Eurasier

Mere om racen

Overblik

Eurasier er en mellemstor spidshund fra Tyskland, som FCI placerer i gruppe 5 blandt de asiatiske spidshunde og beslægtede racer. Den er en af de yngste racer i gruppen: den blev skabt i 1960’erne som ren selskabshund og har aldrig haft en egentlig arbejdsopgave. I Danmark repræsenteres den af Eurasier Klub Danmark, som er specialklub under DKK.

Hunden er harmonisk bygget med rejste ører, halvlang pels og et selvbevidst, roligt og ligevægtigt sind. Den er vagtsom uden at være støjende og meget knyttet til sin familie, men afslappet og tilbageholdende over for fremmede. Raceklubberne i Danmark, Sverige, Tyskland og USA er enige om, at hunden skal leve tæt sammen med sine mennesker og ikke trives med lange perioder alene.

Historie og oprindelse

I 1960 krydsede tyskeren Julius Wipfel en chow chow med en wolfspitz. Hundene blev først kaldt wolf-chow. Wipfel ville have en sund, naturlig og omgængelig europæisk spidshund med de russiske lajkaer som forbillede, men uden deres store jagtlyst. Det første kuld blev født den 22. juni 1960 i Wipfels kennel, og flere opdrættere var med fra begyndelsen, især Charlotte Baldamus.

Senere blev der krydset en samojedhund ind. Den amerikanske raceklub daterer det til 1972, og formålet var at mindske indavlen og forbedre temperament og robusthed. Samme år købte adfærdsforskeren Konrad Lorenz en tæve fra Baldamus. I 1973 anerkendte den tyske kennelklub VDH og FCI racen, og navnet blev ændret til eurasier for at vise, at den bygger på både europæiske og asiatiske racer.

Racen kom til Finland og derfra til Sverige i 1994, og den britiske kennelklub anerkendte den i 2003. Den tyske stamklub kalder den den yngste tyske race, som FCI har anerkendt.

Udseende og størrelse

Eurasier er lidt længere end høj, med middelkraftig knoglebygning. Hovedet er kileformet set både fra oven og fra siden, med kun let markeret stop. Ørerne er mellemstore, trekantede og rejste. Halen er højt ansat, busket og bæres fremad over ryggen, let til siden eller rullet. Tungen kan være alt fra blå til lyserød eller plettet, og farven er ikke et racekriterium.

Pelsen består af tæt underuld over hele kroppen og en halvlang, lige og løst tilliggende dækpels, der skal være så kort, at kroppens proportioner stadig kan ses. Den er kort på næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene og danner ingen manke. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen helt hvid og hvidbroget.

Skulderhøjden er 52 til 60 cm for hanner og 48 til 56 cm for tæver, og vægten er 22 til 30 kg for hanner og 18 til 26 kg for tæver. Idealet er 56 cm og 26 kg for hanner og 52 cm og 22 kg for tæver. Det placerer racen i den mellemstore klasse, tæt på grænsen til de store hunde.

Temperament

Racen er selvbevidst, rolig og ligevægtig med en høj irritationstærskel. Den er vagtsom og opmærksom uden at være støjende, stærkt knyttet til sin familie og afslappet, men ikke påtrængende, over for fremmede. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Standarden tilføjer, at hunden kun udvikler disse egenskaber fuldt ud, hvis den har tæt daglig kontakt med familien og får en forstående, men konsekvent opdragelse.

Over for fremmede er hunden hverken nervøs eller aggressiv, og den er ikke vagthund, men en udmærket alarmhund. Den gider ikke at blive klappet af alle og er meget lydhør over for stemningen i familien.

Racen gør lidt. Den er ikke en gøer og melder kun kort fra, når der sker noget usædvanligt. Når den gør, er der en grund, og den bliver sjældent ved.

Motion og aktivering

For en hund af den størrelse er motionsbehovet beskedent. Den unge hund har brug for en del motion, men den voksne er ikke specielt krævende: den elsker aktivitet, men behøver ikke timelange ture. Der er ingen store krav til motion og beskæftigelse, men hunden skal være med i familiens liv.

