Miniature American Shepherd

Mere om racen

Overblik

Miniature American Shepherd, ofte forkortet MAS, er en lille hyrdehund fra USA. FCI har anerkendt racen foreløbigt og placerer den i gruppe 1, sektion 1 blandt hyrdehundene. Det er en meget alsidig og energisk hund med stærke hyrde- og vogterinstinkter, intelligent, let at træne og loyal over for sin familie.

Racen ligner en lille Australian Shepherd og er avlet ud fra små hunde af den race. Den er højaktiv, og Dansk Kennel Klub understreger, at den ikke egner sig til uerfarne hundeejere eller til folk, der ikke selv vil træne aktivt med hunden. Racen har ingen specialklub i Danmark, men varetages af Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde (KHKG).

Historie og oprindelse

Udviklingen begyndte i Californien i slutningen af 1960’erne. Opdrættere parrede små, uregistrerede hunde, som man mente var Australian Shepherds, for at bevare den lille størrelse, det aktive sind og intelligensen. Hundene blev brugt til at hyrde får og geder, men blev især populære blandt hestefolk, der tog dem med til hesteshows som rejsekammerater.

Racen blev første gang registreret i 1980 under navnet Miniature Australian Shepherd. Den amerikanske raceklub, Miniature American Shepherd Club of the USA (MASCUSA), blev dannet i 1990. I 2011 kom racen ind i American Kennel Clubs register for nye racer under det nuværende navn, og fra 1. juli 2015 blev den fuldt anerkendt i AKC’s hyrdehundegruppe. United Kennel Club anerkendte den samme år.

I Norden blev racen godkendt med udstillingsret fra 1. januar 2018. FCI anerkendte den foreløbigt den 4. september 2019 med Ungarn som patronatsland.

Udseende og størrelse

Racen er en lille hyrdehund, der er lidt længere end høj, med moderat knoglebygning og uden overdrivelser. Hunden skal kunne skifte retning eller gangart på et øjeblik. Ørerne er trekantede, sat højt og knækker forover eller til siden. Øjnene kan have mange farver, også blå eller marmorerede.

Pelsen er en mellemlang dobbeltpels, der kan være ensfarvet eller merlefarvet. De anerkendte farver er sort, blue merle, rød (lever) og red merle, med eller uden hvide og kobberfarvede aftegninger. Hvid må ikke dominere, og hvide pletter på kroppen diskvalificerer. Standarden foretrækker en naturlig stumphale eller en kuperet hale, hvor loven tillader det.

FCI-standarden sætter skulderhøjden til 35,5 til 46 cm for hanner og 33 til 43,5 cm for tæver. Ingen af standarderne fra FCI, AKC eller UKC har en vægt, og FCI nøjes med at konstatere, at en sund vægt afhænger af hundens størrelse, køn og kraft. På sin raceside angiver AKC omkring 9 til 18 kg, men det er ikke en del af standarden, og derfor viser vi ingen størrelsesklasse ud fra vægten.

Temperament

Først og fremmest er racen en brugshund med stærke hyrde- og vogterinstinkter. Den skal være en fremragende ledsager, alsidig og let at træne, og den løser sine opgaver med entusiasme. Over for fremmede er den reserveret, men den må ikke være sky. Over for familien er den, med standardens ord, “protective, good natured, devoted and loyal”. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Båndet til familien er tæt. Mange hunde knytter sig især til én person og følger efter vedkommende rundt i huset, og MASCUSA bruger selv udtrykket “Velcro dog”. Den reserverede holdning over for fremmede gør racen til en opmærksom vagthund, men betyder også, at den skal socialiseres godt fra hvalpealderen.

Den svenske raceklub oplever racen som familiekær og arbejdsvillig, men ser tegn på stigende usikkerhed over for fremmede og mere lydfølsomhed. I klubbens ejerundersøgelse var det at hunden opleves som gøende blandt de hyppigst nævnte problemer. AKC vurderer derimod, at racen typisk gør i moderat omfang, oftest for at advare om noget.

Motion og aktivering

Racen er en udholdende og energisk atlet, der kræver daglig motion og mental aktivitet for at forblive glad og velafbalanceret. Motion alene er ikke nok: hunden har brug for en rolle som aktivt medlem af familien. Samtidig elsker den at hygge sig efter arbejdet.

Daglige gåture er heller ikke nok. Hunden har brug for aktiviteter, der udfordrer hovedet, og gerne et indhegnet område, hvor den kan løbe frit. Kilderne er ikke enige om alt. DKK fraråder helt boldkast og frisbee, fordi den slags stresslege ikke giver en afslappet og mentalt træt hund, mens MASCUSA nævner apport og frisbee som gode aktiviteter. Hos AKC betegnes motionsbehovet som moderat.

