Pumi

Mere om racen

Overblik

Pumien er en mellemstor ungarsk hyrdehund med krøllet pels, et langt hoved med terrierpræg og ører, hvis øverste tredjedel tipper forover. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 56. Hanner måler 41 til 47 cm og vejer 10 til 15 kg, tæver måler 38 til 44 cm og vejer 8 til 13 kg.

Standarden beskriver en temmelig livlig hund med et rastløst temperament, der altid er klar til at arbejde. Den er dristig, lærer usædvanlig let og er opmærksom på alt, hvad der sker omkring den. Den gør også meget. Racen passer til en aktiv ejer med tid til motion, træning og opgaver.

Historie og oprindelse

Pumien opstod i Ungarn i 1600- eller 1700-tallet. Den oprindelige puli blev krydset med hunde fra Tyskland og Frankrig, men kilderne er ikke enige om hvilke. FCI-standarden nævner hunde af terriertype med opretstående ører, DKK franske hyrdehunde, tyske spidshunde og senere lidt terrier, og den amerikanske raceklub den pommerske schafpudel og den uddøde hütespitz.

Hunden blev formet af hyrderne i det bakkede vestlige Ungarn. Græsgangene var små, og dyrene skulle drives ad smalle veje forbi marker, så hunden arbejdede tæt på dyrene med gøen, hurtige bevægelser og et nap, når det var nødvendigt. Den vogtede også gården og meldte, når fremmede kom.

Længe blev pumien regnet for en lokal udgave af pulien. I begyndelsen af 1900-tallet blev de to racer skilt ad, og FCI anerkendte pumien endeligt i 1954. I Ungarn er den stadig en brugt gårdhund, mens den uden for hjemlandet især er kendt som sportshund.

Udseende og størrelse

Pumien er kvadratisk bygget, så kroppen er lige så lang, som hunden er høj. Den er slank og tør med stramme muskler. Hovedet er langt og smalt med næsten intet stop og altid sort næse. Ørerne står op, men den øverste tredjedel bøjer forover. Halen er højt ansat og danner en vid cirkel over krydset. Ifølge standarden må halen hverken være kuperet eller naturligt kort.

Pelsen er bølget og krøllet, i gennemsnit 4 til 7 cm lang, og danner små eller store totter. Den har et kraftigt, men ikke groft dækhår og en blød underuld og må aldrig være glat eller filtret i snore.

Farven skal være ensfarvet og kraftig. Standarden tillader grå i forskellige nuancer, sort, fakó (rød, gul eller creme) og hvid. De grå hvalpe fødes som regel sorte og bliver grå med alderen. En lille hvid plet på brystet og hvide tæer er tilladt. Med en vægt på 8 til 15 kg hører racen til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en ekstremt dristig hund, der er lidt mistænksom over for fremmede og altid aktiv. DKK kalder den dristig, lærenem, livlig og selvsikker, loyal og trofast over for familien, men temmelig mistroisk over for fremmede.

Den svenske raceklub beskriver en hund, der elsker at være tæt på sin familie, gerne ligger på skødet og er legesyg langt op i alderen. Når den har fået nok at lave, er den rolig indendørs. Under den søde overflade har den dog en stærk vilje. Pumien vogter ved at slå alarm med gøen eller knurren og kan have en del vagtinstinkt.

Den gør meget. Standarden kalder den temmelig larmende, og DKK skriver, at racen er meget gøende, og at den højrøstede årvågenhed ikke helt kan fjernes, selv med den bedste opdragelse. DKK skriver, at det stiller krav både til ejeren og til omgivelserne.

Motion og aktivering

Standarden siger kort, at racen har brug for megen motion. DKK skriver, at den altid opmærksomme og aktive hund har brug for megen motion og beskæftigelse. Den amerikanske raceklubs side om racen skriver, at pumier kræver enorme mængder motion, mental stimulering og en opgave, ellers finder de selv på noget mindre heldigt.

Det behøver ikke at være får. Racen er hurtig, adræt og elsker at klatre og se tingene fra oven, og den egner sig til næsten alle former for hundesport, blandt andet agility og lydighed. Tennisbolde og frisbees er populære. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen, men alle peger på daglig fysisk motion kombineret med opgaver til hovedet.

