Chihuahua

Mere om racen

Overblik

Chihuahua regnes for verdens mindste hunderace. Den stammer fra Mexico, og FCI placerer den i gruppe 9 blandt selskabshundene, hvor den har sin egen sektion. Racen findes med kort og med lang pels. DKK registrerer dem hver for sig, men standarden er fælles, og her behandles de samlet.

Chihuahuaen er helt uvidende om sin egen størrelse og har brug for tæt kontakt med sin ejer. Den lille størrelse gør den let at have med overalt, men også sårbar. Den passer bedst i et hjem, hvor der tages hensyn til, at hunden er spinkel, og hvor den ikke skal være alene i lange perioder.

Historie og oprindelse

Racen bærer navnet på Chihuahua, den største delstat i Mexico. Man antager, at hundene oprindelig levede vildt og blev indfanget og tæmmet af den toltekiske kultur. I byen Tula blev en lille hund kaldet “techichi” brugt som udsmykning på bygningerne, og de afbildninger ligner nutidens chihuahua. Racen omtales også som aztekernes hellige hund.

Der findes mange legender om racens oprindelse, og DKK understreger, at det eneste sikre er, at amerikanske turister fik øje på den omkring 1895. I slutningen af 1800-tallet blev racen moderne i den mexicanske delstat, og berømte ejere og filmstjerner gjorde den kendt i USA.

Den korthårede variant er den oprindelige, mens den langhårede opstod ved krydsning med kontinentale dværgspaniels. Racen hører i Danmark under Klubben for Små Selskabshunde.

Udseende og størrelse

Kroppen er kompakt og lidt længere, end hunden er høj, men hos hanner ønskes en næsten kvadratisk krop. Hovedet er racens kendetegn: kraniet skal være godt afrundet som et æble, stoppet tydeligt og snuden kort. Øjnene er store, runde og udtryksfulde, men må ikke være udstående. Ørerne er store og opretstående og står i hvile ud til siden i en vinkel på omkring 45 grader. Halen er flad og bæres højt i en bue eller halvcirkel.

Den korthårede har en kort, glatliggende, blank og blød pels. Den langhårede har fin, silkeblød pels, der er glat eller let bølget, med faner på ører, hals, ben og poter og en hale som en fjerbusk. Meget lang og flagrende pels accepteres ikke, og hårløse hunde tolereres ikke. Alle farver er tilladt undtagen merle. The Royal Kennel Club registrerer ikke merle-hvalpe, fordi merle-genet hos racen giver øget risiko for problemer med syn og hørelse.

Standarden måler kun vægt, ikke højde. Vægten skal ligge mellem 1 og 3 kg med en idealvægt mellem 1,5 og 2,5 kg, og hunde under 1 kg eller over 3 kg diskvalificeres. De fleste vejer ifølge den danske specialklub omkring 2 kg. I den britiske VetCompass-undersøgelse var medianvægten for voksne hunde 3,4 kg, men den omfattede både stambogsførte og ikke-stambogsførte hunde.

Temperament

Standarden kræver en kvik, årvågen, livlig og meget modig hund, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Chihuahuaen er en lille hund med et stort ego, selvbevidst og nysgerrig, og den går ikke af vejen for ret meget. Den er kærlig og underholdende, også som selskab for ældre mennesker.

Hunden er vagtsom og villig til at forsvare sin ejer. Den vil også gerne bestemme over hunde af andre racer, hvilket kan blive farligt i forkert selskab. Over for fremmede er den reserveret, og den knytter sig ofte til én person eller én familie.

Temperamentet varierer: nogle hunde er meget selvsikre, mens andre er forsigtige eller sky. Den britiske VetCompass-undersøgelse fandt aggression registreret hos 4,2 procent af chihuahuaerne, oftere hos hanner end tæver. Forfatterne peger på, at hvalpe fra mindre ansvarlige opdrættere i en anden undersøgelse viste mere aggression, så valget af opdrætter har betydning.

Motion og aktivering

Chihuahuaen er en aktiv lille hund, der kan glæde sig over alt fra agility til daglige gåture, men den indretter sig efter ejerens aktivitetsniveau. Til gengæld har den brug for nær kontakt, opmærksomhed og leg. Kilderne sætter behovet forskelligt: PDSA anbefaler mindst en halv times motion om dagen, gerne delt på to korte ture, plus leg og korte træningspas, mens VCA vurderer, at en tur rundt om blokken en eller to gange om dagen dækker behovet udendørs.

Racen kan være kuldskær og bryder sig ikke om at gå ud i koldt og fugtigt vejr.

