Odderhund

Mere om racen

Overblik

Odderhunden, på engelsk Otterhound, er en stor, kraftig og ruhåret britisk drivende hund, skabt til et langt dagsværk i vand, men også i stand til at galopere på land. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.1, blandt de store drivende hunde, med standardnummer 294 og uden brugsprøve. Hanner er ifølge standarden cirka 69 cm høje og tæver cirka 61 cm. DKK angiver en vægt på 30 til 52 kg.

DKK beskriver en energisk jagthund, som også er en hengiven og tilpasningsdygtig familiehund hos mennesker med et aktivt liv udendørs. Den er venlig over for alle, men kræver plads omkring sig og egner sig ikke til at bo i lejlighed. Odderjagt er i dag forbudt, og SKK skriver, at racen derfor er blevet en selskabs- og udstillingshund. Den er ovenikøbet sjælden: SKK kalder den sjælden i Sverige, og American Kennel Club (AKC) kalder den ligeledes en sjælden race.

Historie og oprindelse

Standarden siger, at racens aner formentlig omfatter fransk indflydelse blandet med oprindelige engelske støverstammer. DKK skriver, at racen har været kendt siden middelalderen, og at den muligvis kan føres tilbage til de tidligste blodhunde krydset med store ruhårede terriere eller franske ruhårede støvere. Den blev brugt til jagt på oddere, som plyndrede fiskenet. Hundene jagtede mange sammen og skulle kunne gå ud i det koldeste vand, forfølge odderen til dens bo og dræbe den. AKC bekræfter, at racen blev skabt i middelalderens England til netop denne jagt.

Standarden nævner, at hunden kan følge et spor på land i op til tolv timer og, når den følger en duft i vand, svømme i op til fem timer. Den har olieret pels og svømmehud mellem tæerne. Standarden beskriver et typisk højt, baylende kald, som hunden bruger, når den vil vise, at den har fundet bytte, der interesserer den.

Da odderen blev fredet i Storbritannien i 1978, var racens fremtid truet. Royal Kennel Club (RKC) skriver, at opløsningen og destruktionen af flere jagtkobler truede racen, og at en lille kerne af entusiaster har holdt den i live, ofte med hunde fra kobler. DKK skriver, at den overlevede og nu holdes hovedsagelig som familiehund. SKK nævner, at den er en af de ældste britiske racer, at de første hunde kom til USA i begyndelsen af 1900-tallet, og at den første hund blev registreret i Sverige i 1978. UKC anerkendte racen i 1985.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor hund med lige ben, ruhåret og med et majestætisk hoved, kraftig krop og løs, langskridtet gang. Den ru dobbeltpels og de store fødder er afgørende for typen. Hovedet er rent, meget imponerende og dybt snarere end bredt, med et åbent og venligt udtryk og overskæg og skæg. Der er rigeligt med læbe og hængelæbe, men ikke overdrevet. Ørerne er racens særkende: lange og hængende, sat i højde med øjenkrogen, med en karakteristisk fold, hvor forkanten ruller indad og giver et draperet udseende. Halen er sat højt og bæres op, når hunden er opmærksom eller i bevægelse. Fødderne er store, runde og tæt polstrede med tydelig svømmehud.

Pelsen er 4 til 8 cm lang, tæt, ru og hård, vandafvisende, men ikke strid, med et brudt udseende og tydelig underuld, som kan have en let olieret struktur. Standarden tillader alle anerkendte støverfarver: ensfarvet, grizzle, sandfarvet, rød, hvedefarvet eller blå, evt. med små hvide aftegninger på hoved, bryst, fødder og halespids, samt sort og tan, blå og tan, sort og creme, lever, tan og lever samt tan og hvid. Lever og hvid og en hvid hund med adskilte sorte og tan pletter er ikke tilladt.

Standarden giver højden som cirka 69 cm for hanner og cirka 61 cm for tæver, uden vægt. DKK og SKK angiver ældre tal på cirka 67 og 60 cm, og standarden er fulgt her. Vægten på 30 til 52 kg er DKK’s tal og er derfor bred.

