Til alle racer

Kort fortalt

Lille, elegant selskabshund fra Japan med flad snude, stort rundt hoved og lang silkepels; livlig, mild og klog, men med høj risiko for vejrtrækningsproblemer (BOAS). Racen beskrives som klog, mild, livlig og reserveret og har middel aktivitetsniveau og lavt motionsbehov.

Foto på vej

Japanese Chin

Gem med hjertet, og sammenlign racer i Favoritter.

Chin

Klog · Mild · Livlig · Reserveret

  • Moderat aktiv

Raceegenskaber

Sådan læses vurderingerne

Flere poter betyder mere af den nævnte egenskab. En høj score er ikke altid bedre.

Aktivitetsniveau

Hvor livlig og energisk hunden typisk er i hverdagen (temperament og tempo). Ikke det samme som motionsbehov: en hund kan være rolig indendørs og alligevel kræve lange daglige ture.

Flere poter betyder højere aktivitetsniveau. Hverken højt eller lavt er bedre i sig selv.

Klubben for Små Selskabshunde kalder racen livlig og intelligent, den britiske standard en livlig lille hund, og den amerikanske standard beskriver en let og livlig gang. Samtidig beskriver klubben et elegant selskab uden store krav. Livlig, men ikke rastløs, så midt på skalaen.

Motionsbehov

Hvor meget daglig fysisk og mental motion racen typisk har brug for for at trives.

Flere poter betyder større motionsbehov.

Klubben for Små Selskabshunde skriver, at racen ikke stiller større krav til motion. Det er den eneste kilde med et direkte udsagn, men den kommer fra en raceklub. The Royal Kennel Club advarer i sin tekst om fladsnudede hunde mod besvær med vejrtrækningen. Lavt behov, med et lille løft over 1, fordi hunden er livlig.

Savl

Hvor meget hunden typisk savler.

Flere poter betyder mere savl.

Pelspleje

Hvor meget tid og arbejde pelsen kræver (børstning, trimning, klipning). Holdes adskilt fra fældning: en pels kan kræve meget pleje uden at fælde meget, og omvendt.

Flere poter betyder mere pelspleje.

Standarden beskriver en lang, silkeagtig pels med fligehår. AKC skriver, at den enkeltlagede pels ikke filter let og kun kræver børstning en til to gange om ugen, og VCA, at den skal redes jævnligt, og at folderne i ansigtet tørres af. Ingen kilde nævner professionel trimning. Moderat pleje, så 3. En af kilderne er kommerciel og en redaktionel.

Fældning

Hvor meget hunden fælder hår.

Flere poter betyder mere fældning.

VCA skriver, at pelsen drysser et par gange om året, og AKC, at hyppigere børstning hjælper, når hunden fælder. Begge kilder er kortfattede og ikke fra raceklubben. Lav til moderat fældning, så 2. The Royal Kennel Clubs karakteristiktabel er ikke brugt.

Alene hjemme

Racens generelle tendens til at kunne tåle at være alene i kortere perioder. Det er ikke en garanti for et bestemt antal timer. Den enkelte hund, dens træning og tilvænning afgør altid, hvad der er forsvarligt.

Flere poter betyder bedre tolerance for alene-tid som generel tendens.

Gøen

Hvor meget racen typisk gør og giver lyd.

Flere poter betyder mere gøen.

Familieegnet

Hvor godt racen generelt passer ind i en familie med børn, forudsat god opdragelse og socialisering. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Flere poter betyder bedre egnethed til familieliv.

Lejlighedsegnet

Hvor godt racen typisk kan trives i en lejlighed, vurderet ud fra størrelse, aktivitetsniveau, gøen og motionsbehov, forudsat at behovene dækkes udenfor hjemmet.

Flere poter betyder bedre egnethed til lejlighed.

Egnet til førstegangsejere

Hvor godt racen typisk passer til en ejer, der ikke har haft hund før, vurderet ud fra hvad raceklubber, DKK og standarden siger om træning, temperament og krav til ejeren.

Flere poter betyder bedre egnet til en førstegangsejer.

