Til alle racer

Kort fortalt

Australsk hyrdehund med kort, vejrbestandig dobbeltpels, der er vågen, arbejdsivrig og meget intelligent og har brug for daglige opgaver til både krop og hoved. Racen beskrives som vågen, arbejdsivrig, intelligent og lærevillig og har højt aktivitetsniveau og højt motionsbehov. Den kræver en ejer med tid til meget motion.

Foto på vej

Australsk Kelpie

Gem med hjertet, og sammenlign racer i Favoritter.

Australian Kelpie

Vågen · Arbejdsivrig · Intelligent · Lærevillig

  • Aktiv race

Raceegenskaber

Sådan læses vurderingerne

Flere poter betyder mere af den nævnte egenskab. En høj score er ikke altid bedre.

Aktivitetsniveau

Hvor livlig og energisk hunden typisk er i hverdagen (temperament og tempo). Ikke det samme som motionsbehov: en hund kan være rolig indendørs og alligevel kræve lange daglige ture.

Flere poter betyder højere aktivitetsniveau. Hverken højt eller lavt er bedre i sig selv.

Standarden beskriver en særdeles vågen og arbejdsivrig hund med en næsten uudtømmelig energi, og DKK kalder den en aktiv hund med næsten endeløs energi. Raceportrættet i Hunden fra 2013 skriver dog, at en kelpie sagtens kan ligge afslappet hjemme og følge med, og den amerikanske UKC-standard kræver en god balance mellem arbejdslyst og evnen til at hvile. Højt, men ikke ved ankeret for en hund, der har svært ved at falde til ro.

Motionsbehov

Hvor meget daglig fysisk og mental motion racen typisk har brug for for at trives.

Flere poter betyder større motionsbehov.

DKK og raceportrættet i Hunden skriver, at racen er skabt til at blive brugt, har brug for opgaver og trives bedst med en blanding af mentale opgaver og fysisk aktivitet, og at de færreste egner sig til kun at være familiehund. Standarden beskriver en næsten ubegrænset udholdenhed. Ingen kilde angiver et antal timer om dagen, så 5 og ikke 6.

Savl

Hvor meget hunden typisk savler.

Flere poter betyder mere savl.

Pelspleje

Hvor meget tid og arbejde pelsen kræver (børstning, trimning, klipning). Holdes adskilt fra fældning: en pels kan kræve meget pleje uden at fælde meget, og omvendt.

Flere poter betyder mere pelspleje.

DKK skriver, at børstning og redning går hurtigt, og raceportrættet i Hunden, at pelsen ikke kræver megen pleje: den tørres med et håndklæde efter våde ture, og en god børste tager underulden i fældeperioderne forår og efterår. Standarden beskriver en kort, fladtliggende pels på 2 til 3 cm. Ingen trimning eller klipning. Lidt mere end minimal pleje på grund af de to fældeperioder.

Fældning

Hvor meget hunden fælder hår.

Flere poter betyder mere fældning.

DKK beskriver en moderat fældning med kraftigere fældning forår og efterår, og raceportrættet i Hunden nævner de samme to fældeperioder, hvor underulden skal børstes ud. Midt på skalaen. Begge kilder kommer fra DKK, så der er ingen uafhængig bekræftelse.

Alene hjemme

Racens generelle tendens til at kunne tåle at være alene i kortere perioder. Det er ikke en garanti for et bestemt antal timer. Den enkelte hund, dens træning og tilvænning afgør altid, hvad der er forsvarligt.

Flere poter betyder bedre tolerance for alene-tid som generel tendens.

Gøen

Hvor meget racen typisk gør og giver lyd.

Flere poter betyder mere gøen.

Familieegnet

Hvor godt racen generelt passer ind i en familie med børn, forudsat god opdragelse og socialisering. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Flere poter betyder bedre egnethed til familieliv.

Raceportrættet i Hunden kalder kelpien en god ven og legekammerat, også for børn, og skriver, at den skal være en del af familien for at trives. DKK kalder den loyal over for familien, og standarderne beskriver et venligt og lærevilligt væsen. Begge DKK-kilder skriver dog, at de færreste egner sig til kun at være familiehund, og at den skal have opgaver. Derfor 4.

