Slovakisk Støver

Mere om racen

Overblik

Den slovakiske støver, på slovakisk slovenský kopov, er en mellemstor drivende jagthund fra Slovakiet. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 244 og brugsprøve. Hanner måler 45 til 50 cm og tæver 40 til 45 cm, og vægten er 15 til 20 kg. Pelsen er kort og altid sort med brune aftegn.

Racen er kendt for at kunne følge et frisk spor i timevis, mens den giver hals, og i hjemlandet bruges den især på vildsvin og rovvildt. Den er energisk, modig og udholdende. DKK advarer om, at den ikke har den milde natur, man ofte ser hos drivende hunde, og både DKK og SKK skriver, at den ikke egner sig som ren familiehund.

Historie og oprindelse

Racen er gammel og regnes for Slovakiets nationale race. Den stammer fra de bjergrige egne, hvor jægere i århundreder brugte hårdføre lokale hunde til at drive vildt i svært terræn. DKK skriver, at de med mod og en gennemtrængende stemme drev selv det største vildt som bjørn og ulv. Hundene var også pålidelige vagthunde og den almindelige mands jagthund. De første skriftlige omtaler er fra 1700- og 1800-tallet, hvor det blev forbudt at parre racen med andre racer.

Oprindelsen hænger tæt sammen med andre sort- og tanfarvede mellemeuropæiske støvere. Den svenske raceklub nævner keltisk bracke som en af de tidligste forfædre, mens AKC skriver, at brandlbracke, chart polski og magyar agar menes at indgå i baggrunden. Navnet kopov kommer ifølge AKC fra det ungarske kopó, som betyder støver.

I begyndelsen blev der kun avlet på jagtegenskaber, og skulderhøjden svingede mellem 40 og 65 cm. Omkring 1915 begyndte jægerne at blive enige om pels, farve og tegning, og højden blev senere begrænset. Den første avlsudstilling blev holdt i Banská Bystrica i 1936, og det egentlige avlsarbejde begyndte i 1940 med en slovakisk stambog. Avlsgrundlaget var 26 hunde, 14 hanner og 12 tæver. FCI anerkendte racen i 1963, mens DKK skriver 1950’erne. Racen blev først kendt uden for Centraleuropa i de seneste årtier. Den svenske raceklub anslog i 2018, at der var omkring 2.500 hunde i Slovakiet, 1.800 i Tyskland og knap 500 i Sverige.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en let bygget hund med solide knogler og en aflang, rektangulær krop. Skallen er flad, næsen altid sort, og de mørke, mandelformede øjne skal vise livlighed og mod. Ørerne er middellange med afrundet spids og ligger fladt ind til hovedet. Halen er lavt ansat, når ned til hasen og bæres sabelformet, når hunden er opmærksom. DKK skriver, at racen kan minde lidt om en dobermann, men at de to racer ikke har noget med hinanden at gøre.

Pelsen er 2 til 5 cm lang, middelhård og tætsiddende og lidt længere på ryg, hals og hale. Underulden er tæt om vinteren, men må heller ikke mangle om sommeren. Farven er altid sort med brune til mahognifarvede aftegn på benene, og hvide aftegn er en fejl. DKK registrerer farven black and tan.

Standardens idealhund vejer 16 kg, og idealhøjden er 46 cm for hanner og 43 cm for tæver. Den svenske raceklub skriver, at de svenske hunde i praksis er større, med tæver på 17 til 20 kg og hanner på 20 til 24 kg, og at for stor størrelse er den hyppigste kritik på udstillinger. Med standardens 15 til 20 kg hører racen til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden siger kun, at racen har et livligt temperament og en usædvanlig veludviklet stedsans. Kilderne beskriver i øvrigt racen forskelligt. SKK og den svenske raceklub fremhæver energi, mod, arbejdsvilje og udholdenhed og kalder den voksne hund meget social, lærenem, loyal og hengiven, så den fungerer godt i en familie. DKK skriver derimod, at racen ikke har den milde natur, man normalt finder hos drivende hunde, at den er vagtsom og noget afvisende over for fremmede mennesker og hunde, og at kontaktbehovet over for mennesker er mindre udtalt.

