Australsk Kelpie

Mere om racen

Overblik

Australsk kelpie er en mellemstor hyrdehund fra Australien, som FCI placerer i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene. Den har standardnummer 293 og er en race med brugsprøve. Internationalt hedder den Australian Kelpie, i daglig tale bare kelpie.

Racen blev skabt til at arbejde med får på enorme arealer i varme, støv og ujævnt terræn, og det præger den stadig. Den er smidig, vågen, arbejdsivrig og meget intelligent, med en næsten uudtømmelig energi. Den passer til en aktiv ejer, der vil træne og bruge hunden hver dag, for eksempel i hyrdning, lydighed, agility, spor eller brugshundearbejde. Som ren familiehund uden opgaver trives de færreste kelpier.

Historie og oprindelse

Da store landområder i New South Wales og Victoria blev taget i brug i 1800-tallet, steg antallet af får voldsomt. Nogle ejendomme havde over en kvart million får, og fårene gik frit inden for hegn. Det krævede hunde, der kunne arbejde selvstændigt over store afstande i stærk varme, og kelpien blev udviklet til netop det. Standarden skriver, at en kelpie kunne gøre flere mænds arbejde.

Racens oprindelse er omdiskuteret i detaljerne, men den bygger på hyrdehunde af collietype importeret fra Skotland. Nogle var sorte og tan, langhårede og med halvt oprejste ører, andre glathårede med oprejste ører, og der faldt også røde hvalpe. Flere af hundene kom fra Skotland omkring 1870. I begyndelsen af 1870’erne vandt en sort og tan tæve ved navn Kelpie en af de første hyrdekonkurrencer i Australien, og hendes hvalpe blev så efterspurgte, at de lagde navn til racen. Ordet kelpie er gælisk og betyder vandånd.

Den første racestandard blev skrevet i 1902. Med tiden skilte vandene sig mellem opdræt til arbejde og opdræt til udstilling, og i 1965 blev Working Kelpie Council dannet for at bevare den arbejdende hyrdehund. Fra 1967 havde de to grene hver sit register. Den australske kelpie hører under den australske kennelklub, og det er den, Dansk Kennel Klub registrerer som Australsk Kelpie. Working Kelpie er en særskilt race, som DKK har haft i sit X-register siden 2012.

FCI anerkendte racen endeligt i 1973, samme år som de første kelpier kom til Sverige. Til Danmark kom racen i 1985 med to importerede tæver. I Sverige og Norge har den gjort sig stærkt gældende som brugshund, og den svenske raceklub fremhæver, at racen ikke er delt i arbejds- og udstillingslinjer der.

Udseende og størrelse

Kelpien er en let og smidig hund i hård muskelkondition, bygget til at arbejde hele dagen. Kroppen er lidt længere end høj, i forholdet 10 til 9. Hovedet har et næsten ræveagtigt udtryk, der blødes op af de mandelformede, brune øjne. Ørerne er spidse og oprejste, og halen hænger i en let bue og må ikke bæres forbi lodret. Bevægelsen er fri og utrættelig, og hunden skal kunne vende brat i høj fart.

Pelsen er en dobbeltpels med kort, tæt underuld og hårde, lige dækhår, der ligger fladt og modstår regn. På kroppen er hårene i gennemsnit 2 til 3 cm. Pelsen er længere på halsen, hvor den danner en krave, og bag på lårene, og halen er godt busket. Farverne er sort, sort og tan, rød, rød og tan, fawn, chokoladebrun og røgblå.

Skulderhøjden er 46 til 51 cm for hanner og 43 til 48 cm for tæver. Hverken FCI-standarden eller den amerikanske UKC-standard angiver en vægt. DKK angiver 11 til 20 kg, så kelpien hører til de mellemstore hunde. Den svenske raceklub mener, at racen er blevet for stor i Sverige, og beder dommerne om ikke at straffe de mindre hunde.