Lejlighedsegnet

Hvor godt racen typisk kan trives i en lejlighed, vurderet ud fra størrelse, aktivitetsniveau, gøen og motionsbehov, forudsat at behovene dækkes udenfor hjemmet.

Flere poter betyder bedre egnethed til lejlighed.

Egnet til førstegangsejere

Hvor godt racen typisk passer til en ejer, der ikke har haft hund før, vurderet ud fra hvad raceklubber, DKK og standarden siger om træning, temperament og krav til ejeren.

Flere poter betyder bedre egnet til en førstegangsejer.

Ingen kilde siger direkte, om racen passer til en førstegangsejer. Raceportrættet i Hunden skriver, at kelpien er lynhurtig i opfattelsen, hvilket kan give føreren hovedbrud, at føreren gerne skal være to til tre skridt foran, at dens intelligens hurtigt bringer den i miskredit, hvis den overlades til sig selv, og at den er meget reaktiv over for kropssprog. DKK giver samme råd om at være to til tre skridt foran. Hertil kommer det store behov for opgaver. Under midten.

Jagtlyst over for mindre dyr

Hvor stærk racens typiske trang er til at jage katte og smådyr som kaniner og fugle, og dermed hvor let den lever sammen med dem.

Flere poter betyder stærkere jagtlyst.

Vagtsomhed

Hvor meget racen typisk holder øje med hjemmet og melder, når der kommer nogen, og hvor reserveret den er over for fremmede. Ikke det samme som gøen: en hund kan være vagtsom og stille.

Flere poter betyder mere vagtsom.

Raceportrættet i Hunden skriver, at kelpien normalt er åben og venlig over for alle mennesker og gerne hilser, og UKC-standarden kræver et åbent, venligt, opmærksomt og roligt væsen. Standarden kalder den særdeles vågen, men ingen kilde nævner, at den melder eller vogter. Den svenske raceklub nævner brug som tjenestehund i bevogtning, men det er trænet arbejde. Tæt på ankeret for en hund, der tager imod alle.

Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveau: 5 af 6
Motionsbehov
Motionsbehov: 5 af 6
Pelspleje
Pelspleje: 2 af 6
Fældning
Fældning: 3 af 6
Familieegnet
Familieegnet: 4 af 6
Egnet til førstegangsejere
Egnet til førstegangsejere: 2 af 6
Vagtsomhed
Vagtsomhed: 2 af 6
Savl
Savl: Ikke vurderet
Alene hjemme
Alene hjemme: Ikke vurderet
Gøen
Gøen: Ikke vurderet
Lejlighedsegnet
Lejlighedsegnet: Ikke vurderet
Jagtlyst over for mindre dyr
Jagtlyst over for mindre dyr: Ikke vurderet

Om racen

Australsk hyrdehund med kort, vejrbestandig dobbeltpels, der er vågen, arbejdsivrig og meget intelligent og har brug for daglige opgaver til både krop og hoved.

Tag racetesten

Hurtige fakta

Oprindelse
Australien
Størrelse
Mellem
Højde
43 til 51 cm (hanner 46 til 51 cm, tæver 43 til 48 cm)
Vægt
11 til 20 kg (DKK's angivelse; FCI-standarden, den amerikanske UKC-standard og den svenske raceklubs dommerkompendium angiver ingen vægt)
Udgifter
Ca. 900 kr. om måneden (10.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
Popularitet
Nr. 99 i Danmark i 2025 (registreringer i DKK)
Anerkendelse
FCI gruppe 1: Hyrde- og kvæghunde, sektion 1: Hyrdehunde. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper

Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?

FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.

Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.

Kilder:

Mere om racen

Overblik

Australsk kelpie er en mellemstor hyrdehund fra Australien, som FCI placerer i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene. Den har standardnummer 293 og er en race med brugsprøve. Internationalt hedder den Australian Kelpie, i daglig tale bare kelpie.

Racen blev skabt til at arbejde med får på enorme arealer i varme, støv og ujævnt terræn, og det præger den stadig. Den er smidig, vågen, arbejdsivrig og meget intelligent, med en næsten uudtømmelig energi. Den passer til en aktiv ejer, der vil træne og bruge hunden hver dag, for eksempel i hyrdning, lydighed, agility, spor eller brugshundearbejde. Som ren familiehund uden opgaver trives de færreste kelpier.