Træning og socialisering

DKK kalder lærevilligheden næsten forbløffende. Den skal trænes venligt og med rigelig belønning, men også bestemt. DKK skriver, at en pumi selv overtager lederrollen, hvis den kommer i tvivl om, hvem der har den. SKK anbefaler en konsekvent opdragelse fra starten.

Fordi racen er reserveret over for fremmede, er socialisering vigtig. DKK anbefaler en omhyggelig socialisering fra den tidligste hvalpealder, og den svenske raceklub skriver, at man undgår mange senere problemer ved at lægge vægt på den sociale træning hos den unge hund. AKC fraråder at belønne gøen, fordi racen gerne bruger stemmen.

Den amerikanske raceklubs side om racen kalder den en meget klog og følsom hund, der kan udnytte en ejer, der ikke er på forkant, og som ikke egner sig til en ejer med lidt hundeerfaring.

Familie og bolig

Pumien er knyttet til sin familie og vil gerne være med i alt, hvad der sker. Standarden kalder den et fremragende husdyr, der bestemt kan holdes indendørs, og den svenske raceklub beskriver en glad, legesyg hund, der deltager i familiens aktiviteter med stor begejstring. Ingen af kilderne siger noget direkte om børn, og som alle hunde skal den have opsyn sammen med dem.

Med andre hunde går det som regel godt. Den svenske raceklub skriver, at pumien har et meget tydeligt kropssprog, sjældent starter et skænderi og undgår konfrontation så længe som muligt. Racen er dog også en effektiv muse- og rottejæger med jagtlyst over for større dyr, så smådyr i husstanden kræver opmærksomhed. Ingen kilde siger noget om samliv med katte.

Størrelsen gør racen let at have i en lejlighed, men gøen kan være et problem, når der er naboer tæt på. Hvor længe en pumi kan være alene hjemme, giver kilderne ikke et klart svar på, så det er klogt at øve det gradvist fra hvalpealderen.

Pelspleje

Pelsen er ikke tilbøjelig til at filtre, og DKK skriver, at en ugentlig gennembørstning er nok til at holde den i orden. Standarden siger, at pelsen formes ved håndtrimning, og at mindre rettelser med saks på hoved og ben er i orden, mens klipning af hele pelsen ikke er ønsket. SKK skriver, at pelsen skal kæmmes med en stålkam efter behov og klippes nogle gange om året, og AKC nævner kæmning hver tredje til sjette uge efterfulgt af en grundig gennemvædning, så krøllerne kommer tilbage, og derefter trimning.

Racen fælder meget lidt. DKK, SKK og AKC er enige om, at pelsen ikke eller kun lidt fælder, men der kommer hår ud ved pelsplejen. Standarden beskriver stramme læber, der slutter tæt om tænderne, men ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes generelt for sund. SKK skriver, at hofteledsdysplasi (HD) forekommer, og den amerikanske raceklub kalder HD det mest almindelige problem. I klubbens opgørelse fra den amerikanske OFA-database pr. 31. december 2024 havde 9,3 % af de røntgede hunde HD. Tallet dækker kun hunde, hvis ejere valgte at teste. Klubben anbefaler også test for patellaluksation og DNA-test for primær linseluksation (PLL) og degenerativ myelopati (DM). Klubben kender ingen syge hunde med PLL eller DM i USA, men 12,2 % af de testede bar anlæg for PLL og 9,6 % for DM, og der har været flere tilfælde af PLL hos hvalpe i Skandinavien. To bærere må aldrig parres med hinanden. AKC nævner også albueledsdysplasi og øjensygdomme.

Den svenske raceklub lavede i 2004 en sundhedsundersøgelse blandt ejere af pumier født 1993 til 2003. Af de 273 ejere, der svarede, kaldte 94 % hundens helbred meget godt eller godt. De hyppigste problemer var hudproblemer og ulykker, som hver tredje hund havde haft, og mave-tarm-problemer hos 19 %. Tallene er fra en ejerundersøgelse og er omkring 20 år gamle. Mange pumier bliver gamle og holder sig friske længe.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse, og racen har ingen egen specialklub i Danmark. Pumi er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl, selv om den beslægtede puli står i bilaget. Halekupering er ikke tilladt, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og DNA-test for PLL og DM,. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.