Irsk Terrier

Mere om racen

Overblik

Den irske terrier er en slank, rød og ruhåret terrier fra Irland. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 1, blandt de store og mellemstore terriere, med standardnummer 139. Skulderhøjden er omkring 45,5 cm, og en hanhund vejer omkring 12 kg, en tæve et kilo mindre.

Racen er aktiv, livlig og modig, meget loyal over for familien og rolig indendørs, men med fuld fart udenfor. Den er selvstændig, har stor jagtlyst og tager gerne kampen op, hvis en anden hund udfordrer den. Den passer til mennesker, der vil give den meget kontakt, motion og beskæftigelse, og som kan sætte tydelige rammer uden at miste humøret.

Historie og oprindelse

Irland har skabt fire terrierracer, og den irske terrier er muligvis den ældste af dem. Før 1880’erne var farven ikke fastlagt: hundene kunne være røde, sorte og tan eller brindle. Mod slutningen af 1800-tallet avlede man de sorte og brindle ud, så alle i 1900-tallet var røde.

DKK placerer racens rødder omkring Cork i det sydlige Irland, hvor den siden 1700-tallet har været gård- og vagthund og en energisk jæger af rotter og kaniner. Racens afstamning er usikker. DKK skriver, at den antagelig er udviklet fra den gamle ruhårede black-and-tan terrier og den irske softcoated wheaten terrier, mens andre kilder nævner irsk ulvehund.

Racens første klub blev stiftet i Dublin den 31. marts 1879, og racen var den første af de hjemlige irske terriere, som den engelske kennelklub anerkendte. Under første verdenskrig blev hundene brugt som meldehunde, og det styrkede ryet for intelligens og modighed. FCI anerkendte racen endeligt i 1955. I dag holdes den hovedsagelig som selskabshund, men er egnet til alle former for hundesport.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en aktiv, livlig, smidig og ruhåret hund med masser af substans, men uden at virke klodset, for både hurtighed, udholdenhed og styrke er vigtige. Den må hverken være tung eller kompakt, men skal have et let og elegant omrids. Hovedet er langt og uden rynker med en flad, ret smal skal, sort næse, tætsiddende læber, der udvendigt er næsten sorte, og kraftige, muskuløse kæber. Øjnene er mørke og små, og et gult eller lyst øje er meget uønsket. Ørerne er små og V-formede og falder frem tæt mod kinden.

Halen er højt ansat og bæres muntert, men ikke over ryggen. Standarden siger, at den sædvanligvis er kuperet, så to tredjedele af længden er tilbage, men at kun en naturlig hale er tilladt i lande, hvor kupering er forbudt. Trædepuderne skal være sunde, uden revner eller hornagtige udvækster.

Pelsen er tæt og stridt, med et brudt udseende, men liggende fladt. Den er uden blødhed, silkeagtighed, lokker og krøller. Hovedet har kort, næsten glat hår med et lille skæg som det eneste lange hår. Farven er ensfarvet rød, rød hvedefarvet eller gulrød. Lidt hvidt på brystet forekommer og accepteres, men alle andre farver er diskvalificerende.

Skulderhøjden er omkring 45,5 cm (18 tommer) for begge køn. Standarden angiver en vægt på 12,25 kg for hanner og 11,4 kg for tæver, og DKK nævner 11 til 12 kg, så racen hører til mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en hund, der er klar til at holde stand over for andre hunde, men samtidig bemærkelsesværdigt loyal, godmodig og kærlig over for mennesker. Hvis den bliver angrebet, har den “courage of a lion” og kæmper til det sidste. Standarden kalder racens ry for at komme i slagsmål uforskyldt og beskriver den som let at træne og en blid familiehund.

DKK beskriver en aktiv og livlig hund med et forrygende gåpåmod, meget kærlig over for familien og lidt reserveret over for fremmede. Den er vagtsom og kan være noget gøende. Dansk Terrier Klub skriver, at temperamentet kan skifte inden for sekunder fra hyggedyr til beskytter,. DKK understreger, at ejeren skal kunne tøjle dens noget opbrusende temperament.