Historie og oprindelse

Da store landområder i New South Wales og Victoria blev taget i brug i 1800-tallet, steg antallet af får voldsomt. Nogle ejendomme havde over en kvart million får, og fårene gik frit inden for hegn. Det krævede hunde, der kunne arbejde selvstændigt over store afstande i stærk varme, og kelpien blev udviklet til netop det. Standarden skriver, at en kelpie kunne gøre flere mænds arbejde.

Racens oprindelse er omdiskuteret i detaljerne, men den bygger på hyrdehunde af collietype importeret fra Skotland. Nogle var sorte og tan, langhårede og med halvt oprejste ører, andre glathårede med oprejste ører, og der faldt også røde hvalpe. Flere af hundene kom fra Skotland omkring 1870. I begyndelsen af 1870’erne vandt en sort og tan tæve ved navn Kelpie en af de første hyrdekonkurrencer i Australien, og hendes hvalpe blev så efterspurgte, at de lagde navn til racen. Ordet kelpie er gælisk og betyder vandånd.

Den første racestandard blev skrevet i 1902. Med tiden skilte vandene sig mellem opdræt til arbejde og opdræt til udstilling, og i 1965 blev Working Kelpie Council dannet for at bevare den arbejdende hyrdehund. Fra 1967 havde de to grene hver sit register. Den australske kelpie hører under den australske kennelklub, og det er den, Dansk Kennel Klub registrerer som Australsk Kelpie. Working Kelpie er en særskilt race, som DKK har haft i sit X-register siden 2012.

FCI anerkendte racen endeligt i 1973, samme år som de første kelpier kom til Sverige. Til Danmark kom racen i 1985 med to importerede tæver. I Sverige og Norge har den gjort sig stærkt gældende som brugshund, og den svenske raceklub fremhæver, at racen ikke er delt i arbejds- og udstillingslinjer der.

Udseende og størrelse

Kelpien er en let og smidig hund i hård muskelkondition, bygget til at arbejde hele dagen. Kroppen er lidt længere end høj, i forholdet 10 til 9. Hovedet har et næsten ræveagtigt udtryk, der blødes op af de mandelformede, brune øjne. Ørerne er spidse og oprejste, og halen hænger i en let bue og må ikke bæres forbi lodret. Bevægelsen er fri og utrættelig, og hunden skal kunne vende brat i høj fart.

Pelsen er en dobbeltpels med kort, tæt underuld og hårde, lige dækhår, der ligger fladt og modstår regn. På kroppen er hårene i gennemsnit 2 til 3 cm. Pelsen er længere på halsen, hvor den danner en krave, og bag på lårene, og halen er godt busket. Farverne er sort, sort og tan, rød, rød og tan, fawn, chokoladebrun og røgblå.

Skulderhøjden er 46 til 51 cm for hanner og 43 til 48 cm for tæver. Hverken FCI-standarden eller den amerikanske UKC-standard angiver en vægt. DKK angiver 11 til 20 kg, så kelpien hører til de mellemstore hunde. Den svenske raceklub mener, at racen er blevet for stor i Sverige, og beder dommerne om ikke at straffe de mindre hunde.

Temperament

Standarden beskriver kelpien som “særdeles vågen, arbejdsivrig og yderst intelligent med et venligt og lærevilligt væsen og en næsten uudtømmelig energi”. Den er loyal og pålidelig i sit arbejde og har et naturligt instinkt for at arbejde med får, både på åben mark og i folden. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Trods energien kan en kelpie sagtens ligge afslappet derhjemme og følge med i, hvad der sker, og den amerikanske standard kræver en god balance mellem arbejdslyst og evne til at hvile. Den er dog lynhurtig ved døren, når træningslinen kommer frem. Over for mennesker er den som regel åben og venlig og hilser gerne, ofte stående på bagbenene for at nå ansigtet. Den er meget reaktiv over for selv små ændringer i kropssprog og har en god hukommelse for både gode og dårlige oplevelser. DKK nævner, at nogle kelpier kan være ret gøende.