Kilderne er enige om, at unghundene kan være voldsomme, hidsige, egensindige og frække, især hannerne. I den svenske raceklubs ejerundersøgelse fra 2018 oplevede 21,3 % af ejerne noget i hundens adfærd som problematisk. Hyppigst var aggression mod andre hunde, næsten kun hos hanner, fulgt af meget gøen og, kun hos tæver, skyhed. Klubben skriver, at næsten 14 % af hannerne viste aggressiv adfærd, som ejerne oplevede som et problem, og at tallene er usikre. I SKK’s adfærdsbeskrivelse (BPH) fremstod de 26 beskrevne hunde som trygge, sociale og nysgerrige.

Motion og aktivering

DKK skriver, at den stærke og udholdende hund har brug for meget fysisk motion og for udfordringer, hvor den kan bruge næsen. Den har en meget præcis stedsans og finder altid hjem fra jagten, selv om den gerne bevæger sig over store afstande. SKK går længere og skriver, at racen kun bør bruges til jagt på vildsvin og eftersøg, og at ejeren skal have en stor jagtinteresse.

Racen bruges til drivjagt, apportering og eftersøg på anskudt vildt. Den svenske raceklub peger på et problem med, at mange hunde kun giver hals, når de ser vildtet, og at kun omkring hver femte af de testede hunde gav hals på sporet. Klubben lægger også vægt på, at hundene skal være rådyrrene. Ingen kilde angiver, hvor meget motion en hund uden jagt har brug for.

Træning og socialisering

DKK anbefaler tidlig socialisering til både mennesker og andre hunde for at modvirke racens reserverthed. Indkaldet skal have hovedvægt, og træningen skal være venlig, konsekvent og lystbetonet med skiftende miljøer og belønninger. SKK og den svenske raceklub kalder hunden lærenem, men skriver, at især unge hanner har brug for en erfaren og konsekvent ejer, og DKK skriver, at hanhundene kræver en meget hundeerfaren ejer.

SKK anbefaler at vælge en hvalp efter forældre med gode jagtegenskaber og jagtprøvemeritter. Den svenske raceklub anbefaler desuden, at mindst én af forældrene er bedømt til at give hals på sporet.

Familie og bolig

SKK skriver både, at racen fungerer godt i en familie, og at den ikke trives som ren familiehund. DKK skriver, at den ikke egner sig som udelukkende familiehund. Ingen kilde siger noget om børn, og som alle hunde skal den have opsyn sammen med dem. Familieegnetheden er ikke vurderet, fordi kilderne er for uenige.

Ingen kilde taler om lejlighed eller om at være alene hjemme. Racen jager vildsvin og rovvildt, så smådyr i husstanden kræver opmærksomhed, men samliv med katte er ikke beskrevet. Fordi nogle hanner har problemer med fremmede hunde, er tidlig socialisering vigtig.

Pelspleje

Den korte pels er meget let at pleje. SKK skriver, at den blot skal bades efter behov, og DKK, at plejen indskrænker sig til jævnlig gennembørstning i fældeperioderne. Om vinteren har hunden en del underuld, som delvis fældes om foråret, og AKC skriver, at den i den periode har brug for hyppigere børstning. Ørerne kræver ifølge DKK mindre opmærksomhed end hos mange andre støvere. Læberne skal slutte tæt, men ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK kalder racen relativt sund og nævner, at hofteledsdysplasi (HD) forekommer. I den svenske raceklubs ejerundersøgelse fra 2018 med 170 svar vurderede 85,2 % hundens almene helbred som godt eller meget godt. De fleste sygdomme ramte under 5 % af hundene, men slidgigt (artrose) blev nævnt hos 7 % og krampeanfald af epileptisk karakter hos lidt over 8 %. Vildsvinsskader var den hyppigste ulykke. Tallene er fra én ejerundersøgelse med stor usikkerhed.

Klubben kalder HD-situationen bekymrende. Af 323 røntgede hunde havde 33 % HD-status A, 45 % B, 18 % C og 4 % D, og andelen med dysplasi blev fordoblet fra 2002 til 2017, måske delvis på grund af nye røntgenmetoder. I de senere år er kun omkring hver femte hund blevet røntget. Under en femtedel af hundene har kendt albuestatus, og 4 % af de undersøgte havde albueledsdysplasi. Klubben anbefaler HD-status A eller B og frie albuer hos avlshunde. Det er svenske klubanbefalinger og ikke danske krav.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt, men stiller ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Racen har ingen egen specialklub i Danmark. Slovakisk støver er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Halekupering er ikke tilladt, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og albuestatus, om jagtprøveresultater og om forældrenes temperament. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.