Pekingeser

Mere om racen

Overblik

Pekingeseren er en lille, tung selskabshund fra Kina med et løvelignende udseende. FCI placerer den i gruppe 9 blandt selskabshundene, i sektionen for Japanese Chin og Pekingese. Den vejer omkring fem kilo, men standarden understreger, at den skal føles overraskende tung, når man løfter den.

Racen er uforfærdet, loyal og reserveret. Den har en stærk selvfølelse og knytter sig mest til én person. Motionsbehovet er behersket, men pelsen kræver pleje, og der er brug for tid til hunden i løbet af dagen.

Den korte snude giver høj risiko for vejrtrækningsproblemer. I et britisk studie fra 2026 havde 89 % af de undersøgte pekingesere BOAS, og racen blev placeret i højrisikogruppen.

Historie og oprindelse

Racen har i århundreder været holdt i de kejserlige paladser i Peking. Ifølge The Royal Kennel Club kan man følge små, kortsnudede og kortbenede hunde helt tilbage til Tang-dynastiet i 700-tallet. Kejserne ville have pekingeseren som deres egen race, og hundene blev kun sjældent givet væk.

Da briterne indtog Peking i 1860, fandt de nogle få hunde i paladset. Dansk Kennel Klub nævner fem. De blev taget med til England og dannede sammen med hunde, der senere blev smuglet ud af Kina, grundlaget for racen uden for landet. Den blev hurtigt moderne i det victorianske samfund og blev registreret hos den britiske kennelklub i 1910. Storbritannien er derfor protektionsland for standarden.

De første pekingesere kom til Danmark i 1907. Et raceportræt i Hunden fra 2005 fortæller, at racen i begyndelsen især interesserede velhavende damer, og at den toppede i 1976 med 424 registrerede hvalpe. Klubben for Små Selskabshunde skriver, at den i begyndelsen af 1900-tallet var den mest populære skødehund og i dag er blandt de sjældnere racer.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en lille, velbalanceret og moderat tætbygget hund med stor værdighed og et vagtsomt, intelligent udtryk. Hovedet er forholdsvis stort og bredere end dybt, og snuden skal være tydelig, men må være relativt kort og bred. Sort pigment på næse, læber og øjenrande er en forudsætning. Næseborene skal være store og åbne. Knebne næsebor og tunge folder over næsen er uacceptable, og folderne må aldrig skjule øjne eller næse.

Øjnene er runde, mørke og skinnende og ikke for store. Ørerne er hjerteformede, sidder i niveau med kraniet og er rigt behængte med lange fligehår. Kroppen er forholdsvis kort med markeret talje, forbenene er korte, tykke og kraftigt knoglede og må gerne være let buede. Halen er sat højt og båret stramt, let krummet over ryggen.

Standarden angiver en idealvægt på højst 5 kg for hanner og 5,4 kg for tæver og ingen højde. Klubben for Små Selskabshunde angiver omkring 3 til 5,5 kg, og DKK oplyser en højde på 15 til 23 cm for begge køn. Standarden kræver, at hunden skal se lille ud, men føles tung med tunge knogler og en solid krop.

Pelsen er mellemlang og glat med en manke, der danner en kappe om halsen uden at række ud over skuldrene. Dæklaget er groft, og underulden er tyk og blødere. Der er fligehår på ører, bagside af ben, hale og tæer. Alle farver og aftegn er lige gode, men albino, leverbrun og merle er uacceptable. For meget pels straffes hårdt, og pelsen må ikke hindre bevægelsen.

Temperament

Standarden beskriver en uforfærdet, loyal og reserveret hund, der hverken er sky eller aggressiv. Aggressive og meget sky hunde diskvalificeres.

Pekingeseren har en meget stærk selvfølelse, er modig og selvsikker og knytter sig mest til én person. Den er hengiven over for dem, den vælger at respektere. DKK nævner, at den kan være stædig, hidsig og stridbar. Klubben for Små Selskabshunde beskriver en rolig og venlig hund, der alligevel bevarer sin værdighed, og som egner sig som familiehund for både unge og ældre.

Pekingeseren er kælen, men en repræsentant for racen skriver, at den ikke gider sidde på skødet hele dagen. Fem til ti minutter er nok, så vil den gerne ned på gulvet igen.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er behersket. Klubben for Små Selskabshunde skriver, at pekingeseren er moderat aktiv og er tilfreds med en kort tur eller en runde i haven. The Royal Kennel Club angiver op til omkring 30 minutter om dagen, og PDSA mindst 30 minutter, helst fordelt på to ture med lidt tid uden snor.

Den korte snude og den tykke pels gør hunden følsom over for varme. PDSA anbefaler, at man undgår anstrengelse, holder pauser, hvis hunden har svært ved at trække vejret, og lægger turene til de kølige timer morgen og aften.

