. Kilderne nævner ikke andre aktiviteter end jagt og jagtprøver.

Træning og socialisering

SKK skriver, at tidlig træning er vigtig for at få en dygtig og lydig hund i skoven, og at racen har brug for vejledning i at jage det vildt, den er beregnet til. Det er en jagthund, og træningen handler derfor først og fremmest om samarbejde i marken og om at få hunden til at arbejde på det rigtige vildt.

Foreningen har en såkaldt unghundegranskning, hvor ejerne besvarer et spørgeskema om hundens helbred og jagtegenskaber, og avlsstrategien anbefaler at lade hundene avlsgranske mellem 12 og 24 måneders alder. Svarprocenten har de seneste år ligget omkring 40 %. Det er et værktøj til avlen og ikke en træningsvejledning.

Familie og bolig

SKK og avlsstrategien skriver begge, at schillerstøveren fungerer meget godt som familiehund. SKK skriver samtidig, at den ikke er egnet som udelukkende selskabshund, og at den bør kombineres med jagtmuligheder. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Ingen kilde taler direkte om bolig, og ingen siger noget om at være alene hjemme.

Da racen er en jagthund med udpræget jagtlyst, bør man være opmærksom på det, hvis der er katte eller andre smådyr i husstanden.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er let at passe, og at hunden bades efter behov. Standarden beskriver en kort, glat og hård pels. Ingen kilde angiver, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at racen generelt anses for at være uden alvorlige kendte racesygdomme, men at hofteledsdysplasi (HD) forekommer. Avlsstrategien fortæller, at racen tidligere havde tre helbredsproblemer: HD, kryptorkisme og den medfødte hjertesygdom persisterende ductus arteriosus (PDA). HD-programmet er fjernet, fordi klubben ikke længere ser det som et problem. Kryptorkisme begrænser sig til få hunde og kuld. Efter 20 år med SvStk’s avlsprogram for PDA ses et faldende antal tilfælde. Epilepsi forekommer sporadisk, og klubben ved, at der findes anlægsbærere. Racen ligger ifølge avlsstrategien i den laveste forsikringsgruppe hos flere forsikringsselskaber.

En opgørelse fra Agria viser ifølge avlsstrategien, at schillerstøvere har oftere luftvejssygdomme end gennemsnittet. Halsbetændelse er ikke ualmindeligt hos jagthunde, og årsagerne kan være mange. Det er klubbens gengivelse, og vi har ikke selv set tallene.

Indavlsgraden har ligget på 2,5 til 3 % i begyndelsen af 1990’erne og på 0,5 til 1,1 % mellem 2018 og 2023. Klubben vil ikke bruge enkelte avlsdyr for meget, og en han må højst have fire kuld. Kuldstørrelsen har ligget over seks hvalpe siden 2006, med rekord i 2021 på 7,6. Målet er mindst 130 registrerede hvalpe om året. Det tidligere mål på 150 er kun nået i 2009, hvor der blev født 209.

Svenska Schillerstövareföreningen anbefaler, at hanner og tæver har et jagtprøveresultat og mindst Good på udstilling, og at indavlen i en enkelt parring højst er 2,5 %. Det er svenske klubregler og ikke danske krav. I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. DKK stiller ingen krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse, og specialklubben er Dansk Drever Klub. Schiller Støver er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om jagtprøver og om, hvordan hvalpene er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.