Puli

Mere om racen

Overblik

Puli er en mellemstor ungarsk hyrdehund, der er umiddelbart genkendelig på sin pels af lange snore. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene uden brugsprøve, med standardnummer 55. Skulderhøjden er 36 til 45 cm, og vægten ligger mellem 10 og 15 kg.

Racen er livlig, ekstremt lærenem og meget selvstændig. Den er knyttet til sin familie og glad for børn, men vagtsom og ret mistroisk over for fremmede. Pelsen kræver omhyggelig pleje fra hvalpealderen, og hyrdeinstinktet skal have mental beskæftigelse. Den passer til mennesker med lidt hundeerfaring, som har tid til pelsen og vil bruge hunden aktivt.

Historie og oprindelse

Puli er en ungarsk hyrdehund af asiatisk oprindelse. Ifølge standarden kom forfædrene sandsynligvis til Karpaterbækkenet sammen med de nomadiske magyarer. DKK placerer ankomsten i 800-tallet og nævner et muligt slægtskab med tibetansk terrier, mens den svenske raceklub kalder oprindelsen omtvistet.

I århundreder har pulien arbejdet som fårehund på de ungarske sletter. I det høje græs springer den lodret op i luften for at overskue flokken, og i tætte flokke kan den springe op på fårenes ryg. Den svenske raceklub oplyser, at racen også er brugt til kvæg og som gårds- og vagthund.

Racen blev beskrevet første gang i 1924, da dr. Emil Raitsits’ beskrivelse blev godkendt af FCI. FCI anerkendte den endeligt i 1954. I dag holdes den mest som selskabs- og sportshund, men DKK skriver, at meget af den oprindelige hyrdehund er bevaret.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor hund med kraftig konstitution, firkantet bygning og fin, men ikke for let knoglebygning. Kroppen er lidt slank og veltrænet, men svær at bedømme, fordi hele hunden er dækket af pels, så dommeren bør mærke på den. Pelsen på hovedet er så rigelig, at hovedet ser rundt ud, og øjnene næsten er skjult. Halen er rigt behåret og bæres i en flad krølle over kryds. Læberne er stramme og mørkpigmenterede.

Hanner er 39 til 45 cm høje, ideelt 41 til 43 cm, og vejer 13 til 15 kg. Tæver er 36 til 42 cm, ideelt 38 til 40 cm, og vejer 10 til 13 kg. DKK nævner lidt andre højder, men standardens tal følges her.

Hvalpepelsen er tæt og bølget eller krøllet. Senere danner den totter, der bliver til kvaster og snore. Pelsen har et grovere dækhår og en finere underuld, og det rette forhold mellem dem giver snore, der er lette at passe. De er længst på lænd, kryds og bag på lårene (20 til 30 cm) og kortest på hoved og ben (10 til 12 cm). Farverne er sort (evt. med få rustfarvede eller grå skær), fakó med tydelig sort maske, grå i alle nuancer og perlehvid uden rustguld. En hvid plet på forbrystet op til 3 cm accepteres. Kort eller glat pels diskvalificerer.

Temperament

Standarden beskriver et livligt temperament, en hund der er ekstremt lærenem, elsker børn og er en fremragende vagthund. DKK skriver, at den passer på og beskytter alt, hvad den er betroet, børn inklusive, og kan være ret mistroisk over for fremmede. Puli Club of America tilføjer, at ingen puli må være sky, men at den er varsom over for fremmede og ikke lader sig bestikke, fordi den er fast besluttet på at beskytte.

Racen er meget selvstændig. DKK skriver, at den er glad for kontakt, men også helt i stand til at klare sine opgaver på egen hånd, og at den ikke altid reagerer prompte på anvisninger. Puli Club of America beskriver en tænker og problemløser, der gennem århundreder er avlet til at tage beslutninger.

DKK skriver, at puli ikke har noget udpræget jagtinstinkt og ikke er tilbøjelig til at strejfe. I den svenske raceklubs ejerundersøgelse (158 svar, 2014 og 2015) var 93 procent tilfredse med deres valg af race. Blandt de ejere, der oplevede adfærdsproblemer, nævnte 28 gøen, 18 usikkerhed og 9 for meget vagtsomhed.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racens meget kraftige hyrdehundeinstinkt skal respekteres. Hunden skal beskæftiges mentalt og have god mulighed for at bevæge sig frit. Ingen af kilderne angiver en bestemt mængde motion.