Den tyske stamklub og den amerikanske raceklub understreger dog, at hunden skal have daglig motion, gerne med mulighed for at løbe uden snor. Gåture, jogging og agility passer racen, og EKW anbefaler først at lade hunden løbe ved cyklen efter det første leveår. Jagtinstinktet er behersket, så hunden er ikke tilbøjelig til at strejfe og holder sig gerne nær sine mennesker.

Træning og socialisering

Hunden opfatter hurtigt og husker både gode og dårlige oplevelser livet igennem. Slægtskabet med chow chowen kan mærkes: hunden har en god portion egensindighed, og man opnår intet ved tvang eller mange gentagelser. DKK anbefaler varieret træning i skiftende miljøer med bold, leg og godbidder som belønning, og racen egner sig ikke til begyndere.

Eurasieren er en følsom hund, der ikke har brug for hårde metoder, og den amerikanske raceklub anbefaler positiv forstærkning og en rolig, sikker fører. Opdrages den med tillid, konsekvens og kærlighed, er den lærenem. En meget tidlig socialisering og tæt kontakt med familien dæmper en stor del af reservationen over for fremmede.

Familie og bolig

Eurasieren er avlet som familiehund. Den er generelt meget tolerant, blid og kærlig over for børn, og med god socialisering kommer den godt ud af det med andre hunde og husdyr. Børn bør dog aldrig være alene med et dyr. Med andre hunde er den omgængelig.

Alle kilder er enige om, at hunden skal bo inde hos familien. Den tyske stamklub afviser hundegård helt, og som lænkehund egner racen sig ikke. Den klarer sig fint i en lejlighed af en vis størrelse, i et hus eller på landet.

At være alene er racens svage side. Den er ikke skabt til lange perioder alene, kan ikke lades alene længe og passer ikke til en ejer, der er væk hele dagen. Hvad den enkelte hund kan klare, afhænger af træning og gradvis tilvænning.

Pelspleje

Pelsen beskytter godt mod al slags vejr og filtrer ikke. EKW og den svenske raceklub anbefaler en gennembørstning en gang om ugen, mens Eurasier Klub Danmark nøjes med et par gange om måneden og et bad et par gange om året.

En til to gange om året fælder hunden hele underulden. Det varer omkring tre uger og kræver daglig børstning, og i fældeperioderne forår og efterår kan underulden trækkes ud i store totter.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Eurasieren er en robust race, og den svenske raceklubs avlsstrategi fra 2020 viser en lav andel hunde med hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og patellaluksation. Der forekommer dog nedsat stofskifte (hypothyreose), nedsat funktion af bugspytkirtlen (EPI), mavedrejning og Dandy Walker Like Malformation (DWLM), en arvelig misdannelse af lillehjernen, som der findes en DNA-test for. I 2020 undersøgte den svenske klub desuden 25 til 30 hunde med kronisk hoste, hvor dyrlæger mistænkte primær ciliær dyskinesi (PCD). Autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen, manglende tænder og distichiasis ses også, og i USA er lidelser i skjoldbruskkirtlen de hyppigst registrerede.

Hyperkolesterolæmi er en nyerkendt arvelig sygdom i racen, hvor ramte hunde har ekstremt højt kolesterol og fedtindhold i blodet. Ubehandlede hunde dør ofte inden toårsalderen, og Eurasier Klub Danmark opfordrer ejere til at indsende blodprøver til forskningen.

I Danmark kan hvalpe kun stambogsføres hos DKK, hvis begge forældre har HD-status A eller B (C kan bruges, hvis partneren har A) og AD-status 0 eller 1, og faderen skal have normale testikler. Til Basis+-stambog anbefales desuden mindst Very Good på udstilling, patellastatus 0 eller 1, og at mindst den ene forælder er DWLM-fri. Klubben anbefaler en indavlsgrad på højst 6,25 procent. Hundebekendtgørelsen kræver, at eurasier undersøges for både HD og AD inden avl. Den britiske kennelklub anbefaler hofte-, albue- og øjenundersøgelse.

Den amerikanske raceklub angiver en gennemsnitlig levealder på 12 til 14 år, mens klubbens spørgsmål og svar har 14 år. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og søg råd hos en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.