Samojedhund

Mere om racen

Overblik

Samojedhunden er en hvid, arktisk spidshund, som FCI placerer i gruppe 5, sektion 1 blandt de nordiske slædehunde. Oprindelsesområdet er det nordlige Rusland og Sibirien, og Nordisk Kennel Union har ansvaret for standarden. Racen bruges i dag både som slædehund og som familiehund, og i Danmark hører den under Dansk Polarhunde Klub.

Det mest kendte ved racen er den tykke, hvide pels og det såkaldte samojedsmil, de let opadbuede mundvige. Bag udseendet gemmer sig en venlig, åben og meget social hund, som holder af mennesker i alle aldre og ikke egner sig som vagthund. Den har brug for meget motion og selskab, pelsen kræver fast og grundig pleje, og racen er tilbøjelig til at gø og give lyd. Den passer bedst til en aktiv familie, der har tid til både hund og pels.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter samojedfolkene, nomadiske rensdyrfolk i det nordvestlige Sibirien og det nordlige Rusland. I de sydlige egne brugte de hvide og brogede hunde til at vogte rensdyr, mens hundene længere mod nord var rent hvide, havde et mildt sind og blev brugt til jagt og til at trække slæder. Hundene levede tæt på menneskene, sov med i teltene og holdt dem varme om natten, og det nære samliv gav et blidt forhold mellem hund og menneske.

Den britiske zoolog Ernest Kilburn Scott opholdt sig hos samojedfolkene i 1889 og tog en brun hanhvalp med hjem til England. Senere fulgte en cremefarvet tæve fra vestsiden af Ural og en snehvid han fra Sibirien. Sammen med hunde fra polarekspeditionerne blev disse få dyr grundlaget for den vestlige samojedhund. Samojedhunde trak slæder for blandt andre Fridtjof Nansen og Roald Amundsen, og hannen Antarctic Buck, der havde overlevet en ekspedition til Antarktis, blev en vigtig avlshund i England.

Den første standard blev skrevet i England i 1909. Den første samojedhund i Sverige blev registreret allerede i 1893. Danmarks første kennel blev grundlagt i 1950 med tre importerede hunde fra England og Norge.

Udseende og størrelse

Samojedhunden er middelstor og elegant og skal give indtryk af styrke, udholdenhed, charme, smidighed og selvtillid. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, dyb og kompakt, men smidig. Hovedet er kraftigt og kileformet, øjnene mørkebrune og mandelformede, og de små, tykke ører står op. Halen bæres bøjet frem over ryggen, når hunden er i bevægelse.

Pelsen er en rigelig og tæt polarpels med kort, blød underuld og længere, hårdere og lige dækhår. Den danner en krave om hals og skuldre, især hos hannerne, og bukser bag på lårene. Farven er ren hvid, creme eller hvid med biscuitfarvede aftegninger, og pelsen må aldrig se lysebrun ud. Blå eller forskelligfarvede øjne diskvalificerer.

Idealhøjden er 57 cm for hanner og 53 cm for tæver, begge med en tolerance på 3 cm. Standarden angiver ingen vægt, men den amerikanske raceklub regner med 20 til 29 kg for hanner og 16 til 23 kg for tæver. Racen hører dermed til de mellemstore hunde. DKK’s racebeskrivelse angiver lidt højere tal, 23 til 30 kg.

Temperament

Samojedhunden er venlig, åben, opmærksom og livlig, og den må aldrig være sky eller aggressiv. Den er så social, at den ikke kan bruges som vagthund, og reserverthed regnes som en fejl i standarden. Hunden holder typisk af både familien og fremmede, er tolerant over for andre hunde og har en stærk flokfornemmelse. Den melder gerne, når der sker noget, men de fleste vil tage imod en ubuden gæst med logrende hale.

Racen er kvik og legesyg langt op i alderen, men også selvstændig og kan være egenrådig. Den er tilbøjelig til at gø, og nogle hunde hyler. Gøen ved besøg holder som regel op, når hunden er blevet hørt, mens vedvarende gøen oftest skyldes kedsomhed eller ensomhed.

Om jagtlysten er kilderne uenige. Standarden kalder jagtinstinktet meget svagt, og DKK kalder det temmelig behersket, mens andre kilder beskriver en stærk trang til at følge spor og jagte katte og smådyr. Det er derfor klogt at være forsigtig med smådyr og løs hund, indtil man kender den enkelte hund.

Motion og aktivering

Samojedhunden er bygget til udholdende arbejde og har brug for en hel del motion, beskæftigelse og nye oplevelser. Regn med en til to timers aktivitet om dagen; SKK nævner mindst en times gåtur dagligt plus fysisk træning tre til fire gange om ugen. Den har også brug for hjernearbejde som foderpuslespil. Trækhundesport som slædekørsel, canicross og bikejoring passer racen godt.

