Poitevin

Mere om racen

Overblik

Poitevin er en stor, let og elegant fransk drivende jagthund. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.1 (store drivende hunde), med standardnummer 24. Stokmålet er 60 til 72 cm, og DKK angiver en vægt på 29 til 30 kg, så racen hører til størrelsesklassen stor. Vægtangivelsen er usædvanlig snæver, så den bør tages med forbehold.

Standarden har ikke noget afsnit om temperament. DKK beskriver en modig og hurtig hund, drevet af stærke jagtinstinkter og med næsten grænseløs energi, men venlig og tillidsfuld over for mennesker og meget social over for andre hunde. Samtidig skriver DKK udtrykkeligt, at racen ikke egner sig som familie- eller kæledyr. Den er først og fremmest en jagthund.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Frankrig. FCI’s standard har intet afsnit om historien, og kun DKK fortæller noget om baggrunden. DKK skriver, at Poitevin er en af syv højbenede franske drivhunde, som sandsynligvis har fælles oprindelse. Adelige opdrættere udviklede i 1600- og 1700-tallet hver type til egnens terræn, klima og bevoksning.

Under den franske revolution blev de højbenede hunde forfulgt som symboler på adelens magt. Lokale entusiaster skjulte nogle af dem, og de blev senere krydset med engelske foxhounds og er grundlaget for nutidens racer. UKC anerkendte Poitevin den 1. januar 1996 og beskriver den som en stor fransk drivhund.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en meget fornem hund, der i høj grad forener styrke, elegance og lethed med en række af de mest fascinerende farver. Hovedet er langt uden overdrivelse og ikke særlig bredt med fremtrædende knogler. Næsen er stærk, bred og fremtrædende, snuden er svagt buet og lang uden overdrivelse, og overlæben dækker underlæben, så snuden bliver tilspidset. Øjnene er store, runde og omkranset af sort med et dejligt udtryk. Ørerne er af middel bredde, fine, sat lidt lavt og let indadvendte.

Halsen er lang og slank uden svælgsæk, ryggen er velmuskuleret, og brystkassen er meget dyb. Forbenene er rette, meget muskuløse og magre, og poterne er såkaldte ulvepoter, lange og meget robuste. Halen er middellang, fin og glat og bæres elegant i en svag bue. Standarden beskriver en hund, der bevæger sig frit, galopperer let og kommer godt gennem krat.

Pelsen er kort og blank. Farven er trefarvet med sort sadel eller store sorte pletter, somme tider hvid og orange, og ulvefarvet hår er ret almindeligt. DKK kalder pelsen kort, glat og blank.

Hanner måler 62 til 72 cm og tæver 60 til 70 cm. UKC angiver 24,5 til 28 tommer for hanner og 23,5 til 27,5 tommer for tæver. Standarden nævner ingen vægt, men DKK angiver 29 til 30 kg. Aggressive eller meget sky hunde, hunde med tydelige fysiske eller adfærdsmæssige afvigelser, sorte og hvide hunde og hunde med svælgsæk er diskvalificerende.

Temperament

Standarden har ikke noget afsnit om temperament, og UKC diskvalificerer kun hunde, der er ondskabsfulde eller ekstremt sky. Beskrivelsen af mentaliteten kommer derfor fra DKK.

DKK beskriver en modig og hurtig hund med stærke jagtinstinkter og næsten grænseløs energi. Over for mennesker er den venlig og tillidsfuld, og over for andre hunde er den meget social. Samtidig skriver DKK, at racen ikke egner sig som familie- eller kæledyr, og at den er svær at kalde tilbage. Teksten ligner næsten ordret DKK’s tekster om flere beslægtede franske drivhunde, så den er mere en gruppebeskrivelse end en beskrivelse af netop denne race.

Kilderne siger ikke noget om, hvordan racen klarer at være alene, eller om den gør meget i hverdagen.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen har brug for meget fysisk motion og for mentale udfordringer, der bruger duftsansen. Kilderne angiver ikke et bestemt antal timer om dagen. Standarden beskriver en hund, der galopperer let og kommer godt gennem krat.

Når hunden har fundet en duft, er den ifølge DKK svær at kalde tilbage,.

Træning og socialisering

DKK skriver, at træningen skal begynde tidligt og være venlig, meget konsekvent og varieret i både miljø og belønning. Hunden er villig og opmærksom derhjemme, men ikke let at træne, går gerne sine egne veje og er svær at kalde tilbage.

Socialisering med mennesker skal ifølge DKK være meget tidlig, vedholdende og målrettet. Racen er som udgangspunkt venlig og tillidsfuld, og standarden regner aggressive og meget sky hunde for en fejl, der diskvalificerer.

Racen passer dårligt til en nybegynder. Kombinationen af selvstændighed, stærk jagtlyst og svært indkald kræver en ejer med erfaring i drivende jagthunde.

Familie og bolig

DKK siger det direkte: racen er ikke egnet som familie- eller kæledyr. Den er venlig og tillidsfuld over for mennesker, men ingen af de gennemgåede kilder siger noget om børn.

Ingen kilde taler direkte om bolig i lejlighed. Hunden er stor, har næsten grænseløs energi og et stort motionsbehov, så en lejlighed er næppe en god ramme. DKK nævner ikke katte og smådyr, men racen er avlet til at jage, og jagtinstinktet er stærkt, så man bør tænke sig om, før den bor sammen med andre dyr end hunde. Over for andre hunde er den ifølge DKK meget social.

Pelspleje

Pelsen er kort, glat og blank, og DKK skriver, at plejen er minimal. De lange og tunge ører kræver derimod lidt opmærksomhed. Standarden beskriver ørerne som fine og af middel længde.

Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvor meget racen fælder. Standarden siger kun, at overlæben dækker underlæben, og ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Sundhedsbilledet er det svageste punkt i vidensgrundlaget. DKK’s racebeskrivelse siger intet om sygdomme eller levetid, og UKC beder kun opdrættere og dommere om at undgå overdrivelser, der skader sundhed og velfærd. Det lykkedes ikke at finde en racespecifik sundhedsundersøgelse fra en klub, en dyrlægeundersøgelse eller en videnskabelig artikel. Derfor nævner siden ingen enkeltsygdomme og angiver ingen levetid.

DKK stiller to krav til avl. Hvalpenes far skal have dokumenterede normale testikler, enten med dyrlægeattest eller en præmie ved en anerkendt udstilling, og DKK’s etiske avlsregler og stambogsregler skal følges. Standarden anfører desuden, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

Poitevin er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Der findes ingen dansk specialklub til racen. Klubben for Jagthunde uden Specialklub (KJS) dækker den. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.