Polsk Støver

Mere om racen

Overblik

Polsk støver, på polsk Gończy Polski, er en mellemstor, kompakt og smidig drivende jagthund med kort, hård pels. Den bruges i Polen til jagt på vildsvin og hjort. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 354 og brugsprøve. Hanner er 55 til 59 cm høje og tæver 50 til 55 cm. Ingen kilde, vi har fundet, oplyser en vægt, og derfor står der ingen vægt eller størrelsesklasse på racens kort.

Standarden beskriver en stabil og venlig hund, som er modig, intelligent og let at lære op, og som er reserveret over for fremmede. SKK kalder racen en udpræget jagthund, der ikke egner sig som udelukkende selskabshund. Den er meget fåtallig i Danmark og har ingen egen specialklub, men hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub. DKK’s side om racen har ingen tekst, så beskrivelsen her bygger på FCI-standarden, SKK og den svenske raceklubs avlsstrategi.

Polsk støver er ikke det samme som Ogar Polski (den polske hund), som har FCI-nummer 52 og er en anden race.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at jagt med støvere nævnes i polsk litteratur allerede i 1200-tallet. Polen har altid været et land med store skove og mange store vildtarter, og støveren var jægerens vigtigste hjælper. Jagt med støvere var højt anset blandt den polske adel, som krøniker fra 1300-tallet vidner om. I 1600-tallet kunne man skelne mindst to typer, og 1800-tallets jagtlitteratur beskriver en tungere polsk bracke og en lettere polsk støver. Den meget detaljerede beskrivelse af Ignacy Bogatyński fra 1823 til 1825 kunne ifølge standarden bruges som den første racestandard.

Efter første verdenskrig var racen stadig i brug i landets østlige dele, men især i de vanskelige bjergegne. I Podkarpacie jagede kynologen Józef Pawuslewicz (1903 til 1979) med polske støvere og skrev den første standard, og det er ham, der har æren for, at hundene blev officielt registreret i den polske kennelklub. FCI anerkendte racen først foreløbigt i 2006 og endeligt i 2017.

Det svenske racedokument, som bygger på den polske raceklubs kommentarer til standarden, tilføjer, at racen oprindeligt fandtes mest i det sydlige og sydøstlige Polen, men i dag findes i hele landet. I Sverige blev den første hund registreret i 2007, og siden 2010 er der registreret 472 hunde, hvoraf omkring halvdelen er importeret fra Polen.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en smidig hund med kompakt bygning og stærk, men ikke tung knoglebygning. Kroppen er rektangulær i forholdet 9 til 10. Hovedet er adeligt og passer til kroppen, med skalle og snude af samme længde. Øjnene er mellemstore og skrå med et venligt udtryk. Ørerne hænger, er lette og trekantede og sidder lavt. Halen når til haserne, bæres lavt som en sabel i hvile og lidt over rygliniens højde i bevægelse. Standarden lægger vægt på bevægelsen, som skal være ubesværet, energisk og flydende.

Pelsen er hård og ligger tæt ind til huden, med rigelig underuld, mest om vinteren og mindre om sommeren. På hoved og ører er håret kort og blødt. Farverne er sort og tan med tydeligt afgrænset og meget intens tan, brun (chokolade) og tan eller rød, hvor den rødbrune pels kan have et let sort slør. Små hvide tegn på tæer og bryst er tilladt. SKK skriver, at sort og brun med tan er de normale farver, og at racen også findes ensfarvet rød.

Hanner skal være 55 til 59 cm høje og tæver 50 til 55 cm. Standarden angiver ingen vægt, og vi har heller ikke fundet en vægt hos SKK, i det svenske racedokument eller hos DKK. Det svenske racedokument oplyser, at mange hunde i dag er korte i benene og for lave, og at nogle er for store og højbenede. Klubben vil derfor have SKK til at indføre obligatorisk måling på udstillinger i to år, 2024 til 2026.

Temperament

Standarden kalder racen stabil og blid. Den er modig og kan endda vise tegn på dristighed, intelligent og let at opdrage. Den er ikke aggressiv, men afventende over for fremmede, og ud over jagtegenskaberne har den ifølge standarden egenskaber som en fremragende vagthund. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

SKK skriver, at racen er venlig med stabil mentalitet, meget modig, energisk og let at lære. Den kan være afventende over for fremmede og har en stærk vilje til at melde og bevogte sit revir. Det og den stærke jagtlyst stiller ifølge SKK særlige krav til en ansvarlig ejer.