Temperament

Standarden beskriver racen som venlig og med jævnt sind, og tegn på aggression eller nervøsitet er uacceptable. UKC kalder den venlig, støjende (boisterous) og jævn i temperamentet med en ekstremt følsom næse, og AKC beskriver en stor, støjende og kærlig hund. SKK skriver, at den som familiehund er godmodig, venlig og hengiven og trives bedst med en aktiv livsstil. DKK skriver, at den generelt er ven med alle, kendte som fremmede, voksne som børn samt andre hunde og dyr.

SKK nævner, at racen er kendt for at synge og for en række forskellige lyde, og at den kan være stædig.

Motion og aktivering

DKK skriver, at hunden især som ung kræver meget motion, og at den hele livet har brug for et godt socialt liv med nær kontakt til familien. Opgaver, hvor den skal bruge næsen, stimulerer den mentalt. SKK skriver, at racen har et stort behov for motion, at den har en meget veludviklet lugtesans, og at den elsker at bade og er en yderst god svømmer med stor udholdenhed. DKK kalder den ekstremt glad for vand.

Ingen kilde angiver et bestemt antal timers motion om dagen. DKK advarer om, at hunden har en tendens til at glemme alt og alle, når den sætter af efter en spændende duft. Haven skal derfor være hegnet godt ind, og hunden bør kun være uden line, hvor der ikke er fare, og hvor man kan bevare kontrollen.

Træning og socialisering

DKK skriver, at odderhunden er opmærksom og lærevillig, men at den kan være egenrådig, grænsende til det stædige, så den ikke er den mest lydige hund. Man når dog langt med venlig konsekvens. DKK anbefaler at skifte ofte træningsmiljø og at belønne med søgeopgaver. SKK skriver, at racen kan være stædig og har brug for tålmodig og konsekvent opdragelse.

DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde peger på, at denne type hunde er meget selvstændige og har stor interesse for vildt, og at det kan være svært at forhindre dem i at gø i andre sammenhænge. Det er en beskrivelse af hele gruppen og ikke noget, der er sagt specifikt om odderhunden.

Familie og bolig

DKK skriver, at odderhunden er en hengiven og tilpasningsdygtig familiehund hos mennesker med et aktivt liv udendørs, og at den er ven med børn. DKK er også tydelig om bolig: den kræver plads omkring sig og egner sig ikke til at bo i lejlighed. Ingen kilde taler direkte om at være alene hjemme, men DKK skriver, at hunden hele livet behøver et godt socialt liv med nær kontakt til familien. Som alle hunde, og især så store, skal den have opsyn sammen med børn.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er tyk og grov, at den vises naturlig på udstilling uden trimning, men at den skal børstes igennem to til tre gange om ugen for at undgå filtre. DKK skriver, at pelsen er lang, ru og tæt og vandafvisende og beskytter godt mod både kulde og varme. Den skal have et naturligt udseende og må ikke klippes, men kan eventuelt trimmes let, og en grundig ugentlig gennembørstning er ofte nok til at holde den ren og fri for døde hår. De to kilder er altså lidt uenige om, hvor ofte hunden skal børstes: en gang om ugen eller to til tre gange. Standarden skriver, at pelsen ikke trimmes til udstilling. Ingen kilde siger noget om, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

RKC nævner tre sygdomme hos racen: albuedysplasi, hofteledsdysplasi (HD) og Glanzmanns thrombasthenia, en arvelig blødersygdom. RKC anbefaler, at avlsdyr får genetisk diversitet vurderet og undersøges for albue- og hofteledsdysplasi, og at der tages en DNA-test for Glanzmanns thrombasthenia. Importerede hunde til Storbritannien skal, siden 6. januar 2025, være bevist fri for eller bærere af sygdommen eller have arvelig status. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed, men at HD forekommer. Det er klubudsagn og ikke undersøgelser med tal.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Siden viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse, og racen hører til Klubben for Jagthunde uden Specialklub. Odderhund er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, herunder albue- og hoftescreening og DNA-test, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.