Jagtlyst over for mindre dyr

Hvor stærk racens typiske trang er til at jage katte og smådyr som kaniner og fugle, og dermed hvor let den lever sammen med dem.

Flere poter betyder stærkere jagtlyst.

Vagtsomhed

Hvor meget racen typisk holder øje med hjemmet og melder, når der kommer nogen, og hvor reserveret den er over for fremmede. Ikke det samme som gøen: en hund kan være vagtsom og stille.

Flere poter betyder mere vagtsom.

Omgængelighed med andre hunde

Hvor let racen typisk omgås andre hunde, både i hjemmet og når den møder fremmede hunde.

Flere poter betyder mere omgængelig med andre hunde.

Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveau: 3 af 6
Motionsbehov
Motionsbehov: 2 af 6
Pelspleje
Pelspleje: 3 af 6
Fældning
Fældning: 2 af 6
Savl
Savl: Ikke vurderet
Alene hjemme
Alene hjemme: Ikke vurderet
Gøen
Gøen: Ikke vurderet
Familieegnet
Familieegnet: Ikke vurderet
Lejlighedsegnet
Lejlighedsegnet: Ikke vurderet
Egnet til førstegangsejere
Egnet til førstegangsejere: Ikke vurderet
Jagtlyst over for mindre dyr
Jagtlyst over for mindre dyr: Ikke vurderet
Vagtsomhed
Vagtsomhed: Ikke vurderet
Omgængelighed med andre hunde
Omgængelighed med andre hunde: Ikke vurderet

Om racen

Lille, elegant selskabshund fra Japan med flad snude, stort rundt hoved og lang silkepels; livlig, mild og klog, men med høj risiko for vejrtrækningsproblemer (BOAS).

Tag racetesten

Racefakta

Oprindelse
Japan
Størrelse
Lille
Højde
25 cm (standarden angiver ca. 25 cm for hanner og lidt mindre for tæver; Klubben for Små Selskabshunde godkender op til 28 cm)
Vægt
1,8 til 3,2 kg (FCI-standarden angiver ingen vægt; idealvægten 1,8 til 3,2 kg (4 til 7 pund) er fra The Royal Kennel Clubs standard, hvor 'jo mindre jo bedre' gælder, når type og sundhed ikke ofres. Klubben for Små Selskabshunde angiver ingen vægt. Den faktiske vægt kan ligge højere)
Levetid
Ingen pålidelig kilde endnu
Pels
Lang, silkeagtig, glat, fligehår. Fælder lidt (2 af 6)
Farver
Hvid med sorte aftegn, hvid med røde aftegn
Udgift pr. måned
Ca. 700 kr. om måneden (8.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
Popularitet i Danmark
Nr. 151 i Danmark i 2025 (registreringer i DKK)
Anerkendelse
FCI gruppe 9: Selskabshunde, sektion 8: Japansk chin og pekingeser. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper

Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?

FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.

Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.

Kilder:

Mere om racen

Overblik

Japanese Chin er en lille, elegant selskabshund med stort, rundt hoved, flad snude og lang, silkeagtig pels. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 8 (Japan Chin og pekingeser), med standardnummer 206, og angiver Japan som oprindelsesland. Hannerne er omkring 25 cm høje, tæverne lidt mindre, og The Royal Kennel Clubs standard nævner en idealvægt på 1,8 til 3,2 kg.

Racen er klog, mild og livlig og stiller ifølge Klubben for Små Selskabshunde ikke store krav til motion. Den er reserveret over for fremmede, men hengiven over for dem, den kender. Den korte snude har en pris: i en britisk undersøgelse hørte racen til dem med højest risiko for vejrtrækningsproblemer (BOAS).

Historie og oprindelse

Navnet peger mod Japan, men racens tidligste rødder ligger sandsynligvis i Kina. Klubben for Små Selskabshunde skriver, at racen kom med buddhistiske munke fra Kina til Japan for over tusind år siden, og The Royal Kennel Club fortæller om en hund, som kejserinden af Kina skænkede sin japanske modpart. FCI-standarden har en lidt anden version: forfædrene menes at være givet som gave fra Koreas herskere til det japanske hof i år 732,.