Over for andre hunde er racen ikke altid let. DKK skriver, at den gerne tager kontakt og bryder ud i leg ved gensidig sympati, men hvis sympatien udebliver, tager den omgående udfordringen op og afprøver sine kræfter i et heftigt slagsmål. PDSA kalder den en smule hensynsløs over for andre hunde og anbefaler tidlig socialisering. Jagtlysten er stor: DKK kalder den lynhurtig med stor jagtlyst, og den kan se en kat som et mål, medmindre den er vokset op med katte.

Motion og aktivering

Irsk terrier har meget energi. PDSA anbefaler omkring en times motion om dagen, og DKK beskriver en hund, der kræver meget kontakt, motion og beskæftigelse. Dansk Terrier Klub skriver dog, at den også kan trives med daglige lufteture, hvis den får lov at være sammen med sin familie, og at den er meget rolig indendørs.

Racen er mest begejstret for aktiviteter med fart, som agility, og for små problemløsningsopgaver. Da jagtlysten er stærk, og den ikke altid lytter, når noget mere spændende dukker op, bør den kun slippes løs i sikre områder, og indkaldet skal trænes fra hvalpealderen. Den har også brug for legetøj og spil, der holder hjernen beskæftiget.

Træning og socialisering

Racen er klog, men selvstændig. DKK anbefaler, at hvalpen opdrages kærligt og konsekvent og får meget socialisering, så den kan blive en harmonisk og afbalanceret hund. Den tager gerne imod anvisninger, men på sine egne betingelser, og DKK skriver, at racen virkelig stiller krav til sin ejer.

Dansk Terrier Klub råder ejeren til at gøre op med sig selv, hvad hunden må som voksen, og holde fast i det fra første dag. Hvalpehold er en god idé. Træningen skal være sjov og afvekslende, ellers keder hunden sig, og den går sin vej, hvis ejeren mister besindelsen. Dyrlægekilder skriver, at den reagerer bedst på positive belønninger.

Familie og bolig

Racen er meget kærlig over for familien. Dansk Terrier Klub beskriver den som hengiven over for hele familien og en god legekammerat for børn, og at den tilpasser sig næsten enhver situation, bare den er sammen med sine mennesker. DKK’s pasningsvejledning for terriere understreger, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund.

Jagtlysten og viljen til at tage kampen op gør, at man skal tænke sig om, før en irsk terrier skal bo sammen med katte eller andre smådyr, og at en anden hund i husstanden skal vælges med omhu. Dyrlægekilder nævner, at den kan klare sig bedst som eneste hund.

Pelspleje

Pelsen er ret kort, glat tilliggende, strid og ru med behersket underuld. DKK skriver, at den skal trimmes tre til fire gange om året, men at den daglige pleje er meget overkommelig. PDSA anbefaler børstning to til tre gange om ugen, og dyrlægekilder nævner kæmning en til to gange om ugen og trimning eller klipning to til fire gange om året. Trimning, hvor de døde hår plukkes ud, bevarer pelsens hårde struktur, mens klipning er lettere, men gør den blødere. DKK’s pasningsvejledning for terriere nævner, at de ruhårede racer trimmes hos en hundefrisør.

Racen fælder kun ubetydeligt, hvis den børstes og friseres jævnligt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

PDSA nævner to sygdomme, som racen er udsat for: blæresten og hyperkeratose, en unormal udvikling af trædepuderne. Hyperkeratosen hedder arvelig hyperkeratose i trædepuderne (HFH) og nedarves recessivt. En international undersøgelse fandt, at en variant i genet FAM83G passer perfekt med sygdommen hos irske terriere og kromfohrländere (Drögemüller m.fl., 2014). Den britiske kennelklub har en DNA-test for HFH på sin liste over undersøgelser for racen. Standarden diskvalificerer hunde med revner eller hornagtige udvækster på trædepuderne. VCA skriver, at racen ikke har større sundhedsproblemer, men at nogle har urinsten.

Irsk terrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark, selv om standarden beskriver en kuperet hale. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.