Træning og socialisering

Pekingeseren er klog og lærer hurtigt, men den har sin egen vilje. DKK skriver, at den har brug for megen opmærksomhed og kontakt og bør socialiseres tidligt og trænes konsekvent, så den lærer, hvem der bestemmer. PDSA beskriver den som intelligent og villig til at behage, men også selvstændig, og anbefaler belønningsbaseret træning, tålmodighed og hundeskole til førstegangsejere.

Tidlig socialisering med andre hunde og dyr er vigtig. PDSA skriver, at racen som regel er fin sammen med katte, den er vokset op med, men kan jage ukendte katte. Racerepræsentanten fortæller, at pekingesere går fint sammen i flok, også når der er flere hanner.

Familie og bolig

DKK skriver, at pekingeseren kan fungere sammen med familiens børn, hvis den er vant til dem fra hvalpetiden. Klubben for Små Selskabshunde beskriver den som egnet til både børn og ældre. PDSA vurderer derimod, at racen oftest trives bedst i hjem med voksne eller ældre børn, der ved, hvordan man håndterer en lille hund, og at den skal have tæt opsyn omkring små børn.

Racen knytter sig stærkt til sin ejer og kan ifølge PDSA udvikle separationsangst. PDSA anbefaler den kun, hvor der er nogen hjemme det meste af dagen.

Størrelsen og det beherskede motionsbehov gør den velegnet til bolig. The Royal Kennel Club skriver, at den egner sig til lejlighed og har brug for en lille til mellemstor have, hvis den har adgang til en.

Pelspleje

Pelsen er en af racens større opgaver. DKK skriver, at den kræver meget børstning for at holde sig ren og fri for filt, og at racen kræver betydelig pleje. The Royal Kennel Club og PDSA anbefaler daglig børstning. Klubbens pelsplejeartikel, skrevet til en udstillingspels, anbefaler en grundig gennemgang med en god naturbørste et par gange om ugen, med ekstra opmærksomhed bag ørerne, hvor pelsen gerne filtrer.

Klubben anbefaler jævnligt bad med hundeshampoo og balsam, efterfulgt af tørring med føntørrer, fordi en ren pels filtrer langsommere. Øjnene skal tjekkes dagligt, og området omkring øjnene og huden under næsefolden aftørres med en uparfumeret serviet. PDSA tilføjer, at ansigtets folder skal tørres grundigt for at forebygge hudfoldsbetændelse.

Pekingeseren fælder. PDSA skriver, at den fælder kraftigt, især forår og efterår.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Pekingeseren er en brachycefal race, altså med kort kranie og kort snude. Standarden siger udtrykkeligt, at tegn på åndedrætsbesvær uanset årsag og manglende evne til at bevæge sig sundt er uacceptable.

Den største udfordring er BOAS, et syndrom, hvor forsnævrede luftveje gør det svært at trække vejret. I et studie fra University of Cambridge (Tomlinson m.fl., 2026) var kun 10,9 % af de knap 50 undersøgte pekingesere uden tegn på BOAS, og racen blev placeret i højrisikogruppen sammen med Japanese Chin. Tegnene er blandt andet støjende vejrtrækning, nedsat evne til at motionere og sværere ved at klare varme.

Efter BEK nr. 607 af 26. maj 2025 § 18 skal kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops BOAS-graderes før avl. Pekingeser er ikke omfattet af kravet.

PDSA og The Royal Kennel Club nævner desuden hudfoldsbetændelse og øjensygdomme, blandt andet hornhindesår, tørre øjne, indadrullede eller udadrullede øjenlåg og ekstra øjenhår. The Royal Kennel Club anbefaler, at opdrættere bruger sundhedstestene i den britiske kennelklubs Health Standard, herunder øjenundersøgelse, og at BOAS-testen Respiratory Function Grading er anerkendt fra august 2026. Klubben for Små Selskabshunde kalder forestillingen om udstående øjne en myte og skriver, at ansvarlige opdrættere har arbejdet for sunde øjne og åndedræt.

DKK kræver, at hanhunden i et kuld har dokumenteret normal testikelstatus. For hvalpe i Basis+ stambøger anbefaler DKK fra 1. januar 2026, at begge forældre har mindst Very Good på en udstilling eller er godkendt ved en eksteriørbedømmelse, og at begge har en patellastatus på 0 eller 1 registreret i DKK. En hund med status 1 må kun parres med en med status 0.

The Royal Kennel Club angiver en gennemsnitlig levetid på over 12 år. Spørg altid opdrætteren om forældredyrenes sundhedsstatus, og se hunden i bevægelse, før du vælger en hvalp.