Schapendoes

Mere om racen

Overblik

Schapendoes, på hollandsk Nederlandse Schapendoes, er en let bygget, langhåret hyrdehund fra Holland. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, sammen med de øvrige fårehunde, og den har standardnummer 313. Racen kendes på sit tæt behårede hoved med hårtop, overskæg og skæg, sine store, runde brune øjne og sin fjedrende bevægelse.

Schapendoes er munter, livlig og vagtsom, glad for børn og tæt knyttet til sin familie. Den passer til en aktiv familie, der vil give den daglig motion og noget at bruge hovedet til, kan leve med en hund, der gerne melder, og ikke har noget imod at børste en lang pels hver uge.

Historie og oprindelse

Ved slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet fandtes schapendoes overalt i de dele af Holland, hvor der var hede og fåreflokke. Hyrderne satte pris på dens intelligens og den utrættelige glæde, den viste i arbejdet. Den skulle være udholdende, adræt og hurtig og kunne handle på egen hånd. Standarden kræver stadig, at den er “en sand hyrdehund i karakter, krop og sjæl”, og den bruges også i dag til at drive får.

Racen hører til den store gruppe af langhårede hyrdehunde med tæt behåret hoved og er i slægt med bearded collie, puli, polski owczarek nizinny, old english sheepdog, briard, bergamasco og den tyske fårepudel. Under Anden Verdenskrig blev den arbejdsløs som fårehund og var tæt på at forsvinde. Kynologen P.M.C. Toepoel regnes for racens grundlægger. Kilderne er uenige om tidspunktet for redningen: Ifølge standarden vakte han interessen for racen under krigen, og i årene 1940 til 1945 avlede man på de hunde, man kunne finde. DKK skriver, at en hollandsk kynolog først i 1953 begyndte at opspore de sidste hunde.

Raceklubben blev stiftet i 1947. Den hollandske kennelklub, Raad van Beheer, godkendte racen foreløbigt i 1952, og i 1954 blev de første racepoints vedtaget og en stambog oprettet. Endelig godkendelse fulgte i 1971, og FCI anerkendte racen endeligt i 1991. Den amerikanske United Kennel Club anerkendte den i 2006, og Dansk Schapendoes Klub blev stiftet i 1997.

Udseende og størrelse

Schapendoes er en smule længere end høj med et fint, smidigt og spændstigt skelet. Den overdådige hårvækst får hovedet til at se større og bredere ud, end det er. Ørerne hænger frit og er rigt behårede. Halen er lang og fjerformet og et kendetegn: I ro hænger den ned, i trav svinger den let buet fra side til side, og når hunden springer, bruger den halen som ror. Under arbejdet galopperer racen hellere, end den traver.

Pelsen er tyk med tilstrækkelig underuld og godt 7 cm lang eller mere på bagparten. Den er let bølget, fin og tør, men aldrig silkeagtig eller tydeligt krøllet, og den står gerne ud i totter. Alle farver er tilladt, men blågrå til sort foretrækkes. Sort og grå er de mest almindelige farver og regnes for racens oprindelige.

Skulderhøjden er 43 til 50 cm for hanner og 40 til 47 cm for tæver. FCI-standarden angiver ingen vægt. DKK angiver 14 til 16 kg, og da den hollandske raceklub vejede hundene i 1999, vejede 59 hanner i gennemsnit 18,1 kg og 91 tæver 15,9 kg. Racen er dermed mellemstor.

Temperament

Standarden beskriver en opmærksom og modig hyrdehund, der er intelligent og vagtsom, munter og livlig, venlig og fuld af humør. Over for de mennesker, den kender, udvikler den stor hengivenhed og loyalitet. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Hunden er selvstændig, men tæt knyttet til sin “flok”. Den er vagtsom uden at være skarp og melder som regel alle ændringer omkring sig. Den gør gerne, og den hollandske raceklub nævner gøen blandt de ting, man skal tage højde for. Over for andre hunde er den som regel social og legesyg.

Bag det bløde ydre gemmer sig en hyrdehund, der selv kan træffe beslutninger. Den hollandske klub advarer mod at vælge en hvalp på udseendet og forvente en rolig, ukrævende selskabshund, og den beskriver racen som kvik og trofast, men også egenrådig og temperamentsfuld.

Motion og aktivering

Schapendoes har brug for både fysiske og mentale udfordringer hver dag. Den hollandske raceklub anbefaler en times løb dagligt, som holder hunden i form og forebygger nervøsitet. Den lærer hurtigt, men keder sig også hurtigt, så balancen mellem aktivitet og ro er vigtig. Udendørs er den foretagsom og opfindsom, indendørs roligere. Den danske raceklub beskriver den som aktiv uden at være hyperaktiv: Når der er ro i hjemmet, er der også ro på hunden, og den tilpasser sig familiens aktivitetsniveau.