Puli Club of America nævner hyrdning, lydighed, rally, agility og terapiarbejde, og den svenske raceklub tilføjer brugsprøver og freestyle. Når den hyrder, bruger den hoppende, finterende bevægelser og af og til et højt gø i stedet for øjenkontakt.

Træning og socialisering

Racen lærer hurtigt og er glad for at lære noget. DKK anbefaler korte, varierede træningssekvenser med rigelig belønning, så volder den normalt ingen problemer. Tidlig socialisering begrænser tendensen til at hyrde andre hunde. Puli Club of America skriver, at racen har en stærk vilje til at behage, men kræver socialisering og af og til fasthed fra hvalpealderen.

DKK skriver, at racen kræver nogen hundeerfaring af sin ejer. Det hænger sammen med selvstændigheden: Hunden er klog og villig, men vant til at tage beslutninger selv.

Familie og bolig

Puli er knyttet til sin familie. Standarden skriver, at racen elsker børn, DKK, at den beskytter dem, og Puli Club of America, at den er en ideel legekammerat, især hvis den er vokset op sammen med dem.

Racen er mistroisk over for fremmede og vagtsom. Ved indespærring reagerer den ifølge DKK med vedvarende gøen. Ingen kilde siger noget om, hvordan racen klarer at være alene, eller hvordan den omgås andre hunde, så det må man afklare med opdrætteren.

Ingen kilde taler direkte om lejlighed. Hunden er mellemstor, aktiv og vagtsom og kan gø, og den skal have mulighed for at bevæge sig og blive beskæftiget udenfor hjemmet. Puli Club of America kalder racen en god hushund.

Pelspleje

Pelsen er racens største opgave. DKK skriver, at underulden blander sig med dækhårene til lange snore, der når helt ned til jorden, og at de skal snos enkeltvis fra hvalpealderen og ikke redes ud. Hunden skal bades jævnligt for at holde sig lugtfri indendørs. Puli Club of America tilføjer, at snorene skal adskilles med jævne mellemrum, mens de dannes, ellers vokser de sammen til filtre. En fuldt snoret pels kan tage omkring fem år om at nå jorden.

Snorene går ikke op ved badning, men strammer sig med alderen og vask. En snoret pels er længe om at blive våd, og en moden pels er længe om at tørre. Holdes pelsen børstet og ikke snoret, kræver den ugentlig børstning og skal være fri for filtre, før hunden bades. Klubben anbefaler en ugentlig gennemgang af pels og hud.

Ikke alle ejere vælger snorene. I den svenske ejerundersøgelse klippede 27 procent hunden ned, især på grund af alder, bekvemmelighed og dårlig pelskvalitet, og 13 procent fandt pelsen svær at passe, da den filtrede.

Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget racen fælder. Astma-Allergi Danmark skriver, at der ikke findes allergisikre pelsdyr, at allergenerne også findes i hudskæl, spyt og urin, og at man, hvis man er allergisk over for hund, normalt er allergisk over for alle racer. Allergikere bør derfor tilbringe tid med racen, før de beslutter sig.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub beskriver racen som sund med få problemer, og 75 procent af ejerne i undersøgelsen vurderede almentilstanden som meget god. Klubben nævner dog hofteledsdysplasi (HD): af de 69 procent af hundene, der var røntgenfotograferet, havde 33 procent HD A, 22 procent B, 11 procent C, 2 procent D og 1 procent E. Degenerativ myelopati (DM) er fundet hos nogle få pulier i USA, Australien og Storbritannien, og af omkring 50 testede svenske hunde var cirka en femtedel bærere. Bidfejl, især underbid, kan forekomme, og standarden diskvalificerer over- og underbid. Klubben anbefaler desuden øjenundersøgelse af avlsdyr, fordi PRA oftest viser sig sent.

Puli er nævnt i bilag 2, afsnit 1, til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så hunden skal røntgenfotograferes for HD, før den bruges i avl. Efter § 19, stk. 4, og bilag 1, afsnit 2, må hunde med HD D eller E ikke bruges i avl, og en hund med HD C må kun parres med en hund med HD A. DKK kræver, at begge forældre har HD A eller B før parring, og at HD C kun bruges sammen med en HD A-partner. Faderen skal desuden have dokumenterede normale testikler, og DKK’s etiske regler skal overholdes. Til Basis+ stambøger skal begge forældre have mindst Very Good på udstilling, men det er en anbefaling og ikke et lovkrav.

Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status, øjne og mentalitet og om pelsplejen. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.