Temperament

Standarden beskriver kelpien som “særdeles vågen, arbejdsivrig og yderst intelligent med et venligt og lærevilligt væsen og en næsten uudtømmelig energi”. Den er loyal og pålidelig i sit arbejde og har et naturligt instinkt for at arbejde med får, både på åben mark og i folden. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Trods energien kan en kelpie sagtens ligge afslappet derhjemme og følge med i, hvad der sker, og den amerikanske standard kræver en god balance mellem arbejdslyst og evne til at hvile. Den er dog lynhurtig ved døren, når træningslinen kommer frem. Over for mennesker er den som regel åben og venlig og hilser gerne, ofte stående på bagbenene for at nå ansigtet. Den er meget reaktiv over for selv små ændringer i kropssprog og har en god hukommelse for både gode og dårlige oplevelser. DKK nævner, at nogle kelpier kan være ret gøende.

Motion og aktivering

Kelpien er skabt til at blive brugt. Den har brug for både fysisk motion og mentale opgaver hver dag, og den trives bedst med en blanding af de to. Den elsker at løbe en god tur, hvor den kan strække ud, men løb alene er ikke nok: hjernen skal også arbejde.

Hyrdning er den oprindelige opgave, men racen klarer sig godt i mange discipliner. I Danmark ses den i lydighed, agility, rally og DcH’s programmer, og i Sverige er kelpier blevet mestre i spor, søg og lydighed. Den bruges også som redningshund, narkohund, eftersøgningshund og terapihund. Selv i hverdagen kan den sættes i arbejde med at samle ting op fra gulvet eller hjælpe med vasketøjet.

Træning og socialisering

Kelpien lærer meget hurtigt, og det er både en gave og en udfordring. Føreren skal helst være to til tre skridt foran i træningen, ellers lærer hunden noget andet, end det var meningen. Overladt til sig selv kan dens intelligens hurtigt bringe den i miskredit. Gentagelse er ikke dens idé om sjovt arbejde, så træningen bør varieres i både øvelser og form, med tålmodighed og forståelse.

Træningen skal være venlig og konsekvent. Lykkes det, får man en meget trofast hund, der vil gå langt for at træne og være sammen med sin fører. Kelpien reagerer stærkt på kropssprog og husker både gode og dårlige oplevelser med mennesker, hunde og steder længe, så det er værd at tænke over, hvilke erfaringer den unge hund får.

Familie og bolig

Som familiehund er kelpien en god ven og legekammerat, også for børn, og den skal være en del af familien for at trives. Den er loyal over for sine egne og har brug for meget menneskelig kontakt. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Racen passer bedst i en aktiv husstand, der har tid til daglig træning og opgaver. Både DKK og Hunden skriver, at de færreste kelpier egner sig til kun at være familiehund. Kilderne siger ikke noget direkte om livet i lejlighed eller om, hvor godt racen klarer at være alene.

Pelspleje

Pelsen er nem at holde. Efter ture i vådt og beskidt vejr er det som regel nok at tørre hunden med et håndklæde, og en hurtig børstning og redning holder den pæn. Kelpien fælder moderat det meste af året og kraftigere forår og efterår, hvor en god børste tager den løse underuld. Pelsen skal hverken trimmes eller klippes.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub regner kelpien for en overvejende sund og robust race og skriver, med henvisning til forsikringsselskabet Agrias statistik, at skader er den hyppigste grund til dyrlægebesøg. Klubben nævner hofteledsdysplasi (HD), som i årene 2011 til 2015 fandtes hos omkring 12 procent af de røntgenfotograferede svenske kelpier, enkelte tilfælde af albueledsdysplasi, hjertesygdom i form af hjerteklapsygdom (endokardose) oftere end hos gennemsnitsracen, få tilfælde af hjertemuskelsvaghed (DCM), epilepsi, enkelte tilfælde af knæskalsluksation og øjensygdomme samt manglende tænder og kryptorkisme.

Hos kelpier er der også beskrevet cerebellar abiotrofi, en arvelig nedbrydning af lillehjernen, der giver usikre bevægelser, rysten med hovedet og en højtløftet gang hos hvalpe og unghunde. En undersøgelse fra 2022 fandt to genetiske risikoområder hos arbejdende kelpier. Sygdommen er beskrevet i begge kelpieracer, men forskerne havde ingen syge hunde af den australske kelpie til rådighed, så resultaterne er ikke bekræftet for den.

Australsk kelpie er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen HD- eller AD-røntgen før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre også have HD-status A, B eller C og være præmieret med mindst Very Good på udstilling. Racen har ingen dansk specialklub og hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde. Australsk kelpie er ikke omfattet af hundelovens forbud.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og andre sundhedsresultater, og om hvordan forældrene bruges. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.