Posavski Støver

Mere om racen

Overblik

Posavski støver, på kroatisk Posavski gonič, er en mellemstor drivende jagthund fra Kroatien med kort, hård pels i rødlig hvedefarve og hvide aftegninger. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 154 og brugsprøve. DKK og SKK angiver en højde på 46 til 58 cm for begge køn, og DKK oplyser en vægt på 16 til 25 kg.

Racen er meget sjælden uden for Kroatien. DKK beskriver den som omgængelig og afbalanceret og stærkt knyttet til sin familie, men først og fremmest som en udholdende, selvstændig og energisk jæger, der vanskeligt tilpasser sig et liv som udelukkende familiehund. SKK siger det samme: Det er en udpræget jagthund, som ikke er egnet som ren selskabshund. Racen har ingen egen specialklub i Danmark, men hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

Navnet kommer fra Posavina, de store, tætte skove i dalen langs floden Sava sydøst for Zagreb. Ifølge FCI-standarden nedstammer racen fra en type af den illyriske røde støver med aftegninger. Standarden peger på en fresko fra 1474 i en kirkegårdskapel ved Beram i Istrien, hvor en mørk hvedefarvet hund med hængende ører menes at være den første afbildning af racen. En anden fresko fra 1500-tallet findes i Veli Lošinj. I en håndskrevet beretning fra 1719 skriver biskop Petar Bakić, at avlen af disse støvere allerede var kendt i 1300-tallet, og Franjo Bertic beskriver racen i 1854.

SKK og det svenske racedokument oplyser, at hundene tidligere blev solgt under navnet boskini og var højt værdsat i de omkringliggende egne. Racen blev udstillet første gang i 1924, de første registreringer i den kroatiske stambog stammer fra 1929, og FCI anerkendte den i 1955. Kilderne er uenige om, hvornår den første standard udkom: FCI-standarden siger 8. april 1955, mens SKK og det svenske racedokument siger 1969. Racen kom til Sverige i 2005, og SKK har i dag omkring 200 registrerede hunde.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en kraftigt bygget, mellemstor jagthund med afbalanceret bevægelse. Kroppen er rektangulær, så længden er større end højden over skulderen, og afstanden fra jorden til albuen er halvdelen af mankehøjden. Hovedet er veltilpasset kroppen, snuden er stærk og rektangulær, og næsen er sort eller mørkebrun. Øjnene er mellemstore, ovale og mørkebrune med et intelligent udtryk. Ørerne hænger tæt ind til hovedet, er trekantede og afrundede i spidsen. Halen er sabelformet og bæres under rygliniens højde, men må løftes lidt, når hunden er ivrig.

Pelsen er hård, tæt, blank og tætsiddende og kun 2 til 3 cm lang, lidt længere på benenes bagside, bugen og halens underside, hvor den gerne danner en lille børste. Grundfarven er rødlig hvedefarvet i alle nuancer. Standarden kræver hvide aftegninger på hoved (som blis eller streg, men ikke på ørerne), hals (som krave eller streg), forbryst, bug, benene og halespidsen. De hvide aftegninger må tilsammen højst dække en tredjedel af kroppen og skal være klare uden pletter i grundfarven. Mørkebrun og chokoladebrun er ikke tilladt.

Hanner skal være 50 til 56 cm høje og tæver 47 til 53 cm, og standarden tolererer 2 cm afvigelse for hunde af fremragende type. DKK og SKK angiver 46 til 58 cm for begge køn, hvilket dækker tolerancen. Standarden nævner ingen vægt. Tallet på 16 til 25 kg kommer fra DKK.

Temperament

Standarden kalder racen let at træne, føjelig, hverken nervøs eller aggressiv og med et ret livligt temperament. Den er meget hengiven over for sin ejer, og stemmen er klar og melodisk. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

DKK skriver, at jagthunden er omgængelig og afbalanceret, knytter sig meget stærkt til sin familie og accepterer både fremmede og andre hunde. SKK beskriver den som opmærksom og meget loyal, livlig, venlig og jævn i humøret. Det svenske racedokument, som er skrevet af racens klub, taler om et moderat livligt temperament og en entusiastisk jæger. DKK og SKK fremhæver samtidig, at jagtlysten kommer først. Ingen kilde beskriver, hvordan racen er over for børn.