Fælles for beretningerne er tilknytningen til de kejserlige hoffer. Under shogunen Tsunayoshi Tokugawa (1680 til 1709) blev den holdt som indendørs selskabshund på slottet i Edo. Klubben mener, at den er en forfader til pekingeseren.

Til Europa kom racen med søfarende. FCI nævner en hund, der kom til England i 1613, og kommodore Perry, der i 1853 bragte flere til USA, hvoraf to blev skænket dronning Victoria. Siden 1868 har racen været en yndet skødehund hos damer i de bedre kredse. Også Danmark har en forbindelse: ifølge VCA blev Alexandra af Danmark malet med sin Japanese Chin i 1893. FCI anerkendte racen endeligt i 1957.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en lille hund med bredt ansigt, rigelig pels og et elegant, yndefuldt udtryk. Kroppen er kort, og længden svarer til højden. Hovedet har en bred, rund skalle, og næseryggen er meget kort og bred. Øjnene er store, runde, vidt adskilte og skinnende sorte. De hængende ører er trekantede og dækket af langt hår. The Royal Kennel Club og AKC nævner desuden, at der ses lidt hvidt i øjnenes indre hjørner, hvilket giver racens karakteristiske forbavsede udtryk. Halen bæres over ryggen.

Pelsen er silkeagtig, glat og lang og dækker hele kroppen bortset fra ansigtet. Ører, hals, lår og hale har rigeligt fligehår. Farven er hvid med sorte eller røde aftegn, helst symmetrisk fordelt fra øjnene over ørerne og over kroppen. En bred hvid blis fra snude til isse er ønskelig. Tricolor er diskvalificerende i FCI-standarden, mens AKC tillader sort og hvid med tan-aftegn.

Hannerne er omkring 25 cm ved skulderen, tæverne lidt mindre, og Klubben for Små Selskabshunde godkender op til 28 cm. FCI-standarden angiver ingen vægt. The Royal Kennel Clubs standard nævner en idealvægt på 1,8 til 3,2 kg og skriver, at jo mindre hunden er, jo bedre, så længe type, kvalitet og sundhed ikke ofres. Det er en idealangivelse; den enkelte hund kan veje mere.

Temperament

FCI-standarden beskriver racen med tre ord: klog, mild og dejlig. Den britiske standard tilføjer glad og livlig og kalder den godmodig og blid. AKC-standarden fremhæver en følsom og intelligent hund, hvis eneste formål er at være menneskets selskab. Den er kærlig over for dem, den kender og holder af, men reserveret over for fremmede og i nye situationer. FCI-standarden diskvalificerer både aggressive og alt for sky hunde.

Klubben for Små Selskabshunde kalder racen livlig og intelligent og særligt renlig; den vasker sig i ansigtet som en kat. Navnet chin betyder ifølge The Royal Kennel Club netop kattelignende, og AKC skriver, at racen kan lide at sidde højt, for eksempel på sofaryggen. VCA beskriver en nysgerrig hund, der undersøger tingene på egen hånd og følger sin ejer i hælene, og at den har brug for meget samvær. VCA er en ældre kommerciel kilde, men billedet passer med standarderne.

Motion og aktivering

Klubben for Små Selskabshunde skriver, at racen ikke stiller større krav til motion. Samtidig er den livlig, så helt uden aktivitet skal den ikke være. Anstrengelse bør holdes moderat, fordi den korte snude kan gøre vejrtrækningen besværet.

The Royal Kennel Club forklarer i sin tekst om fladsnudede hunde, at nogle har svært ved at trække vejret normalt, hvilket kan høres som kraftig stønnen eller støjende vejrtrækning. VCA skriver, at man i varmt klima må sørge for køling, fordi racen er i risiko for åndedrætsbesvær. AKC nævner, at racen ofte pruster kraftigt gennem næsen, og at det skyldes det flade ansigt og ikke er tegn på infektion.