Andre gode aktiviteter er blandt andet agility, lydighed, rally, sporarbejde og hyrdearbejde.

Træning og socialisering

Racen lærer hurtigt. DKK anbefaler shaping, klikkertræning og andre metoder med positiv forstærkning og lægger vægt på, at man er venlig, men konsekvent. Får hunden for lidt træning eller for få udfordringer, kan den finde på sine egne opgaver. Træning og socialisering bør begynde, så snart hvalpen er faldet til.

Hyrdeinstinktet kræver særlig opmærksomhed. Hunden kan nappe i hælene eller jagte for at styre bevægelser hos mennesker og dyr, og det kan blive et problem, når det rettes mod familien. Tidlig træning og socialisering kan dæmpe adfærden.

Familie og bolig

Generelt er racen meget god med børn og andre kæledyr og en god familiehund. Den kan dog forsøge at hyrde børn, og den passer bedst til børn, der forstår at omgås hunde. Små børn og hund bør altid være under opsyn.

Racen er social og knytter sig tæt til sine mennesker, og den bør ikke holdes i bur det meste af tiden. I den svenske ejerundersøgelse blev separationsangst nævnt blandt de mest almindelige adfærdsproblemer. Racen passer derfor bedst, hvor den ikke er alene mange timer hver dag, og alenetid bør indøves gradvist.

I byen klarer racen sig godt, hvis ejeren giver den nok motion. Størrelsen er ingen hindring for en lejlighed, men aktivitetsniveauet og tendensen til at gø betyder, at ejerens tid betyder mere end boligen.

Pelspleje

Pelsen skal ifølge standarden virke moderat: middel i struktur og længde, lige til bølget og vejrbestandig, og mængden af underuld varierer med klimaet. Hanner har mere manke og krave end tæver.

Racen er generelt let at holde og fælder to gange om året, og plejen ligger især i fældeperioden. DKK anbefaler at rede hunden grundigt igennem en gang om måneden, mens AKC anbefaler børstning en gang om ugen og dagligt i fældeperioden og betegner fældningen som en hel del. Filtre kan redes ud med karde eller metalkam.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er generelt sund. MASCUSA kræver, at avlsdyr i klubbens sundhedsprogram er undersøgt for hofteledsdysplasi, får en årlig øjenundersøgelse og er DNA-testet for progressiv retinal atrofi (prcd-PRA), MDR1, arvelig grå stær (HSF4) og neuroaxonal dystrofi (NAD). Klubben anbefaler også blandt andet albuerøntgen, undersøgelse af knæskaller og DNA-test for collie eye anomaly (CEA) og degenerativ myelopati.

NAD er en arvelig nervesygdom, som forskere beskrev hos racen i 2024. Ramte hunde er typisk unge voksne med svaghed og usikker gang i bagbenene, og sygdommen nedarves recessivt. MDR1-mutationen gør hunden følsom over for visse lægemidler. Washington State University opgiver en hyppighed på omkring 50 procent hos racen, uden at skelne mellem bærere og syge hunde.

Den svenske raceklubs ejerundersøgelse med 376 svar tegner et billede af en forholdsvis sund race: knap 80 procent af ejerne gav hundens almene tilstand topkarakter. De hyppigste problemer var maveproblemer og tandsten. Hofteledsdysplasi af grad C forekommer, og der er enkelte tilfælde af grad D. Øjensygdomme som CEA, PRA og grå stær ses kun i enkelte tilfælde, men fejlvoksende øjenhår (distichiasis) forekommer.

Merle kræver omtanke. To merlefarvede hunde bør ikke parres, fordi hvalpene kan få anlægget dobbelt. En amerikansk undersøgelse af merlefarvede hunde fra flere racer fandt, at 15 procent af de dobbelte merle-hunde var døve på begge ører mod under 1 procent af hundene med ét anlæg. I Sverige er sådanne parringer ikke forenelige med SKK’s grundregler, og MASCUSA anbefaler at kende avlsdyrenes merle-anlæg.

I Danmark kræver DKK kun, at faderen har normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Reglerne kræver blandt andet, at en DNA-testet bærer af en recessiv sygdom kun parres med en partner, der er testet fri, men merle er ikke omtalt. Racen står ikke i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025 om HD-røntgen før avl.

Vi har ikke fundet en opgørelse af racens levetid fra en raceklub eller en større undersøgelse. AKC angiver 12 til 13 år. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos dyrlægen.