Hvalpe og unge hunde skal bygges langsomt op. Den amerikanske raceklub advarer mod overbelastning af voksende led og knogler, for eksempel ved gentagne glid på glatte gulve og mange spring. Racen udvikler sig langsomt og er først fuldt voksen flere år efter hvalpetiden.

Den tykke pels gør hunden følsom for varme. Om sommeren bør motion lægges på de kølige tider af døgnet.

Træning og socialisering

Samojedhunden er som regel samarbejdsvillig, men bliver sjældent ubetinget lydig. Den vil gerne gøre en retfærdig og konsekvent ejer tilpas og reagerer godt på stemmen, mens hård håndtering er unødvendig og skader samarbejdet. Træning med belønning i form af godbidder og leg virker bedst, og varierede belønninger holder interessen oppe.

Træningen bør starte tidligt og være venlig og konsekvent. Hvalpetræning og socialisering i de første måneder anbefales, og den amerikanske raceklub råder til lydighedstræning i mindst hele det første leveår. Lær den signaler for at være stille og falde til ro. Indkaldet skal være meget sikkert, før hunden slippes løs uden for et indhegnet område.

Familie og bolig

Racen fungerer godt i familier. Den er meget omgængelig, kan leve meget let sammen med børn og trives med larm og aktivitet i en travl husholdning. Hunden er dog middelstor og meget begejstret og kan vælte små børn, og nogle hunde puffer til eller kredser om børn som en rest af hyrdeinstinktet. Samvær med små børn bør derfor altid foregå under opsyn.

Samojedhunden trives dårligt alene. Den kan blive stresset og ængstelig, hvis den er alene i mere end fire timer, og keder den sig, kan den gø, grave og tygge. Den passer bedst i et aktivt hjem, hvor nogen er hjemme det meste af dagen, og alenetid bør bygges gradvist op fra hvalpealderen. Den egner sig ikke til en hundegård, fordi den nødigt undværer menneskelig kontakt.

En helt sikker, indhegnet have er nødvendig, fordi racen er dygtig til at finde huller i et hegn. Med motionsbehovet og tilbøjeligheden til at gø egner den sig bedre til hus med have end til lejlighed, selv om den er stille indendørs, når behovene er dækket.

Pelspleje

Pelsen er racens kendetegn, men også dens største krav til ejeren. Den skal børstes flere gange om ugen og helst dagligt, og i fældeperioderne er daglig pleje nødvendig. DKK regner med mindst en halv times grundig børstning om ugen for en voksen hund, mens hvalpe og unghunde kræver mere. Professionel pelspleje med jævne mellemrum anbefales, men pelsen må ikke klippes eller barberes helt ned, fordi det ødelægger dens isolerende evne. Hårene mellem trædepuderne kan trimmes, så hunden ikke glider.

Racen fælder kraftigt, typisk i en kort og intens periode forår og efterår, hvor underulden forsvinder. Den hvide pels ses overalt i hjemmet. Bad er kun nødvendigt et par gange om året, og pelsen skal tørres grundigt bagefter.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Samojedhunden regnes for en forholdsvis sund og robust race, men flere arvelige sygdomme forekommer. Hofteledsdysplasi (HD) er den vigtigste: i Sverige har omkring 20 til 25 % af de røntgede hunde HD-grad C, D eller E. Andre lidelser omfatter øjensygdomme som grå stær, progressiv retinal atrofi (PRA) og glaukom, den arvelige nyresygdom X-bundet hereditær nefritis, sukkersyge, talgkirtelbetændelse (sebaceøs adenitis) og visse kræftformer. Data fra forsikringsselskabet Agria, som den svenske raceklub gengiver, peger på hormonsygdomme som den største risiko.

I Danmark kan hvalpe kun stambogsføres hos DKK, hvis begge forældre har HD-status A eller B (C kan bruges, hvis partneren har A) og er øjenundersøgt og fri for arvelig katarakt. Hanhunden skal have dokumenteret normale testikler. Til Basis+-stambog kræves desuden gonioskopi og mindst “Very good” på udstilling eller godkendelse ved en avlsbedømmelse. Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en samojedhund HD-røntges, før den bruges i avl. The Royal Kennel Club anbefaler også DNA-test for nyresygdommen og X-bundet PRA samt albue-, hofte- og øjenundersøgelser.

En britisk undersøgelse af mere end en halv million hunde fandt en medianlevealder på 13,1 år for samojedhunden. Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og øjenresultater. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.