Motion og aktivering

Posavski støver er en drivende jagthund, der bruges til drevjagt på al slags vildt fra harer til hjortevildt. DKK skriver, at den arbejder selvstændigt og bevæger sig ufortrødent ud på lange jagtudflugter, og at dens sikkerhed på sporet gør den velegnet til eftersøgning af skadet vildt. Ifølge det svenske racedokument bruges den mest til hare, ræv og vildsvin, men også til grævling, bjørn og los.

Racen behøver meget fysisk motion og opgaver, som den finder meningsfulde og mentalt stimulerende. SKK siger det samme med andre ord. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen. DKK understreger, at hunden sætter stor pris på kontakt med mennesker og et godt socialt liv, så en hund, der skal bo hos en familie, har brug for både bevægelse og fælles aktiviteter, helst med brug af næsen. DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde minder om, at racer af denne type har stor interesse for vildt og stor selvstændighed, og at haven bør hegnes sikkert ind.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen generelt er positiv over for indlæring, men svær at gøre helt lydig. Man kommer langt med venlig konsekvens, udholdenhed, variation og motiverende belønninger, men man skal ikke regne med, at hunden kan gå løs, hvor der er vildt eller trafik. Standarden kalder den let at træne, så de to udsagn peger mod en hund, der gerne arbejder sammen med mennesker, men som følger sin næse, når sporet er varmt.

Vi har ingen kilde til, hvordan hvalpe af racen bør socialiseres. DKK skriver, at voksne hunde accepterer fremmede og andre hunde, så der er intet, der tyder på, at racen kræver andet end almindelig, rolig og grundig tilvænning til hverdagens lyde og situationer.

Familie og bolig

Kilderne beskriver en hund, der knytter sig tæt til sin familie, men som ikke er skabt til at være ren familiehund. DKK skriver, at den vanskeligt vil kunne tilpasse sig et liv som udelukkende familiehund, og SKK, at den ikke er egnet som udelukkende selskabshund. Ingen kilde taler direkte om bolig, men en hund med så stort behov for motion og opgaver passer bedst til en aktiv hverdag med adgang til jagt eller lignende næsearbejde og med et hegnet område. Det er vores vurdering og ikke et direkte udsagn om lejlighedsliv.

Ingen kilde siger noget om, hvor længe hunden kan være alene hjemme, men DKK’s vægt på kontakt og socialt liv tyder på, at den ikke trives med lange dage alene. Hvis hunden ikke jager, skal man ifølge DKK’s pasningsvejledning for gruppen spørge racens specialklub til råds, før man køber en hund af denne type. Racens klangfulde stemme, som ifølge SKK høres langt, kan være en udfordring for naboer. Som alle hunde bør den ikke efterlades uden opsyn sammen med små børn.

Pelspleje

Pelsen er let at passe. DKK skriver, at en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind let fjerner støv og løse hår, og SKK kalder den korte, hårde pels meget let at holde. Ørerne er ikke så lange og tunge som på mange vesteuropæiske støvere og kræver derfor ikke helt samme opmærksomhed ifølge DKK. Ingen kilde siger noget om, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed. Det svenske racedokument fra racens klub beskriver sundhedstilstanden som meget god uden kendte tilfælde af hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi eller epilepsi og uden kendte problemer med formeringen. Dokumentet er udateret, og der er kun få hunde bag det, så det er en indikation og ikke en undersøgelse. Vi kender ingen dyrlægeundersøgelser eller spørgeskemaer om racens helbred.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, enten med dyrlægeattest eller en placering på en anerkendt udstilling, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Siden viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Posavski støver er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes jagtbrug og helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.