Det svenske racedokument er mere detaljeret. Det beskriver, at de fleste hunde er trivelige, lærevillige familiehunde med ret meget energi og arbejdsvilje, men at godt en fjerdedel af ejerne i racens egen spørgeskemaundersøgelse fra 2019 oplyste en form for temperamentsproblem, mest aggression over for andre hanner, generthed og for megen vagtsomhed. Kun 11 hunde er blevet beskrevet i en svensk mentalbeskrivelse mellem 2015 og 2023, så billedet er ikke sikkert. Tallene er klubbens egne og bygger på få svar.

Motion og aktivering

Polsk støver er en jagthund, der arbejder i flok, to og to eller alene. Standarden nævner, at stemmen under jagten er en karakteristisk melodi i forskellige tonelejer, højere hos tæverne. Det svenske racedokument tilføjer, at hannerne har en mørkere stemme, og at en kraftfuld stemme, som høres langt, er mest ønsket. I Polen bruges racen mest som flokhund, mens man i Sverige slipper en eller højst to hunde ad gangen. Racedokumentet kalder også racen en fremragende sporhund efter såret vildt og nævner, at nogle hunde er brugt til at finde forsvundne mennesker og sprængstof.

SKK skriver, at racen kræver meget motion og mental stimulans gennem jagt, og at man bør have adgang til jagtmarker. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer. I klubbens egen undersøgelse blev 93,5 % af hundene brugt til jagt, og over 70 % jagede mindst en til tre gange om ugen i jagtsæsonen. Det siger noget om, hvad racen er avlet til. DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde minder om, at racer af denne type har stor vildtinteresse og selvstændighed, så haven bør hegnes sikkert ind.

Træning og socialisering

Standarden og SKK kalder racen intelligent og let at lære. Alligevel skriver SKK, at den kræver en kyndig og konsekvent ejer. Den afventende holdning til fremmede og viljen til at vogte betyder, at hvalpen bør lære mange mennesker, steder og lyde at kende tidligt. Det er vores vurdering og ikke et direkte råd fra en kilde. Det svenske racedokument opfordrer til, at flere hunde gennemfører en mentalbeskrivelse, og klubben kræver af sine opdrættere, at hundene viser sig på jagt og udstilling, før de bruges i avl.

Vi har ingen kilde til, hvordan racen klarer almindelig lydighedstræning eller kontakt med andre hunde ud over, at aggression mod andre hanner nævnes som et problem i klubbens undersøgelse. Hvor der er vildt eller trafik, kan man ikke regne med at kunne have en jagthund af denne type løs.

Familie og bolig

Ingen kilde taler direkte om børn eller om at bo i lejlighed. Standarden og SKK beskriver en venlig og stabil hund, og det svenske racedokument kalder de fleste hunde trivelige familiehunde. SKK understreger samtidig, at racen ikke er egnet som udelukkende selskabshund, og at ejeren bør have adgang til jagtmarker. En hund med stor jagtlyst, meget energi og vilje til at melde og bevogte passer derfor bedst til en aktiv ejer med jagt eller lignende næsearbejde og et sikkert hegnet område. Det er vores vurdering og ikke et direkte udsagn om lejlighedsliv.

Ingen kilde siger noget om, hvor længe hunden kan være alene hjemme. Som alle hunde bør den ikke efterlades uden opsyn sammen med små børn.

Pelspleje

SKK kalder pelsen meget let at passe: den er kort, hård og tæt på huden. Den rigelige underuld er tykkest om vinteren og fældes om sommeren, så man må regne med en sæsonbestemt fældning. Ingen kilde beskriver faste plejeregler ud over det.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at racens helbredstilstand ikke kan vurderes med sikkerhed. Det svenske racedokument fra racens klub er den eneste kilde med tal. Forsikringsselskabernes statistik domineres af traumatiske hudskader, især rifter og skader fra vildsvin, hvilket hænger sammen med arbejdet. I en helbredsundersøgelse fra 2019 med 124 svar nævnte ejerne fem tilfælde af epilepsi, syv med bevægeapparatproblemer som halthed, diskusprolaps, knæproblemer og skæv benstilling og fire med alvorligere løse øjenlåg som entropion og ektropion. Klubben beskriver en generelt rask race og vil have flere hunde røntgenfotograferet for hofte- og albueledsdysplasi, fordi for få er undersøgt til, at man kan drage slutninger. Det er klubbens egne tal fra en lille undersøgelse.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Siden viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Den svenske klubs egne krav om jagtprøve, udstillingsresultat og en grænse på 2,5 % indavl gælder ikke i Danmark. Polsk støver er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred og jagtbrug, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.