Træning og socialisering

Chihuahuaen er kvik og opmærksom og fuldt ud i stand til at lære det, ejeren finder nyttigt og sjovt. Træning med belønning virker bedst. Mange ejere oplever en selvstændig side, så racen passer bedst til ejere med erfaring i at træne viljestærke hunde.

Socialisering er vigtig. Racen kan være noget gøende, og det kan forebygges ved, at hvalpen og unghunden får mange gode oplevelser med venlige hunde og mennesker, og ved at belønne den ønskede adfærd. Det er lettest at lære hunden ikke at gø for meget, før vanen har sat sig. DKK råder til forsigtighed med at slippe den løs sammen med store hunde, som kan forveksle den med et byttedyr.

Familie og bolig

Chihuahuaen er meget spinkel og derfor mindre egnet til familier med små børn. Den lille hund er fristende for børn at løfte og lege med, hvilket den sjældent bryder sig om, og PDSA anbefaler den til familier med lidt ældre børn. Med familiens børn er den legesyg, men børn kan let skade så lille en hund. Samvær med børn bør altid ske under opsyn.

Boligen er sjældent et problem. Racen har rigelig plads i selv den mindste bolig og er lige så glad for en lejlighed som for et landsted, når den får plads til at lege.

Alenetid er mere krævende. Chihuahuaen elsker selskab, har ofte svært ved selv korte perioder alene og kan hurtigt udvikle separationsangst, og den frarådes til folk, der ofte er væk hjemmefra. Hvad den enkelte hund kan klare, afhænger af træning og gradvis tilvænning.

Pelspleje

Begge pelstyper er lette at holde, men kilderne er uenige om, hvor ofte der skal plejes. Den danske specialklub kalder plejebehovet meget beskedent: den korthårede skal aldrig børstes, og den langhårede kæmmes igennem højst hver 14. dag, især lige under ørerne, hvor der kan dannes små filtre. PDSA og VCA anbefaler lidt hyppigere pleje, nemlig ugentlig børstning af den korthårede og to til tre gange om ugen for den langhårede, og DKK taler om jævnlig gennembørstning for begge typer.

Racen fælder to gange om året, og den langhårede kan tabe over halvdelen af pelsen. Oprydningen er lige stor for begge typer, fordi hårene fra den korthårede er mere stive og sidder fast i tøj og møbler. Kløerne bør klippes cirka en gang om måneden, og hos den langhårede klippes hårene på poterne. Tandpleje er også vigtig for at undgå tandsten.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den britiske VetCompass-undersøgelse fra 2020 (O’Neill og kolleger) gennemgik journaler fra over 11.000 chihuahuaer. De hyppigste lidelser var tandkødssygdom (parodontose, 13,5 procent), overvægt, tilbageblevne mælketænder, problemer med analkirtlerne og aggression. Knæskalsluksation (patellaluksation) sås hos 4,0 procent, og 3,9 procent af hannerne havde testikler, der ikke var faldet ned. Hjertesygdom var den hyppigste dødsårsag, og racen er disponeret for degenerativ mitralklapsygdom (MMVD). Andre mulige problemer er blandt andet hydrocephalus (vand i hovedet), øjensygdomme, kollaps af luftrøret og Legg-Perthes sygdom, og meget små hvalpe kan få lavt blodsukker.

Nogle chihuahuaer har en åben fontanel (molera), et blødt punkt i kraniet. FCI-standarden diskvalificerer hunde med åben fontanel, mens den amerikanske raceklub skriver, at en åben fontanel ikke i sig selv er tegn på hydrocephalus.

I undersøgelsen var medianalderen ved død 8,2 år, for tæver 10,2 år og for hanner 6,9 år. Bestanden var ung, så tallet er efter forfatternes vurdering sandsynligvis for lavt. Artiklen gengiver The Kennel Clubs angivelse af en levetid på over 12 år.

I Danmark skal faderen til et kuld have dokumenteret normale testikler. Til DKK’s Basis+-stambog anbefales det, at begge forældre er undersøgt for patellaluksation med status 0 eller 1, hvor status 1 kun må parres med 0, og at de er bedømt mindst Very Good på udstilling. Racen er ikke nævnt i bilag 2 i bekendtgørelsen om hold af hunde (BEK nr. 607 af 2025), som kræver røntgen for hofte- og albueledsdysplasi. The Royal Kennel Club anbefaler øjenundersøgelse og har i 2026 anerkendt en test af vejrtrækningen (BOAS) for racen.

Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.