Træning og socialisering

Kilderne siger ikke meget om selve træningen. Standarden kalder racen klog, og AKC-standarden beskriver den som følsom, så en rolig og blid tilgang passer til hundens natur. VCA anbefaler direkte at træne med en blid hånd.

Da racen er reserveret over for fremmede og nye situationer, er det en god idé at vænne hvalpen forsigtigt til mennesker, steder og lyde. Standarden regner generthed for en fejl, så forældrenes mentalitet bør indgå, når man vælger hvalp. Hos fladsnudede hunde kan tænderne desuden stå trangt, skriver The Royal Kennel Club, så tandsundhed hører med til plejen. Ingen af de gennemgåede kilder siger noget entydigt om gøen eller om at være alene.

Familie og bolig

Kildematerialet er tyndt her. Ingen af kilderne siger noget direkte om børn, bolig eller gøen. VCA skriver, at racen er kærlig over for ældre og svagelige og et godt selskab for dem, og at den kommer godt ud af det med andre hunde som legekammerater. Det er dog en enkelt kommerciel kilde.

Racen er skabt som selskabshund, og VCA skriver, at den har brug for meget samvær og følger sin ejer i hælene. Det taler for et hjem, hvor der som regel er nogen. Bolig og haveforhold er ikke beskrevet i kilderne. Når varmen stiger, skal hunden have et køligt sted at hvile, fordi vejrtrækningen kan være besværet.

Pelspleje

Pelsen er lang og silkeagtig, men ikke tæt. AKC skriver, at den enkeltlagede pels ikke filter let, og at børstning en til to gange om ugen er nok, mens hyppigere børstning hjælper, når hunden fælder. VCA skriver, at pelsen drysser et par gange om året, og at den skal redes jævnligt for at holde sig pæn og for at begrænse fældningen.

Hvalpens pels ændrer sig. Ifølge AKC mister hvalpene en stor del af pelsen mellem fem og tolv måneder, og den voksne pels kommer først helt frem, når hunden er over et år. I teenageårene kan hunden derfor se næsten nøgen ud, før pelsen vokser ud igen.

Folderne omkring ansigtet skal tørres af med en fugtig klud, skriver VCA. Racen er i øvrigt meget renlig og vasker selv sit ansigt med poterne, så den daglige pleje handler mest om at holde pelsen redt og ansigtet rent.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den vigtigste sundhedsudfordring er BOAS, vejrtrækningsbesvær hos fladsnudede hunde. I en undersøgelse fra University of Cambridge af fjorten fladsnudede racer (Tomlinson m.fl., 2026) var kun 17,4 procent af de 46 undersøgte Japanese Chin helt uden tegn på BOAS. Racen hører sammen med pekingeseren til de to racer med højest risiko, på niveau med mops, fransk bulldog og engelsk bulldog. Kun omkring 6 procent af hundene havde helt åbne næsebor. Stikprøven er lille og stammer fra Storbritannien. Cambridge opgør andelen af berørte hunde til 82 procent.

I Danmark kræver bekendtgørelse nr. 607 af 2025, § 18, at hunde skal BOAS-graderes før avl, men kun for engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. Japanese Chin er ikke nævnt, så kravet gælder ikke racen. Det betyder ikke, at risikoen er lille. The Royal Kennel Club nævner øjenundersøgelse og, nyt fra august 2026, en vejrtrækningstest (Respiratory Function Grading) blandt testene for racen. Se på hvalpens forældre og spørg opdrætteren, hvordan de trækker vejret.

DKK stiller selv krav til racen. Til Basis+ stambøger skal begge forældre have mindst Very Good på en udstilling eller være eksteriørgodkendt, have patellastatus 0 eller 1 registreret (status 1 kun parret med 0) og have en officiel hjertestatus for myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD), som kræves fra 1. januar 2026. Derudover skal hvalpens far have dokumenterede normale testikler, og DKK’s etiske regler for avl skal være overholdt. VCA nævner også patellaluksation og øjenproblemer, som man bør kigge efter i linjerne.

Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.

Hvad koster en Japanese Chin?

Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 700 kr. om måneden eller 8.000 kr. om året.

Ikke medregnet: købspris, hvalpetid, træning, pasning og sygdom ud over forsikringen.

Beregnet for en hund på ca. 2,5 kg
Foder (ca. 220 kcal om dagen)700 kr. om året
Ansvarsforsikring (lovpligtig)600 kr. om året
Sygeforsikring3.100 kr. om året
Sundhedstjek, vaccination og ormekur1.100 kr. om året
Middel mod flåter og lopper (9 måneder om året)400 kr. om året
Dyrlæge ved sygdom (under selvrisikoen) (ét besøg om året)1.300 kr. om året
Udstyr, godbidder og legetøj1.300 kr. om året
I alt8.000 kr. om året, ca. 700 kr. om måneden

Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet

Allergi

Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.

Japanese Chin har 2 ud af 6 poter for fældning (lidt). Det giver færre hår i hjemmet, men ikke en hund uden allergener. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.

Læs mere om hunde og allergi

Ofte stillede spørgsmål om Japanese Chin

Hvor stor bliver en Japanese Chin?

En voksen Japanese Chin bliver 25 cm høj (standarden angiver ca. 25 cm for hanner og lidt mindre for tæver; Klubben for Små Selskabshunde godkender op til 28 cm) og vejer 1,8 til 3,2 kg (FCI-standarden angiver ingen vægt; idealvægten 1,8 til 3,2 kg (4 til 7 pund) er fra The Royal Kennel Clubs standard, hvor 'jo mindre jo bedre' gælder, når type og sundhed ikke ofres. Klubben for Små Selskabshunde angiver ingen vægt. Den faktiske vægt kan ligge højere) efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: lille.

Fælder Japanese Chin meget?

Japanese Chin fælder lidt: 2 ud af 6 poter på Raceguidens skala for fældning, hvor flere poter betyder mere fældning.

Hvor meget motion skal en Japanese Chin have?

Japanese Chin har lavt motionsbehov: 2 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.

Hvad koster en Japanese Chin om måneden?

En voksen Japanese Chin koster anslået ca. 700 kr. om måneden eller 8.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.

Er Japanese Chin forbudt i Danmark?

Nej. Japanese Chin er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).

Kilder (20)
  1. FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
  2. Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
  3. FCI-Standard N° 206, Chin (Japanese Chin), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  4. FCI breeds nomenclature: Chin (206), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-16)
  5. Racerestriktioner og sundhedsoplysninger, Japanese Chin, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-16)
  6. Japanese Chin, Om racen, Klubben for Små Selskabshunde (KSS) (set 2026-10-16)
  7. Japanese Chin, breed standard, The Royal Kennel Club (set 2026-10-16)
  8. Japanese Chin, Breeds A to Z, The Royal Kennel Club (set 2026-10-16)
  9. Official Standard of the Japanese Chin, American Kennel Club (Japanese Chin Club of America) (set 2026-10-16)
  10. Facts About the Japanese Chin That You May Not Know, American Kennel Club (expert advice) (set 2026-10-16)
  11. Japanese Chin, VCA Animal Hospitals (text by LifeLearn Animal Health) (set 2026-10-16)
  12. A cross-sectional study into the prevalence and conformational risk factors of BOAS across fourteen brachycephalic dog breeds, PLOS ONE 21(2): e0340604 (2026), Tomlinson F, Liu NC, Sargan DR, Ladlow JF (set 2026-10-16)
  13. Pekingese, Shih Tzu and Staffordshire Bull Terrier among twelve dog breeds at risk of serious breathing condition, University of Cambridge (news, 18 February 2026) (set 2026-10-16)
  14. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-16)
  15. Bekendtgørelse af lov om hunde (LBK nr. 329 af 2. marts 2021), § 1 a, Retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (set 2026-10-16)
  16. Racestatistik 2025 (registrerede hvalpe og importer pr. race), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-15)
  17. Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
  18. Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
  19. Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
  20. Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)

Senest gennemgået 2026-10-16.

Fejl eller mangler på siden? Skriv til info@raceguiden.dk