Black and Tan Coonhound

Mere om racen

Overblik

Black and Tan Coonhound er en stor, kraftig drivende hund fra USA, kulsort med rustrøde tegn. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1, blandt de store drivende hunde, med standardnummer 300, uden brugsprøve. Hanner måler 63,5 til 68,5 cm over skulderen og tæver 58 til 63,5 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 25 til 33 kg for tæver og 35 til 45 kg for hanner, og det placerer racen i størrelsesklassen stor.

Standarden beskriver en jævn, udadvendt og venlig hund. DKK kalder den venlig, hengiven og meget tålmodig med børn. Den har et meget stærkt jagtinstinkt og en dyb, høj stemme. SKK skriver, at den er en udpræget jagthund og ikke passer som ren selskabshund.

Historie og oprindelse

FCI-standarden kalder racen først og fremmest en arbejdshund, en spor- og træhund, der kan klare vinterens strabadser, sommerens varme og vanskeligt terræn. Den bruges især til at spore og drive vaskebjørn op i et træ og løber sit bytte udelukkende på duft. Dens egenskaber og mod gør den også dygtig til jagt på hjortevildt, bjørn, bjerglove og andet storvildt.

DKK skriver, at racen er fremavlet til spor i de sydlige stater i USA. Forfædrene er ifølge DKK amerikansk foxhound og Virginia foxhound fra kolonitiden og muligvis lidt blodhund, og det forklarer farverne, de kraftige knogler, de meget lange ører og den berømte sporenæse. AKC skriver, at pionererne krydsede europæiske hunde, og at foxhounds og blodhunde sikkert var med i blandingen, for at skabe en ny amerikansk hundetype, coonhounden. SKK nævner engelske, irske og franske flokjagthunde som oprindelsen.

Racen blev ifølge AKC i 1945 den første coonhound, der blev registreret hos AKC. Jagt på vaskebjørn med hunde kaldes i USA en natjagt. FCI-standarden, der er den gældende, blev offentliggjort i 1991.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver et generelt indtryk af kraft, adræthed og opmærksomhed. Hunden skal dække terrænet med kraftige, rytmiske skridt. Knoglerne er moderate og muskulaturen god, og hanner er kraftigere i knogler og muskler end tæver. Kroppen er lige så lang som høj eller lidt længere, så hunden hverken virker høj på benene eller tæt ved jorden.

Hovedet er rent modelleret, og huden har ingen folder. Udtrykket er opmærksomt, venligt og ivrigt. Læbeflapperne er veludviklede med et typisk hundeudseende. Øjnene er hasselbrune til mørkebrune, næsten runde og ikke dybtliggende. Ørerne er sat lavt og langt tilbage, hænger i yndefulde folder og når naturligt et godt stykke forbi næsetippen. Det giver hunden et majestætisk udseende. Brystet når mindst til albuerne, og ribbenene er fulde og runde.

Pelsen er kort, men tæt nok til at tåle hårdt terræn. Farven er kulsort med rige tan-aftegn over øjnene, på siderne af snuden, på bryst, ben og bukser og med sorte blyantstegn på tæerne. Hvidt på bryst eller krop er stærkt uønsket, og en sammenhængende hvid plet på mere end en tomme er diskvalificerende.

Størrelsen er 63,5 til 68,5 cm for hanner og 58 til 63,5 cm for tæver. Vægten stammer fra DKK, fordi standarden ikke angiver nogen. AKC’s racebeskrivelse har et bredere interval fra 65 til 110 pund, altså cirka 29 til 50 kg.

Temperament

FCI-standarden beskriver et jævnt temperament, udadvendt og venligt. Som arbejdende sporhund skal hunden kunne arbejde tæt sammen med andre hunde. Nogle kan være reserverede, men aldrig sky eller vrangvillige. Aggression mod mennesker eller andre hunde er højst uønsket.

DKK kalder racen loyal, aktiv, hurtig, venlig og selvsikker og skriver, at den er glad og venlig over for fremmede, både mennesker og hunde. AKC kalder den en stor, atletisk jæger, der arbejder om natten, men også en venlig, afslappet hund, der elsker selskab. Den er sløv ved pejsen, men udholdende på sporet.