Racen arbejder gerne sammen med sin ejer, og så længe de laver noget sammen, er aktiviteten mindre vigtig. Medlemmerne af Dansk Schapendoes Klub dyrker blandt andet agility, spring, hoopers, lydighed, rally og nosework.

Træning og socialisering

Schapendoes er intelligent, lærenem og samarbejdsvillig, og indlæringen giver sjældent problemer ud over lidt uvilje mod at gøre noget på kommando. Hvalpen er særdeles villig til at lære, og et hvalpehold fra omkring 12 ugers alderen er en god start. Træningen skal være tempofyldt og varieret med mange belønninger, og et spænde i pandehåret gør det lettere at få øjenkontakt.

Opdragelsen skal være konsekvent fra starten, legende, men bestemt. Hunden lærer gerne, men tager med samme glæde gas på sin ejer, hvis den får chancen, og kan høre selektivt. Den hollandske raceklub kalder racen en udfordring for enhver ejer og især for begyndere og nævner tålmodighed, humor og konsekvens som nødvendige egenskaber hos ejeren.

Familie og bolig

DKK kalder schapendoes en utrættelig legekammerat for familiens børn. Den hollandske raceklub skriver, at den egner sig som familiehund, også med små børn, andre hunde, katte og andre husdyr, men at alt skal læres. Som for alle hunde bør samvær mellem hund og børn foregå under opsyn.

Racen er en del afhængig af menneskeligt selskab og er generelt ikke glad for at være alene, så den skal have fået motion og mental stimulering, før den efterlades i længere tid. Kilderne siger ikke noget direkte om lejlighed. Hunden er mellemstor og rolig inde, men gør gerne, og det er værd at tænke over, hvis man bor tæt på naboer.

Pelspleje

Den lange pels skal hverken klippes eller trimmes, men den kræver regelmæssig børstning. Hos den voksne hund er en grundig gennembørstning en gang om ugen som regel nok, og plejen er overkommelig sammenlignet med andre langhårede racer. Den hollandske raceklub nævner også en kæmning på omkring en time hver anden eller tredje uge. Det største arbejde kommer, mens hvalpepelsen skiftes ud med voksenpels, fra omkring 9 måneder til 2 år. I den periode filtrer pelsen let, og en gang om ugen er sjældent nok. Racen fælder ikke meget, men skal børstes lidt oftere i fældeperioder. Begge raceklubber fraråder at klippe pelsen, som beskytter og isolerer hunden. Vask er sjældent nødvendig.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den danske raceklub regner schapendoes for en sund race. Klubbens sygdomsregister fra 2005 rummer blandt andet indberetninger om hjerte-, øjen-, nyre- og ledlidelser, epilepsi, kræft og spondylose, men kun få sygdomme er indberettet flere gange.

Den bedst kendte arvelige sygdom er progressiv retinal atrofi (PRA), som giver natteblindhed og efterhånden tab af synet. Årsagen er en mutation i genet CCDC66, som kan påvises med en DNA-test. DKK kræver, at begge forældre har et officielt DNA-testresultat for PRA, før hvalpene kan stambogsføres; bærere må kun parres med frie hunde, og syge hunde må ikke bruges i avl. Begge raceklubber kræver eller anbefaler desuden en øjenundersøgelse før avl, og den danske klub peger på, at nogle former for grå stær er arvelige.

Den medfødte hjertefejl åbentstående ductus arteriosus (PDA) forekommer. En undersøgelse fra Utrecht fandt en disposition hos racen, og den hollandske raceklub kender mindst 11 hollandske tilfælde; arvegangen er ukendt. Myopati, en arvelig muskelsygdom, undersøges af universiteterne i Helsinki og Utrecht, men de hollandske klubber genkender ikke sygdomsbilledet i Holland. Nervesygdommen neuronal ceroid lipofuscinose er beskrevet hos én norsk hund, og fundet gør en DNA-test mulig. Forekomsten af epilepsi er anslået til 0,23 %, den laveste blandt ni hollandske racer i en undersøgelse fra 2026.

Schapendoes er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ikke krav om røntgen før avl, og DKK kræver heller ikke HD-fotografering. Dansk Schapendoes Klub udelukker dog hunde med HD-grad D eller E samt hunde med epilepsi, PDA, nyresygdom eller autoimmunsvigt fra avl. Til Basis+ stambøger skal begge forældre være avlsgodkendt i Danmark, Holland, Sverige, Norge eller Tyskland. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes PRA-status, øjenundersøgelser og avlsgodkendelse. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.