Motion og aktivering

Kelpien er skabt til at blive brugt. Den har brug for både fysisk motion og mentale opgaver hver dag, og den trives bedst med en blanding af de to. Den elsker at løbe en god tur, hvor den kan strække ud, men løb alene er ikke nok: hjernen skal også arbejde.

Hyrdning er den oprindelige opgave, men racen klarer sig godt i mange discipliner. I Danmark ses den i lydighed, agility, rally og DcH’s programmer, og i Sverige er kelpier blevet mestre i spor, søg og lydighed. Den bruges også som redningshund, narkohund, eftersøgningshund og terapihund. Selv i hverdagen kan den sættes i arbejde med at samle ting op fra gulvet eller hjælpe med vasketøjet.

Træning og socialisering

Kelpien lærer meget hurtigt, og det er både en gave og en udfordring. Føreren skal helst være to til tre skridt foran i træningen, ellers lærer hunden noget andet, end det var meningen. Overladt til sig selv kan dens intelligens hurtigt bringe den i miskredit. Gentagelse er ikke dens idé om sjovt arbejde, så træningen bør varieres i både øvelser og form, med tålmodighed og forståelse.

Træningen skal være venlig og konsekvent. Lykkes det, får man en meget trofast hund, der vil gå langt for at træne og være sammen med sin fører. Kelpien reagerer stærkt på kropssprog og husker både gode og dårlige oplevelser med mennesker, hunde og steder længe, så det er værd at tænke over, hvilke erfaringer den unge hund får.

Familie og bolig

Som familiehund er kelpien en god ven og legekammerat, også for børn, og den skal være en del af familien for at trives. Den er loyal over for sine egne og har brug for meget menneskelig kontakt. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Racen passer bedst i en aktiv husstand, der har tid til daglig træning og opgaver. Både DKK og Hunden skriver, at de færreste kelpier egner sig til kun at være familiehund. Kilderne siger ikke noget direkte om livet i lejlighed eller om, hvor godt racen klarer at være alene.

Pelspleje

Pelsen er nem at holde. Efter ture i vådt og beskidt vejr er det som regel nok at tørre hunden med et håndklæde, og en hurtig børstning og redning holder den pæn. Kelpien fælder moderat det meste af året og kraftigere forår og efterår, hvor en god børste tager den løse underuld. Pelsen skal hverken trimmes eller klippes.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub regner kelpien for en overvejende sund og robust race og skriver, med henvisning til forsikringsselskabet Agrias statistik, at skader er den hyppigste grund til dyrlægebesøg. Klubben nævner hofteledsdysplasi (HD), som i årene 2011 til 2015 fandtes hos omkring 12 procent af de røntgenfotograferede svenske kelpier, enkelte tilfælde af albueledsdysplasi, hjertesygdom i form af hjerteklapsygdom (endokardose) oftere end hos gennemsnitsracen, få tilfælde af hjertemuskelsvaghed (DCM), epilepsi, enkelte tilfælde af knæskalsluksation og øjensygdomme samt manglende tænder og kryptorkisme.

Hos kelpier er der også beskrevet cerebellar abiotrofi, en arvelig nedbrydning af lillehjernen, der giver usikre bevægelser, rysten med hovedet og en højtløftet gang hos hvalpe og unghunde. En undersøgelse fra 2022 fandt to genetiske risikoområder hos arbejdende kelpier. Sygdommen er beskrevet i begge kelpieracer, men forskerne havde ingen syge hunde af den australske kelpie til rådighed, så resultaterne er ikke bekræftet for den.

Australsk kelpie er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen HD- eller AD-røntgen før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre også have HD-status A, B eller C og være præmieret med mindst Very Good på udstilling. Racen har ingen dansk specialklub og hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde. Australsk kelpie er ikke omfattet af hundelovens forbud.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og andre sundhedsresultater, og om hvordan forældrene bruges. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.

Slægtskab

Historiske forbindelser fra kilderne. Stiplede pile er usikre. Rul i diagrammet for at se alle navne.

Racer udviklet fra Australsk Kelpie

Se alle racers slægtskab

Hvad koster en Australsk Kelpie?

Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 900 kr. om måneden eller 10.000 kr. om året.

Ikke medregnet: købspris, hvalpetid, træning, pasning og sygdom ud over forsikringen.

Beregnet for en hund på ca. 15,5 kg
Foder (ca. 860 kcal om dagen)2.600 kr. om året
Ansvarsforsikring (lovpligtig)600 kr. om året
Sygeforsikring2.800 kr. om året
Sundhedstjek, vaccination og ormekur1.300 kr. om året
Middel mod flåter og lopper (9 måneder om året)600 kr. om året
Dyrlæge ved sygdom (under selvrisikoen) (ét besøg om året)1.300 kr. om året
Udstyr, godbidder og legetøj1.300 kr. om året
I alt10.000 kr. om året, ca. 900 kr. om måneden

Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet

Allergi

Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.

Australsk Kelpie har 3 ud af 6 poter for fældning (noget). Fældningen siger noget om hår i hjemmet, men ikke om, hvor meget allergen hunden afgiver. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.

Læs mere om hunde og allergi

Ofte stillede spørgsmål om Australsk Kelpie

Hvor stor bliver en Australsk Kelpie?

En voksen Australsk Kelpie bliver 43 til 51 cm høj (hanner 46 til 51 cm, tæver 43 til 48 cm) og vejer 11 til 20 kg (DKK's angivelse; FCI-standarden, den amerikanske UKC-standard og den svenske raceklubs dommerkompendium angiver ingen vægt) efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: mellem.

Fælder Australsk Kelpie meget?

Australsk Kelpie fælder noget: 3 ud af 6 poter på Raceguidens skala for fældning, hvor flere poter betyder mere fældning.

Hvor meget motion skal en Australsk Kelpie have?

Australsk Kelpie har højt motionsbehov: 5 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.

Er Australsk Kelpie god til børn?

Australsk Kelpie ligger midt på Raceguidens skala for familieegnethed (4 ud af 6 poter).

Hvad koster en Australsk Kelpie om måneden?

En voksen Australsk Kelpie koster anslået ca. 900 kr. om måneden eller 10.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.

Er Australsk Kelpie forbudt i Danmark?

Nej. Australsk Kelpie er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).

Kilder (19)
  1. FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
  2. Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
  3. FCI-Standard N° 293, Australian Kelpie, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  4. FCI breeds nomenclature: Australian Kelpie (293), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  5. Australsk Kelpie (racebeskrivelse), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-16)
  6. Australsk Kelpie, FCI Standard 11.12.2012 (EN), Nr. 293 (ORG 08.10.2012), dansk oversættelse, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-16)
  7. Racerestriktioner og sundhedsoplysninger, Australsk Kelpie, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-16)
  8. Raceportræt, Australsk kelpie: en hyrdehund med masser af brugsegenskaber, Dansk Kennel Klub, bladet Hunden nr. 9, september 2013 (tekst: Iben Krarup Pedersen) (set 2026-10-16)
  9. Australian Kelpie, Official UKC Breed Standard, United Kennel Club (set 2026-10-16)
  10. RAS-dokument avseende Australian kelpie (rasspecifik avelsstrategi), 2018 to 2022, Svenska Kelpieklubben, published by Svenska Kennelklubben (set 2026-10-16)
  11. Australian Kelpie, domarkompendium med kommentarer, Svenska Kelpieklubben, for SBK's judges' conference 20 March 2021, published by Svenska Kennelklubben (set 2026-10-16)
  12. Cerebellar Abiotrophy in Australian Working Kelpies Is Associated with Two Major Risk Loci, Genes (Basel) 13(10):1709 (Wade CM, Pan AYH, Taylor RM, Williamson P) (set 2026-10-16)
  13. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-16)
  14. Bekendtgørelse af lov om hunde (LBK nr. 329 af 2. marts 2021), § 1 a, Retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (set 2026-10-16)
  15. Racestatistik 2025 (registrerede hvalpe og importer pr. race), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-15)
  16. Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
  17. Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
  18. Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
  19. Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)

Senest gennemgået 2026-10-16.

Fejl eller mangler på siden? Skriv til info@raceguiden.dk