Motion og aktivering

AKC skriver, at racen har brug for en moderat mængde motion hver dag, enten leg i haven eller en lang tur. SKK siger, at den kræver meget fysisk og mental stimulering. Hundene er avlet til jagt og har ifølge AKC et meget stærkt instinkt til at jage alle små dyr, de kan lugte. Derfor skal hegnet være højt og solidt, og turene skal foregå i snor.

DKK kalder racen en dygtig sporhund udendørs, både til almindeligt spor på marker og i skov, til næsearbejde og til mantrailing. AKC nævner, at hunden kan trænes til at hjælpe med jagt på alt fra egern til hjortevildt, hvis lokale regler tillader det, og at den kan deltage i coonhound-prøver. DKK siger, at det kan være svært at holde hundens fokus ved lydighedstræning, hvis den pludselig får en fært.

Træning og socialisering

DKK kalder racen god til at opfatte og forholdsvis samarbejdsvillig og anbefaler at være venlig og konsekvent. Ethvert tilløb til hårdhed besvarer hunden med stædighed. AKC beskriver en intelligent, kærlig og hengiven race med en uafhængig side og skriver, at man bør forvente samarbejde frem for blind lydighed. Når hunden først har lært noget, gør den det typisk på samme måde resten af livet, så adfærden skal trænes rigtigt første gang. AKC anbefaler tidlig socialisering og hvalpehold.

Racen har en meget karakteristisk dyb og højlydt stemme. SKK kalder det dybt og højlydt hyl, og DKK siger, at hunden ved træet skal gø på en meget særlig måde, så jægeren kan komme. AKC skriver, at en ensom hund synger højt og sørgmodigt for hele kvarteret. Det er en vigtig grund til at overveje, om racen passer til din bolig og dine naboer.

Familie og bolig

DKK kalder racen venlig og hengiven i familien og meget tålmodig med familiens børn. Den går fint sammen med andre hunde, og den er ifølge DKK en jagthund, der generelt let finder sig til rette i en familie med en aktiv hverdag. AKC skriver, at den passer til aktive familier og kan følge med, men også kan optage sofaen i timevis. Som med alle hunde skal børn og hund ikke være alene sammen.

DKK kalder racen rolig indendørs. Den vil gerne være tæt på sin familie og knytter sig meget til sin ejer, og den elsker en god seng eller sofa. Ingen kilde taler direkte om lejlighed, men størrelsen, stemmen og motionsbehovet taler for, at racen passer bedst til et hjem med plads og en sikkert hegnet have.

AKC skriver, at en hund, der er alene i haven i lange perioder, kedet og ignoreret, sandsynligvis klager højlydt, og at den kan hyle sørgmodigt, når den er alene for meget. DKK’s pasningsvejledning for drivende jagthunde fraråder desuden generelt at anskaffe hund, hvis den må være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet. AKC kalder racen for måske for meget hund for nogle ejere.

Pelspleje

Pelsen kræver ikke meget pleje, skriver DKK, og bliver hurtigt tør, hvis den har været våd. AKC anbefaler ugentlig børstning med en medium børste, en gummihandske eller en hundehandske for at fjerne dødt hår, og et bad nu og da, så hunden ikke får hundelugt. SKK kalder pelsen let at passe.

AKC skriver, at pelsen fælder en til to gange om året, og SKK, at den fælder normalt to gange om året. DKK anbefaler at holde ørerne tørre, hvis hunden har været i vand eller ude i kraftig regn, og at rense dem en gang om ugen. AKC anbefaler også ugentlig kontrol af ørerne og regelmæssig tandbørstning. Standarden beskriver veludviklede læbeflapper, men ingen kilde siger, hvor meget racen savler.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

AKC kalder racen sund og skriver, at der er registreret en vis grad af hofteledsdysplasi. Der kan også forekomme grå stær og problemer med skjoldbruskkirtlen. Den amerikanske racelub har et sundhedsudvalg, og mange medlemmer tester deres avlsdyr. AKC angiver en forventet levealder på 10 til 12 år, men det er en klubangivelse uden oplyst metode, så tallet skal tages med forbehold. SKK skriver, at der er for få hunde i Sverige til at vurdere racens helbred. Vi har ikke fundet dyrlægeundersøgelser eller forsikringsdata, der siger noget om, hvor udbredte problemerne er.

FCI-standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. DKK stiller ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse. Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Black and Tan Coonhound er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren, om du kan møde forældredyrene. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.